fredag, maj 12, 2017

På Badet igen.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad for første gang, siden jeg kom til skade med mit knæ i december.
Jeg havde haft mange tanker om, hvorvidt det var nødvendigt at tage en stok med. Ikke til indendørs brug, men fra parkeringspladsen til hovedindgangen. Og til de skridt jeg går i parkområdet.
Det første jeg gør, er at gå op og låse op i Søvilla, og ved middagstid går jeg hen til Skovvilla for at afløse vagten der, mens hun går over og holder en pause i cafeen. På den måde bliver det til nogle skridt udendørs.
Jeg valgte at lade stokken blive i bilen. Det gik fint uden den.
Vandmanden, der opholder sig inde om vinteren, er kommet ud og står og tager imod ved indkørselen.

De mange rhodendronbuske blomstrer for tiden.











Ansigt og identitet - en FACE-kunstudstiiling fylder stort set alle rum og etager og varer indtil 8. oktober.
Da jeg gik udstillingen igennem for et par uger siden sammen med min tidligere kollega, fik jeg ikke så godt et indtryk. Men vi havde også meget at snakke om og endte hurtigt i cafeen.
I går havde jeg god tid til at se værkerne og læse opslagene, og jeg synes, det er en meget spændende udstilling.
I en bog, der er udgivet, skrives der, at det er et ønske at belyse ansigtets betydning fra forskellige faglige indgangsvinkler, ikke bare fra kunstens verden, men også fra andre sammenhænge: Historisk, filosofisk, psykologisk, kulturelt og naturvidenskabeligt er der nemlig mange ting, der påvirker, hvordan vi møder og læser ansigter.
Jeg vil bare skrive om et enkelt værk, en tegnerobot, der er udviklet af franske Patrick Tresset.
Den kan tegne portrætter.
Man skal sidde helt stille i 40 min., mens de tre robotarme og kameraer arbejder. Efterfølgende hænges tegningerne op i en collage. Man kan få kopier med - eller fotografere dem.
Min frivillig-kollega havde mod på at blive portrætteret  af robotten. Jeg synes ikke, tegningerne bliver særlig vellignende. Men det er da imponerende, at det overhovedet kan lade sig gøre.


Jo mere man formår at sidde helt stille, des bedre bliver resultatet.





















9 kommentarer:

  1. Endnu mere "normalitet" i din hverdag. Det må være skønt at du efterhånden kan det, du du kunne før din skade.
    Det lyder som en spændende udstilling. 40 minutter er godt nok længe at sidde helt stille. Men en sjov tanke at blive tegnet af en robot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er så skønt, at jeg kan mere og mere.
      40 min. er også lang tid for mig, tror jeg. Måske prøver jeg en dag.

      Slet
  2. Som Eva hæfter jeg også ved, at den hverdag du plejede at have nu langsomt vender tilbage, dejligt.
    Ordene om ansigtet fik mig til at tænke over, hvor lidt jeg egentlig får studeret/kigget på mine medmenneskers ansigter. Det er langt oftere det, de siger eller gør, jeg hæfter mig ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er dejligt med hverdagen.
      Som du, lægger jeg heller ikke så meget mærke til ansigter. Jeg ville være et utroværdigt vidne, hvis jeg skulle beskrive en person. Jeg opfatter mere stemninger, og det der bliver sagt.

      Slet
  3. Jeg siger som de andre, hvor er det godt at se, at den normale hverdag kommer tilbage. Kender godt det med stokken i bilen, her hjemme fra, bare den er med, hjælper den. Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, ja det er godt. Det er en rigtig observation, du har gjort - bare stokken er med i bilen :-) Sådan forestiller jeg mig, det skal være længe. Det kan jeg selv bestemme, så det er fint.
      God weekend til dig også.

      Slet
  4. Det glæder mig på dine vegne, at hverdagen er ved at indfinde sig igen for dig.
    40 minutter ville jeg slet ikke kunne sidde stille i ...
    Pudsigt med Lenes kommentar, for den indsatte tekst fik mig netop til at tænke på, hvor meget jeg faktisk læser ansigtet, når jeg taler med folk. Og også, når jeg ikke selv taler med dem, men når de taler med andre eller bare er observerende - lige som jeg selv :-) Et ansigt afslører meget mere, end man umiddelbart tænker over.
    Det lyder som en interessant udstilling, men man skal vist have god tid til den.

    SvarSlet
  5. Ellen, det er sjovt, som vi er forskellige. Jeg opfatter på samme måde som Lene. Jeg ville ikke kunne beskrive en evt mistænkt person, som jeg havde været i nærheden af. Jeg er også længe om at kommentere/opdage, når folk i min nærhed har fået nye briller eller nyt hår.
    Når jeg læser din kommentar om hvor meget, du læser ansigter, så tænker jeg, at jeg faktisk går glip af noget ... Jeg tror, jeg vil øve mig i at se mere på ansigter. :-) Jeg ved, jeg har øjenkontakt med folk, jeg snakker med. Måske ser jeg kun øjnene? Pudsig tanke :-)

    SvarSlet
  6. Dejligt du igen her kommet i gang på Silkeborg Bad. Du har fortalt om så mange skønne timer hvor du har været frivillig.
    Mht. at få noget med hjem fra en udstilling, da har jeg de bedste indstryk med, når jeg har ro til at betragte, og det i mit helt eget tempo. Vi indfanger i forskellige tempi.

    SvarSlet