Alting har sin tid

Skal det være et skældsord........?

2012-02-03T19:50:00.002+01:00

Her i mit kvarter bor der en del mennesker med indvandrerbaggrund.
Jeg kender én af dem særlig godt. Hun bor alene sammen med sine tre børn.
Jeg hjælper hende sommetider med lektier.

I går aftes var hun lidt forknyt.
Der bliver sladret om hende blandt hendes landsmænd. De synes, hun er for dansk.
Hun bliver kaldt 'dansker' og 'lu...' og bliver holdt udenfor.
Jeg blev helt forbløffet og vred på hendes vegne. Skal det være et skældsord at være dansker?

Jeg synes ikke, indvandrere skal opgive alle deres hjemlands traditioner. Men de skal lære dansk og følge landets love. Og de skal have ros, når de kommer ud af deres hjem og uddanner sig.

Således også min venindes 17 årige datter, som trives godt i skolen og synger i et band.

Jeg var inviteret til koncert for et par måneder siden, og jeg synes, hun er så sej, når hun står der på scenen og giver den gas. (selv om musikken ikke er min smag ;-) ) Men de er tit ude at spille. Hun er den eneste i bandet, der har indvandrerbaggrund. Og det er tilsyneladende et sladre-emne i det somali-miljø, de bor i.

Det gør mig altså helt frustreret!
Hvorfor vil de bo her? Når de synes, det er så foragteligt at være dansker?

Nå, men lektien i går aftes var en novelle af Ida Jessen. Hun skriver godt. Man kan næsten mærke, hvordan de har det, personerne i historien.
Opgaven var at skrive et afsnit i datid og identificere 10 udsagnsord.
Dansk er et svært sprog, når man ikke er født med det.

Jeg synes, det er sjovt at sidde på sidelinjen.

Kyndelmisse

2012-02-02T22:52:00.001+01:00

Vejret lever virkelig op til Blichers ord:
'Det er hvidt derude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård'.......

Jeg havde flere lag tøj på, da jeg gik ned til byen.

Smukt er der derude.

Kold sol på en smuk dag.

2012-02-01T23:53:00.000+01:00

Der var solskin og smukt vejr undervejs.

Og hos fødselsdagsbarnet var der familiehygge og kagekone til dessert.

For 34 år siden......

2012-02-01T13:24:00.001+01:00

Min dejlige datter - den yngste har fødselsdag i dag.
Hun er blevet mor siden sidste år og står snart i den situation, at den lille guldklump skal ud i verden og passes, mens hun er på arbejde.

De fleste mødre tænker tilbage i tiden på egne fødsler på deres børns fødselsdag.
Men jeg tænker især tilbage i år, og det hænger nok sammen med min datters mor-status.
Det er som om, det ikke er så længe siden, jeg selv var der........

(Sundhedsplejersken vejer den lille bylt, med storesøster som interesseret tilskuer)

Måske kommer indlægget til at handle mere om mig og tiden dengang, end dagens fødselar.....
Hun blev født på Silkeborg Sygehus, som også var min arbejdsplads.
Jeg var på arbejde den dag - som sædvanligt til kl. 12.
Det var helt almindeligt med en arbejdsdag fra 8-12 blandt fysioterapeuter.
Jeg havde haft barselsgymnatik om formiddagen med de nybagte mødre, som lå på 4sengs-stuer.
Mødrene og personalet vidste, at fra 10-11 var der barselsgymnastik, så da blev de små passet, mens jeg gik fra stue til stue og instruerede i knibeøvelser og andre gode øvelser og hvile/ammestillinger. De var indlagt i 5-7 dage.
Nu er det sådan de fleste steder, at moderen skal gå langt til fysioterapien for at få instruktion i efterfødselsgymnastik , hvis hun vil og kan nå det den dag, hun er indlagt.

