torsdag, april 19, 2018

Om at få noget at vide. Og om farver i haven.

Tågen var allerede lettet, og der var fuld sol over heden ved otte tiden i morges, da jeg havde sat min datter af i Karup. Eller Midtjyllands lufthavn, som det hedder nu.
Den lille mørke plet midt i billedet, et par cm. over trætoppene, er københavnerflyveren, der er ved at lægge an til landing. Der bliver fløjet op til 9 gange mellem Karup og Kbhvn på hverdage.

Jeg var til træning i formiddags og efterfølgende korøvelse, inden jeg hentede Christian i skolen.
Helt undtagelsesvis standsede vi ved Hjejlekiosken for at fejre sommerdagen med en is.

Vi sad på en bænk og nød isen. "Skal jeg sige dig noget? Skal jeg sige dig noget om 2. verdenskrig?"
Det er en meget brugt vending, når jeg skal oplyses om noget. "Skal jeg sige dig noget?"
Og selvfølgelig vil jeg høre noget.
Han fortalte om nogen, der hed Hvidsten. Da der var krig, var der nogen, der havde sladret om dem, og de blev skudt.
I sidste uge var han meget optaget af sangen "En lærke letted', og tusind fulgte ..." Versene slutter med "og det var forår og Danmark frit."
Så de har haft om 2. verdenskrig i 0. klasse. Min umiddelbare tanke er, at det er vel nok tidligt. Men alting kan jo formidles, når det svarer til barnets niveau.
Jeg synes, det er spændende at høre de brudstykker han har fået med sig. På et senere tidspunkt vil det hænge sammen for ham på en anden måde.

Det har været den varmeste aprildag i mange år.
Jeg så den citrongule sommerfugl i de blå blomster i eftermiddags.
Selvom jeg ventede længe, ville den ikke sprede vingerne ud. Og da den endelig flagrede videre, var det umuligt at fotografere den.

 Jeg er altid meget begejstret for de første gule og hvide farver i haven. Erantis og vintergækker.
De næste farver, jeg glæder mig til, er den blå og den lilla. 
Nu kommer så endelig den røde. Om lidt springer ribes helt ud. Den er godt på vej.
Herlige forår.

"Vil du passe min buket?"

Min nabo spurgte mig i går, om jeg vil passe hendes buket, mens hun er væk i seks dage.
Det vil jeg selvfølgelig gerne, men vil der være buket tilbage, når hun er hjemme igen?
Historien er den, at hun har fået en blomsterbuket en gang om måneden i fødselsdagsgave. Gaven kom uheldigvis i går - dagen før hun rejser.
Den har stået i mit relativt kolde badeværelse i nat. Relativt fordi vi har så høje temperaturer for tiden. Jeg har fotograferet den, men kan ikke lægge billedet op. Flot buket.
Jeg bruger storebror Marcus' computer et par dage, mens han er hos sin mor. Den fungerer på en anden måde, når det handler om at overføre billeder.
I dag eller i morgen får jeg en ny computer. Det bliver spændende, for jeg går tilbage til Windows. Spændende om jeg har glemt, hvordan man bruger den. Men ellers kan jeg lære det igen.

Om lidt kører jeg ud i det smukke morgenlys. Solen skinner allerede. Jeg skal køre min datter til flyveren i Karup. Det er en flot tur over heden.
God dag i blogland. Og i virkeligheden :-)

Update senere på dagen. Buketten, jeg passer :-)



tirsdag, april 17, 2018

Tilbageblik.

Mit tilbageblik går ikke ret langt tilbage, selvom det er en uge siden, jeg skrev her sidst. Grunden til, at det ikke går langt tilbage, er, at jeg i går kom i gang med rodbehandling af den tand, der tilbage i januar blev limet. Jeg havde fået ondt i tanden, og der var kommet en tandbyld.
Det var en hård omgang i går med 75 min. i tandlægestolen. Jeg troede, det var en vittighed, da den gode mand sagde, at jeg skulle komme igen om en uge til samme behandling. Det var det ikke. Rodkanalerne skulle renses og skylles.
Det bedste ved den oplevelse var, at bedøvelsen virkede godt. Der var ingen nervesmerter.
Jeg var helt tummelumsk efter at have siddet med åben mund så længe. Men det kan vel ikke tage så lang tid at skylle rodkanaler? Der er ingen nerver, der skal identificeres og tages ud. Det er jo gjort.
Mit tilbageblik er så kort, fordi tandlægebesøget fylder så meget.

Men der er også sket andet.

På Silkeborg Bad var der i lørdags fernisering på en Ny Udstilling.

I onsdags var vagtgruppen inviteret til introduktion og omvisning med efterfølgende kaffe og kage.


Billedet er fra parken, hvor træerne er sprunget ud med blå stole. :-)











Der var vældig farverigt ude ved Almind sø i går.


Vi kunne se ud fra bussen på parkeringspladsen, at det var elever fra Silkeborg Højskole.
Der var instruktion og øvning ud i kajakroning.












 Der var øjensynligt et par mere øvede længere ude. Det pynter på den grå morgenstemning med to røde kajakker.
Badevandet er fem grader nu.

Johanne havde eftermiddagsservering ved køkkenklappen forleden dag.



















