fredag, juni 08, 2018

Nu med en tand mindre.

Det var ønsketænkning fra min side, at min tand havde fået det bedre, så nu er den væk.
Og godt det er overstået. Med effektiv bedøvelse gør den slags jo ikke ondt. Men det er alligevel lidt sindsoprivende. Jeg havde forestillet mig, at det bare var et snuptag, men tanden skulle først deles i tre og trækkes ud i tre omgange. For at gøre det så skånsomt som muligt for kæbeknoglen, som rødderne sad godt fast i.
Jeg skulle undgå legemlig anstrengelse, som der står i den skriftlige vejledning, jeg fik med sammen med panodil, gazetamponer til stoppe blødning og klorhexidin til at skylle med fra i morgen. Og så har jeg drukket iste og iskaffe og koldt vand og spist en omelet. I morgen kan jeg sikkert spise mere normalt.
Jeg fik heldigvis klippet græsplænen inden tandlægebesøget. Ikke at der var græs at klippe, men der vokser hist og pist nogle lange stængler, som åbenbart trives godt i tørke.
Min rose (Helene Lykkefund), jeg plantede i efteråret efter nogle år uden roser, vokser godt og blomstrer.
Den får også noget vand.

Da jeg stod og nærstuderede den, fik jeg øje på en mystisk skabning. Den sad samme sted her i aften, som den havde siddet i morges. Den er 5-6mm lang.

Den ser lidt frygtindgydende ud, når den bliver forstørret op.
Er der nogen, der kender den?


Jeg sidder på terrassen nu tæt på kl 23. Der er 21 grader. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har oplevet så mange sommeraftner på række. Den ene aften efter den anden med flotte solnedgangsfarver, fugle der synger aftensang og kaprifolien, der indhyller mig i parfume af den ægte slags.
Mattias kommer i morgen tidlig kl 7, så jeg må snart løsrive mig og gå i seng.

14 kommentarer:

  1. Godt at få en afgørelse på den tand, - selvom den vel nok kan drille lidt endnu, mens det heler.
    Ja, du har ret, det er helt mageløst med det dejlige vejr og ikke mindst med de skønne aftener.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det gav ro i sjælen at få den tand ud. Så må jeg se, hvad der videre skal ske.

      Slet
  2. Det var godt, at du fik tandlægens vurdering og nu er fri for de problemer, som tandbylden kunne have givet.
    Jeg tror, det er en sommerfuglelarve, du har set.
    Ja, aftenerne er fortryllende i øjeblikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, ja det er godt. Måske er det en sommerfuglelarve. De har et forunderligt liv før de bliver sommerfugle.

      Slet
  3. Godt at du fik gjort en ende på den tand, så er du fri for alle de spekulationer, og det heler sikkert hurtigt.
    Ha en rigtig hyggelig dag med Mathias.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg synes allerede, det går rigtig godt med helingen, så jeg er godt tilfreds.
      :-)

      Slet
  4. Jeg håber, du har mindre "fornøjelse" af din tandudtrækning, end jeg fik. Det er først nu, over et år senere, at jeg synes den del af kæben føles nogenlunde normal.

    SvarSlet
  5. Henny, det var dog en skrækkelig erfaring, du har gjort dig. Jeg føler med dig, selv om det ikke er sådan for mig. Hvis helingen fortsætter så godt, som den er begyndt, så vil jeg være glad. Og jeg er glad for, at jeg ikke vidste på forhånd, hvordan du har døjet.

    SvarSlet
  6. Efter lige at have læst de sidste 10 blogindlæg, du har lavet, kan jeg se at drn tand har voldt nogle problemer. Jeg håber det hermed er slut.
    Det var et interessant bed and breakfast du fandt i Skagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg ser først din kommentar i dag. Tak for den :-) Mine tandproblemer er heldigvis slut.
      Ja. Finns sted i Skagen er meget spændende.

      Slet
  7. Google er min ven, og jeg er ret sikker på, at din larve er en penselspinder
    - https://www.google.com/search?newwindow=1&rlz=1C2AFAB_enDK513DK538&biw=1364&bih=608&tbm=isch&sa=1&ei=MM4cW4q6Ds3SwQLnlr6oCw&q=penselspinder+&oq=penselspinder+&gs_l=img.3...185928.185928.0.189170.1.1.0.0.0.0.129.129.0j1.1.0....0...1c.1.64.img..0.0.0....0.7tIV-fgU2Jw - jeg beklager det lange link!
    Men det er dermed en natsværmer, du har fået fat i her :-)
    Tillykke med løsningen af tandproblemet - det er tit bedst at få gjort kort proces med den slags plagsomheder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk Ellen!! Meget forsinket: Tusind tak :-)

      Slet
  8. Håber helingen stadig går godt. Og jeg glæder mig over at andre kan nyde de lange skønne sommeraftner. Her hos os nyder vi fridagenes morgenstunder uden insekter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Helingen går rigtig godt :-) Dejligt med fridags-morgenstunder.

      Slet