onsdag, juni 20, 2018

Mit hakkejern.

Søren Ryge havde en klumme i Politiken i lørdags om hakkejernet. I hans optik det vigtigste redskab i haven.
Jeg er enig med ham. For mig er det et uundværligt redskab, og jeg er god til at bruge det. Allerede da jeg var barn, var det en del af sommerarbejdet at hakke roer. Række op og række ned. Det forekommer mig, at det altid var meget varmt, når vi gik der.
Billedet er fra 1968 fra en bog om landbruget i gamle dage. Jeg kender ikke de mennesker, men sådan så det ud + et par børn på min barndoms roemarker i 1950erne.
Min lillebror blev født i december, det år, jeg sommeren efter fyldte syv.
Da jeg en dag skulle passe den lille halvt år gamle baby, ville jeg give ham noget rigtig lækkert.
Det var efter min mening det inderste af en moden tomat, som jeg gav ham med en teske.
Da min mor hørte om det, blev hun meget oprevet. Men han blev ikke syg af det, og derefter blev historien fortalt til nabokonerne under stor morskab.
Det var ikke særlig sjovt for mig at blive til grin og underholdning.
I dag vil det aldrig forekomme at lade en syvårig passe en lille baby. Det var ikke usædvanligt dengang.

Da min far døde i 1970 ophørte landbruget for min mor. Hun forpagtede jorden ud, og roehakkerne stod ubrugte i laden. Ikke helt ubrugte, for de var også et vigtigt haveredskab for hende.
Min mor flyttede på plejehjem i 2001, og én af de ting, jeg tog med mig var et hakkejern.
Jeg har siden brugt det i min have. Indtil for nylig. Det bar præg af, at det var gammelt, men det fungerede godt.
En dag for en måneds tid siden opdagede jeg, det var væk. Jeg sætter ikke altid rive, spade og hakkejern i kælderen efter brug. Det står tit på terrassen.
Jeg ledte inde og ude. Kunne jeg have anbragt det et eller andet mystisk sted uden at tænke over det?
Jeg spurgte mine naboer, om de havde set det? Men nej. Jeg undrer mig stadig over, om nogen har snuppet det?? Sådan et gammelt redskab? Hvorfor så ikke også riven?
Jeg synes, det er meget mystisk.
Hvis det ikke var fordi, det har en slags affektionsværdi eller historie for mig, så er det jo ligemeget. Og det er det jo - altså ligemeget. Utroligt, det har overlevet så længe.
Min nabo, der flytter snart, har sagt, jeg kan overtage hendes.
For et par dage siden købte jeg en lille håndfuld solcellelamper, der var meget nedsat i JYSK. De lyser så fint i blommetræet, når det er mørkt.
Nu vil jeg helst tro det bedste om folk, men det er let at 'plukke' dem så tæt på vejen, som jeg bor.
Men mon ikke de bliver hængende?


tirsdag, juni 19, 2018

Nu skal der vist ikke koges mere suppe på det ben ...

Det er 'Folkemøde-benet,' jeg tænker på.
I oktober 2015 var frivilliggruppen på Silkeborg Bad på tur til Jens Galschiøts værksted (mit indlæg i linket)
Jens Galschiøt er en meget alsidig kunstner med et stort værksted i Odense. Han er mest kendt for sine politiske statements.
Han var også tilstede på Folkemødet med bl.a. den store fuckfinger, han har lavet for nylig.
Han havde også medbragt en seks-otte burkaer og arrangerede et par gange om dagen burka-løb. Folk kunne melde sig til at blive burka-løbere. De var nøgne under burkaen, og det var vist unge mennesker, der meldte sig til det. Jeg så bare lidt af det den ene dag. Man kunne ikke kalde det løb, for med de mange mennesker overalt, var det ikke muligt at løbe. Men det var en markering af det, for nyligt, vedtagne burka-forbud. Jeg synes, folk må gå klædt, som de vil. Og vi har jo maskeringsforbud i forvejen, så det er vel overflødigt.

Billedet her er udenfor Jens Galshciøts telt eller 'hovedkvarter.'

Da vi besøgte værkstedet for tre år siden, købte jeg en ring.
Ud af de mange fraklip i bronze, var der nogle kreative mennesker, der havde lavet ringe (der er mange frivillige på værkstedet)

Alle ringe var i sagens natur forskellige og kostede mellem 3 og 400 kr. Jeg synes, jeg fandt en rigtig pæn en.

Jeg fik et stort kram og blev omtalt som værende "én af mine forloveder," da Jens så min ring på Folkemødet.

Og sådan var der mange sjove indslag. Alting var ikke kun alvorlige politiske debatter.

