lørdag, juli 29, 2017

Slotsåbning.

I går aftes blev Silkeborg slot 'åbnet', hvis man kan sige sådan.

Tidliger museumsdirektør Carsten Fischer fortalte slottes historie. Om dengang arkæologer fik adgang til området da Papirfabrikken lukkede for 13 år siden. Da papirfabrikken var i funktion var der mange sikkerhedsforanstaltninger, fordi der blev trykt pengesedler. Og offentligheden havde ikke adgang.

De ældste trærester, der blev fundet fra den første bygning kunne dateres til 1387. Siden blev der bygget et stenhus og borgen eller slottet havde forskellige ejere, indtil for ca 200 år siden forfaldt.
Dronebillede, som blev lagt ud på facebook med den kommentar, at det måtte bruges til privat brug, hvis det fik over 1000 likes.

Vejrt var rigtig fint mellem kl 21.30 og 22.30 i går aftes.
Udover talen sang operasanger Mette Østergaard smukt og stemningsfuldt. Der var også en fællessang og mulighed for at købe øl og vin.
Der var mere end 1000 mennesker tilstede, læste jeg i avisen. Det var en fin oplevelse, og der er allerede røster fremme om, at slottet burde bygges op i mursten og stå der permanent.
Det er nok ikke muligt. Medmindre der kommer en rigtig stor sponsor.

tirsdag, juli 25, 2017

Når kunstværkerne er midlertidige ...

Silkeborg slot er genopstået.
Dog kun som en illusion. Men på afstand ligner det fuldstændig en rigtig bygning.

Her hvor Gudenå møder Silkeborg Langsø lå der et slot i 1400 - 1500 tallet.

Voldene angiver hvor slottet lå engang.

D. 28. juli om aftenen er der et stort åbningsarrangement.

Det hele tages ned igen efter regatta-weekenden 17 - 19. august.

Flere sponsorer står bag.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at bruge mange arbejdstimer og mange penge på en installation, der kun skal stå så kort tid.
Men det vil sikkert se festligt ud, når det er oplyst om aftenen. Og vi får repeteret byens historie.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om den event, der finder sted d. 18.august.

4000 små ismennesker bliver anbragt på trapperne nede ved Musikhuset.

Det er Kunstcentret Silkeborg Bad og River Art, der står bag projektet.

De sidste tre uger op til d.18 aug. vil en gruppe frivillige være med til at fylde vand i forme (sådan tror jeg, det vil foregå), og sørge for de bliver lagt i frysere.
Og folk opfordres til at udlåne deres evt. ekstra kummefrysere. Der er brug for 15 af slagsen.

Det bliver sikkert stemningsfuldt, når de små ismennesker sættes ud på trapperne kl 16 og derefter langsomt smelter væk.
Vi bliver sikkert mindet om altings og vores egen. forgængelighed.

Det er nok også fordi jeg er så realistisk, at jeg bliver lidt stram i betrækket og synes, det er spild af kræfter og kreativitet, at kunstværket er så flygtigt og forsvinder i løbet af få timer.
Nej, må jeg så be' om de antikke skulpturer og de gamle mesterværker på lærreder, (eller hvad nu underlaget var) som vi kan opleve i Grækenland og Italien.
Der bliver ikke noget for vore efterkommere at se - på den måde.
Men det er et udtryk for tidsånden: det flygtige og det hurtige.

Jeg er sikker på, det vil være en oplevelse at være til stede, og der er ikke længere, end jeg kan gå ned til trapperne uden at skulle tænke på parkering og andet praktisk.
Så jeg vil være på pletten.
Stram i betrækket eller ej :-)



mandag, juli 24, 2017

Hjemme igen.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad og kunne konstatere, at Sisyfos-værket endnu ikke fungerer.

Det er rigtig ærgerligt, at det store hoved ikke er kommet i bevægelse.

Der er kun en måned tilbage, så er udstillingen slut.

