søndag, december 10, 2017

Sne fra morgenstunden-

I dag vågnede vi op til et fint snedækket landskab.
Bare et tyndt lag.
Jeg gik hen til sygehuset, hvorfra der er udsigt over byens tage.

Det er sådan et vejr, der gør mig nervøs for at falde. Om jeg kan stole på mit knæ?
Men det gik godt.

Hyben med snehat.


Temperaturen var omkring frysepunktet hele dagen, men det bliver vist tøvejr i morgen eller overmorgen.

8 kommentarer:

  1. Det er godt at få afprøvet knæet under forskellige vejrforhold, dejligt at det gik godt. Og jeg har glemt at købe amaryllis i år, mon jeg kan nå det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Len, ja det skal afprøves :-)
      Du kan sikkert nå et få et amaryllisløg.

      Slet
  2. Sne er så pænt på billeder, - men irriterende at færdes i, synes jeg. Jeg kan godt forstå, du bekymrer dig om knæet, men er sikker på, at du er forsigtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, sne er da bare en pestilens for folk at færdes i - både på to ben og fire hjul - og ikke mindst på cykel.

      Slet
  3. Hvor er din amaryllis fin, min bliver desværre bare længere og længere uden at springe ud.
    Jeg kan godt forstå, du er usikker pga af dit knæ, jeg tænker på, om det nogensinde forsvinder. Min skadede mand har det ligeså, og faldt desværre på bagdelen i fredags, heldigvis skete der ikke noget, men sikke en forskrækkelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, hvor er der stor forskel på amaryllisløg.
      Den flotte hvide, jeg har, er en gave købt på planteskolen. Jeg har selv købt en rød i et supermarked. Men den ser sølle ud.
      Det var uheldigt og synd for din mand, at han faldt. Godt, der ikke skete noget. Men vi har ikke godt af at blive forskrækkede - vi der haft haft et uheld og en skade.
      Jeg bliver nok ved med at være usikker på det ben. Om det er sådan, overlægen mente, da han sagde, jeg ville få men af det, ved jeg ikke. Der er ikke rigtig sket fremskridt de seneste par måneder. Men bare det så ikke bliver værre.

      Slet
  4. Det var så smuk en morgen.
    Jeg forstår godt din bekymring for dit knæ. Samtidig løb mine tanker af med mig, og dem vil jeg gerne dele. En eller anden klog person sagde til mig, hvis du altid er så forsigtig når du bevæger dig, så sker uheldene. Mit modsvar var så, de uheld jeg har haft, kom som lynet fra en klar himmel. Altså "gamle" råd kan være selvmodsigende.

    SvarSlet
  5. Karin, det var en virkelig smuk morgen.
    Det er ikke altid, kloge folk har ret, når de giver gode råd. De to gange, jeg er faldet her det seneste år, har ikke været i situationer, hvor jeg var forsigtig. Første gang, da jeg var med til at spille fodbold og anden gang, for en måned siden, da jeg faldt på fortovet, tænkte jeg overhovedet ikke på, at jeg skulle være forsigtig. Det skete, som du skriver, som et lynnedslag.

    SvarSlet