Prins Joakim og prinsesse Marie var iøvrigt med samme fly hjem som mig.
Og Margrethe Vestager. Og Hans Engel. Og og og ...
Man ender med at blive starstruck :-)  ;-)

mandag, juni 18, 2018

En sidegevinst

På Folkemødet var der mulighed for, snart sagt, at få belyst hvilket som helst emne, man var optaget af.
Da jeg så Naturfredningsforeningens telt, kom jeg til at tænke på larven, som jeg ikke havde fået artsbestemt.
Billedet lå stadig på mit fotoapp., og jeg tænkte, at der måtte være en biolog eller lignende sådan et sted.
Det var der også. Han havde bare ikke larver og insekter som sit område. Men næste dag ville der være én.
Vi fandt dog ud af hjemme vha. Google, at det er en Lille Penselspinder. Den forvandler sig til en natsværmer på et tidspunkt og hører til sommerfuglefamilien.
Da jeg kiggede op fra min samtale med biologen, opdagede jeg, at Frank Erichsen aka Bonderøven, stod lige ved siden af og fulgte med. Han kendte heller ikke larven.
Det var noget af det rigtig sjove på Folkemødet, at man lige pludselig så eller kom i snak med den ene eller anden, som man ellers ser og hører i medierne.

Hov, jeg kom til at sætte gang i en opdatering, inden jeg var færdig med mit indlæg :-)

søndag, juni 17, 2018

Søndag ...

Mine, i går, frikadellespisende børnebørn blev afleveret i formiddags.
De skulle sove hos mig natten til i dag og havde ønsket sig frikadeller, kartofler og brun sovs. Det fik vi. Ingen problemer i den menu.
Det var straks mere problematisk, at Chr. vågnede kl 05. Det lykkedes at strække stå-op-tiden til 05.30. Men så måtte vi også i gang med dagen med havregrød.
Grunden til, det var svært for mig at vågne så tidligt, var, at jeg ikke kunne lægge en bog fra mig i går aftes.
Jeg er i gang med Bo Østerlunds interview-bog Modne Kvinder - Samtaler om livets patina.
24 kvinder fortæller om livet efter de 50.
Da jeg netop har oplevet Mette Bock på scenen på Folkemødet, havde jeg lyst til at læse hendes historie, som er en af de længste i bogen. Et meget bevægende livsforløb.
Jeg kunne heller ikke falde i søvn bagefter og sov i det hele taget lidt uroligt. Sådan er det med to små børn i mit soveværelse.
Så da børnene var afleveret, tog jeg mig en meget lang lur.

I eftermiddags var der en friluftskoncert i Indelukket med Prinsens Musikkorps. De havde Rasmus Bjerg med som solist.

Da jeg så filmen om John Mogensen
 for et par måneder siden med Rasmus Bjerg i hovedrollen, blev jeg fan :-) Så jeg ville ikke gå glip af anledningen til at se og høre ham.

Det var egentlig lidt koldt at sidde i skyggen på det tidspunkt, men jeg var heldig at komme lige til Your Are Always On My Mind og en John Mogensen-sang, jeg ikke kendte. Jeg gik glip af resten, fordi jeg frøs. Men jeg nåede at konstatere, at han stadig bærer på de 15 kg. han tog på for at fylde filmrollen ud. Måske med vilje fordi han har planlagt en John Mogensen-turne i 2019.
Indelukket er et perfekt sted til arrangementer om sommeren.

Der var også mange mennesker i dag.

På trods af formiddagslur er jeg stadig træt og har planer om at gå tidligt i seng.

lørdag, juni 16, 2018

Dagene før Folkemødet.

Jeg er glad for, jeg kom til Bornholm to dage før Folkemødet (det skyldtes udsolgte billetter), men det betød, at vi fik lidt bedre tid til at snakke og gøre andre ting.
Vi var bl.a. på Bornholms Kunstmuseum om tirsdagen.

Her lidt fotosjov. Min veninde vil ikke være med på billeder, der offentliggøres. Hendes mand er så tit eksponeret, så det er han ligeglad med.

I onsdags var der en stor begivenhed i Rønne, idet den nye campusbygning blev indviet af kronpris Frederik.
Jeg havde nogle timer på egen hånd, da mine venner var inviteret til åbningsceremonien.
Jeg benyttede tiden til at gå på det Kulturhistoriske Museum, der ligger i en gammel bygning, der oprindelig blev bygget som det første hospital på øen.

Mit billede er affotograferet fra en pjece.
Der var så mange interessante ting og historier i det hus.
Mest indtryk på mig gjorde samlingen og historien om de mere end 2000 små Guldgubber (billedet til venstre)

Og Bornholmerurets historie.
Om hvordan et hollandsk skib i 1744 med en ladning engelske  standure strandede ud for Bornholms kyst. Urene blev beskadiget og et par unge brødre hjalp med at reparere dem.
De fik så godt kendskab til urene, at de allerede året efter kunne præsentere det første Bornholmerur. Det havde kun en viser. I løbet af kort tid blev en stor forretning at bygge ure.

I går, på vej hjem fra Folkemødet, sluttede vi af med at spise en sen frokost på et røgeri i Hasle. Jeg fik saltede stege sild, der serveres med rugbrød, rødbedeterninger og sennep. En specialitet, som må prøves, men som ikke hører til mine livretter :-)

Og tilsidst et billede fra klippeøen og Folkemødets by, Allinge.

Glimt fra Folkemødet.