Lydværket "Door to Door" gør sig ikke på et billede.
På afstand kan man høre fx et menneske, der hoster og hoster. Det er en reference til dengang Badet var  et sted, folk kom for at få det bedre.
Når man kommer tættere på, ser man en låge eller lille dør i græsset.
Den kan ikke åbnes. Lydinstallationen er gemt i et rum i jorden.
Jeg bliver mindet om min tid på lungemedicinsk afd., og tænker 'bare han kan få hostet noget af al den slim op og blive færdig med sit hosteanfald'.
I et andet lydværk hører man en mand og en kvinde, der skændes. (Måske fordi stedet var hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt fra 1943-45)
En gæst kom ind i receptionen en dag og sagde, at hun troede, nogen var låst inde. :-)

Der var kun få gæster på Silkeborg Bad i går. Man skulle tro, sådan en regnvejrsdag ville få folk til at gå på udstilling. Måske er det den aktuelle udstilling,  Ansigt og Identitet, der ikke er så tiltrækkende.
Den sagde ikke mig noget første gang.
Men eftersom jeg har mulighed for at sætte mig ind i de enkelte værker, når jeg går rundt på mine vagter, så folder det hele sig mere og mere ud for mig. Nu synes jeg, det er meget spændende.
Men en udstilling burde være så tilgængelig, at den også giver noget første gang.

søndag, juli 23, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del 3

Jeg har mange gange gået forbi Den Gamle Butik uden at kaste et blik på vinduerne.

Jeg syntes, at denne her nisse, der sidder i en gammel kane udenfor, var så latterlig malplaceret her i Vorupørs sommerland.

Da vi gik forbi for nogle dage siden, blev min datter interesseret og gik ind. Johanne og jeg blev udenfor en rum tid, indtil hun ville finde sin mor.


Jeg må indrømme, at jeg blev noget betaget, så snart vi kom indenfor.
Det er JULE-LAND.
Der er indrettet med gamle møbler og et gammelt komfur.
Rundt omkring er Klarborg nisser og Majleg dyr arrangeret i søde og sjove tableauer.

Jeg har sådan et sæt med spejl og hårbørste, der har tilhørt min bedstemor.
Det ligger i en skuffe. Måske jeg kan bruge det til julepynt om fem måneder :-)
Dagen efter ville Johanne gerne derhen igen. Jeg meldte mig straks til at gå med. Det havde været så sjovt at opleve hendes begejstring.
Billedet er taget, den dag hendes mor var med.
Jeg kan ikke fotografere hende og samtidig snakke om, hvad vi ser.

Vi aftalte, at vi skulle se på tingene. Ikke røre og ikke tage dem med hjem.
Hun var dygtig til at overholde aftalen. Det varer ikke længe, før hun forstår, at vi kan købe det og tage det med. Men endnu går det.

Jeg blev først klar til at gå hjem - efter lang tid.
Da hun, efter endnu længere tid, ikke var klar til hjemturen, tog jeg bestikkelsen i brug. Og hun fik en slikkepind at gå på.
Det er hyggeligt at opleve et lille barns begejstring.

Har du brug for at supplere julepynten her om sommeren, så er der et stort udvalg her.



Jeg plejer at køre forbi - del 2.



Når jeg kører hjem fra Vorupør eller Thisted kører jeg altid over Mors.

Jeg har da godt vidst, at der findes nogle molerskrænter på nordsiden af Mors, men jeg har aldrig været der.
Jeg var sammen med min svigersøns forældre for nogle dage siden til Johannes fødselsdag. De kører i en mobile home og kender omtrent alle hjørner af Danmark. Da de fortalte om Hanklit, som ligger kun seks km. fra den vej, jeg kører, så blev jeg inspireret til at køre den lille omvej.

Hanklit er en 61 m høj molerskrænt.

På mit billede er det ikke tydeligt, men der er bånd i forskellige farver, der viser vulkanske aflejringer.

Moleret blev dannet for 54 millioner år siden i et subtropisk hav.

Under den sidste istid, der sluttede for 20.000 år siden, blev havbunden presset op og på den måde dannedes de høje skrænter.

Der kan findes forsteninger af dyr og planter fra den tid. Det sker vist ikke ret tit nu, men de kan ses på museum i Nykøbing Mors.
I begyndelsen gik jeg og kiggede op hele tiden.
Det er ret fantastisk, at jordens historie og alder kan aflæses her.

Efter en tid, begyndte jeg at kigge ned, og det gjorde andre mennesker også, lagde jeg mærke til.
Der ligger en helt utrolig variation af sten på stranden.
Jeg kunne have slæbt en masse med hjem, men jeg nøjedes med en lille samling i pæne former og farver.

