lørdag, juli 21, 2018

Præriefødselsdag.

I går var der linet op til fødselsdag i prærievognen.
Johanne fyldte fire, og familien var den første (af de ialt fire familier på prærietur), der satte afsted fra lejrpladsen ved Sletten i nærheden af Himmelbjerget.
Her er de ankommet til Funderholme, hvor lejrpladsen ligger lige bagved rideskolens stalde. Bedsteforældre, fætre og kusiner var inviteret til saftevand, boller og kagemand sammen med de øvrige prærievognsfolk efterhånden, som de kom på plads.






















Der blev pakket gaver ud, og der blev leget.
Der blev spist boller.

Og kagemand.
Det var en dejlig fødselsdag. Men meget varmt for mig. Jeg holder mig helst til skyggen.
På denne her lejrplads var der ingen skyggefulde træer, som der var, da jeg var på besøg på tredjedagen. Men inde i prærievognen var der skygge og dejligt at opholde sig.

'Badeværelset' så sådan ud:

Toilet i det lille A-hus.
Håndvask med rindende vand på det lille bord i forgrunden.

Igen var jeg glad for at vende hjem til mit eget badeværelse og en tiltrængt middagslur.

I dag er familien vendt hjem fra en ferie, de har været meget glade for. De har været sammen i dage fyldt med nærvær. Børnene har leget uafbrudt ude i naturen.
Christians svar på spørgsmålet om, hvad der havde været det bedste ved turen, var, at det var de nye venner, han havde fået.

torsdag, juli 19, 2018

Til kartoffelblomstens pris.

Efter min vagt på Silkeborg Bad i dag, havde jeg et ærinde i Bording og Ikast, så jeg kørte gennem kartoffelland.

Jeg synes, de er så flotte de store marker, der blomstrer nu.
På nogle af markerne bliver der vandet, men jeg synes ikke, planterne er så spændstige. Forhåbentlig bliver der en god kartoffelhøst alligevel. 
Fra min terrasseudsigt, hvor jeg plejer at se solnedgang, var der noget andet på spil i går.
Men ved solnedgangstid var alt ved det gamle igen.

I morgen fylder Johanne fire, og vi skal fejre hende i prærievognen. Der vil være lejrplads tæt på den lokale rideskole. Jeg bager ikke, men henter boller og kagekone i Kvickly. De, i familien, der ikke er på ferie kommer også. Det bliver sikkert hyggeligt.

onsdag, juli 18, 2018

På besøg i prærievogn.

Det lykkedes mig at finde frem til Gammel Rye Teltplads  uden gps i eftermiddags. Ingen af de tre Gl.Ry borgere, jeg spurgte om vej, vidste hvor det var.
Teltpladsen er ikke en campingplads i gængs forstand. Det er ganske vist muligt at komme på toilet og at få adgang til vand, men ellers er der ingen faciliteter.
Til gengæld er der meget roligt og på ingen måde overfyldt.

Det er her min familie har tredje overnatning på prærievognsturen.














Det første, og derfor også det vigtigste, børnene ville vise mig, var 'deres' heste.
De hedder Boy og Jonatan.
Alle heste er nordbagger. De er meget rolige, og de er vant til at gå de ruter, som turen går.






Gudenå løber tæt forbi pladsen, der er et yndet overnatningssted for kano - og kajakroere.

Man skal skynde sig op af vandet, når der kommer tre kanoer for at komme i land.







Det var dejligt at se, hvordan børnene på pladsen legede sammen. Og løb ud og ind hos hinanden.
Der blev sendt fire prærievogne afsted samme dag. Ikke på samme tidspunkt, men de kommer alle til samme overnatningssteder, hvor der er fold til hestene.
De voksne er på ingen måde på daseferie. Udover at køre hestene, skal de sørge for, at de får vand flere gange om dagen. De skal sadle af, vaske og strigle og fodre og endelig lukke dem på fold.
Jeg kan godt forstå de var glade for, jeg kom med ris og boller i karry.
Firmaet DitEvent er arrangør af prærievognsturene.

Det var tydeligt at børnene trivedes i de primitive omgivelser.
Christian tilbød mig at sove i vognen, men jeg var nu glad for at komme hjem til min egen seng. :-)













Forskellige lydbilleder.