Jeg havde ikke på forhånd forestillet mig, hvor spændende Folkemødet er, men det er virkelig spændende, interessant og sjovt.
Der er en meget hyggelig, afslappet stemning, selv om der er tusindvis af mennesker. Vi havde på forhånd udset os nogle debatter, vi gerne ville overvære om torsdagen. I nogle tilfælde havde hundredevis af andre samme interesse :-) og det lykkedes ikke at komme tæt nok på. Fx. Roald Als (satiretegner på Politiken), der viste sine tegninger af Søren Pind, som kommenterede dem. Jeg stod for langt væk, og solen skinnede ind på den storskærm, tegningerne blev vist på. Jeg var der et kvarter, og det var virkelig sjovt at høre på de to. Men min plads var for dårlig. Så er der utallige andre muligheder.
Den bedste, jeg oplevede.

Mette Bock, Rune Lykkeberg og Søren Pind i samtale om begrebet dannelse med Martin Krasnik som mediator.

De er virkelig mennesker med dannelse, i den forstand, at det betyder, vi tilegner os mere viden end den, vi selv har brug for i vores daglige liv. Og bruger den i fællesskab. Der hører mere med til Rune Lykkebergs definition. Jeg kan bare ikke gengive det helt.





Meget interessant foregik i Egmont Fondens telt.
Her fortæller Blachman og Rune Willerslev, hvordan det er at være ordblind. Og hvordan ordblinde har særlig krøllede hjerner, der kan føre til mange ting.
En 12 årig pige fortalte om sin skolegang med mange hjælpemidler og sin drøm om at blive læge og forfatter, hvad de to herrer støttede hende meget i.




En meget sjov debat om troværdighed.
Men ikke så troværdig, for meget andet end profession giver en person troværdighed.
Jordmødre ligger øverst efterfulgt af læger og sygeplejersker.
Politikere og journalister ligger lavest.

Hvad så med min venindes mand, i midten, der både er læge og politiker? Han smiler og balancerer godt i det felt.



Der kunne berettes meget mere. Det har virkelig været inspirerende, og jeg kommer sikkert tilbage med mere, men nu skal jeg i gang med at forberede frikadeller, kartofler og brun sovs. Jeg kom hjem i går aftes, og i eftermiddag kommer Johanne og Christian her og skal blive til i morgen.
Jeg er blevet forkælet, som jeg siger, på mine venners luksuspensionat. Tak Kirsten og Thomas. Fire dage uden at skulle købe ind, planlægge mad, transport og underholdning osv. Det har været en luksus.

Min kuffert var dog ikke med i flyveren til Karup i går aftes. Det betyder ikke så meget for mig, og den bliver leveret engang i løbet af i dag. Det var værre for håndværkeren, som stod og skulle bruge sit værktøj. Vi var tre med missing kuffert.




onsdag, juni 13, 2018

Fra øst.

Da jeg vågnede tidligere end mine venner i går, gik jeg en lille tur ad et stisystem mellem gaderne.




På et tidspunkt kom jeg til en sti, der var belagt med glassten, der glimtede i forskellige farver.




Det så helt fortryllende ud. Glasstykkerne var afrundede og helt fine at gå på med bare fødder.














.
Man ser ikke farverne rigtigt på billedet til venstre.

For enden af stien ligger Hotel Green House Solution, der er et stort konferencehotel.
Stedet er bygget efter bæredygtige principper, og restauranten serverer økologisk mad.


Da jeg kom tilbage igen fik jeg at vide, at glasset var fra  de grønne glascontainere og overskudsglas fra Pernille Bülows værksted. I stedet for at sende affaldsglas ud af landet, var det blevet tromlet og anvendt som grus.










I morgen begynder Folkemødet. Det bliver spændende at opleve. Vejret har været tilpas at være ude i. Ikke for koldt og ikke for varmt. Vi har fx kunnet sidde ude og spise de seneste to aftener.











mandag, juni 11, 2018

På falderebet.

Aj, hvor er det koldt i dag. 13 grader, da jeg åbnede terrassedøren i morges, og så blæser det oven i købet også.
Jeg lukkede skyndsomt døren. Det er som en drøm langt borte, dengang døre og vinduer bare stod åbne. Og ude var inde, og inde var ude. Men det er ikke længere tilbage end i går morges og de seneste uger.
Jeg vil have det igen.
Nu skal jeg finde varmt tøj frem. Jeg har et luksusproblem, for jeg har gået i kjole den seneste måned, og det elsker jeg. Skal jeg nu presse mig ned i et par lange bukser?  Og hvad skal jeg have med til Solskinsøen? Vejrprognoserne siger, at det kolde vejr går udenom Bornholm.
Min veninde har lige skrevet, at solen skinner hos dem, så jeg tager et par kjoler med :-)

Mit billede er fra fire år siden, da jeg var der i november. (min veninde vil ikke optræde på de sociale medier)

Jeg har altid en stående invitation, og sidste år da der var folkemøde, blev invitationen intensiveret.
Men jeg var for præget af min knæskade et halvt år tidligere, så det kunne jeg ikke.
Det er forresten dejligt for mig at vende tilbage og læse på bloggen, hvordan juni 2017 var for mig. Jeg glemmer jo at lægge mærke til, hvor meget mere jeg kan nu. Både når det handler om bevægelighed og træthed, så har jeg det mærkbart bedre.