Jeg er ikke vant til at lægge youtube film ind på bloggen. Nu er jeg spændt på, om det er den rigtige. Den om Luffe, den lille havskildpadde. Den er for børnehavebørn, tror jeg.

Men iøvrigt findes der er masse materiale om moler på nettet, hvis du er blevet interesseret. Jeg synes, det har været spændende at læse om.

Update: Nej, det var ikke filmen om Luffe. Men denne her film er også oplysende på en meget fin måde. For større børn og voksne.








lørdag, juli 22, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del1.

Inden jeg kørte hjem i dag, tog Johanne en æresrunde på sin nye fødselsdagsgave-cykel.

Det er gået forbavsende hurtigt med at lære at styre og træde rundt med pedalerne.
Balancen sørger støttehjulene for.

Forældrene tvivlede på, at cyklen kunne holde til at medbringe en passager, så det er nok kun en engangsforestilling.

Men søde var de.

Jeg plejer at køre forbi, og det har jeg gjort utallige gange.
Heides Planteskole ligger et lille stenkast syd for Thisted.
Det var underteksten 'Det Russiske Atelier', der gjorde mig nysgerrig.

Jeg fik historien af Ole Heide. Han er meget glad for russisk og for kunst.
Under en rejse til Kiev i 2001 mødte han en kunsthistoriker og spurgte, om hun kendte en maler, der kunne komme og bo og male på planteskolen.
På den måde kom han i kontakt med Anatolij Speka fra Sct. Petersborg.

Den russiske maler bor for 15. gang hos Ole Heide og hans kone. Han kommer i maj og rejser hjem igen i august.
Han har atelier i drivhuskøkkenet i den victorianske køkkenhave. Her hænger de nyeste billeder. I et andet drivhus hænger billeder fra tidligere år. Han var netop færdig med to bestillingsarbejder. Det er ikke svært at forstå, at der har udviklet sig et varmt venskab mellem ham og Heide-familien.
Ellers var han nok ikke blevet ved med at komme, som Ole Heide sagde, og han var jo også blevet kendt i lokalområdet. Opdagede lige et link til Det Russiske Atelier.

Planteskolen er helt eventyrlig. Den er meget stor med et usædvanligt righoldigt udvalg af planter og træer.
Jeg kom kort før lukketid, men fik at vide, at jeg bare kunne gå, så længe jeg ville.
Jeg var så overvældet, at jeg ikke kunne finde ud af at fotografere. Hvordan skulle jeg fange stemningen? Og begrænse mig? Klik ind på hjemmesiden, hvis du vil se mere :-)
Der er fx over 400 syren-arter fra hele verden. Jeg må derop i maj, når de blomstrer.
Der er en fantastisk rosenhave.
Her kommer bare et enkelt billede.



Og så også lige en Ingrid Bergman.

fredag, juli 21, 2017

Besøg hos feriefrisøren.

Babykrøllerne faldt i dag.

Johanne sad og så på, hvordan Chr blev klippet, mens hun forsikrede, at hun ikke skulle klippes.

Alligevel gik hun uden tøven op i stolen, da Chr havde forladt den.

Hun er aldrig blevet klippet.
Det har ikke skortet på opfordringer fra min side. Hendes hår er så fint, og hun er først for nylig begyndt at acceptere spænder og elastik.
Jeg synes, det ville være så nemt og praktisk, hvis det var kort.

I dag var tiden inde for både mor og datter.







De voksne forklarer.

Johanne passer sin slikkepind.













Hun var dygtig til at sidde i stolen.
Længden er sådan, at der stadig kan laves en hestehale.
Chr. har tidligere været hos sammen frisør, som har en anden tilgang end de dansk uddannede.
Der går vældig hurtigt. Hår, saks og maskine snurrer rundt.
Og der kommer masser af voks i.
Sådan gik en regnvejrsdag med besøg i Thisted.

Ud over frisør var der også svømmehal og cafe på programmet.


Vejret har faktisk været ret fint. Det blæste nemlig kun lidt.

Ved sengetid viste det sig, at al den voks var for meget. Håret var helt stift, og hovedet måtte en tur under vandhanen.

torsdag, juli 20, 2017

Fødselsdag og ferie.

Johanne fyldte tre i dag.