Men den dag for 34 år siden kørte jeg hjem fra arbejde som sædvanligt. (Én af mine kolleger gik, da hun skulle føde sit 4. barn, direkte fra gymnastiksalen og op på fødestuen)
Hen på eftermiddagen gik fødselen i gang. Vi boede 5 km. fra sygehuset og ved 18 tiden var hun født, yngstebarnet.
Der måtte ikke fotograferes på fødestuen her i provinsen.
Jeg syntes, det var irriterende, for da min ældste datter blev født, boede vi i København, og hun er født på Rigshospitalet. Der måtte man godt fotografere.
Men det var overlægen, der var suveræn enehersker på sin afdeling.

Jeg skiftede lige rolle den dag fra at være personale til at være patient.
Det vænnede jeg mig hurtigt til.
Og ret beset er det den bedst tænkelige patientrolle at være i, når alting vel at mærke er gået godt.
De 5-6 dage jeg var indlagt, var ikke en dag for meget, syntes jeg dengang.
Nu skal de nybagte mødre og fædre (for de får også en seng) ud dagen efter.
Måske kunne de slet ikke forestille sig at forblive indlagt.
Det er jo sådan, det er.

Dengang var barselsorloven på 12 uger.
Det er rystende kort tid, synes jeg i dag. Få år tidligere var den endda kun på 6 uger.
Men det var jo sådan, det var.
Jeg var glad for min korte arbejdstid, og at vores søde nabokone var dagplejemor.

Nu glæder jeg mig over mine døtres lange barsel.
Jeg tror såmænd, det ville være godt for et lille barn, om den var et år længere.
Men nu er alle indstillet på, at det er omkring 1 års alderen, der files lidt mere i den navlesnor, der nok ikke blev klippet helt over ved fødselen.
Jo, jeg ved godt, den er klippet helt og aldeles over.
Men symbiosen, så. Den skal der files i.

Billedet er taget i Nygade.
Mødregruppen er sikkert på cafe.
Sådan var det ikke i 'min tid'. Men hvor jeg synes, det er dejligt for de nybagte mødre.

Men om lidt gælder det fejring af min kære yngste datter, som jeg har haft så spektakulære og uforglemmelige oplevelser sammen med. Som har givet mig store udfordringer engang. Som jeg har lært så meget af.
Bl.a. den store kærlighed som først er en symbiotisk tilstand, men som også handler om at vokse fra hinanden og blive selvstændige. Jeg er stolt af hendes måde at stå på sine to ben på. Af den måde hun lever i sine roller i sit liv. Og jeg glæder mig over at være med.

Ja, så kom det vidst til at handle mest om mig.
Men det gør alt, hvad man siger og gør vel i virkeligeheden.

Kulden har vidst bidt sig fast.

2012-01-31T20:16:00.000+01:00

På vej hjem fra korøvelse i eftermiddags kom jeg forbi det her skønne syn ved Odden og Silkeborg Langsø.

Kulden er åbenbart kommet for at blive.
Det varer nok ikke længe, før 'isen er usikker' skiltet kan fjernes.

Hyldest.

2012-01-30T17:10:00.001+01:00

Hos blomsterhandleren på Pauls Kirkeplads bliver håndboldholdet også hyldet idag.
Han ser så livagtig ud, den gamle gentleman.

Jeg ser ikke en håndbold- eller fodboldkamp fra ende til anden.
Jeg har ikke ro på mig, når det bliver så spændende.
Så går jeg til og fra, og får en situationsrapport engang imellem.
Men det er rigtig flot, at de har vundet guld.
Ulrik Wilbek kan noget særligt, når det handler om at træne og motivere.
Det må være spændende at blive trænet af ham, både som hold og som enkeltperson.

I går...... og i dag.

2012-01-29T14:08:00.001+01:00

Nu er de her.
Tete-a-tete, som jeg har savnet i flere uger.
Jeg har straks købt et par stykker med store knopper, så det varer ikke længe, for de springer ud.
Nu skal de bare puttes i en fin skål.

Min sofa står ud fra væggen, og sofaryggen danner kontrast til de mirabellegrene, jeg tog med hjem fra mandagens gåtur.
De lyser langt væk af løfter om forår.

