mandag, august 13, 2018

Det er derfor ...

Det er derfor, jeg savner mit apparat med zoom.
Når jeg står på terrassen og kigger gennem blommetræets blade, kan jeg se den flotte solsikke. Med telefonens foto, ses bare en lille gul plet midt i billedet. Det er selvfølgelig ok, når jeg bare står og kigger. Men når jeg gerne vil lave et billede, hvor solsikken træder frem og baggrunden er sløret ...
Men så kan vi jo bare gå ned til solsikken.
























Nu sker der noget usædvanligt. Jeg kan stille to billeder ved siden af hinanden. Telefonbilleder. Det har jeg ikke kunnet med det format, billederne i mit kamera har.
Det har selvfølgelig noget med indstillinger at gøre. Og det har jeg ikke så stor interesse i (læs forstand på)
Johanne har været her et par timer i dag. Vi plukkede blommer. Plukkede er så meget sagt, for der er kun ganske få i år.
Vi havde også gang i pandekagebagningen. Det plejer vi ikke, men hun hører Chr. fortælle om det, så jeg synes også, hun skal lære at slå æg ud og piske dejen sammen og vende pandekager. Hun vil ikke slå æg ud eller have æg på fingrene - endnu. Men ellers var hun mere interesseret i processen end i resultatet. Hun spiste kun en enkelt. Men det var hyggeligt.

6 kommentarer:

  1. Det lyder SÅ hyggeligt med pandekagebagning. Jeg er sikker på, at dine børnebørn er vilde med at besøge dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er hyggeligt, men det er kun på hentedagen. Da vi bor så tæt på hinanden, kan det også være, de er her en anden dag, men da er der ikke pandekager.

      Slet
  2. Hvor er du god til at hygge med dine børnebørn! Min Bella har nået en alder, 13 år, hvor veninderne som regel trækker mere end farmor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er vist helt almindeligt, at veninder bliver de vigtigste i teenageårene. Sådan er livets gang. Du har mange gode minder fra dengang Bella var mindre, kan jeg huske.
      Jeg samler på minder :-)

      Slet
  3. Det er så hyggeligt med pandekager. Jeg ved dog, jeg ikke kan ændre i tilbehøret, når Otto er her. Pandekager spises med sukker og marmelade, ikke andet. Så snyder jeg og laver vafler, dog kan de ikke rulles med fyldt. Det bliver så spist ved siden af.
    Min mobil kan heldigvis godt zoome. Det er jeg meget glad for.

    SvarSlet
  4. Karin, jeg smiler ved tanken om fyldet, som du skriver :-) Chr. skal have sukker og en gang om måneden flødeskum. Da forældrene gerne vil reducere sukkerforbruget og Johanne ikke har nogen pandekage-vaner hos mig, så satte jeg blåbær frem. Hun elsker blåbær - men spurgte alligevel om sukker :-)

    SvarSlet