Men jeg var lidt for sent ude til at bestemme mig, så da jeg i begyndelsen af maj var klar til at købe billetter, var rejsemulighederne lige omkring folkemødet
 udsolgt. I dag var en mulighed, og jeg kan komme hjem fredag. På den måde får jeg åbningsdagen, torsdag, med og lidt af fredagen. Det bliver spændende. Men jeg glæder mig nu til de to første dag, da vi bare selv finder på, hvad vi vil. De er meget gæstfrie og hyggelige at være sammen med, mine kære venner, som jeg kender helt tilbage fra Kemplertiden  1995-97.
Men nu vil jeg gøre mig klar til at køre til Karup. Måske kan jeg ikke lade være med at blogge undervejs :-) Det vil vise sig ...

søndag, juni 10, 2018

En længe ventet byge.

Wow, det har regnet i dag.
Lykke er vanddråber på hostaen.

Ca. tre timer med stille regn gjorde godt. Man kan selvfølgelig altid ønske mere, men lidt har vel også ret.
Nu er det blevet koldt. I aften 15 grader og jeg har for første gang i en måned, haft brug for en trøje.


Jeg savner allerede de varme aftener på terrassen med udsigt til skønne solnedgange.

I går aftes ved 22 tiden så der sådan ud, og jeg gik først ind en time senere.







Johanne var her, da det begyndte at regne. Hun skulle lige finde ud af, om det kunne mærkes.





Mit sår i munden heler godt. De første par dage skal man ikke drikke varme ting. Jeg har savnet en kop skoldhed te og kaffe. Men i det varme vejr har det faktisk været rigtig godt med iste og iskaffe, så på den måde har jeg været heldig.

fredag, juni 08, 2018

Nu med en tand mindre.

Det var ønsketænkning fra min side, at min tand havde fået det bedre, så nu er den væk.
Og godt det er overstået. Med effektiv bedøvelse gør den slags jo ikke ondt. Men det er alligevel lidt sindsoprivende. Jeg havde forestillet mig, at det bare var et snuptag, men tanden skulle først deles i tre og trækkes ud i tre omgange. For at gøre det så skånsomt som muligt for kæbeknoglen, som rødderne sad godt fast i.
Jeg skulle undgå legemlig anstrengelse, som der står i den skriftlige vejledning, jeg fik med sammen med panodil, gazetamponer til stoppe blødning og klorhexidin til at skylle med fra i morgen. Og så har jeg drukket iste og iskaffe og koldt vand og spist en omelet. I morgen kan jeg sikkert spise mere normalt.
Jeg fik heldigvis klippet græsplænen inden tandlægebesøget. Ikke at der var græs at klippe, men der vokser hist og pist nogle lange stængler, som åbenbart trives godt i tørke.
Min rose (Helene Lykkefund), jeg plantede i efteråret efter nogle år uden roser, vokser godt og blomstrer.
Den får også noget vand.

Da jeg stod og nærstuderede den, fik jeg øje på en mystisk skabning. Den sad samme sted her i aften, som den havde siddet i morges. Den er 5-6mm lang.

Den ser lidt frygtindgydende ud, når den bliver forstørret op.
Er der nogen, der kender den?


Jeg sidder på terrassen nu tæt på kl 23. Der er 21 grader. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har oplevet så mange sommeraftner på række. Den ene aften efter den anden med flotte solnedgangsfarver, fugle der synger aftensang og kaprifolien, der indhyller mig i parfume af den ægte slags.
Mattias kommer i morgen tidlig kl 7, så jeg må snart løsrive mig og gå i seng.

onsdag, juni 06, 2018

Vægelsindet ...

Det er mig, der er vægelsindet. En vægelsindet person har svært ved at træffe beslutninger og holde fast i beslutningen.
Henrik mente det om mig, og han havde nok i nogen grad ret ...
Jeg kommer til at tænke på det, fordi jeg nu bliver i tvivl om, hvorvidt jeg skal have den tand trukket ud eller ej?
Det er som om tandbylden er mindre, og den er mindre øm. Måske urtepenicillinen alligevel har en virkning??
Nej, jeg holder fast i min beslutning! I overmorgen.

Det har igen været en varm dag. Min bænk på terrassen står op ad muren, hvor der vokser en duftende kaprifolie. Jeg har nydt at sidde der de seneste varme aftener omgivet af velduft. Så er det rigtig for alvor sommer, når kaprifolien blomstrer.



mandag, juni 04, 2018

Ad tand og blommetræ.