Udenfor har nogen fået kolde tæer i sneen.

Og Sct Hansurt har fået en hvid kalot.

Sådan så der ud hos mig i går formiddag

Solen skinnede, da jeg ved middagstid kørte til Aarhus. Solbrillerne var med i tasken, men der blev nu ikke brug for dem.

Jeg har besluttet mig for at følge overbygningen på Teologi for Lægfolk her i foråret.

Dog kun lørdags-delen.

Det mest spændende emne for mig de fem lørdage her i foråret er det, der hedder 'Jesusbilledet i de hemmelige (apokryfe) og officielle evangelier'.

Det indeholder alt det, jeg synes er spændende: historie, tradition, oldtidslitteratur, sociologiske forhold og fortolkningsstrategier.

Sådan noget, som jeg ikke selv sætter mig ned og læser om.

Men som en dygtig underviser kan gøre levende og spændende.

Og han er suveræn, Anders E. Nielsen, som er dr. theol.

Så er det selvfølgelig også hyggeligt, at jeg kender ham fra dengang, vi var unge.

I dag sner det i Aarhus.

Henriks udsigt fra stuen ud i Faaborggade.

Og den dejlige, fredelige gårdhave set fra køkkenvinduet

Jeg tror, jeg bliver her til i morgen.

Herligt med den frihed.

Hos Blomsterværket Pindstrup ved siden af Emmerys, hvor jeg indtog min morgen-latte, er der dejlige farver.

Der er håb forude om mere farverige tider.

Det klarede op......

2012-01-27T16:23:00.000+01:00

Det klarede op, og vejene var farbare.
Jeg landede ved frokosttid hos de to, som endnu nyder barselsorlovens ret til selv at bestemme over dagene.
Jeg nyder også muligheden for at dumpe ind en fredag formiddag.

Frokosten bestod af fingermad.
Makrelguf og rejer er favoritter i dag, men der er ingen kræsenhed.

Det kræver stor koncentration at få fat i en bid og få den indenbords.

Jeg tror desværre, jeg må indstille min paparazzi-virksomhed for en tid.
Så snart jeg tager fotoapparatet op, afbryder han sin leg, kigger undrende og alvorligt og vil straks hen til mig, for at få fat i den mærkelige lille kasse, jeg står med.
Jeg har vist ham billederne i displayet, og han har rørt ved knapperne, men han er uændret interesseret hver gang.
Hvad gør jeg, når der nu er så mange situationer med herlige motiver?

Her lå han omtrent på maven og trommede ivrigt og glad.
Så kommer mormor og distraherer......

Han spejler sig vel også i den opmærksomhed og interesse, vi viser for vore fotoapparater og mobiltelefoner?
Så vi er selv ude om det.
Jeg skulle nok pålægge mig selv nogle restriktioner?
Og kun fotografere ham en gang om ugen - eller en gang om måneden?
Vi andre blev heller ikke fotograferet i tide og utide.

Gad vide, om fotografiet kommer til at miste sin værdi, fordi det er så tilgængeligt for alle at lave billeder?
Engang var det en stor sjældenhed, og forbeholdt de få.

Skal - skal ikke.......

2012-01-27T08:37:00.001+01:00

Det sner og himlen er grå.
Planen har været, jeg skulle til Viborg her i formiddag.
Det er ikke nødvendigt-som arbejde f.eks.
Men det er mit barnebarn, der trækker.
Jeg må hellere vente lidt og se vejrsituationen an.

Det er ikke de store mængder, der er faldet her i den dunkle morgenstund.
Men det er ikke let at vide, om det aftager eller tiltager.

I aften skal jeg mødes med tidligere kolleger hos én af dem, der bor i nærheden af mig. Men andre bor længere væk, så måske hænger den aftale i en tynd tråd?

