mandag, november 27, 2017

En dejlig søndag.

Lørdag aften var der stor festivitas her i byen, idet kronprinsparret havde valgt Silkeborg, som den by, der skulle være vært for deres årlige prisuddeling.

Jeg var ikke selv i nærheden, hverken udenfor Museum Jorn eller Musikhuset, så jeg så først i går de ualmindelig flotte blomsterarrangementer.

I går var der nemlig eftermiddagskoncert i foyeren i Musikhuset, som der er med mellemrum.

Det lokale Big Band spillede et bredt udpluk fra deres repertoire. Gennem årene har der været stor udskiftning af ledere og spillere. Nu med bl.a. unge talenter fra gymnasiet og den kreative skole.
Det er selvfølgelig ikke deres skyld, at jeg ikke bryder mig så meget om ny big band musik.
Til gengæld nød jeg den smukke udsmykning og det hyggelige selskab.

Om lidt henter jeg Johanne i børnehaven. Jeg tror, vi svinger omkring og kigger på blomsterne.

















Og så fik vi lige rundet dagen af med at spise sammen og se sidste afsnit af Herrens Veje.

Det er godt at dele oplevelsen ved en tv-serie, der skaber debat.

Ærgerligt, der er så lang tid til anden sæson.

Nu er alle bolde kastet op i luften, så det er spændende, hvordan de lander.





6 kommentarer:

  1. Big band er heller ikke lige mig, - selvom man i visse tilfælde godt kan blive grebet....
    Herligt med selskab til tv-serien. Jeg må indrømme, at jeg sprang fra midt i 3. afsnit. Helt uhørt. Men jeg manglede altså nogen at "holde med". Så megen dysfunktion kunne jeg ikke kapere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du er en af de mange, der sprang fra Herrens Veje. Jeg har været nysgerrig, men jeg synes ikke, serien handler om tro eller præsteroller. Dertil er den alt for dramatisk. Den handler om en dysfunktionel familie. (som jeg ikke håber findes i virkeligheden?)

      Slet
  2. Så er jeg en lidt outsider. Big Band og Jazz er kommet ind med modermælken, eller nærmere det miljø hvori jeg er opvokset. Min folkeskoleklasse var fyldt op af elever hvor musik var i højsæde. Vi var 12 der spillede et instrument, sang etc. altså halvdelen.
    Herrens Veje har jeg set alene, har ikke fundet nogle jeg kunne dele min begejstring, tanker og paralleller med. Glæder mig nu til sæson 2.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, der er noget særligt over det, der kommer til én som barnsben. Og musik er en glæde, der altid følger med.
      Jeg er også spændt på sæson 2

      Slet
  3. Ja, jeg sprang også fra herrens ransagelige veje allerede efter afsnit 1 - den kunne slet ikke fange John og mig. Også nej tak til bigbands, men blomsterarrangementerne kan jeg til gengæld vældig godt lide :-)

    SvarSlet
  4. Ellen, der var vist mange, der forlod den serie tidligt i forløbet.
    Ja, til blomsterarrangementet :-)

    SvarSlet