Lige pludselig i går opdagede jeg, at anemonerne er sprunget ud.

tirsdag, april 10, 2018

En lille Aarhustur.

Aarhus-turen i dag blev indledt med et speciallægebesøg for min venindes vedkommende. Da vi nu var i ramsløg-land, besluttede vi at gå en lille tur i Riisskov. Der er bestemt ingen mangel på ramsløg der. Skovbunden er dækket så langt øjet rækker. Jeg plukkede kun en håndfuld til pesto, men egentlig synes jeg, smagen af løg bliver for stærk, så jeg kommer ikke til at lægge noget i fryseren til senere brug. Jeg kan sikkert mildne smagen ved at bruge færre blade af ramsløg og mere ost og flere mandler.
Vi spiste frokost på Street Food.
Jeg har ikke været der før.
Det er et spændende sted med mange valgmuligheder.
Jeg valgte mad fra thai-boden. Det smagte dejligt.
Da vi skulle til at gå opdagede jeg, at der også var vietnamesisk mad, som jeg ville have valgt, hvis jeg havde været opmærksom på det.
Så jeg må derind igen.

Der var langt fra fyldt op ved langbordene, da vi var der ved 13 tiden.
Jeg håber, det går godt for de forretningsdrivende. Det er et hyggeligt koncept.




I går, da Else og jeg var ude at bade, kunne vi konstatere, at vandtemperaturen i søen var steget fra 1 grad til 4 på en uge. Det må være det varme weekendvejr, der har gjort forskellen. Luften var allerede kold igen og det vil den vist være et stykke tid.

søndag, april 08, 2018

Der er kommet flere farver på.

Endelig er de lilla krokus sprunget ud. Det er sket, mens jeg har været på weekend i Stauning.
Jeg har et lignende billede fra sidste år. Det var bare allerede midt i marts. Men nu er de her endelig.


Den blå scilla og snepryd er også i fuldt flor. Den blå perlehyacint er der, men den springer lidt senere ud.












Det har været et par fine solskinsdage i weekenden. Her til aften var der 15 varmegrader på min terrasse.
Billedet er solnedgangsudsigten fra Restaurant Stauning Havn, hvor vi altid spiser lørdag aften. Det var lidt pudsigt, at fiskeretten som jeg valgte, var en ristet sandart fra Silkeborg søerne. I Ringkøbing fjord, der ligger lige udenfor døren, er der, sammen med Vesterhavet, der også ligger tæt på, en stor variation af fisk. Men restauranten havde altså valgt, at 'gå over åen' efter fisk. Det var en meget velsmagende ret. Og en meget hyggelig weekend.

torsdag, april 05, 2018

Med påsken i bakspejlet. Og en havemand i udsigt.

Jeg har vundet i lotto. Nej, men det føles bare sådan.  Men jeg har fået en havemand. Han har været her i dag for at kigge, og vi har lavet aftaler. I morgen kommer han for at klippe staudetoppe, skrubbe terrasse og strø gødning og kalk. Nu håber jeg, han er stabil og 'holdbar'.
Jeg overvejer også en lille robotplæneklipper. Det skal jeg snakke med boligforeningen om. Om der er nogen modstand mod det?
Jeg har set i øjnene, at enten må jeg flytte, eller også må jeg have noget hjælp til det udendørs. Og eftersom jeg gerne vil bo her, så er løsningen at få noget hjælp.
Det føles som om påsken ligger langt tilbage. Billedet her er fra Indelukket, hvor bådfolket har sine både fortøjret om sommeren. Bådene ligger stadig skjult under plastik og pressening. Og ingen bådejere var i gang med at forberede og gøre både klar. Det ville ellers være en oplagt aktivitet på en påskedag, havde det ikke været så koldt.





Vi spiste i motorbådklubbens restaurant. De er kendte for deres store wienerschnitzel.
Jeg har ikke spist der før. Vi kunne vælge mellem er stor eller en lille schnitzel. Kun én i vores selskab valgte en stor, og den var virkelig voluminøs.
Jeg går mere ind for kvalitet end kvantitet. Men jeg må sige, deres 'dreng' der lå ovenpå schnitzlen var virkelig lækker. Masser af friskrevet peberrod på toppen.
Det var hyggelige timer i godt selskab.


Jeg havde vagt på Silkeborg Bad 2. påskedag. Almindeligvis er der ikke åbent på mandage.
Påskemandag er en undtagelse. Der kommer mange gæster, og det var sidste dag med ARTEPESTRY5.
Udstillingen med de flotte vævede tæpper eller billeder. Man skal tæt på for at se, at det ikke er et malet billede.
Det var også sidste dag med Jan Sivertsens FARVEN FØRST.




Mandag morgen var Else og jeg ude at bade. Det var igen sådan et flot, stille vejr. Der var stadig lidt tynd is på vandet. Sikkert sidste gang med is i år. Vi har kun badet en gang om ugen i de sidste tre uger, og jeg fik virkelig kolde fingre i mandags. Det gjorde Else også. Vi snakkede om, at det måske skyldes, at der går for lang tid imellem badeturene?

