tirsdag, juli 04, 2017

Sommerspots.

Det er ikke fordi, vejret har været særlig sommerligt den seneste uge, men der skal jo være en overskrift.
Og det er ikke fordi, jeg har været på ferie, der har været pause på bloggen. Men den ene dag har taget den anden, og pludselig er der gået en uge.

Et af højdepunkterne har været fejringen af min niece, der blev student fra Thisted Gymnasium for nogle dage siden.
Hun fik sådan en flot eksamen. Jeg ved, at min bror, hendes far, der døde, da hun var tre år, ville have været meget stolt af hende.
Hun var berettiget til at bære den sorte hue, idet hun havde fem fag på A-niveau samt græsk og latin.

Det bliver spændende, hvad hun vælger. Lige nu er hun skoletræt og skal arbejde et år.

Som næsten altid, var der en frisk blæst i Vorupør, hvor jeg skiltes fra min bror og svigerinde, der ville finde et sted i skoven at gå en lang tur uden risiko for at få sand i munden.

Jeg kørte videre og kunne med glæde konstatere, at jeg ikke fik mere ondt i mit knæ af weekendens køretur.

Jeg nød godt af gæstfriheden hos min kusine og hendes mand og overnattede hos dem.

Vårbyggen står gylden på markerne og er nok snart klar til høst.


I sidste uge havde Chr og Johanne et par dage i forlængelse af hinanden med feber. Det var hurtigt overstået igen.
Chr. var den, der kunne fortælle, hvordan det var: hovedpine, ondt i halsen, ondt i arme og ben og ingen lyst til at spise.
Han var hos mig en dag, og der blev produceret PókeBalls på perleplader.
Hele tre stk. blev det til.
Han sad bare stille i lang tid og puslede. Han spurgte ikke, om jeg ville finde perler frem til ham, hvad han ellers gør. Jeg tror, han slappede af i stilheden.
Senere på dagen var han med ude i haven og finde snegle. Det lykkedes også at klemme et par pandekager ned, og dagen efter var han igen i børnehave.

En kusine og mand, der bor i Vendsyssel, tog en overnatning på campingpladsen her tæt på mig, på deres vej ned til Tyskland. Jeg lavede mad og vi hyggede os, indtil de skulle være tilbage på pladsen kl 21. De var overraskede over, at de skulle komme 'hjem' så tidligt. Man skulle tro, de var på børnelejr. :-)

Jeg har en nabo, der fik et nyt skulderled for et par måneder siden. Hun og jeg har bestemt, at vi kun må snakke om vores dårligdomme i halvandet minut, når vi ses. Vi havde opdaget, at vi virkelig kunne have samtalen gående i lang tid om knæ og skulder og tilstødende elendigheder.
Det får man det ikke bedre af.
Tværtimod tror jeg, vi får det bedre af at fokusere på noget andet.

4 kommentarer:

  1. Sikke mange dejlige ting du har oplevet. Man kan godt forstå, at din niece trænger til at vende hovedet lidt væk fra skolen. Hun har da vist givet den gas.

    Du har sikkert ret i, at det ikke bliver bedre af at fokusere på skavankerne. Jeg synes nu da også, at du er god til at kaste dig ud i alle mulige slags oplevelser med mange forskellige mennesker. Dit knæ har ikke fået lov at begrænse mere, end det var nødvendigt, tror jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, de begrænsninger mit knæ har givet, har været til at leve med. Især jo fordi jeg efter de første tre måneders imobilisering har fået det bedre og bedre.

      Slet
  2. Du har da vist ikke kedet dig i den uge!
    Flot gjort af din niece, men fem fag på A-niveau må kunne køre enhver skoletræt.
    Jeg tror børn har godt af nogle stille stunder indimellem - ikke nødvendigvis kun, når de er syge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, nej jeg keder mig ikke :-)
      Jeg tror også børn har godt af ro og stilhed i forhold til de travle dage, de har i institutioner. Jeg vil også gerne have stille stunder.

      Slet