fredag, juli 27, 2018

Haven i varmen.

Før middag, og endnu inden solen nåede hen til mit udendørs termometer på terrassen, viste det 30 grader.
I aften ved 20 tiden var der 40 grader. Jeg foretrækker skyggen, og jeg er heldig, jeg ikke skal på arbejde. En anden ting, jeg ikke har tænkt på før er, at jeg kan lave gennemtræk i min lejlighed. Det er virkelig dejligt at lukke døre og vinduer på begge sider af huset op og få en brise ind. Selvfølgelig ikke hvis det er helt vindstille, hvad det sjældent er.
Min datter ønskede sig den samme middag som mine venner fik for et par dage siden. Den fik de i dag, og jeg kan konstatere, at børnene ikke kan lide gazpacho (kun brødcroutonerne) De kunne heller ikke lide ovnbagt laks og heller ikke blomkål. Begge dele lugtede dårligt, ifølge Johannes fine næse :)
Desserten var ikke is, men koldskål og den gled ned uden problemer.

Sidste efterår hjalp mine børn mig med at grave en virkelig stor udgave af denne her staude op.
Selv om jeg troede, alt var fjernet, kom der alligevel nogle skud op.
Jeg lod den vokse, men den har ikke fået en eneste dråbe vand. Alligevel står den stor og spændstig med blomster og knopper.
Nu vil jeg sørge for, den ikke får lov til at brede sig. Jeg synes, den er pæn, men den skal ikke fylde så meget.
Jeg har stort set kun vandet altankasser og krukker. Det betyder, at flere stauder er visnet væk. Fx. bregner, floks og blå stormhat. Det er et trist syn. Jeg er lidt spændt på, om de vil spire, når der engang (forhåbentlig snart) kommer regn.

Nu bliver jeg lidt ambivalent, for i morgen skal jeg til Vorupør, og det gør ikke noget, hvis der er sommervejr der.


En lille knold af stauden blev flyttet op til terassemuren, hvor den trives i den tørre jord.

8 kommentarer:

  1. I går var jeg lige omkring vores den lokale DMI målestation, Den lå konstant højest med en station syd for Herning. Den var omkring de 33 grader, og ikke de 36,4 som i 1975, den danske varmerekord. Jeg kørte en tur til Struer Havn, her var det dejligt.
    Mine guldklumper holder meget af fisk, har endnu ikke oplevet dem sige fra. Så der er håb forude :-) - Hvis altså de prøver det tilstrækkelig mange gange.

    SvarSlet
  2. Karin, tænk at der var så varmt i 1975. Husker det ikke :-) Det var nok ikke overså lang en periode som nu.
    Ja, mon ikke de engang kommer til at holde af fisk :-)

    SvarSlet
  3. Regn konstant om natten, og temperaturer omkring de 23 om dagen, så vil jeg være glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, du må godt bestemme vejret :-) Det lyder helt perfekt efter min smag.

      Slet
  4. Det var godt nok en særdeles hårdfør staude! Jeg vander alle mine stauder, for jeg frygter, at de endnu ikke har etableret sig godt nok til at kunne overleve denne ekstremsommer.

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg tror, det er en kold politik, du fører mht at vande. Du har plantet så meget, som gerne skubliver.lle rodfæste sig.
    Jeg har overvejelser om at få flere buske, som ikke kræver så meget pasning som stauder. Derfor er jeg ikke så øm over dem. På den anden side, så elsker jeg blomster. Men nu må vi se, hvordan det

    SvarSlet
  6. Regnen kom i stride strømme i går aftes. Helt perfekt. Og nu er der dejligt!
    Jeg forstår godt, din datter ønskede sig den lækre middag. Og børnene vænner sig vel efterhånden til noget anderledes mad. Indtil da så klarer de sig jo :)

    SvarSlet
  7. Dejligt med regn :-)
    Ja, jeg tror, børnene efterhånden vænner sig til forskellig slags mad.

    SvarSlet