Christian fejrede sin syv års fødselsdag i mandags med familien. Det passede sådan, at jeg kunne nå at bade først og efter fødselsdagsfejringen kunne jeg være på Silkeborg Bad kl 14. Børnene, fætre og kusiner hyggede sig meget. Det gjorde vi voksne også. Men der er ikke så meget kontakt med børnene, og det er fint, at de leger sammen. Sådan skal det være. Men jeg er glad for vores alenetid på de dage, jeg henter. Da får vi snakket sammen. Og sådan er  det selvfølgelig i de to forskellige situationer.
Om lidt skal jeg til toget og hente min veninde fra Bornholm. I morgen kører vi til Stauning til det årlige sommerhustræf, så her bliver en pause resten af ugen.

Det store prisvindende tæppe af Pavel Kielpinsky fra Polen.

søndag, april 01, 2018

Det var det så ikke ...

Efter vagtlægens vurdering, var Mattias' udslet ikke fnat. Hun sagde, at fnat altid begynder med udslet på fingrene. Og det aktuelle udslet sidder i knæhasen. (så tænker jeg børneeksem)
Men det var jo herligt, vi kunne ses som aftalt.
Det er underligt, synes jeg, at fnat, børneorm og lus er blevet så udbredt. Jeg snakkede med min bror i formiddags, og vi er enige om, at ingen af delene fandtes i vores barndom i 1950erne. Jeg vidste godt, der var sådan noget, og at det var forbundet med skam at blive ramt. Vi boede på landet og havde husdyr på tætteste hold. Og hund, katte og kaniner. Vi hjalp også til med markarbejde. Badeværelse fandtes ikke på husmandsbrug dengang. Vi blev ikke vasket så tit og så grundigt, som vi bliver nu. Vi havde heller ikke vaskemaskine, så tøjet blev ikke vasket så tit. Man skulle jo tro, det ville give grobund trælse ting. Vi var mere ude, end børn er nu, og da vi kom i skole, var der ikke så mange børn.
Men hvorfor så nu? Min hjemmestrikkede teori er, at for store grupper børn opholder sig for mange timer i rum, der er for små? At vi er gået over gevind med hygiejne? Nej, en bedre hygiejne var jo banebrydende for folks sundhedstilstand, dengang man fandt ud af, at vand og sæbe reddede liv.
Nu er der ingen skam forbundet med, at et barn får lus, børneorm eller fnat. Og det er godt. Mine børnebørn har haft de to første flere gange. Så opstår der stor opmærksomhed på at få startet behandling og få begrænset smitten. Og så er det ellers en almindelig ting i et børneliv.
Jeg går til træning to gange om ugen i Sundhedshuset.
I sidste uge var der kommet et nyt opslag op på toiletterne, og det får mig til at tænke, om det gør noget godt for folk, at der er så stor fokus på en ny virus?
Om det skaber overdreven håndvask? Angst for virus?
Der er både sæbe og sprit ved håndvasken. Vi ved jo godt, vi skal bruge det.


Vores påskefrokost i går var en middag. Vi skal jo have lammekølle i påsken, og det bliver for sent for børnene, hvis vi først mødes ved aftenstid.
Når vi, som i går, mødes og spiser kl 13, så er der en lang eftermiddag, hvor børnene både kan lege inde og ude.
Jeg lavede mad hjemme hos mig og kørte det over til min datter, hvor der er god plads og meget legetøj til rådighed. Lammekøllen blev langtidsstegt. Kyllingelårene, som er meget populære hos børnene, var lige ved at give mig et logistisk problem. Jeg plejer at stege dem ved høj varme, men det kan jo også lade sig gøre at langtidsstege dem, og så fjerne det blege udseende under grillen.
Jeg lagde kartofler og halve hvidløg i bradepanden den sidste time. Det var voksenkartofler, som børnene siger. Min svigersøn lavede børnekartofler, som er kartoffeltern bagt i ovnen, til de bliver gyldne. Jeg havde lavet noget tilbehør, som også hørte til voksenkategorien (i hvert fald i børnenes optik lige for tiden.) En basilikumpesto, en dip af porre og feta rørt i minihakker, en dip af rød peber i strimler, som er kogt bløde ved svag varme i 20 min og tilsat en teske eddike og et lille drys feta, og en salat af rødbedestrimler, revet æble og gulerod og valnødder.
Jeg blev hjemme sammen med min datter, mens de øvrige voksne og børn gik på legepladsen. Vejret var så fint, men det var koldt. Da de kom tilbage med røde kinder og en duft af frisk luft, fik vi is og kaffe. Jeg havde drømt om at bage en kage. Den lagkage med citronfromage, som jeg havde set opskrift på. Men sådan gik det ikke :-) Og jeg havde heller ikke sagt noget om det, så der var ingen skuffede forventninger.

Da eftermiddagen var ved at gå over i aften, og alle var taget afsted, blev de to tildelt spilletid.

Der må ikke spilles, når der er børn at lege med, og det fungerer også godt.

Det vil sikkert ændre sig, når de bliver ældre og leger på en anden måde?

fredag, marts 30, 2018

Er det ... eller er det ikke?

