torsdag, maj 25, 2017

I sol og blæst.

På min vej i parken på Silkeborg Bad i dag, lagde jeg mærke til, at den gamle tre-stammede birk, som i aug 2009 blev dekoreret af britiske Stuart Ian Frost, var segnet.


Nej, segnet er for meget sagt, for der er blevet holdt øje med det og mærket på det. Og da det skønnedes, at det ikke var stabilt mere, blev det væltet.

Det var oprindeligt et træ fra 1930'erne. Da det var ved at gå ud, blev det besluttet at omdanne det til et kunstværk.

Mønstret fremkommer ved at kunstneren lægger ler på i de ønskede mønstre, hvorefter han brænder træet udenom leret.

Sådan en landart har selvfølgelig en begrænset levetid. I det her tilfælde altså otte år.










Efter min vagt, mødtes jeg med Else til en badetur. Det har været en solskinsdag, men med en del blæst. Vandet er 15 grader nu, så det er for lidt at dyppe sig, plaske lidt og tælle til 20.
Nu svømmer vi en lille tur fra den ene trappe til den anden - og tilbage igen.
Der var bølger i dag, og jeg blev klar over, at jeg slet ikke er gode venner med de forholdsvis små bølger. Min sene debut ud i svømning har foregået i en svømmehal. Og der er stor forskel.
Der var mange mennesker ude ved søen i eftermiddags. Der var flere, der badede, så nu er sommeren begyndt.

2 kommentarer:

  1. Det var ellers et fint kunstværk. Men der er også noget charmerende over, at kunst kan forgå.
    Det er en herlig tid med lidt lunere svømmeture, vi kan se frem til.

    SvarSlet
  2. Eva, der er mange, der laver installationskunst, som ikke kan gemmes og ses en anden gang eller et andet sted. Ja, det forgængelige har sin charme.
    Og hurra for lunere svømmeture :-)

    SvarSlet