tirsdag, april 11, 2017

Av mit knæ.

For dælen, hvor havde jeg ondt i knæet, da jeg vågnede i morges! Jeg kunne slet ikke bøje det.
Den gode ting var, at jeg havde sovet hele natten.
Efter en lille stund med små mobiliserende øvelser, (og der kom min fysioterapeut baggrund mig til hjælp) blev det bedre, og jeg stod op og gjorde mig klar til at gå over i Sportscentret.
Om tirsdagen er der flere fra min vej, der træner mellem kl 9 og 10. Det er også den dag, da vores lokale Brugs sponsorerer brød, smør, ost og marmelade, så der bliver hygget i sofakrogen.
Jeg cyklede 20 min. med varierende modstand og arbejdede mig igennem nogle af de maskiner, der er for arme, ryg og mave. Med kun lidt modstand.
Cykling er uovertruffen medicin for sådan et knæ som mit.
Jeg kom hjem med så meget overskud, at jeg fik udført et lille projekt i køkkenet. På toppen af overskabene sætter der sig så meget snavs og fedt, og de trængte virkelig meget til at blive vasket af. Jeg har en stabil stige, og jeg var godt tilfreds med mig selv, da jeg var færdig.

Sidst på eftermiddagen var Johanne her hos mig et par timer. Der var mange ting, der skulle prøves og røres ved og snakkes om.

Hjemme hos hende igen blev der gjort klar til at indvi det nye badekar.

Jeg bliver ind imellem bekymret for mit knæ, fordi jeg synes, det ikke er blevet bedre i den senere tid. Jeg har mere ondt i det.
Men det vil nok gå både frem og tilbage i en rum tid.
Efter påske har jeg tid hos en fysioterapeut, og det glæder jeg mig til.


9 kommentarer:

  1. Dejligt du selv har så megen erfaring du kan trække på. Har dog hørt, det er lige så slemt ved fysioterapeuten som hos smeden. Ved smeden drypper hanerne, toilettet løber og den varme hane kommer der koldt vand ud, eller er det en skrøne ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det siger man godt nok. At den professionelle ikke få ordnet tingene selv :-) Jeg har også brug for at være patient og få vejledning. in egen erfaring er ikke nok.

      Slet
  2. Det lyder hyggeligt med rundstykker efter træning, men ikke hyggeligt med dit knæ, der gør ondt. Det må være svært for dig, at vide hvor meget du må lave. Ønsker dig en rigtig god påske med din dejlige familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Marianne. Jeg kan ind imellem overbevise mig selv om, at jeg skal tænke langsigtet med mit knæ. At det nok er meget bedre om et halvt år.
      God påske til dig.

      Slet
  3. Øv, Betty, godt du selv kan finde måder at afhjælpe det på. god påske til jer.

    SvarSlet
  4. Godt du har den erfaring du har, men det er da irriterende, at der ikke er lidt mere fremgang.

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg skal øve mig i at tænke frem og ikke dvæle så meget ved, at det går langsomt. I begyndelsen sagde overlægen, at jeg skulle regne med et års genoptræning - og derefter vedligeholdelsestræning. Så der er ikke gået så lang tid endnu.

    SvarSlet
  6. Ja, det er nok godt lige at minde dig selv om, at du skulle regne med et helt års genoptræning. Jeg må indrømme, at jeg synes, det går fantastisk fremad. Du har i hvert fald fået gjort rent OVEN PÅ køkkenskabene. Det har jeg ikke, - og mit knæ fungerer som det plejer ;)

    SvarSlet