I Mattias' skole er der et udbrud af fnat. Forældrene har fået besked om det. Min datter har her til aften opdaget, at han har udslet, som hun mistænker for at være fnat. Det er ikke muligt at komme på apoteket eller til vagtlæge før i morgen, og reglen er sådan, at den smittede ikke må være sammen med andre før otte timer efter påbegyndt behandling.
Hvis det er fnat, så kan Mattias med forældre ikke komme til vores påskemiddag i morgen. Og det vil være meget ærgerligt.
Behandlingen er indsmøring af salve, og sengetøj og alt tøj skal vaskes ved høj temperatur.
Min datter ringede til en sygeplejerske-bekendt, som via telefonen mente, det drejer som om frost-eksem. Det ville jo være skønt. Men de skal omkring vagtlægen for at få den rigtige diagnose.
Jeg har lånt det her billede på Wikipedia.

Det er virkelig ulækkert at læse om fnatmiden, og det liv den lever under huden. Fortæl ikke børn om det.
Da jeg var barn, kan jeg huske, de voksne omtalte det at få fnat som noget skamfuldt. Noget med dårlig hygiejne.
Jeg mener ikke, der nogensinde var fnat blandt børnene, da jeg gik i skole. Da mine børn gik i skole fandtes det ikke, så jeg troede faktisk, det var udryddet. Men nu læser jeg, at det af ukendte årsager er blevet hyppigt igen, og især i skoler og daginstitutioner breder smitten sig hurtigt.
Det var den dårlige nyhed.
Den gode nyhed er, at det ikke er farligt.

Så nu er jeg spændt på, hvad morgendagen bringer.


Her har dagen været fuld af solskin. Kold sol dog. Ingen sne som i andre dele af landet. Jeg har været til en flot kirkekoncert. John Stainers The Crucifixion med kor og solister.


Jeg må have noget andet at se på, så her kommer et billede fra min gåtur i mandags. I dag fik jeg ikke fotograferet.




torsdag, marts 29, 2018

Der begynder at komme lidt farve.

Der ses en svag lyserød farve på blomsterne på de ribesgrene, jeg tog ind for tre uger siden.

Det kan ses, at de har fået mere lys. At vi er kommet længere hen på foråret, end da jeg tog grene ind i begyndelsen af februar.

Selve blomsterklasen er lille i forhold til de blomster, der springer ud på busken i april.
Men jeg synes, det er sjovt at se, hvordan farven ender med at være kraftig rød ude i haven.






Jeg klipper kun lidt i busken, der ikke er så stor, for den blev plantet sidste forår.
Grenen her er taget ind 3. februar.

Faktisk købte jeg den ribes, fordi min nabo lige pludselig havde fået fjernet sin store gamle busk, som jeg plejede at få grene af.
Og jeg savnede så meget at drive de hvide blomster frem, så jeg var nødt til at anskaffe en busk selv.
Jeg tror ikke, det er en særlig populær busk. Den ses ikke ret tit.


I går var jeg igen i konsultation hos en ortopædkirurgisk speciallæge på Viborg sygehus.
Foranlediget af og udpeget af min ulykkesforsikring.
Udbetalingerne sidder ikke løst hos dem, tænker jeg.
Men der er vist ikke de store forskelle på mit knæ i forhold til dengang, jeg var der sidst i begyndelsen af januar.
Jeg er bare en af de små fisk i erstatningssammenhæng, og det er selvfølgelig godt med en grundig sagsbehandling, når vi ved, at der finder mange snydemanøvrer sted blandt forsikringstagere.

Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg halter lidt. Det kan jeg faktisk ikke mærke, når jeg går. Jeg skal øve mig i at lægge mere vægt på benet og afvikle  helt ud over stortåen. Og så kan jeg godt mærke, hvorfor jeg ikke automatisk gør det. Det er fordi, det gør lidt mere ondt i knæet, men det er nok lige så meget blevet en dårlig vane.

Jeg nyder at have lidt ferie i de her dage, fordi jeg ikke henter børnebørn i skole og børnehave. Jeg bor på en skolevej, så her har været stille og fredeligt. Ikke fordi børnene laver ballade eller larmer, men nogle forældre kører ret stærkt.
Johanne har været her et par timer, mens forældrene gjorde klar til gæster.
I køleskabet hos mig ligger en lammekølle og venter til lørdag, da vi skal spise sammen i familien.

lørdag, marts 24, 2018

'Badekarret' bliver større og større.

Efterhånden som det bliver varmere, bliver 'badekarret' større ude ved søen.
Nu, da det er ved at være havetid, har Else, med den store have, bestemt sig for kun at bade en gang om ugen.
Jeg vil gerne fortsætte med de to gange og spurgte nogle andre badende i går, om de var interesseret i at komme til en fast tid.
De vil dog fortsætte med at være mere spontane.
Jeg kan jo bare møde op til vores sædvanlige tid - og vente ...
Der er næsten altid nogen fredag formiddag.
Den sorte hund pyntede på 'scenen.'
Den ville gerne have været med sit menneske, men den havde allerede været i vandet inde fra bredden.