Vi var meget heldige med vejret. Først i aften begyndte det at regne, så vi sad på terrassen og spise frokost.

Vi gik også en tur til havet.
Drengene legede meget med vandet. De syntes dog ikke, det var varmt nok at smide tøjet helt og bade.


På billedet her ser Johanne meget interessert på sin fødselsdagkage, lige før hun puster lyset ud.

Kagen går under navnet Black Magic og findes utallige steder på nettet.
Min datter bager sjældent, men hun ville gerne bage en fødselsdagskage. Den blev meget vellykket og beundret.   Den smagte rigtig godt, og hun var stolt.





De to fætre på vej.


Johanne med sin far.


















Jeg med mine to døtre og Johanne.


Jeg er meget glad for, jeg kan gå i sand. Dog ikke så langt. Men lidt er bedre end ingenting.

Jeg kan også sætte mig ned på fx gulvet eller som her i sandet. Og selv komme op at stå igen.
Ikke særlig hurtigt eller elegant. Men dog.

Jeg træner videre og tror, det stadig kan blive bedre.







Jeg har en svigersøn, der slet ikke bryder sig om at blive fotograferet. Der er jo ingen grund til at plage ham :-) Jeg synes også, det her er et helt godt familiebillede :-)


Mere ferie.

Ugens sommerdag har været i dag, og den var ventet.
Der blev leget i badebassin på terrassen først på dagen.

Senere var vi nede ved havet.

I morgen fylder Johanne tre år, og det bliver tilsyneladende en regnfuld dag.

Bedstemor og bedstefar kommer på besøg. Mattias og hans forældre gør også.
Vi finder nok på indendørs sysler.
Eller også må vi klæde os på og gå ud.


Jeg fik sommerens havbad i dag.
Måske det eneste?

Der var virkelig mange mennesker ved stranden.


Sidste år skrev jeg kun et enkelt indlæg fra Vorupør. Og det synes jeg er for lidt, når jeg kigger efter det.

Så  i år kommer der mere.



Vi spiste til aften på Klochs, som er sådan et burgerspisested.

Mon ikke der snart kommer flere restauranter?
Nu da der kommr flere og flere turister.
De kunne have godt af lidt konkurrence.

Men det er et hyggeligt sted, som kun er åbent om sommeren.





Vi gik aftentur



















Og ved 22 tiden var der en flot, flot solnedgang.


mandag, juli 17, 2017

Ferie.

Selv om det blæser kraftigt her i Vorupør, så er en tur til havet altid et hit.
Der bliver samlet krabbeklør og sten og løbet rundt.
Der er udsigt til blidere vinde og stabilt solskin i de kommende dage.
Så bliver der nok anledning til at smide noget af tøjet.

For de mere hårdføre og større børn,  (8-14 år) har der været surf-skole.

Jeg sad og fulgte lidt med. For nogle af børnene var det tydeligvis en stor udfordring.

Hver instruktør havde to børn, som var forbundet til ham/hende med et tov.
Det så meget betryggende ud.




For mig var det udfordrende at gå i sand. Jeg elsker at gå med bare tæer, og det gik også godt, mens vi var ved stranden. Bagefter var jeg både træt og øm. I morgen vil jeg kun gå lidt, men på onsdag vil jeg prøve at tage samme tur igen.
Jeg er begyndt at føre træningsdagbog, som nogle af jer opfordrede mig til. Tak for den gode ide. Det giver overblik.
I går aftes var der udsigt til det her flotte solnedgangs-scenarie fra køkkenvinduet.



søndag, juli 16, 2017

Måske er sommeren på vej?

For nogle år siden var omstændighederne sådan, at jeg kom til at overnatte alene en enkelt nat i et lejet sommerhus i Vorupør.

Stik imod min egen forventning, så viste det sig, at jeg faktisk blev ret nervøs, da det var blevet mørkt og små lyde blev meget tydelige. Jeg sov nu godt alligevel. Jeg har skrevet om det HER.

Billedet her er fra østsiden af sommerhuset, hvor der var et perfekt sted til morgenkaffen med  bord og stole.