Min samtale med tandlæge Steen i formiddags resulterede i, at jeg besluttede at få tanden trukket ud. Han kan gøre det, og jeg har fået en tid på fredag. På mandag rejser jeg til Bornholm, hvis alt går vel, og det skulle det gerne gøre. Jeg har billetten klar fra Karup til Rønne.
Aftalen med tandkirurgen er så selvfølgelig aflyst. Det, han kunne gøre, var at løfte tandkødet, så det blev synligt, om den revne, der er i tanden, går helt ned nederst i roden. Hvis den gør, skulle den under alle omstændigheder ud. Og med Steens udtryk "er det overvejende sandsynligt".
Hvis revnen ikke går helt ned, ville det være forsvarligt at gøre rodbehandlingen færdig. Jeg ved bare, at jeg ikke ville være tryg ved, om betændelsen var væk og ikke bare dukkede op senere.
Grunden til at jeg kun har en lillebitte smule ondt i tanden, og at tandbylden ikke vokser, er at der har dannet sig en fistel (lille kanal) som betændelsen tømmer sig ud i. Hvis den blev stoppet, ville tandbylden vokse, og jeg ville få ondt.
Jeg har en tandlæge, der vil gøre meget for at bevare en tand. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad han selv ville gøre. Men uanset hvad, så har jeg besluttet mig. Jeg vil af med den tand. Jeg har set i mit arbejde på sygehuset, hvordan patienter med dårlig tandstatus har fået betændelse i hjerteklapper.

For længe siden - faktisk helt tilbage til sidste efterår, aftalte jeg med Mikkel fra Midtjysk Træpleje, at han skulle se på mit blommetræ, som havde mange visne grene. Men alligevel havde båret mange blommer. Han sagde, at blommetræer skal beskæres (hvis de skal) i forsommeren, når de er i vækst, for da vil de hele hurtigere.
Han kom i dag, og nu har blommetræet fået luft, fordi en masse af de små grene, der voksede på kryds og tværs og spærrede for hinanden, er klippet væk.
Der er ingen sygdomsangreb i år. Bladene ser sunde ud. Til gengæld er der kun ganske får blommer, hvad der aldrig er sket før.
Der var en masse nye skud som kompensation for de visne grene sidste år, så jeg tror, træet er livskraftigt nok.

Da Mikkel og hans medhjælper var næsten færdige, spurgte jeg, om de ville have en cola med sig. Det ville de gerne. Da jeg kom ud med to dåser Zero, takkede de nej. Overrasket sagde jeg "Fortæl noget om det". "Jaaaameem, de var ikke så meget for sukker. Slet ikke kunstige sødemidler." Så derfor.
Det var da ok for mig. Min datter og svigersøn bliver glade for det :-)
Og jeg tænkte, at alle oplysninger i tv og aviser om det skadelige sukker, ikke har været forgæves.
Apropos sukker, så standsede jeg ved den hylde på biblioteket forleden dag, hvor nye og aktuelle bøger stilles meget synligt frem. Én af bøgerne hed Sandheden Om Sukker af Annette Sams, forsker.
Jeg tog den med, men har kun kigget overfladisk i den. Jeg kommer ikke til at læse den fra ende til anden, men vil helt sikkert kigge lidt mere i den. Den er seriøs og med grundig dokumentation.
Det er lidt sjovt eller interessant, hvordan holdningen, - nej, det er jo viden om sukker, har ændret sig. Engang var det fedt, der var den store skurk. Men det var jo fordi, vi ikke vidste bedre.
Nu med luft mellem grenene.
Måske er det kun mig, der kan se det.

søndag, juni 03, 2018

Tørke i haven.

Jeg har tre bregner, der står et skyggefuldt sted.
Det er ikke sådan, at solen aldrig kommer der, men kun tre-fire timer om formiddagen.
Alligevel trives de tydeligvis ikke.
De er begyndt at vælte.
Min gamle vandslange når ikke derhen, så jeg besluttede i morges, at jeg ville købe en ny. Sådan én med en blød og krøllet slange. Den er meget nemmere at håndtere end den gamle stive.
Så nu skal bregnerne have vand.

Det var en meget fredelig oplevelse at være i Kvickly en tidlig søndag formiddag. Der var ikke ret mange mennesker. Jeg lagde især mærke til tre unge mødre med små børn. De to havde et barn hver. Den tredje havde to drenge i den alder, da de kan styre rundt med børneindkøbsvognene. Fælles for dem alle var, at der var livlig aktivitet og snak, men på en afdæmpet måde. Bortset fra en af drengene, der . på et tidspunkt lå skrigende på gulvet og ville have noget med, de ikke skulle købe. Jeg var imponeret over den mor, der kunne hjælpe ham ud af raseriet og situationen ved at aflede ham uden at hæve stemmen. Senere så jeg ham, glad rullende afsted med sin vogn.
Jeg har monteret min nye haveslange og har også 'prøvekørt' den. Den fungerer.

Bonderosen er sprunget ud. Der er kun tre blomster på planten, men den er også meget gammel.
Jeg tog den med fra min mors have. Dengang havde den mange og kraftige blomster.

Det er 17 år siden. Den stod sammen med mange andre, som sikkert havde stået der meget længe, for min mor boede der i 55 år.
Men det er hyggeligt at have sådan en blomst fra mit barndomshjem.



Fra min terrasse i går aftes så solnedgangen sådan ud.
Der er huse og træer, der spærrer udsigten, men alligevel får jeg fornøjelse af de flotte farver på himmelen.