Jeg har været til fødselsdag med åbent hus i dag og siddet i lang tid. Jeg gik en tur sidst på eftermiddagen i 25 min og kom op på 3.655 skridt.
Efter jeg har opdaget den app på telefonen, er jeg blevet så fokuseret på den.
Men det jeg husker fra gåturen, er den friske, milde luft og fuglenes sang. Godnat-sang har det vel været ved 17.30 tiden.
Her er det udsigten til motorvejsbroen over Gudenå.
I nat skal vi stille uret en time frem, og så er det vel helt mørkt i morgen kl 18?
Update: Nej, jeg roder rundt i det med lyset. Da jeg vågnede, tænkte jeg, at sommertid er netop for at vi skal have flere lyse timer i den tid, vi almindeligvis er vågne. Og Eva har skrevet det i en kommentar, så jeg behøver ikke at vente til i aften for at se det :-)  :-)

torsdag, marts 22, 2018

I skal squeeze bolden ...

"I skal squeeze bolden mellem knæene." Sådan lød instruktionen til en af de øvelser, vi havde til træning i dag.
Torsdag er dagen for madras-på-gulvet-øvelser. Jeg lå på min madras og smilede for mig selv. Det er nu alligevel utroligt, som engelske ord vinder indpas.
Jeg går ikke i panik og tænker, at det danske sprog forsvinder. På den anden side set, så synes jeg, det er godt at have et stort og nuanceret ordforråd.
Der var vist ingen af os på gulvet, der var i tvivl om, at vi skulle presse bolden med knæene. Men hvorfor ikke bare sige det?
Der er kun en måned tilbage af det tre måneders træningsforløb, jeg er i gang med. Jeg kan mærke, jeg har rykket mig, så jeg er godt tilfreds.

Johanne har været hjemme i dag efter en nat med gråd og ondt i ørerne.

Jeg passede hende et par timer, mens vi byggede med duplo og læste tre Ludvig-bøger. Hun virkede veloplagt. Jeg håber både for hende og forældrene, at det er en rolig nat, de går i møde.

Hendes bedstemor kom og afløste mig, og sådan kom dagen til at hænge sammen for de arbejdende.

mandag, marts 19, 2018

Igen, igen en flot morgen ved søen.

Med syv frostgrader og strålende sol i formiddags, var mandagsbadet en fornøjelse.
Jeg er spændt på, hvor længe isen holder. I eftermiddags bragte solen temperaturen op på fem plusgrader i skyggen på min terrasse. Det har uden tvivl været noget varmere i solen.

Selv om det er sjovest at bade, når der er is, så begynder jeg alligevel at glæde mig til vinteren slipper sit tag, så vi kan få forår.

Det her vejr ville have passet bedre for en måned siden.














16. marts sidste år så mit billede fra haven sådan ud.
Det er spændende, om jeg kan få et lignende billede inden april i år?

fredag, marts 16, 2018

En uge i børneforkølelses-tegn.

Det har været pivkoldt i dag.
Tre til fem frostgrader ledsaget af kraftig blæst har fået vintergækkene til at lægge sig ned med slappe stængler.
Allerede i mandags sagde Else, at hun var forhindret i at bade i dag. Det betød, at jeg heller ikke kom ud til søen. Ja, dårlig undskyldning.
Det er spændende, om blæsten er taget af på mandag. Det er ikke vandtemperaturen på en grad, der gør det koldt at bade. Men blæsten gør.
Johanne har været hårdt angrebet af forkølelse med grim hoste til følge.
I forgårs havde hun det så godt, at der skulle ske noget. Hun var ikke frisk nok til børnehaven, men en tur på biblioteket er ikke så krævende.
I begyndelsen var der kun to næsten-raske børn med hver sin forælder. Stille og roligt.
Senere kom to pædagoger med seks-otte børnehavebørn, og så kom der gang i det. Jeg gætter på, der har været lidt mere stilfærdigt for de børn, der var tilbage i børnehaven.
Børnebiblioteket er en legeplads - en populær en af slagsen. Især når der ikke er for mange børn.
Da min to timers parkering var ved at udløbe, legede Johanne så godt med Lilli, der var sammen med sin farmor. Jeg aftalte med farmor, at hun kiggede efter Johanne, mens jeg var væk i nogle få minutter.
Det ville Johanne dog ikke være med til. Hun ville med mig, og sådan sluttede vores biblioteksbesøg.
Det passede mig fint med et par timer.
Det har været en hektisk uge for min datter og svigersøn for at få enderne til at nå sammen. Jeg har ikke overskud til at passe fra morgen til hen på eftermiddagen. Men tre-fire timer ad gangen. Bedsteforældrene har ikke kunnet hjælpe i denne her uge.
For nogle dage siden snakkede jeg med hende, der kunne have været min kollega, hvis jeg stadig arbejdede. Hun er 26 og højgravid. Da hun hørte, jeg skulle passe mit syge barnebarn, sagde hun, at det var, hvad hun virkelig gruede for, når hendes barsel til sin tid var forbi. Hendes forældre bor i udlandet og hendes svigerforældre arbejder. Så hun satser på oldemor! Jeg sagde, at oldemor nok ville blive træt.
Men som offentlig ansat har man børns første sygedag, som vist nok nu er to sygedage? Det vil lige tage toppen af pasningsproblemet.
Vi skulle have det som i Sverige. 60 dage om året.
Jeg har bare været ude at handle lidt i dag og ellers slappet af hjemme. Det har været tiltrængt og dejligt.


mandag, marts 12, 2018

En hverdags-mandag.