Is-vat

2012-01-25T22:09:00.003+01:00

For et par dage siden fik jeg svar fra Naturstyrelsen.
Is-vat. Sådan kalder naturvejleder Jan Kjærgaard det.
Det føles også som frossen vat, når man rører ved det.
Jeg synes, det er et meget ejendommeligt fænomen, som jeg for første gang så ude i parken ved Silkeborg Bad for nylig.
Her kommer forklaringen under billedet.

Isvat findes mest på halvrådne bøgegrene, men kan også optræde på andre løvtræers grene. Det skal have været mildt og fugtigt så grenen er fuld af vand. Når det så fryser, dannes der er lag is rundt i overfladen af pinden. Vandet fryser indad, og når det bliver til is udvider det sig og det resterende vand i midten sættes så under meget højt tryk. Herved kan vandet køles af til under 0 grader uden at fryse. På et tidspunkt bliver trykket så stort at iskappen brister hvor den er tyndest, og under højtryk sprøjtes vandet ud af alle porer i pinden. Ude i luften falder trykket momentant til 1 atmosfære og vandet bliver til is. I det øjeblik vandet sprøjter ud falder trykket lidt inde i pinden og vandet fryser med indad, og kan derved opretholde et højtryk inde i pinden ret længe så ishårene kan blive ret lange.



Venlig hilsen

Jan Kjærgaard

Jeg var den heldige

2012-01-25T10:29:00.000+01:00

Jeg vandt.....
Hos.mig og ipsen blev der fejret 1 års blogfødselsdag med udlodning af én af Jonnas smukke keramikpiger.
Jeg har tit beundret fotografierne af hendes keramik på bloggen.
Så jeg var meget heldig, synes jeg.
I går ankom hun med posten. Gavepigen, hedder hun.
Hun havde ikke taget skade af rejsen.

Nu bor hun hos mig og står med den lille pakke i hånden og minder mig om, at livet er en gave.
Tak til Jonna, fordi du skabte spænding på bloggen. Og fordi du satte sådan et stykke flot arbejde på højkant.

Fotoalbum

2012-01-24T21:10:00.000+01:00

Min nabo, som jeg var i Barcelona sammen med i september sidste år, havde fødselsdag i dag.
Jeg havde puslet med at lave et fotoalbum, som jeg gjorde, da pigerne og jeg var i Norge i 2009.
Jeg bruger TDCs fotoservice, og nok er det et par år siden, jeg lavede det første, men jeg troede, det ville være let som ingenting.
Alligevel måtte jeg konstatere, at alt ikke var i orden. Forsiden var blevet væk.

Sådan et lille album med en hvid forside, ser ikke så spændende ud.

Jeg lagde et par billetter oven på et metrokort og kopierede det, klippede det til og limede det på som forside.
Det fungerede godt nok, men der skulle jo have været et fotografi.

Det er sjovt at få nogle af billederne ud af computeren og sidde med dem i hånden.
Det lille album med 26 billeder koster 79 kr. + fragt.
Der er mange muligheder med design og layout, som jeg ikke benyttede.
Men fødselaren var glad for billederne.

Forårsbebudere på gaden.

2012-01-23T20:29:00.001+01:00

I haven er der småt med blomster, men udenfor blomsterbutikken er der dejlige forårsbebudere.

Familiebesøg.

2012-01-20T22:13:00.001+01:00

Mine køkkenskabe er blevet set godt og grundigt efter i dag.
Mens hans mor ordnede et ærinde, ordnede han en skuffe.
Hans far har fotograferet

Så er der mere ro over en 6 ugers.
I hvert fald lige det her øjeblik i eftermiddags.

Jeg sad på et tidspunkt og reflekterede over den kendsgerning, at for et år siden kendte vi slet ikke de to drenge.
Men nu er de verdens kæreste babyer, og jeg glæder mig meget over at se dem - og deres forældre.

Påskeliljer.

2012-01-19T20:53:00.000+01:00

Nu er de her igen - de sovende påskeliljer, der ligger helt tørre i butikkerne.
Så snart de kommer indenfor og bliver sat i vase med vand, springer de ud.