Hjemme igen var det skønt at vågne i morges med Canticorum Jubilo i hovedet.
Den er så mægtig og kraftfuld.

Ellers var lydbilledet et helt andet, end det jeg har hørt de seneste dage i Nr. Nissum.

Her hjemme er der hele tiden en svag summen af trafik. Sommetider bliver den svage summen brudt af højere uregelmæssige lyde.
Jeg plejer ikke at lægge mærke til det, og snart vil det igen forsvinde fra min bevidsthed.





Udsigten fra mit værelse (på Seniorhøjskolen), hvor jeg ganske vist ikke opholdt mig så meget, men hvor der var meget stille og fredeligt.

De sjove, langbenede fugle sagde ingenting. Men der var et rigt fugleliv i træer og buske, og fuglesangen var meget mere varieret, end jeg er vant til her. Det var dejligt at høre.








 Solnedgangen er fra min hjemlige terrasse i går aftes.

Hvor har jeg nydt det mange aftener denne her sommer.
Bagsiden, af de mange flotte solnedgange, er tørken.

I går regnede det en lillebitte smule. Mon ikke det er bedre end ingenting, selv om mange siger, det ikke batter noget?

Dagene er tydeligvis kortere nu.
Mine billeder er taget ved 22 tiden.














Men hvad skuer mit øje, da jeg kiggede ud i dag??
Lige mellem to tage i mit solnedgangsfelt?

Der er gang i et meget omdiskuteret bygningsværk.
Et højhus med 17 etager - er ikke helt sikker på højden. Det skal jeg gurgle :-)

Jeg er spændt på, om jeg får udsigt til det, når det er færdigt?


Nu skal jeg ud at handle og købe ind til boller i karry. Christian og Johanne med forældre er på prærievognshestetur her i omegnen. Alt er planlagt i detaljer af det firma, der står for det. I dag skal de slå lejr ca 10-15 km. herfra. De laver mad på Trangia, derfor ønsket om mormormad. Hestene skal vaskes, strigles og fodres, inden deres mennesker kan holde fri. Børnene spørger slet ikke om telefon eller iPad :-)
Jeg glæder mig til at komme ud og finde dem.


tirsdag, juli 17, 2018

#højskoleboblen3

Højskoleopholdet sluttede i formiddags, så jeg er hjemme igen. Med stumper og strofer af melodier, der triller rundt i mit hoved.
Vi sluttede af med en koncert i Struer kirke i går eftermiddags kl 16.

Mon der overhoveder kommer publikum en mandag eftermiddag på det tidspunkt, snakkede vi om?
Det gjorde der. Og de klappede meget :-)

Den koncert er en motivation igennem alle øvelser og årsagen til, at de to dirigenter skiftevis pisker og stryger os med hårene.
Det foregår i en atmosfære med en masse sjov og latter.

Erling Lindberg stod for de klassiske ting og Sisse for de rytmiske.

You raise me up (vi havde en solosanger blandt deltagerne, og han sang første vers) og Canticorum Jubilo kom til at lyde vældig godt og kraftfuldt.

Og Sisses Sneglespor var sjov og fuld af mærkelige lyde.

Alberte Windings Lyse Nætter er så fin og flot.

Det samme synes jeg om Rylerne af Erling Kulberg. Jeg får helt lyst til at se, hvordan rylerne laver hvid sol.

Tallene hører ikke med i lydbilledet.

Vi skulle lave lyde som på en havegang en sommerdag.

Som optakt til Sneglespor. Det lød godt, men aldrig ens fra gang til gang, hvad det heller ikke skulle.

Vi sluttede af med en lækker middag i går aftes og underholdning af de kursister, der havde noget ekstra på hjerte.

Blandt andre også de to undervisere.















Vi gjorde et lille stop inden vi helt forlod Nr. Nissum.
En lokal mand, der var dagkursist, havde fortalt, hvordan en sti gik gennem hans mark ned til vandet. Det er et offentligt sted på den måde, at der er badebro, shelter og toiletbygning.

Det var helt vidunderligt at gå under 'tag' og i skygge af store gamle træer.

Vi havde håndklæder med, så vi kunne bade.