Johanne er sløj og febril og hoster, især om natten.
Jeg passede hende nogle timer i eftermiddags. Hun var ikke mere sløj, end hun godt kunne være med til at lege.
Bl.a. et spil, hvor vi skal finde forskellige figurer nede i posen ved at føle med fingrene. Uden at kigge.
Det er faktisk svært.
Johanne lukker øjnene og holder posen op foran ansigtet.
På forunderlig vis kan hun så straks finde den rigtige figur :-)


I formiddags lå tågen tæt. Men luften var mild med fem graders varme. Der var stadig is på søen og flot stemning.

søndag, marts 11, 2018

Køkkenskridt.

Nu er jeg begyndt at kigge mere på min telefons skridttæller, eftersom I er flere, der har overbevist mig om, at den er troværdig :-)
Jeg er overrasket over, hvor mange skridt, det blev til i går. De fleste skridt blev taget i køkkenet, hvor jeg var i gang med at forbedre frokost til min bror og svigerinde og deres 8 årige barnebarn.
Efterfølgende sad vi jo ved bordet. Senere på eftermiddagen gik vi over til min datter og svigersøn for at drikke kaffe, og da havde jeg ikke telefonen med. Så de 2.160 er køkkenskridt. Det er alligevel mange skridt, man går i køkkenet og frem og tilbage til stuen.

I dag tittede den blå scilla op af sneen. De nærmeste dage bliver det tøvejr, så da vil det lille blå tæppe under blommetræet hurtigt brede sig.
Nu må foråret altså også gerne komme.

fredag, marts 09, 2018

Jeg følger med på bloggen ...

I de her dage (6. - 10. marts) afvikles der VM i issvømning i Tallin. Jeg følger lidt med på icesvimmer.com, som er den danske hjemmeside. For at kunne kalde sig issvømmer skal man kunne svømme 25 m. i vand, der er 5 grader eller derunder.
Den danske ildsjæl hedder Mette BL Thomsen. Hun vandt flere medaljer for to år siden i Finland. Jeg har set en video, hvor hun underviser og inspirerer folk til at svømme i det kolde vand, og hun har virkelig gennemslagskraft. Jeg vil ikke svømme adskillige meter i koldt vand. Kongeetapen er 1000 m., som dog er aflyst i år, fordi det er for koldt. Jeg holder mig til min hygge-vinterbadning :-) Men det er spændende at se, at det er muligt at svømme langt i så koldt vand. Ældste danske deltager er iøvrigt 86 år.
Under sloganet "Issvømning - Danmarks nye nationalsport" kan man læse om formål og visioner og arbejdet med at få en ny sportsgren op at stå. Med det kolde vand, vi er omgivet af hver vinter, skulle der være potentiale for, at vi kan gøre os gældende på verdensplan.

Jeg ved ikke, om der bliver rapporteret til sportsredaktioner i aviser og tv. Jeg har ikke set eller hørt noget. Men jeg har set Mettes videoblog, og hun blev uheldigvis syg med 39 i feber og influenzalignende symptomer på afrejsedagen. Hun kom ikke i vandet, men har stået på kanten og videodokumenteret de danske deltagere. Der har ikke været nogen video de seneste to dage. Forhåbentlig er hun ikke blevet mere syg. Nu kunne jeg godt få den tanke, at så sundt er det så heller ikke, når sådan en aktiv kvinde bliver syg. Men jeg ved godt, der findes ikke dokumentation for, at vinterbadning/svømning skulle være sundt.
Målet var iøvrigt at få 100 danske deltagere med til VM.
Billedet her er fra i mandags ved Almind sø.
Som det ses, er der et hul i isen længere ude på søen. Det skyldes, at dykkere morede sig med at svømme under isen sidste weekend. Jeg ved ikke om de morede sig, eller om det var træning.
Men jeg ved, at jeg synes, det er meget uhyggeligt, at nogen udsætter sig for at svømme under is. De har selvfølgelig dragt på, men hvad hvis de mister orienteringen?
Med en lille omskrivning af Grundtvigs "Langt højere bjerge ..."  vil jeg sige: "Ved trappen at blive, det tjener os bedst." :-)

onsdag, marts 07, 2018

Det hedder noget ...

En dag gik jeg en tur hen ad skovstien her tæt på, hvor jeg bor. Det var før vintervejret satte ind. På afstand kunne jeg se, der kom et par imod mig, og at den ene bøjede sig ned og samlede noget op.
Jeg tænkte på, om der allerede var en lille blomst eller noget?
Da vi mødtes spurgte jeg, om de havde fundet noget spændende?

Men de to svarede, at de altid havde en pose med, når de gik tur, og så samlede de simpelt hen affald op, når de kom forbi noget, der bare var kastet i naturen i stedet for i en skraldespand.
Så havde de også et formål med at gå: nemlig at rydde op efter skovsvin.

Det var en fin handling, synes jeg.
Min ældste datter gør det også. Vist ikke så systematisk, men når der ligger affald, tager hun det ofte til den nærmeste skraldespand.

Nu læste jeg en artikel i LørdagsLiv (tillæg i Politiken) om et fænomen, der hedder plogging. "Vil du med ud at plogge?" (stavekontrollen vil lave det om til blogge) :-)
Der er faktisk mange motionsløbere, der tager en skraldepose med, når de skal ud at løbe. Så får de også foræret den øvelse, det er at bøje sig ned :-) På Instagram og Facebook deler 'ploggerne' i hele verden billeder fra deres løbeture med skraldeposer.