De næste 14 dage har min datter med familie lejet et hus, som de flere gange har boet i på forskellige årstider.
Jeg er med i den første uge. Men fordi de deltager i en barnedåb i dag og først kommer hertil i aften, så besluttede jeg at begynde ferien på egen hånd i går.
Jeg havde stadig den nat i 2011 i tydelig erindring. Men jeg tænkte, at jeg måtte gøre et nyt forsøg.
Det er også gået godt. Jeg havde en god aften og sov fint.
Huset er af nyere dato og et helårshus. Der er ikke så mange knirkende lyde som i et gammelt træhus.
I går eftermiddags, da jeg ankom, var der blæst og høj sol.
På den ene langside af huset er der vinduer fra gulv til loft, og der var stegende varmt. Der er gode gardiner til afskærmning og med gennemtræk, fik jeg temperaturen reguleret ned.

Billedet er udsigten fra mit værelse.
I formiddags var  der blæst og byger.
Nu er det klaret op, og jeg vil gå ud og få fat i nogle af de gode fiskefrikadeller.

onsdag, juli 12, 2017

Bygevejr med sommerglimt.

I går var jeg sammen med gode venner på Mols. På sommerhusbesøg.
Vi blev så vældig beværtet med frokost og middag og mellem de to måltider, var vi en tur ude i det meget smukke landskab.
Sidste år vandrede vi i Mols Bjerge. I år var jeg ikke den eneste, der ikke kunne gå langt, så det blev en køretur med stop ved tre forskellige kirker, som lå placeret med skønne udsigter.

Ved Egens kirke er der en flot udsigt over til Kalø Slotsruin.

På en bænk langs med kirkemuren kan man sidde og nyde udsigten.

Vi var heldige med vejret. Det regnede stort set kun, når vi sad i bilen, mens det var tørvejr, når vi var ude.
Her trækker det op til en byge, og der gik ikke mange minutter før det brød løs.



Rolsø kirke er en ruin, hvor kun våbenhuset er tilbage.

Den lille kirkegård er fredet.

Om sommeren afholdes her friluftsgudstjenester.

























Vi var også et tredje sted.
?
Jo, det var Tved kirke. Jeg har ingen billeder, men der var velbevarede kalkmalerier. Og udenfor diget var der et kolosalt stort lindetræ.
Der er mange fine udsigter i Mols Bjerge. Til vand og bløde bakker, til kvæg og heste i flok. Der er veje så smalle, at det kræver stor præcision at få to biler bugseret forbi hinanden.
Når jeg ikke selv sidder ved rattet, mister jeg min, i forvejen, sparsomme stedsans. men jeg skal jo ikke finde vejen igen på egen hånd, så det gør jo ikke noget.
Det var en dejlig dag i et skønt hjørne af Danmark.

mandag, juli 10, 2017

Om genbrug.

Da jeg gik ned til Torvet i lørdags (uden stok! hvad jeg ikke kunne for 14 dage siden) passerede jeg bagsiden af sygehuset. Der hvor teknisk afd. ligger.

Udenfor stod en stor container fyldt med ubrugelige bækkenstole, kontorstole og andet inventar, som åbenbart bare ventede på at blive transporteret videre.
Til genbrug? Eller til losseplads?

Det mindede mig om, at jeg stadig har den Jack skinne, jeg brugte i otte uger + fire.
Den kan ikke bruges igen til en anden patient.
Jeg er ikke meget for at smide den til affald.

Den er lavet af et stærkt materiale. Der er dygtige folk, der har konstrueret den, og jeg synes den har en værdi.




Den var noget af en klodset følgesvend at have spændt stramt fast om benet dag og nat.
Men det afholder mig ikke fra at beundre håndværket.

Jeg gik i gang med at google på brugt hospitalsudstyr, og der dukkede Ortos Bandagister Aarhus op.
De samler brugte hjælpemidler og bandager til et hospital i Sierra Leone i Vestafrika.
Så jeg tror, jeg skal en tur forbi deres værksted og aflevere min Jack.

Apropos genbrug, så læste jeg i avisen, at flere lande i Østafrika kæmper for at holde genbrugstøj væk. Det ødelægger deres egen tekstilproduktion. De kan ikke få skabt en ligeværdig økonomi, fordi f. eks. Kenya modtager 100,000 tons brugt tøj om året. Og sådan er det for flere afrikanske lande.
Danmark er det land i Norden, der forbruger mest tøj. I gennemsnit køber hver dansker 16 kg tøj om året. Vi legitimerer vores overforbrug ved at give tøjet til genbrug.
Løsningen på problemet er, at vi ikke køber så meget tøj. Og at vi slider det op, vi har (som om det er muligt) Eller giver det til en bruger herhjemme i stedet for at sende det til Afrika.
Jeg synes, det var meget tankevækkende at læse.
Hvad så med det store "imperium" - genbrugsbutikkerne?
Det er en kompliceret problematik.


lørdag, juli 08, 2017

Feriestemning.