Det varme vejr indbød til det, og vandet var så klart og fint, men der var sådan nogle skarpe sten.
Ved Vesterhavet er stenen afrundede og til at gå på. Det var de ikke her.
For enden af broen lå en lang kano.
Men vi soppede lidt og det var dejligt.






























søndag, juli 15, 2018

#højskoleboblen2

Dagene i det her højskoleforløb er fyldt med sang og kor-øvelse. Det er både spændende og udfordrende og sjovt.
I ugens løb er der også indlagt en udflugt, et foredrag og en friformiddag, som var i dag, og som de fleste brugte til en tur til Lemvig med kirkegang.

Nogle forretninger i Lemvig er, som noget nyt, begyndt at holde åbent om søndagen i juli måned fra kl 11, så vi gik lige over gaden fra kirken til det legendariske Damernes Magasin, som havde udsalg. Jeg kom ud med en ny kjole.

Lemvig kirke er meget malerisk, men svær at fotografere.
Hvis jeg får tårnet med kuplen op at stå, ligger den øvrige del af kirken, som halvvæltede byggeklodser.








I går var vi i Klosterheden plantage sammen med en naturvejleder. Det store trækplaster var at se bævernes 'arbejdsmetode'. Vi vidste godt, vi ikke ville få bævere at se, for de er natdyr, men det var sjovt at se, hvordan træerne ser ud, når der er blevet fældet af bævere. Vi så iøvrigt heller ingen ulve.

Bævere fælder træer, så de ligner en blyantsspids.






Naturen er megt smuk omkring Nr. Nissum og Klosterheden.


Det kunne godt ligne ris-terrasser i baggrunden.

Det er kreaturerne, der gennem år har skabt landskabet.
























I morgen afslutter vi alle øvelser med en koncert i Struer kirke. Tirsdag formiddag kører vi hjem igen

torsdag, juli 12, 2018

Højskoleboblen.

I går trådte jeg ind i højskoleboblen. Det føles virkelig som at være i en boble, fordi vi er en gruppe mennesker (hvoraf jeg kender de fire rigtig godt), der er intenst optaget af at synge og lære nye måder og nye sange. Det er meget hyggeligt at være her igen. Jeg har været her fem gange i rap fra 2007 - 11. Og i 2013 og 2016. Vi er kun 57, og det er ikke mange i forhold til dengang Erik Sommer var her, og gruppen var på ca 90. Han er en rockstar :-) for mange sangglade i min generation. I år holder han koruge på Liselund, og jeg har mødt et par stykker her, som også drager til Sjælland for at være med der. De ved, at der er nu 80 tilmeldte.
Her har vi Sisse Skovbakke og Erling Lindgren. De er også rigtig gode undervisere.
Hvis der fandtes en fanklub for Sisse, så var jeg medlem.
Hun er meget dygtig, og samtidig er det så sjovt at være med til at frembringe de lyde og sange, hun vil have frem. Det er som at lege.
Hun komponerer selv og skriver tekster og arrangementer.
Der er altid en kværulant eller to på sådan et hold. Hun er virkelig god til at holde fast i sin version, på en måde, så kværulanten ikke føler sig hængt ud. Jeg snakkede med den ene i frokost- pausen, og hun fortalte, at hun havde sagt tak til Sisse. ( for reprimanden) :-)


Hjemme havde jeg tirsdag aften udsigt til de flotteste farver på himlen, idet solen var ved at gå ned.
 Jeg har en fin udsigt mellem to huse.

Her er det kl 22.09.










 Og her kl 22.24.

Jeg sad ude på terrassen til kl 23. Vejret var lunt og stille.









I modsætning til i mandags, da blæste det rigtig meget. Solen skinnede, men vinden var kold.

Vi var hos Mattias, hvor der findes et lille friluftsbad, som lokale ildsjæle driver på frivillig basis.
Der er et kommunalt tilskud til stedet, men alt  arbejde lige fra rengøring til pasning af kiosk og billetsalg er  ulønnet.
Der er åbent fra 13-17. Dog kan der forekomme aflysning, hvis livredderen har fået forfald, så vi skal tjekke, inden vi tager hjemmefra, om der er åbent.
Der var kun få mennesker i mandags pga af blæsten, går jeg ud fra. Det var også varmere at være i vandet end på land. Men ungerne elsker det.

Her på højskolen har der været vældig varmt i dag. Og ingen chance for at se solnedgangsfarver , fordi der er høje træer omkring bygningerne. Men der er roser.
Min datter fortalte i telefonen, at der kom en kraftig regnbyge på en halv times tid hjemme i dag. Det var tiltrængt.

