onsdag, juni 21, 2017

Lidt af hvert på en fødselsdags-onsdag.

Jeg har lige været ude i haven og fotograferet min bonderose. Kl. er 22.30, og det er årets længste dag.

Det er min fødselsdag og bonderosen, jordbær og hylden, der blomstrer hører med til min fødselsdag.

Jeg kan se på ældre billeder, at min bonderose har mistet noget af sin fylde.
Den har også stået her i 19 år, og før da, stod den i min mors have i Thy.

Det er vel sådan med planter som med mennesker, at ingen er udødelige.
Jeg fejrede min fødselsdag i begyndelsen af måneden ved at invitere min nærmeste familie til brunch på Gothenborg. Der var mange aftaler i kalenderen, så derfor blev det sådan en tidlig fejring.
Jeg plejer at invitere mine naboer på brunch eller formiddagskaffe, men i år er ikke som det plejer.
Mit knæ driller mig. Mine 'batterier' er længe om at blive ladet op.
Den eneste plan for dagen var, at Johanne og Chr sammen med deres forældre skulle komme til kaffe/kakao på vej hjem fra børnehave/vuggestue.
Jeg bestemte mig for at tage en minde-hyggetur i formiddags til Aarhus (hvor der er sået sommerblomster i rundkørslerne)

Til september er det to år siden Henrik døde. Jeg har  bevidst ikke skrevet om hans sygdomsforløb, som var meget privat for mig.
Men de sidste par år var han syg, og det betød, at jeg ofte gik fra lejligheden, når der kom hjemmehjælp, og når han sov.
Emmerys i Bruunsgade var nærmest min stamcafe, hvor jeg læste avis og havde min computer med mig.

Jeg er et kirkegårdsmenneske og holder af at besøge min brors og mine forældres gravsted.
Henriks familie valgte de ukendtes grav. Selv syntes han ikke, det havde den store betydning med et gravsted.
Så i mangel af et gravsted sætter jeg mig sommetider ind på Emmerys, som jeg gjorde dengang.
Ikke fordi jeg kun tænker på mine døde på et bestemt sted. Der kan være mange ting i hverdagen, der får mig til at tænke på en kær afdød.
Men i Emmerys i Bruunsgade bliver minderne mere levende for en stund. Og det hygger jeg mig meget med. Jeg er der ikke så tit mere.
Hjemme igen i eftermiddags fik vi is og jordbærkage. Og jordbær ved siden af og hindbær og kirsebær.

Og kaffe.
Og kold kakao til børnene. Ikke noget med varm kakao til dem.







På et tidspunkt fik Chr  lyst til at lave en perlefigur. En pokemon af en slags. Men jeg havde kun de store perler. I kælderen havde jeg små perler fra dengang hans mor var barn.
Vi gik ned og fandt dem. 
På vej op af trappen snublede han og 1000 perler faldt ned på gulvet. Ved fælles hjælp, kost og fejebakke fik vi de fleste med op.

Johanne var så uheldig at vælte sit glas med solbær, æblemost ned på gulvet og væggen.
Den slags uheld kan let ske.
Heldigt at forældrene var der til at tørre op. 
Det er godt, naturen er sådan indrettet, at man får sine børn som ung.

Nu har jeg ladet batterierne op i aften og har det glas rødvin, jeg blev inviteret til, tilgode til en anden gang.



10 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen. Det lyder som en god dag, selvom tempoet og indholdet måtte være et andet end tidligere.
    Det er en smuk beretning om at mindes.

    SvarSlet
  2. Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Det var en fejring efter mit hoved, jeg er nogle gange til de store fester og andre gange til rolige dage, hvor man kan mindes og nyde nutiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. variation skal der til. :-)

      Slet
  3. Tillykke med fødselsdagen, med et ønske om alt godt i det nye år.

    SvarSlet
  4. Tillykke med fødselsdagen og håber sommer og varme vil gøre dig godt,
    Som læser af din blog har jeg bemærket at det er længe siden der har været indlæg fra Aarhus, nu forstår jeg hvorfor. Jeg har det som dig med kirkegårde, jeg læste et interview med en japaner på besøg i Danmark. På spørgsmålet om hvor han ville tilbringe tiden her, hvis han kun fik en time til det. Hans svar var på en af vore kirkegårde, de var ofte som smukke haver. Hvor er det så fint at du har fundet din måde at mindes, når du er i Aarhus. Tak fordi du fortalte om det.

    SvarSlet
  5. Anni, tak for din kommentar og gode ønsker for mig.
    Det er meget forskelligt, hvordan folk har det med kirkegårde, men vi har det ens, kan jeg forstå. Jeg synes, det er et fredfyldt sted. Og her til lands også smukt vedligeholdt med træer og blomster. Jeg kan også godt lide at se kirkegårde, når jeg er ude at rejse. Det er interessant, hvordan kirkegårdskulturen i anderledes.

    SvarSlet
  6. Tillykke endnu en gang.
    Det lyder som en god dag med en god tur ned ad mindernes sti.
    Jeg kan godt huske, hvor meget perler, rødbedeglas og saftevand kan fylde :-)

    SvarSlet
  7. Tak for det Ellen.
    Ja, den slags bittesmå ting og mad og drikke i stærke farver kan gøre sig gældende på en meget håndgribelig måde. :-)

    SvarSlet