Jeg savner bare de små mini-påskeliljer med løg.
Sidste år kunne vi købe dem i massevis i januar.
Måske tror producenterne, vi er blevet trætte af dem? Måske var der overproduktion.
Jeg har spurgt i butikker, og har fået svaret 'at i år har vi fået hyacinter'.
Efter blomstring sidste år satte jeg nogle af løgene ud i haven, men det varer længe inden de blomstrer.
Måske til påske?
Nogle af løgene røg også ud med affald, fordi der var så mange, og jeg tænkte, at jeg køber nye mini-påskeliljer næste år.
Jo, jeg synes, de farvestrålende primula er helt vidunderlige. Også hyacinterne.
Men jeg vil gerne have mini-påskeliljer.
Måske kommer de senere?

Endnu et tyveri

2012-01-18T20:17:00.000+01:00

Der har været endnu et tyveri her på egnen.
Kunstcentret Silkeborg Bad har mistet skulpturen af Reinhoud.
Den sjove skulptur med det arrogante udtryk.

Reinhoud var en belgisk skulptør, der døde i 2007. Han var medlem af Cobra gruppen.
Kunstværket repræsenterer en værdi af 300,000 kr.
Der kan sikkert kun fås en brøkdel af det beløb i omsmeltet kobber.

Det er bare så frustrerende, at kunstværker i det offentlige rum ikke kan få lov til at stå i fred.
Nu diskuteres det, hvordan man kan sikre de øvrige skulpturer rundt om i byen.
Elektronisk overvågning. Indbygget gps eller noget helt andet?

Tyveri.

2012-01-17T22:43:00.000+01:00

Et af Silkeborgs meget vigtige monumenter blev stjålet natten til lørdag.
Den 2,65 m høje, smukke nøgne mand, der blev lavet af Knud Nellemose til minde om de mennesker i lokalområdet, der mistede livet under 2. Verdenskrig.

Han stod i Indelukket og skuede ned over fortøjningspladserne for de små både.

Det gør mig altså rasende og afmægtig, at nogen har så lidt respekt for værdierne i vores samfund.
Den bronze han er lavet af, kan vel ikke indbringe ret mange penge i omsmeltet tilstand?

Jeg kom forbi for et par måneder siden.
Godt, jeg fik fotograferet ham.

Inspiration.....

2012-01-17T10:31:00.003+01:00

Når man er så træt, som jeg var i går aftes, så virker alting uoverskueligt.
Men en god nattesøvn gør underværker.
Og da sojabønnerne var blevet kogt for et par dage siden, var det hurtigt her til morgen at gå i gang med Jens' opskrift på bønnepostej.

De kogte sojabønner får en tur i minihakkeren sammen med løg, et lille stykke frisk chili. olivenolie, lidt vand, citronsaft, smages til med tamari, salt, garam masala og muskatnød.
Jeg var fristet til at bruge spidskommen, som jeg gør til humus. Men så vil det jo ligne hinanden.
Det blev til en rigtig lækker sojabønnepostej.
De kogte bønner er også lækre i en frokostsalat.
Jeg blandede dem med fintsnittede bladselleri, squash, lidt løg, citronsaft, olivenolie og salt og peber.
Det var hvad jeg havde i forgårs, da jeg kogte bønnerne.
Men der kan bruges lige præcis de grønsager, du kan lide, og dem der ligger i grønsagsskuffen.
Og sojabønner er rige på protein.

Nu vil jeg gå over og kigge på lille fætter Guf, der er 6 uger gammel.
Senere er der korøvelse på programmet.
God tirsdag til dig

Kan man stå op og sove?

2012-01-17T09:17:00.000+01:00

De seneste dages aktiviteter her og der og i Viborg og i Aarhus gjorde mig så træt i går aftes, så jeg næsten ikke orkede at få hel mig med 'i kassen',
som Bugsy for mange år siden.

Mon man kan stå op og sove?

En bog om Dronningen.