I aften er vi alle trætte. Vi får udleveret de fleste noder de første to dage og har øvet mange timer.
Jeg ved fra tidligere, at det begynder at blive lettere fra i morgen.

søndag, juli 08, 2018

Kartoffelsjov og tørkealvor.

Jeg er slet ikke begejstret for sommervejret mere. Sådan har jeg haft det længe, men det er selvfølgelig dejligt, vi kan være udenfor, mere end vi plejer.
Min nabo fortalte i eftermiddags, at bondemanden, på en stor gård i nærheden, græder. Han har omkring 500 køer, og der er ikke græs og hø nok til dem. En del af dem skal nok sendes til slagteriet. Det er så sørgeligt.
I mit lille univers er fordelen, at der ikke er så meget havearbejde at gå i gang med. Jeg vander i krukker og altankasser og enkelte planter i haven.
I går var Chr her en times tid. Vi gik i gang med at grave kartofler op. Eller det kan man vel ikke sige, for den håndfuld han sidder med er dyrket i kartoffelspanden.
Det var i begyndelsen af maj, vi lagde tre kartofler i spanden. Jeg har fulgt brugsanvisningen. Alligevel synes jeg udbyttet er ringe.
Der var mange små.
Johanne lagde dengang en enkelt kartoffel i jorden mellem nogle stauder. Den har givet flere og større kartofler.


Ikke desto mindre så fik vi nyopgravede kartofler til frokost.
Med smør og flagesalt. Og selv for en ikke-kartoffelspiser, smagte de godt.

På spørgsmålet om han måtte få ketchup til, svarede jeg, at han skulle smage først uden, fordi nye kartofler har sådan en meget fin, sart smag, som ville forsvinde helt i ketchup.
Da han havde smagt den første, spiste han glad videre og spurgte ikke igen :-)

Min nabo var her i eftermiddags. Vi drak te og Martini Rossi med masser af isterninger, mens vi snakkede om det, at vi ikke lægger så mange planer mere. Men at vi nyder dagen og nuet.
Det kommer af sig selv med alderen.
Vi var også forbi et par sange fra dengang omme i 1969. Min nabo er fx meget glad for Joni Mitchell - Both Sides.
Jeg kendte den ikke, men så er det herligt at tage computeren frem og finde den på Youtube.
Det er en fin melodi, og den bliver sunget smukt af Joni Mitchell, men jeg synes teksten er alt for sørgmodig.
"I really don't know clouds eller love eller life"
"It's life's (love's) illusions I recall"
Det er da en trist konklusion at komme til, efter min mening. Mon ikke hun var meget ung dengang? Måske har livet senere givet hende andre erfaringer, så det hele ikke føltes som en illusion. Vi havde også fat i Petula Clark med Thank You af Martin Schneider - Jack Fishman. Den går jeg med :-)

Apropos planer eller ej. Jeg har et par planer, jeg glæder mig til her i juli. På onsdag skal jeg på højskole i Nr. Nissum. Jeg har været der flere gange, men ikke for et år siden. Vi er tre, der følges, og jeg er sikker på, det bliver hyggeligt.
Sidst i juli og først i august står der Vorupør i kalenderen. Det sted er altid et hit for mig. Jeg har fundet en lille to-værelses lejlighed, så jeg kommer til at bo for mig selv. Chr. har tilbudt, jeg må sove sammen med ham, og det er jo rørende, men med tre børn i huset, så ved jeg, at jeg får brug for at kunne trække mig tilbage. Vi kan alligevel ses, og jeg kan babysitte en aften eller to, hvis forældrene vil ud på egen hånd.

For et par dage siden prøvede jeg for første gang at lave padrón peberfrugter.
De små grønne peberfrugte er lidt bitre, hvis man spiser dem i rå tilstand.
Hvis man steger dem på panden i olie og vender dem undervejs, så bliver de milde og lækre. De drysses med salt og spises lune. Man kan holde i den lille stilk og bide af den og undgå kernerne, hvis man vil det. Min datter spiste dem med.

Nu vil jeg gå ud i haven og vande de udvalgte. Morgenfruerne er kommet i den kategori. De står under blommetræet og er i skygge noget af tiden, men alligevel lider de under varmen og blæsten.
Jeg elsker morgenfruer. De hører sommeren til.

torsdag, juli 05, 2018

Nogle få regndråber.