I aften er der overskyet og kun 20 grader. Jeg savner allerede varmen.
Man kan hurtigt blive forvænt :-)

Nu vil jeg gå ud og vande de planter, der hænger mest.
Plænen får lov til at være gul og vissen. Den skal nok rette sig senere, når vi forhåbentlig får regnvejr.

lørdag, juni 02, 2018

Jeg bader mig i gode råd :-)

Inden solen nåede om på terrassen ved 14 tiden, var den røde streg på termometeret allerede kravlet op på 25 grader. Det er for varmt efter min mening, men så er det godt, der findes skygge.
De, af min familie, der er ankommet til Mallorca i dag, har skrevet, at der var overskyet og 20 grader.
Helt modsat det normale.

Jeg får mange råd med hensyn til  min tand med abces i enten kæbeknoglen eller omkring roden på den udvendige side. Tandlægen har konstateret, at der ikke mere er betændelse i rodkanalen.
Jeg er lidt utryg ved, at jeg først skal til kæbekirurg d. 28. juni. Jeg har ikke ondt i tanden, men lidt i i gummen ovenover tanden, hvor der også er en bule (abces)

Min ældste datter har stor tillid til homøopatisk medicin, og hun har kraftigt opfordret mig til at besøge den lokale helsekostforretning, som også har et stort udvalg i alternativ medicin. Personalet er uddannet i homøopati, og de giver grundig vejledning. Sådan gik det til, at jeg i går gik ud af butikken 450 kr. fattigere, men udstyret med to slags urtepenicillin. Den ene slags i tabletform, den anden er dråber.
På den lille flaske står der, at den er uden godkendte terapeutiske indikationer (oversat fra tysk). På den store æske står der ingenting om dokumenteret effekt. Jeg ved godt, der findes ikke dokumentation.
Jeg tror ikke på den slags medicin. Men der sker jo ikke noget ved at tage det, når jeg nu alligevel venter på næste behandling hos tandlægen.
I vores fælles krydderurtebed her i boligforeningen, står der to timianplanter.
Ingrid er overbevist om, at man skal drikke timian-te og skylle mund med det, når der er tandproblemer.
Altså, plukker jeg hver dag nogle timiankviste og brygger mig en kop te. Den smager faktisk godt.

Pia og Hans Peter, som jeg var sammen med i går aftes, talte meget for, at jeg hurtigst skulle finde en anden tandlæge og ikke gå og vente så længe.
Nu har jeg jo ikke voldsomme smerter, så jeg synes ikke, der er grund til at opsøge en anden tandlæge. Gad vide, om en anden ville gå ind i et ikke-afsluttet forløb? Jeg ville ikke, hvis jeg var tandlæge. Men jeg vil ringe til Steen på mandag og sige, at jeg er utryg ved ventetiden.

Nu lyder det, som om min tand er det eneste samtaleemne :-) Sådan er det dog ikke.
Men tak for alle gode råd, kære venner. Jeg drikker timiante og spiser urtepenicillin, mens jeg forliger mig med tanken om, at tanden sandsynligvis skal trækkes ud.

I går var Johanne her et par timer. Hun fandt en hule under syrenbusken, som næsten er et træ.
 Med et tæppe, et par puder, en bamse og rabarbersaft med isterninger i den lille røde kande, blev det et hyggeligt, skyggefuldt opholdssted.

Nu skinner solen på termometeret, og der er 38 grader kl 20.


onsdag, maj 30, 2018

Endnu en dejlig dag.

Jeg sidder på terrassen kl 22, mens fuglene kvidrer deres aftensang. Der begynder at blive længere mellem trillerne. Jeg tror snart, de lukker ned. Termometeret viser 23 grader.
Det har været en virkelig varm dag. Tæt på 30 grader.
Jeg har tilbragt dagen sammen med tre kære veninder. For længe siden planlagde vi, at vi skulle mødes til formiddagskaffe hos mig, for derefter at køre til Linå kirke, hvor der er et alterbillede malet af Thomas Kluge (Wiki-link)
Hans malestil er blevet sammenlignet med Rembrandt.
Detaljerne er fotografisk gengivet.

Fx. udbrød dronning Margrethe, da  hans portrætmaleri af hende blev afsløret: "De har sandelig fået det hele med." Og der var vist heller ikke 'glemt' en eneste lille rynke eller fold.

Billedet her hedder Skærtorsdag. Eller Fodvask. Eller begge dele.

I Sejs-Svejbæk kirke er der en udstilling i sognehuset af Arne Haugen Sørensen.
Den var vi enige om at tage med, på vejen ud til Silkeborg Bad for at spise frokost.
Der var mange fine billeder og motiver, og det var absolut behageligt at opholde sig i kirkerum med de høje temperaturer, der var udenfor.

Det blev en sen frokost. Vi sad ude på cafeens terrasse og nød bordets skyggefulde placering. Og duften af den nyudsprungne hyld.
Tak for en dejlig dag Åse, Ulla og Lilly.




mandag, maj 28, 2018

Kan antiinflammatorisk kost hjælpe på en tandbyld?