2012-01-15T22:09:00.000+01:00

Her i slut-fejringen af Dronningens jubilæum, vil jeg anbefale en bog, som det forbavsende hurtig blev muligt at låne på biblioteket.
'M - 40 år på tronen' af Jens Andersen

Bogen er på ca 500 sider og forfatteren har haft adgang til alle tidligere nytårs-taler og tidligere statsministres dagbøger samt en masse andet kildemateriale. Og selvfølgelig mange samtaler med Dronningen selv, hendes familie og venner.
Jeg synes, det er spændende at læse bogen, fordi Margrethe er så historisk funderet, så hendes historie bliver en repetition af det, der er sket i verden de seneste 40 år. Hun er et menneske med mange facetter og interesserer sig for kunst, kultur, teologi, og meget andet.
Det er en rigt illustreret bog. Forfatterens fortælling er med sort skrift. Dronningens med rød.

Nu er jeg mæt af jubilæum.....
Ja, jeg ved godt, der findes en stop-knap. ;-)

Ung alder ingen hindring....

2012-01-15T19:28:00.001+01:00

Man kan godt være interesseret, selv om man ikke er så gammel.

Mit barnebarn og hans mor til fernisering på Kunstcentret Silkeborg Bad i går.
Her kigger de på Pontus Kjermanns finurlige figur.

Nu skal tv-skærmen have min fulde opmærksomhed.
Der er flotte kjoler på vej til Dronningens taffel.

Ny udstilling.

2012-01-14T08:54:00.002+01:00

I dag er der fernisering på udstillingen 'Seeing Landscape' på Kunstcentret Silkeborg Bad.
12 danske og 12 kinesiske kunstnere giver hver deres bud på emnet.
Da jeg var der sidst, var der travlhed med at opstille de forskellige genstande.

Det bliver spændende at se det færdige resultat, når jeg kommer på 'arbejde' i dag.

Glæder......både ude og inde.

2012-01-13T13:28:00.002+01:00

I haven står erantis med nakken yndefuldt bøjet.
Det varer ikke længe, før de springer ud.
Det er tidligt i år.

Jeg passer denne her lækkerbidsken i dag.
Mens han sover middagssøvn, kan mormor blogge.
Sikke et herligt liv, man har.

Menneskeudstilling.

2012-01-12T11:37:00.004+01:00

Jeg har lige reserveret en bog på biblioteket, det handler om perioden 1870-1910, da udstilling af eksotiske mennesker var et stort tilløbsstykke i Tivoli og Zoologisk Have.
Min første tanke var, at det var nedværdigende og undertrykkende.
Min næste tanke var, at der måske ikke var så stor forskel på den tids udstillinger og vor tids slumturisme.
Forskellen er, at vi i Vesten har råd til at rejse, og der er fly og tog til at bringe os til fremmede lande.
Dengang var transportmulighederne vanskelige og strabadserende.
De udstillede var ikke nødvendigvis stakler. De var engageret på kontrakter, der sikrede dem rettigheder og honorar.
Publikums interesse dengang og vores interesse i dag, når vi rejser er nok den samme: en længsel efter det fremmede. Er 'græsset grønnere på den anden side af hegnet?' Og en fascination af det eksotiske.

Da jeg i 2009 var på en lille tur i Norge sammen med pigerne, oplevede vi noget sjovt.
Jeg tog en masse billeder.
Bl.a på Bryggen i Bergen.
Bedst som jeg var i gang med at fotografere de to, opdagede jeg en halv-ring af japanske turister bag mig. De var ivrigt optaget af at få billeder med hjem af sådan et par eksotiske lyshårede piger.
Det morede vi os meget over, og det er selvfølgelig i orden, at de gerne vil have billeder af de indfødte i det land, de besøger.
Jeg ville bare gerne have trådt et par skridt tilbage og fået et billede af situationen.

Jeg glæder mig til at få bogen hjem.
Den hedder 'Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli'
Forfatterne er Rikke Andreassen og Anne Folke Henningsen.