Wow, der kom lidt regn ved 8.30 tiden i morges. Jeg så ikke det faldt, men da jeg kiggede ud af vinduet, var terrassen våd.
Optimist som jeg var, tog jeg regnfrakken på ud til Silkeborg Bad. Andre ville måske kalde det en pessimistisk handling? Men jeg hører til de, der ønsker regnvejr.
Der kom kun ganske lidt regn, selv om der har været overskyet og køligt det meste af dagen.

Der kom dog regn nok til, at jeg fik våde tæer på min vej over græsset. Det er ikke sket i over en måned.

Jeg elsker at gå med tåsandaler. Jeg går stort set ikke med andet. Det er så behageligt for mine fødder.






For Chr. og Mattias (og alle ferierende) og alle andre, der deltager i Svømmeklubbens aqua-skole, ønsker jeg sommer og sol.  De er indendørs i bassin to gange om dagen, men mange aktiviteter foregår udenfor.


På Silkeborg Bad blev flyglet stemt i dag.

I aften er der operasang/koncert. Jeg håber, der er flere gæster, end der var i løbet af min vagt i dag. Der var nemlig ikke ret mange.

Jeg er ikke én af publikum. Jeg hentede Christian efter aqua- skole, og Mattias og hans mor var med hjemme til torsdagspandekager, så nu nyder jeg en stille aften.

mandag, juli 02, 2018

En dejlig søndag.

Da mine svigersønner og børnebørn ikke var med til at fejre min fødselsdag, havde vi efter en del kiggen-i-kalender fundet ud af, at den første juli var en dag, da alle kunne komme med på udflugt - dog ikke storebror Marcus.
Jeg havde en ide om, at en togtur med Veteranbanen Bryrup - Vrads kunne være spændende.
Efterhånden som dagen nærmede sig og det varme vejr fortsatte, blev jeg betænkelig ved at tilbringe mange timer på heden. Togturen varer kun 15. min. hver vej, men stationen i Vrads ligger i skov- og hedeområde.
Min ældste datter vidste dog, at Snabe Igelsø ligger i en gåafstand, der passer for gamle såvel som små ben.
Så belæsset med badetøj, håndklæder, madpakker og legetøj gik vi den dejlige tur gennem skoven hen til søen.
Der er meget fredeligt og idyllisk ved Snabe Igelsø

Vi var der alene i lang tid, indtil der kom en lokal mand med sine to lidt større piger.
To mænd med en lille hund var også forbi. De blev der ikke længe.

Der er en verden til forskel fra det 'fluepapir' der var ved søbadene ved Almind sø, hvor de parkerede biler stod i kø langt ud ad Horsensvej, og hvor man ligger, står og bader virkelig tæt på hinanden sådan en sommersøndag.
Vand er en uudtømmelig kilde til glæde og leg på en varm sommerdag.
Vandet føltes iøvrigt koldt. Som på en vinterdag. Søen er 9 m. dyb. Måske er det derfor, vandet ikke  føles lunt.

Da vi havde leget, badet og spist vores medbragte mad, var det tid, efter et par timer at gå tilbage. Det var børnene ikke udelt begejstrede for.
Men vi havde en togplan kl 14.



Det gamle tog bumlede afsted.

Enhver drøm om en rejse med Den Transsibirske Jernbane blev manet i jorden :-)
Men mon ikke der er mere moderne og komfortable tog på den tur gennem Rusland?





Der var meget varmt i toget, men kun få passagerer, så det var muligt at bevæge sig rundt.
Og to gange 15 min. går trods alt hurtigt.
Det var vist mest mig, der oplevede det som ubehagelig varmt.








Restauranten i den gamle stationsbygning er udvidet med et par stationære togvogne.
Jeg havde på forhånd reserveret plads.

Her var åbne vinduer og gennemtræk, og vi nød vores kaffe, is og lagkage.









Det er ikke et sted med legeplads.

Men det er jo altid sjovt at flytte med de store skakbrikker.
Og selv om vi var derude i seks timer, var det alligevel svært for børnene at give slip, da vi skulle hjem.
Sådan er det altid.

Det var en dejlig dag, og jeg gik lige hjem og sov to timer :-)