mandag, februar 26, 2018

I frost og kulde.

Endelig er frosten stabil nok til at jeg kan få fremstillet en islysestage.

I morges var der syv minusgrader. Det blev lidt varmere op ad dagen, men hele tiden under frysepunktet.

Nu er det spændende, hvor længe min isskål holder.
Måske kan jeg nå at lave en mere?
Jeg har allerede hældt vand i beholderen.

De lilla hyacinter har stået ude på terrassen i mange uger. De vokser og springer langsomt ud, selvom det er koldt.







Jeg har prøvet det nye produkt, der hedder plantefars. Jeg lavede en almindelig kødsovs. Det er lidt underligt, for råvaren ligner kød, når den ligger der i en plastikbakke på samme måde som hakket kød.
Det færdige resultat smagte godt, og man kan krydre det, som man vil. Som i kød, er det krydderierne , der giver smag. Jeg opdagede, at strukturen og mundfornemmelsen var anderledes. Det betyder faktisk noget. Ikke at jeg kan beskrive det, men det føles anderledes. Jeg vil prøve at lave en hakkebøf og frikadeller en dag. Men det er ikke fordi, jeg helt vil undgå kød.

Det var igen i dag en af de flotte, kolde solskinsdage, da Else og jeg var nede ved søen for at bade.

Heldigvis blæste det ikke.















Det er godt at komme op igen.

8 kommentarer:

  1. Uh, jeg har da helt glemt mine forme til islygter. Måske kan jeg også nå det.

    Jeg synes, I er mega-seje med det der badning. Jeg har ikke været i i år af forskellige grunde, men kan godt blive lidt misundelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du kan vist sagtens nå at lave islygter. :-)
      Jeg kan godt forstå, hvis du savner badningen. Du får nok anledning til det igen. Tænk på, hvor gammel jeg var, da jeg begyndte (70) :-)

      Slet
  2. Jeg har aldrig fået lavet sådanne islygter, men i dag har da været det rette vejr til det. Og du er sej med det vinterbadning :-)

    SvarSlet
  3. Lene, det er lige vejr til at lave islygter i de her dage.
    Jeg tror såmænd ikke, jeg er særlig sej, men jeg kan tåle det kolde gys og har det godt med det. Måske har jeg skrevet det før, men jeg kender et par folk, der har prøvet, og de kunne absolut ikke få varmen igen bagefter. Min teori er, at de er for tynde. Jeg tror, der må et fedtlag til :-)

    SvarSlet
  4. Jeg beundre de islygter der står rundt omkring, er ikke selv sprunget ud i at fremstille dem. Tiden er god til det, og de står så smukt derude i frosten.

    Sejt du nu springer i "isen", så er det med at have hakken med :-)

    Så forøvrigt at vi sender knapt 100 issvømmer til VM i år, en 75 årig deltager i distancen på 100 meter. Pyha, og det i isvand.

    SvarSlet
  5. Karin, sidste år fik jeg slet ikke lavet islygter. Nu skal jeg tage nr. to ud af formen, som skal fyldes med vand. Det kan være, jeg får en her samling i år :-)
    100 m. i isvand - det er virkelig langt. En almindelig svømmehalbassinlængde 4x. Det er absolut ikke mig. Ikke engang 25 m. Jeg vil lede efter opslag om det VM - tak fordi du gjorde opmærksom på det.

    SvarSlet
  6. Ih ... jeg havde ellers tænkt på at lave islygter, hvis det blev koldt nok, men jeg har da helt glemt det igen. Mon ikke det kan nås endnu? Det er så flot.

    SvarSlet
  7. Ellen, måske har du nået det?? Det er ikke så tit anledningen er der.

    SvarSlet