Jeg havde netop ageret taxakørsel for Chr. og Johanne og deres mor. De havde logistik-udfordringer i morges. Da de var læsset af, var jeg på en kort indkøbstur i Fakta.
Det var da jeg kom ud igen, jeg så sedlen i min forrude. Det var tydeligvis ikke en parkeringsbøde, men en privat besked.
Og så var der et navn og tlf.nr.
Jeg blev glad over, at en person var så ærlig.
Da jeg vandrede rundt om bilen, så jeg, det var forskærmen i passagersiden.
Jeg ved ikke, hvornår jeg ville have opdaget det. Jeg går ikke sådan og holder øje
Da jeg kom hjem og ringede til det angivne nr., sagde personen i den anden ende af telefonen, at det ikke var ham. Jeg nåede lige at tænke, at nu var jeg blevet snydt. Men da vi kom frem til, at jeg ringede fra Silkeborg, sagde han, at det var én af deres chauffører, der allerede havde ringet til kontoret og fortalt om det. Jeg skulle imidlertid ringe til Villy, der tog sig af skader. Villy tog ikke sin telefon de første par gange.
Jeg skulle også ringe til mit eget forsikringsselskab. Telefonsvareren sagde "Du er nr 18 i køen. Hvis du i stedet for at vente ønsker at blive ringet op - tast 1. Du beholder din plads i køen"
Jeg syntes, det kunne være sjovt at finde ud af, hvor lang tid det ville tage at komme til nr. 18, så jeg satte mig tilrette med avisen og en kop te.
Det varede 35 min. Hvad nu, hvis jeg var på arbejde? Jeg ved godt, jeg kunne anmelde skaden på nettet. Men altså.
Det er selvfølgelig det, man skal gøre. Sådan er det efterhånden blevet.
Nu havde jeg en hyggelig samtale med Hasseb, som gav mit værksted besked.
Jeg blev ringet op af værkstedet, der gerne ville se bilen, så de kunne vurdere, om de skulle bestille reservedele.
Jeg blev også ringet op af Villy, der kunne oplyse navnet på firmaets forsikring, men han havde ikke bilens registreringsnr. Det ville han sende på sms senere, hvad han også har gjort. Jeg kunne derefter som aftalt sende det nr. på mail til Hasseb.
Der blev ydet førstehjælp i form af plastring.
Nu kan jeg køre til onsdag, da reservedelen sandsynligvis vil være ankommet.
Først blev jeg glad over den ærlige chauffør.
Siden blev jeg ærgerlig og virkelig træt af al den telefoneren og aftalen.
Men det hører trods alt til i småtingsafdelingen.
I eftermiddag har jeg været sammen med gode venner på besøg i en hyggelig antikbutik og bagefter til kaffe hjemme hos dem. Butikken, der hedder Lykkefund, ligger ude på landet i Grauballe. Der var julestemning.
Om lidt tager jeg de langtidsstegte andelår ud af ovnen.
Det er jo Mortens aften i aften, men vi spiser and sammen i morgen, mine døtre med familie.
Billedet er fra sidste år, da jeg lavede samme ret.
I morgen steger jeg nogle kyllingeunderlår til ungerne.
De er ikke vilde med det krydrede.
Det går godt med mit knæ. Det er en hudafskrabning, der svider og strammer. Men der er begyndt at danne sig sårskorpe, så det var billigt sluppet.
Ja man skal have tålmodighed i telefonkøer. Det er dog alligevel godt at nogen stod ved deres handling. God aften med lækker mad :-)
SvarSletHatten af for ærlige chauffører! Der er for mange af den modsatte slags, desværre ... den lille onde djævel inde i mig hvisker, at det var fordi det ikke gik ud over mandens private bilforsikring, men firmaets, men den stemme lader jeg som om jeg ikke hører - og telefonkøerne er ikke de sjoveste 'kreaturer' at blive udsat for.
SvarSlet