lørdag, april 08, 2017

De søde børn.

Så er der ro i hytten!

Efter spisning af kyllingelår og ris, som fik en blandet modtagelse, så var det filmtid.
Forinden var resterne af den is, der blev levnet fra fødselsdagen i tirsdags også blevet spist.

Noget af det første Johanne kunne sige, var fredagsslik.
I går bestod fredagsslik af noget chokolade fra Chr.s fødselsdag. Han skulle dele, og vi syntes, det var fair nok, han delte på den måde, at han fik mest.
Det var trods alt ham, der havde haft fødselsdag.
Da filmen var slut og jeg annoncerede, at det var sengetid, løb de hurtigt ind i soveværelset, og inden jeg kom derind med mit langsomme knæ, var de i gang med en lystig hoppedans i sengene.
Der må godt hoppes i sengene hos dem, men det giver en vældig livlig energi, så det syntes mormor ikke er en god ide på det tidspunkt. Der skal børstes tænder stille og roligt, og snakkes om, hvilken godnat-historie, der skal læses.
Johanne havde anden dag uden ble, og det havde resulteret i mange toiletbesøg, som var falsk alarm. På et tidspunkt blev hun overrumplet og overrasket over den tissø, hun pludselig stod i inde på Chr.s værelse. Mit knæ er ikke til hurtig aktivitet, men heldigvis kunne Chr finde klude og hjælpe med at tørre op.
Da vi endelig var klar og Johanne havde fået natble og nattøj på, blev rækkefølgen sådan, at Chr. skulle først i seng. Mens jeg læste for ham, og vi sang den sædvanlige Fred hviler over land og by, sad Johanne stille i et hjørne og legede med lego. Ingen af dem protesterede, da jeg tog Johanne i hånden, og vi gik ind til hendes seng. Hun protesterede heller ikke, da jeg havde læst en - og kun en godnathistorie! Og sunget godnatsang.
De råbte heller ikke inde fra deres værelser, men jeg kunne høre, de lå og moslede lidt rundt.
Kl var 20.15, så det var ikke fordi, jeg havde været på i mere end et par timer, men jeg trængte i den grad til sofaen.
Det var gået godt med de søde børn. De havde været søde børn. Jeg var bare ikke i form, og jeg har sagt til min datter, at jeg ikke kan passe Johanne, før hun er mere stabil som blefri.
Man skal gå utrolig mange skridt, når man er omkring sådan en lille størrelse. Det tænker man ikke på, når man kan.
Johanne sagde noget sjovt - og hvor kommer det fra? ;-) "Pæn kjole du har. Mig kysse den." Og så kyssede hun på stoffet.

4 kommentarer:

  1. Jeg har udsigt til børnebørnspasning de næste tre dage, hvor institutionerne er lukket og forældrene skal arbejde, - dejligt og med garanti også trættende. Det er bedst uden skavanker i kroppen, når de er så små.Heldigvis bliver dit knæ hele tiden bedre, og Johanne bliver jo også hurtigt mere stabil. Jeg kan godt forstå, at det ellers er en for stor mundfuld.

    SvarSlet
  2. Eva, hvor er de heldige, store og små i din familie, at lukkedagene i småbørnsinstitutionerne passer sammen med dine fridage. Du får nok at gøre på den sjove og afvekslende måde.
    God påskeferie til dig. :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønt at have børnebørnene på besøg, og kunne aflaste forældrene. Det er dog knapt så sjovt når bentøjes ikke vil som det skal, især i den højde mange ting foregår, og alle de skridt der bliver taget. Heldigvis går det jo fremad for dig.
    Jeg skal have Otto tirsdag fra kort før frokost til kl. 15.45 ca. og Fridag onsdag når jeg henter fra dagplejen til torsdag, ved ikke om det er til før eller efter middagssøvnen. Svigersønnen skal arbejde de 3 dage før påske, plus til møde onsdag aften med et fritidsjob, yngstedatteren har aftenvagt tirsdag og onsdag, samt en morgenvagt skærtorsdag. Otto´s dagpleje har ferie, hvorimod Fridas havde åben, så familien låner Otto nogle dage, først skal han besøge kusinerne nogle dage, tirsdag til onsdag er han hjemme, og her henter Bedstemor ham og kommer hjem Skærtorsdag om eftermiddagen.
    Det er med at få det hele til at gå op i en højere enhed når sådan en uge rammer.

    SvarSlet
  4. Karin, der er vel nok meget, der skal gå op i en højere enhed i din familie. Godt du kan hjælpe, der hvor det trænges. Det er nogle dage, hvor småbørnsinstitutionernes lukkedage slet ikke passer med arbejdsmarkedet. Det er da helt ude af trit med familiernes behov.
    Du ønskes gode dage :-)

    SvarSlet