Selv om jeg ønsker mig regnvejr, så var jeg godt tilfreds med vejret i går, da vi var på besøg hos min bror og svigerinde ved Mossø. Sommetider var der overskyet og sommetider skinnede solen, og det var perfekt vejr til at lege ved og i søen.
Johanne debuterede i kanoen, godt hjulpet af sin moster. (mit fotoapp. var 'gledet ud' af indstillingen)
 Min bror gav også en tur i robåden, hvis motor gik i stå langt ude på søen.

Så var det godt, at den manglende åre, kunne leveres med kajak-fragt.














Vi blev beværtet med lækker grillmad og salater, og meget apropos fik vi isbåde til dessert.

Da jeg var barn og ung, var en isbåd en meget populær is. Den er mere sjælden nu. Mine børnebørn kendte den ikke.


Det var en super hyggelig eftermiddag. Jeg nød samværet med mine nærmeste.


Jeg var hjemme ved 18.30 tiden og lige da jeg var kommet indenfor, begyndte det at regne. Hvor heldig kan man være? Det var en kort, kraftig byge, men den varede ikke længe nok til, at der blev vådt inde under buskene.


Igen i dag har vejret budt på sol og varme. Else og jeg sluttede vores vinterbadnings-sæson med at drikke en kop kaffe og spise kage på søbredden. Det var sommerbadning. Vandet er 20 grader nu. Det er allerede varmere end sidste sommer i højsæsonen.
Vi holder pause med at mødes indtil midt i september.

Efter penicillinkuren for et par uger siden, var jeg igen hos tandlæge i dag. Penicillinen har ikke hjulpet, jeg har stadig en abces. Tanden blev åbnet og rodkanalerne skyllet, og der er ikke betændelse mere. Teorien er nu, at enten sidder der betændelse på ydersiden af roden eller i kæbeknoglen. Det blev jeg ikke ligefrem glad for at høre. Tanden er lukket nu, og om en måned skal en kæbekirurg vurdere situationen. Tandlægen var ikke optimistisk og frygter, at tanden må opereres ud.
Jeg glemte at spørge, om jeg ikke kunne få en penicillinkur igen? Det kunne jeg nok ikke. Han ville sikkert have sat den i gang, hvis det var en mulighed.
Nu tænker jeg, om jeg kan gøre noget med alternativ medicin?? Te eller urter eller kost? Antiinflammatorisk kost, som der skrives så meget om for tiden? Jeg tror på at spise groft og grønt. Men jeg er nok mere tvivlende, når det handler om at helbrede en infektion?

søndag, maj 27, 2018

Jeg vil gerne snart have noget vand ...

Jeg vil gerne holde liv i de små hornvioler, så længe som muligt.
Jeg glæder mig altid i det tidlige forår til at få plantet nogle i en potte eller to.
De er nemme på den tid af året, da vi stadig kan risikere lidt frost, for det kan de godt tåle.

Hvad de derimod ikke kan tåle er varme og sol.
Mens jeg var i Skagen, har mine naboer passet dem på bedste vis.

Jeg glemte selv at flytte denne her væk fra solen forleden dag, og efter et par timer var blomster og blade helt slappe.


Genoplivningen bestod af skygge og vand, og vupti, kort tid efter var planten hel frisk og spændstig igen.

Men den er ikke en sommerblomst.






Jeg ønsker mig regnvejr. Gerne om natten. Jorden er forfærdelig tør og planterne lider under det. Min have skal nok klare sig. Det er værre for planteavlere med de store marker. Det kan snart blive kritisk.
Lige i eftermiddag må det godt holde tørt. Jeg skal sammen med mine børn og børnebørn på besøg hos min bror og svigerinde, der har sommerhus på bredden af Mossø. Det ville være dejligt for ungerne at pjaske i søen.
For første gang i flere uger er der skyer på himlen her. Men der er vist ingen vand i dem. Temperaturen er ved middagstid 22 grader.

I går var Johanne og Chr. her. Johanne synes, det er sjovt at vande med vandkande.



fredag, maj 25, 2018

Udstilling her og der.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Åbningstiden bliver delt mellem to vagter, og jeg havde den tidlige, som ikke er så tidligt endda, fordi stedet først åbner kl. 10. Men i de timer, jeg var der der, var der kun to gæster. TO!
Nu indbyder vejret ikke ligefrem til museumsbesøg, men alligevel.

Der er tre udstillinger (link til hjemmesiden)
De forskellige kunstnere har lavet masser af små billeder. Der er nok at kigge på, og jeg kedede mig ikke.









Anderledes var det på Skagen museum. Vi gik ikke i kø, men det var rimelig pænt besøgt.

Det er selvfølgelig også en anden kaliber.
Og nordmænd og svenskere kan forholdsvis let smutte forbi.
Det vidnede flere af gæsternes sprog om.

Der var børneaktiviteter som papir, farver og lego på første sal.
Men småbørn trives bedst udenfor i sol og vand.
Vi var der ikke så længe, men jeg var der alene i tirsdags, og det nød jeg meget.

For tiden er der en meget flot udstilling, der hedder MICHAEL ANKER og KVINDERNE fra SKAGEN.
Jeg har altid haft den opfattelse, at Michael Anker malede havet og fiskerne og det udendørs, mens Anna malede kvinderne og deres indedørs arbejde. Men nu fik jeg ændret den opfattelse.
Michael Anker har malet masser af kvindeportrætter og kvinder i arbejdssituationer.



