onsdag, september 12, 2018

Fantastisk film.

I forgårs var jeg i bio og så Lykke-Per. Den kan jeg bare anbefale. Jeg synes, den er fremragende. Jeg ved godt, der har været forskellige meninger blandt anmeldere. Filmen er nemlig ikke tro mod romanen. Noget er udeladt, noget er skrevet til. Men jeg synes, den giver et meget troværdigt billede af en kultur og en tid, både i byen og på landet i slutningen af 1800 tallet.
Peter Andreas, den unge ambitiøse ingeniørstuderende, der hele sit liv prøver at slippe fri af den påvirkning, han fik som barn af sin strenge, ukærlige og tyraniske far. Han får mulighed for at sætte sine store ideer om vindmøller i værk gennem forlovelsen med Jakobe, datter af en meget velhavende jødisk familie.
Undervejs bliver han i tvivl om sine egne værdier, følelser og ideer.  Og han ender sit liv som eneboer.
Filmen varer næsten tre timer. Det er ikke et minut for meget. Den er tankevækkende og meget rørende. Kærlighedsdramet med Jakobe fylder meget, men har også betydning for de to resten af livet.
Jeg har læst, at filmen kommer som miniserie i fire afsnit på TV2 næste år. På den måde må der vel være mere, der bliver udfoldet i serien end i filmen? Jeg er klar til at se med.

Jeg fik virkelig lyst til at læse romanen, jeg har haft stående i reolen i mange år. Jeg har vist aldrig fået læst den færdig. Men der står 1988 i den, og jeg har streget under og skrevet til i begyndelsen.

Jeg, som ellers aldrig genlæser en bog. Det gør jeg nu.
I bogen er Per mere sympatisk end på filmen, hvor han tydeligvis genspejler det stejle, stædige til tider kolde sind fra sin far.
Men jeg er ikke kommet så langt endnu, så der vil komme flere facetter til.
For nogle dage siden læste jeg godnathistorie for Christian. Da vi skulle lukke bogen, lavede han et æseløre.
Det skulle jeg lige høre lidt om. Jamen, det var jo fordi, så var det let at finde næste gang.
Det har jeg tænkt lidt over ...
For mig har det altid været no go at lave æselører. Bøger har været værdifulde og måtte ikke skades.
Men det sørgelige er, at bøger ikke har så stor værdi mere. For nogle dage siden hjalp jeg en veninde med at køre bøger til kommunens genbrugsplads. Hun var i gang med at flytte. Genbrugspladsen har også en butik, hvor ting af værdi sælges. Hun havde troet, bøgerne kunne sælges. Men vi blev dirigeret hen til en container til småt brændbart. Altså til bøger. Det var da trist at se bjerge af bøger, der skulle brændes. Ved siden af stod en container næsten fuld af cd'er. Det var lige så trist at se.
Jeg plejer at bruge bogmærker, men de har en tendens til at forsvinde. Falde ud af bogen. Eller jeg lægger dem fra mig og ser ikke, hvor det er.
Så nu laver jeg æselører i Pontoppindans fantastiske værk (selv om jeg synes, det er lidt helligbrøde.) Han modtog iøvrigt Nobelprisen i 1917.
Jeg truer mig selv engang imellem med, at jeg skal rydde ud i bøgerne. Det er ikke blevet til noget endnu. Måske skal Lykke-Per være den første. Nu er jeg jo i gang med at ødelægge den med æselører.
Men den er meget velskrevet og spændende. Jeg glæder mig over, at jeg har omtrent 700 sider foran mig endnu.
Jeg tror, jeg vil introducere Christian til bogmærker :-)


14 kommentarer:

  1. Jeg giver dig ret, Lykke Per er en god film. Vi så den i fredags. Den er lang, men i et dejligt tempo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, jeg er enig med dig i, at filmen og historien fortælles i et dejligt tempo. Den er flot fotograferet.

      Slet
  2. Af en eller anden grund mærker jeg en modstand inden i mig, tænker den film er for intellektuel for mig. Har heller aldrig læst bogen. Måske skulle jeg udfordre mig selv :-)
    Christian må have et magnetisk bogmærke, det bliver på sin plads, så vidt jeg husker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg 'tygger' lige lidt på din bemærkning om, hvorvidt filmen er for intellektuel ... (???) Måske vil du synes bogen er det? Filmen er smukt fotograferet i Vestjylland og Hjerl Hede og København. Jeg imponeres over, der kan vises et tidsbillede og et liv fra 1898 og mange år frem.
      God ide med magnestisk bogmærke :-)