I går var en noget-begynder-dag og også en noget-afsluttes-dag.

Jeg var med ved begge anledninger.
Min datter og jeg fejrede begyndelsen på hendes ferie med at spise frokost sammen på cafe Evald, der ligger på Papirfabrikkens område.
Det nærmeste, vi kommer en riverside her i byen :-)
Meget hyggeligt på en sommerdag.
Jeg lagde mærke til, at der var flere mandegrupper på tre, fem og syv, der spiste sammen. Mænd i pæne skjorter. Måske fra avisens redaktion, fra revisorfirmaet, arkitektfirmaet eller nogle af de mange andre virksomheder, der har etableret sig her, hvor Silkeborg by engang opstod omkring papirfabrikation.
Er det mon blevet almindeligt, at folk går ud og spiser i deres frokostpause? Er madpakken på vej ud?
Det er den sikkert.

Efter frokosten hentede vi Johanne, der havde sidste dag i vuggestuen.
Efter sommerferien flytter hun til børnehaven, som ligger integreret med vuggestuen.

Der skulle samles sammen og tøj, sko og støvler skulle med hjem.

Pædagogerne har lavet et fint fotoalbum, der viser, hvor meget hun er vokset i de to år. Og glimt af sjove oplevelser.
Det er rigtig hyggeligt at bladre i den.

Efter vinken og farvelkrammere gik vi over i børnehaven for at hente Christian, der også havde sidste dag.
Børnene sad udenfor og spiste farvel-is. Jeg vekslede nogle ord med bedstevennen, der netop er vendt tilbage, idet familien har boet et år i Norge. Jeg spurgte, om han sommetider tænkte på vennerne fra den norske børnehave. Narjj, svarede han "ved du hvad vi fik, når der var fødselsdag eller fest? - gulerødder og grønsager!"
Han sagde det med en stemme fuld af forargelse.
Og jeg tænkte, at de havde nok en streng sukkerpolitik der.
Jeg ved, der også findes børnehaver i DK, der har sukkerpolitik. Det er noget forældrene bliver enige om.
Spørgsmålet har også været drøftet i børnebørnenes institution. Flertallet af forældrenen gik imod en sukkerpolitik. Nu lufter jeg en fordom, som går på, at det kan ikke være anderledes, når institutionen ligger i et område med socialt boligbyggeri.
Jeg bor her selv og ved, at for mange bliver en sund livstil med rygestop og grønsager ikke prioriteret højt.

torsdag, juli 06, 2017

Tekniske problemer.

Jeg vidste det godt, for jeg havde set i avisen, at Callum Mortons Sisyfos-installation på Silkeborg Bad, ikke var blevet klar til indvielse og reception i lørdags.
I dag så jeg det med egne øjne.
Den store sten ligger stille øverst på slæden, som den skulle glide op og ned ad.
Det er så ærgerligt.
Jeg har skrevet om det HER.
Men der var tekniske problemer og sikkerheden var ikke i top. Sådan en kolos på 400 kg må endelig ikke komme ud af kontrol.
Der er brug for flere penge for at komme videre. Hele projektet er en del af Aarhus Kulturhovedstad 2017. Mon ikke der kommer flere penge fra den kasse?
Der var mange gæster, der hyggede sig i sommervejret i parken i dag.

Jeg var til sidste knætræning i tre uger i eftermiddags. Fysioterapeuten har ferie. Jeg kan også selv gøre træningsprogrammet i Sportscentret, men jeg kommer til at savne at blive spurgt ind til. Hvordan går det? Får du lavet øvelserne? Hvor langt kan du gå? Med eller uden stok? osv.
Det motiverer mig mere, når jeg ved, der er en, der holder øje.
Men jeg må holde mig selv i ørerne.


onsdag, juli 05, 2017

Hente-dage.