Bevægelsen startede i Sverige. Navnet plogging er en sammentrækning af ordene jogging og det svenske udtryk "plocka upp". Nu er det blevet en verdensomspændende ting.
En kalorietæller-app har vist, at en normalvægtig person forbrænder ca 290 kalorier på at 'plogge' i en halv time, mens man kun forbruger 230 kalorier, hvis man løber lige så længe uden at bøje sig ned undervejs. :-)
Jeg skal af gode grunde ikke ud at løbe, men jeg er da blevet inspireret til at tage en skraldepose med på gåturen. Dengang jeg havde hund, var det en indgroet rutine altid at have en hundepose i lommen.
Så det er bare et spørgsmål om rutine.


Mine islygter er lige så stille i færd med at forsvinde.
Med et par graders varme om dagen, kan de ikke holde faconen.
Men det var sjovt, så længe det varede.

Nattefrosten vil nok betyde, at der vil være sørgelige rester et par dage endnu.

mandag, marts 05, 2018

Den skridttæller er ikke pålidelig.

På min telefon har jeg for sjov ladet min svigersøn lægge en app ind, der hedder Sundhed. Jeg havde faktisk glemt det igen, og jeg har ikke undersøgt nærmere, hvad den kan. Men i dag åbnede jeg den, og det første der stod var, hvor mange  skridt jeg havde gået i dag. Allerede inden kl 12 havde jeg angiveligt gået mere end 2000 skridt. Det passer ingen steder. Jeg har kun gået herhjemme, gået ud til bilen, kørt til Almind sø, gået fra parkering til omklædning og derfra ud på badebroen, gået de få skridt ned ad trappen og så det hele tilbage igen.
Iøvrigt var det
en dejlig morgen med snevejr.
I den forgangne weekend har jeg været til hyggelige komsammen'er både lørdag og søndag. Begge dage har jeg siddet ved et veldækket bord i fem-seks timer. Der blev ikke gået mange skridt. Ikke desto mindre havde jeg gået langt over 1000 skridt ifølge telefonen. Gad vide om det tæller at køre bil?
Nej, den er langt fra at pålidelig.
Det er sjældent, jeg passer to børn på samme tid, men i går havde min datter og svigersøn et ærinde i et par timer, så derfor var de her begge.

Traditionen med Christian er, at vi bager pandekager. Jeg måler ingredienserne af, og han blander og rører.
Johanne kender ordet samarbejde.
Hendes arbejde blev at tilsætte melet, og det foregik mest med en teske for ikke at blive færdig for hurtigt.


Her i aften er der tre graders varme. Jeg er bange for, at mine fire islygter forsvinder i nat. Og den hvide pynt, som den så ud i morges ude ved søen, er nok også væk snart.

lørdag, marts 03, 2018

Var du stresset?

Jeg går på et træningshold i kommunalt regi. Udover den fysioterapeut, der er ansvarlig for træningen, er der tre fys-studerende, der er i praktik. De tre laver et godt opvarmningsprogram på en halv time og efterfølgende en halv times vejledning i apparaterne.
I torsdags var vi kun fire deltagere, og det betød, at der var mere tid til snak. Mens jeg var i gang med det apparat, der giver modstand til knæbøj - og stræk, stod den ene hos mig, og vi kom til at snakke om, at jeg havde været fysioterapeut.
Hendes reaktion og første spørgsmål handlede om, om jeg havde været stresset i mit arbejdsliv.
Det havde jeg ikke været. Men det havde mange gange været et hårdt arbejde, når en tung patient med halvsidig lammelse skulle hjælpes med forflytning. Eller når en tung patient skulle hjælpes op og støttes efter en knæoperation eller skader efter en ulykke. De seneste år af mit arbejdsliv blev vi mere opmærksomme på at gå sammen og være to om de tunge opgaver.
Hendes spørgsmål fik mig til at tænke på, hvordan det var at være ansat på et sygehus engang. Fx dengang udskiftning af knæled og hofteled var en ny mulighed. Patienterne var typisk indlagt i et par uger. Der var god tid til at gå træningsprogrammet igennem og progrediere i et tempo, patienten kunne være med til. Der var tid til at opmuntre og støtte de usikre. Der var tid til et behandlingsforløb, der gjorde patienten tryg ved at komme hjem. Og var bevægeligheden ikke helt god, kunne vi fortsætte med et ambulant forløb. Det blev ingen af os stressede over.
Nu er det 12 år siden, jeg sluttede mit arbejdsliv, men da jeg stadig mødes hver tredje måned med min kollegagruppe ( kaldet fys-banden), så bliver jeg lidt opdateret, selv om det ikke mere er arbejdet, vi snakker så meget om.
Jeg ved, at indlæggelserne er meget kortvarige nu. Det skyldes selvfølgelig, at proteser, anæstesi og operationsteknikker er forbedret i betydelig grad. Men der hviler også et økonomisk pres over hele systemet. Jo kortere indlæggelser, jo billigere bliver ydelsen. Og det handler om penge. I mange år har alle hospitalsafdelinger skullet spare en vis procentdel hvert år.
Det er ikke holdbart. Det slider for hårdt på personalet. Arbejdsglæden forsvinder (tror jeg).