      Slet
  3. Jeg skal også se Lykke-Per, - men det bliver hjemme i sofaen, for tre timer i en mørk biograf uden strikketøj er ikke en mulighed.
    Det der med bøger er svært. Jeg læser også kun bøger én gang, og hvorfor er det så, at de skal stå i reolen? Jeg smed et hav af bøger ud, da jeg blev skilt og flyttede til mindre, og det var faktisk en lettelse. Så i dag har jeg ganske få stående, - bare for hyggens skyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, hvor er det skønt, at du skal strikke, mens du ser film :-) Jeg forstår, det er det, du gør i sofaen. Det synes jeg er så imponerende.
      Jeg synes også, bøger hygger. Og de har altid været i min stue. Men jeg kan godt forestille mig, det letter at få ryddet ud i dem.

      Slet
  4. Jeg må bestemt også se filmen efter din varme anbefaling. Du giver mig også lyst til at læse bogen.
    Ja, hvor er det mærkeligt, at bøger ingen værdi har mere. Tidligere var det ofte muligt at sælge dem i et antikvariat. Nu kan man være heldig at kunne give dem til en genbrugsbutik.
    Min mand er en bogsamler, men da vi flyttede til vores ret lille hus, måtte han med blødende hjerte skille sig af med halvdelen. Det bedste, man kan gøre, er nok at give en bog videre til en anden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, ja engang kunne man sælge brugte bøger, men det tror jeg ikke man kan mere. Jeg har været ude for, at en genbrugsbutik har frabedt sig at få bøger. Det må have været svært for din mand at skille sig af med mange bøger.
      Det er en god ide at give en bog videre. Den vil jeg huske :-)

      Slet
  5. Beklageligvis når jeg først godt ind i oktober før jeg kan finde et hul til en biograftur, har derfor valgt at vente til den kommer på som YouSee lejefilm. Får nemlig en gratis lejefilm hver mdr.
    Du fik mig lige til at tjekke hvornår mine bøger er fra. Der står 1949. Den er lidt af en udfordring at læse, navneord er skrevet med stort, og å findes ikke. Jeg husker da jeg læste den, det var i 1973 første gang, da min konfirmationsforberedelse var lagt tilrette over denne bog. Skal lige sige min præst var grundtvigianer. Min far var af den holdning jeg skulle læse bøgerne for jeg kunne følge med, det stod hårdt, men jeg kom gennem dem, tænk sig det var som teenager :-)
    Jeg ved ikke om jeg får fundet bøgerne frem og genlæst inden filmen når til YouSee film. Jeg kan nemlig godt finde på at genlæse, dog skal der være gået mange år imellem det sker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det var en stor mundfuld for børn i konfirmationsalderen at læse Lykke-Per, synes jeg. Og sproget ligger ikke lige for. Jeg har hørt, den er blevet 'oversat' til nutids-sprog.
      Jeg har læst, at optagelserne i Jylland foregår i nærheden af Holstebro og på Hjerl Hede.
      God fornøjelse, hvis du går i gang med at genlæse. Den er lidt tung sine steder, synes jeg efterhånden :-)

      Slet
  6. Det lyder som en dejlig film, jeg skal helt sikkert se den, men må vente til den kommer på tv.
    Jeg har faktisk også fået lyst til at læse bogen. Jeg har ryddet meget ud i vores bøger, men vi har stadigvæk alt mange, også med æselører, jeg synes bare det viser, at bøgerne bliver læst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg synes, det er en dejlig film. Efterhånden, som jeg kommer længere frem i bogen, synes jeg den er noget detaljeret og langstrakt sine steder.
      Jeg kan godt lide din holdning, at æselører viser, bøgerne er blevet læst. Især i sådan nogle paperback-udgaver, som min udgave af Lykke-Per. Så jeg vil gå med æselører fra nu af. :-) Dog ikke i alle slags bøger.

      Slet
  7. Pudsigt: Annemarie anbefalede også Lykke-Per på det varmeste, så den appellerer åbenbart til flere aldersklasser.
    Jeg har det dog som Eva: Jeg klarer ikke at sidde tre timer og se film uden et strikketøj!
    At rydde ud i bøger er hårdt, men nødvendigt. Vi var igennem øvelsen, da vi flyttede, for jeg læser ikke papirbøger mere. Lidt vemodigt er det dog sådan at lege Fahrenheit 451 med sine ellers så elskede bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg smiler, når jeg ser jer for mig, der sidder og strikker og ser film samtidig. I er så dygtige.
      Ja, vemodigt er ordet for mig, når det handler om at skille mig af med bøger. Lademanns leksikon kan ikke blive med med at stå der uden at blive brugt. Men engang blev de brugt flittigt.

      Slet