Det var nok mere en milepæl for mig, end det var for Chr., at i dag var sidste onsdags-hentning i børnehaven. Der står sommerferie på programmet, og efter ferien står der skole.
Billedet er ikke skiftet ud i løbet af de tre år. Han morer sig med at vise mig, hvor lille han var

Min onsdags-hentning begyndte, da han var i vuggestue og selv kunne klatre op i klapvognen.
Da var han et år og fem måneder..

Bortset fra de tre første måneder i år, hvor jeg ikke gik nogen steder på grund af min knæskade, så har det kun været få onsdage i ferieperioder, jeg ikke har hentet ham.



Så lille var han dengang i begyndelsen af september 2012.

Han mener iøvrigt, at jeg godt kan hente ham i skolen, så det skal da prøves.















Vi fejrede dagen i dag med en is og en hvilepause ved busstoppestedet.















I går hentede jeg Mattias. Vi har ikke haft en fast hentedag, fordi der har været brug for mere variation, men det har også for det meste været en gang om ugen. Han skal også begynde i skole efter sommerferien.


Jordbærrene i det nye højbed vogtes og fremvises :-)



















Jeg har ikke hentet Johanne ret mange gange i vuggestuen.
Det har noget at gøre med, jeg er blevet ældre, og det mærkes tydeligt, at det er krævende at være sammen med et lille barn, der skal mandsopdækkes.
Hun fylder snart tre og begynder i børnehaven efter sommerferien. Så måske begynder vi på noget mere regelmæssigt da?

tirsdag, juli 04, 2017

Sommerspots.

Det er ikke fordi, vejret har været særlig sommerligt den seneste uge, men der skal jo være en overskrift.
Og det er ikke fordi, jeg har været på ferie, der har været pause på bloggen. Men den ene dag har taget den anden, og pludselig er der gået en uge.

Et af højdepunkterne har været fejringen af min niece, der blev student fra Thisted Gymnasium for nogle dage siden.
Hun fik sådan en flot eksamen. Jeg ved, at min bror, hendes far, der døde, da hun var tre år, ville have været meget stolt af hende.
Hun var berettiget til at bære den sorte hue, idet hun havde fem fag på A-niveau samt græsk og latin.

Det bliver spændende, hvad hun vælger. Lige nu er hun skoletræt og skal arbejde et år.

Som næsten altid, var der en frisk blæst i Vorupør, hvor jeg skiltes fra min bror og svigerinde, der ville finde et sted i skoven at gå en lang tur uden risiko for at få sand i munden.

Jeg kørte videre og kunne med glæde konstatere, at jeg ikke fik mere ondt i mit knæ af weekendens køretur.

Jeg nød godt af gæstfriheden hos min kusine og hendes mand og overnattede hos dem.

Vårbyggen står gylden på markerne og er nok snart klar til høst.


I sidste uge havde Chr og Johanne et par dage i forlængelse af hinanden med feber. Det var hurtigt overstået igen.
Chr. var den, der kunne fortælle, hvordan det var: hovedpine, ondt i halsen, ondt i arme og ben og ingen lyst til at spise.
Han var hos mig en dag, og der blev produceret PókeBalls på perleplader.
Hele tre stk. blev det til.
Han sad bare stille i lang tid og puslede. Han spurgte ikke, om jeg ville finde perler frem til ham, hvad han ellers gør. Jeg tror, han slappede af i stilheden.
Senere på dagen var han med ude i haven og finde snegle. Det lykkedes også at klemme et par pandekager ned, og dagen efter var han igen i børnehave.

En kusine og mand, der bor i Vendsyssel, tog en overnatning på campingpladsen her tæt på mig, på deres vej ned til Tyskland. Jeg lavede mad og vi hyggede os, indtil de skulle være tilbage på pladsen kl 21. De var overraskede over, at de skulle komme 'hjem' så tidligt. Man skulle tro, de var på børnelejr. :-)

Jeg har en nabo, der fik et nyt skulderled for et par måneder siden. Hun og jeg har bestemt, at vi kun må snakke om vores dårligdomme i halvandet minut, når vi ses. Vi havde opdaget, at vi virkelig kunne have samtalen gående i lang tid om knæ og skulder og tilstødende elendigheder.
Det får man det ikke bedre af.
Tværtimod tror jeg, vi får det bedre af at fokusere på noget andet.