Jeg læser i avisen og hører i dagspressen, at stress efterhånden er en folkesygdom. Der er sikkert mange forklaringer, men jeg synes, det er rigtig trist, at en ung studerendes møde med en gammel kollega giver anledning til spørgsmålet "Var du stresset?"
Måske er de studerende allerede stressede og bange for at komme ud i arbejdslivet? Det kan være, jeg får anledning til at høre om det en anden dag?
Jeg håber,  nogle ansvarlige politikere vil tage fat om problemet.

Jeg havde et ærinde nede i byen i formiddags, (her med kig til min gamle arbejdsplads på bakken) inden jeg tilbragte eftermiddagen i godt selskab med frokost og hygge hos en veninde.

fredag, marts 02, 2018

Kuldegrader.


I dag har vi undret os over, hvordan vand, der har stået i en form natten over, bliver sådan en isblok.

Det er ikke til at se det, men der er et hulrum midt i blokken, så man kan sætte et fyrfadslys derned.

Vi må have den udenfor, ellers smelter den.
Det er ikke let at forstå.

Og sådan har vi hygget os med at undres over, hvad det kolde vejr gør ved vand.












onsdag, februar 28, 2018

Mere kulde.

I et hjørne af haven ligger der en dyne af sne over erantiserne, men henne under syrenbusken stikker de små gule hoveder op. De er stivfrosne.
I dag har temperaturen været omkring 8 minusgrader. Det blæser, og det har været pivkoldt.
Officielt begynder foråret i morgen d. 1. marts.
Udenfor Føtex var der allerede en reol med georginer og gladiolus. Lige parat til at putte i jorden.
Der kommer til at gå nogen tid, men vi kan jo altid drømme.


mandag, februar 26, 2018

I frost og kulde.

Endelig er frosten stabil nok til at jeg kan få fremstillet en islysestage.

I morges var der syv minusgrader. Det blev lidt varmere op ad dagen, men hele tiden under frysepunktet.

Nu er det spændende, hvor længe min isskål holder.
Måske kan jeg nå at lave en mere?
Jeg har allerede hældt vand i beholderen.

De lilla hyacinter har stået ude på terrassen i mange uger. De vokser og springer langsomt ud, selvom det er koldt.







Jeg har prøvet det nye produkt, der hedder plantefars. Jeg lavede en almindelig kødsovs. Det er lidt underligt, for råvaren ligner kød, når den ligger der i en plastikbakke på samme måde som hakket kød.
Det færdige resultat smagte godt, og man kan krydre det, som man vil. Som i kød, er det krydderierne , der giver smag. Jeg opdagede, at strukturen og mundfornemmelsen var anderledes. Det betyder faktisk noget. Ikke at jeg kan beskrive det, men det føles anderledes. Jeg vil prøve at lave en hakkebøf og frikadeller en dag. Men det er ikke fordi, jeg helt vil undgå kød.

Det var igen i dag en af de flotte, kolde solskinsdage, da Else og jeg var nede ved søen for at bade.

Heldigvis blæste det ikke.















Det er godt at komme op igen.

fredag, februar 23, 2018

Sandkassen.

Det er fristende at kalde Havbadet i Vorupør for sandkassen.
Den dag, vi ankom for snart et par uger siden, stormede det kraftigt, og der var vand i bassinet, men ikke meget.
Et par dage senere, var vandet næsten væk, og sandkassen meget synlig.

Jeg læste i nordjyske.dk, at Thisted Byråd havde afsat 587.600 kr til oprensning i år og et lignende beløb fremover. Det forekommer mig at være et stort beløb i en udkantskommune. Men man anser åbenbart det bad for at være en vældig turistattraktion. Det vil det også være, hvis vejret arter sig. Et trygt og roligt sted for især børnefamilier. Så det er rigtig ærgerligt.
Havbadet blev indviet i 2014. I 2015 brugte man 700.000 på oprensning. Jeg har ikke tallet for 2016, men det har sikkert været nogenlunde det samme.
Der har været forslag fremme om at bygge en permanent stendæmning, som vil koste 10-12 millioner kr. Man har rettet henvendelse til de fonde, der hjalp med financieringen af havbadet i sin tid, men de vil ikke spytte i kassen igen.
Tilbage er så to - tre oprensninger om året, afhængig af hvor meget det stormer.
Eller som jeg har hørte nogle lokale udtale "Det vil være bedre bare at lade det sande til!"


Ved stormvejr bliver der presset lidt vand ind, men som det ses på det øverste billet, så forsvinder det i løbet af et par dage.

Da der var badefestival 28 dec. 17, blev der badet på højre side af molen, og de ca 400 deltagere var godt tilfredse.






Med direkte udsigt til mole, hav og bassin bliver der bygget ferielejligheder.
Hvis jeg vandt den gevinst, som jeg ikke gør, fordi jeg ikke spiller, så ville jeg købe en af dem :-)









Mit badested så sådan ud i morges. Skøn morgen med tynde isflager. Med den vejrmelding, vi er stillet i udsigt, så bliver det endnu koldere. På mandag vil der måske være tykkere isflager, men med den trafik af badende der er, er der ingen fare for, at badestedet fryser til.