Jeg maser for at få de to billeder til at sidde overfor hinanden, men det vil de ikke.

Det nederste billede er Anna Ancher i 1884. Med stramt korset, som var den tids mode.
Billedet til højre er fra 1902. Det stramme tøj er afløst af en løstsiddende kjole.
Det blev anset for at være meget moderne og lidt vovet dengang.

Vi er så heldige nu, at vi kan gå i både løst og stramt, som det passer os, uden at nogen får ondt af det. Og hvis de gjorde, altså fik ondt, så ville vi være ligeglade.

torsdag, maj 24, 2018

En tidslomme.

Det var noget af en tidslomme at bo i Finns Bed & Breakfast.

Huset blev bygget i 1923 som sommerbolig for greve hofjægermester og kammerhere Christopher Knuth.
Der findes en udførlig beskrivelse af huset og de efterfølgende ejere. Jeg synes, det var spændende at læse om.
Knuth-familien residerede på Liliendahl gods ved Præstø.

I 1921 indtraf der en voldsom storm og mange af de store træer i skovene omkring Liliendal væltede.
Greven besluttede at sejle bjælkerne fra København til Skagen, hvor de blev brugt som byggemateriale til det norsk inspirerede bjælkehus på byggegrunden ved Sønderstrand. De følgende 20 år boede greven her om sommeren sammen med sin  veninde (som var kendt som massøse - ikke noget odiøst i det dengang). Grevinden kom aldrig til Skagen.
Greven døde i 1942, og familien solgte huset i Skagen. Efterfølgende havde huset fire forskellige ejere, indtil Finn købte det i 1992 og startede Finns hotelpension. I 1999 kom Palle til og de har siden dannet par både privat og arbejdsmæssigt.

Jeg læste om huset og ejerne, dengang Claus Dalby skrev blog. Og da jeg nu ikke ville have spoleret min nattesøvn af min egen indbildte fantasi en gang mere i sommerhuset, så ringede jeg for at høre, om der var et ledigt værelse for en nat.
Det var der, for pinsegæsterne var lige rejst.

Sådan så indgangsdøren ud til mit værelse. Alle værelser har navn efter tidligere ejere, ex grevens soveværelse, fiskeskipperens stue, overlægens værelse. Mit, det eneste enkeltværelse, hedder drengekammeret.

Der findes et fælles lille badeværelse. Vi opfordres til ikke at tage bad efter kl 22.
På samme måde må man ikke sidde i haven efter kl 22 (for ikke at forstyrre andre gæster og naboerne). Pejsestuen med bibliotek lukkes også på det tidspunkt, og der findes ikke fjernsyn.
Fred og ro er en slags overskrift over den stemning, der er i huset. Af samme grund er stedet heller ikke for børnefamilier. Aldersgrænsen er 15 år.
(Min datter mener også, at det ville være alt for kedeligt :-) )



Når jeg klatrede op på stolen, havde jeg udsigt til  klitter og vand i det fjerne.
Kiggede jeg ligeud, var der en reol med forskelligt gammelt drengelegetøj og gamle bøger.

Jeg er glad for, jeg ikke skal kigge på så mange ting hver dag i mit soveværelse.
Siddende der, er det vigtigt ikke lige pludselig at rejse sig op. Især med mine korte ben er der for langt ned. :-)



Morgenmaden blev serveret som buffet. Der var hjemmelavet marmelade og snaps og kødpålæg fra slagter Munck. Og hvad der ellers er på et morgenbord.

Der var dækket op med navneskilt ved hver kuvert.
Vi var syv mennesker. Og selv om vi ikke kendte hinanden, var det hyggeligt.


















Søjlen i pejsestuen er et af de store træer, der væltede i stormen i 1921. Det var en del af nogle grantræer, der blev indført fra Tyskland i 1763.
Huset er fyldt med antikviteter, gamle møbler, malerier, fotografier og minder, der relaterer sig til Finns fortid i teaterverdenen. Der er også en del søfartsrelaterede ting, der er arvet.
Jeg bliver helt tummelumsk af de mange ting, fordi jeg ikke kan lade være med at kigge nærmere på det. Alle flader og vægge er dekorerede.
Finn og Palle er to aldrende herrer, der bidrager til stemningen med humor og venlig myndighed. De har for længe siden sat huset til salg.
Det var spændende og noget af et sansebombardement at bo der.

På vejen hjem besøgte jeg min veninde i Asaa. Hun har i mange år været el-kørestolsbruger og er for kort tid siden flyttet på plejehjem. Det var nyt og fint. Men meget småt. Hun klager ikke, men siger alligevel lidt vemodigt, at der var mange ting, hun ikke fik med. For mig var det trist at se hende i de omgivelser, idet jeg tænker på, hvad hun tidligere har været omgivet af.
Men sådan er det: Der er en tid for alting. Men det er trist alligevel.
Vi gik og kørte ned til Asaa havn, der har sin egen havfrue.

Jeg var hjemme ved 18 tiden i går. Træt, men med mange dejlige oplevelser i rygsækken.