Slumturisme

2012-01-11T23:35:00.000+01:00

Da jeg forleden læste en artikel om, at der er stor vækst i slumturisme, blev jeg ført lige tilbage til julen 2007.
(En "slumtur" er en guidet tur ind et slumkvarter i en af de store byer i Afrika, Sydamerika eller Asien)

Billederne her er fra en township i Cape Town.
Da jeg første gang hørte om fænomenet, var jeg helt afvisende overfor en tur ind i et slumområde. Jeg tænkte, at det ville være som at gå rundt i Zoologisk Have. Bare ville det her være mennesker, vi betragtede.
Da jeg alligevel ændrede mening, var det fordi en del af det beløb, vi betalte for en tur med "hop on and off bussen" gik til at forbedre vilkårene for beboerne i den township, vi besøgte.
Vi blev sat af ude ved indgangen til området, hvor vi blev mødt af en beboer, der guidede os rundt.
Jeg var sammen med Jens, min yngste datters tidligere svigerfar. Han var sådan en, der var god til at 'bryde is' og komme i snak.
Her står vi sammen med guiden.

Boligerne var i meget forskellig stand, men som det ses, var der renovationsbeholdere, som dem vi kender.

En hollandsk organisation hjalp med at forbedre og bygge boliger, blev vi fortalt.

En diminutiv frisørsalon.
Pigerne grinede meget, da Jens spurgte, om de kunne flette hans sparsomme hår.

Og hvad fik jeg så ud af turen?
Hvordan var det for dem, der bor der, at vi går rundt og kigger og smalltalker?

Jeg var rystet over, at mange mennesker rundt om i verden har så ringe livsvilkår.
De usle boligforhold og den store arbejdsløshed resulterer i et miljø, hvor sygdom florerer og vold og mord hører hverdagen til.
Det kan godt virke håbløst, synes jeg.
Skal vi så lade være med at komme på besøg? - eller skal vi blive ved og på den måde kaste lys på problemerne?
Jeg har ikke et endegyldigt svar på det.
Ifølge artiklen har beboerne i slumkvarterer forskellige holdninger til turistbesøg.
Nogle beboere har fundet en levevej ved at vise turister rundt i deres boligområde. Andre føler sig udstillede og frabeder sig medlidenhed. De ønsker handling.

Vi mødte venlighed og smil på vores tur, og både børn og voksne var pænt klædte.
Men det var kun et lille hjørne af en meget anderledes virkelighed, vi fik indblik i.
Og jeg ved ikke, hvordan virkeligheden egentlig er der, hvor vi gik rundt?

Hvid pynt.....

2012-01-09T10:07:00.002+01:00

Jeg vågnede op til stille snevejr og en have, der er smukt pyntet med hvidt.

Her er det min lille rosmarinbusk.
Termometret på huset udenfor er lige ovenover frysepunktet så sneen forsvinder nok snart.
Kør forsigtigt ude på vejene.

Hver dag - samme motiv........

2012-01-08T22:37:00.000+01:00

Da jeg kørte til Viborg juleaftensdag, hørte jeg en meget spændende oplæsning i radioen.
Jeg hørte den ikke fra begyndelsen, men til slut blev der sagt, den var skrevet af Paul Auster.
Siden har jeg prøvet at finde ud af, hvad den bog eller novelle hedder.
Om kioskmanden, der hver eneste dag, år ud og år ind, fotograferer det samme gadehjørne på nøjagtig det samme tidspunkt.
Det lyder måske ikke så interessant, men der er mange lag i fortællingen, som gjorde den så fængslende, så jeg måtte blive siddende i bilen og høre den færdig, selv om jeg var ankommet.

Jeg tænkte også, da jeg kom til Aabenraa, at jeg ville prøve det samme i miniformat: at fotografere udsigten ud over Aabenraa fjord hver dag på samme tidspunkt.
Her d. 3. jan kl. 9.54.

D.2. jan.

D. 1. jan

D 31. dec

D 30. dec. kl. 8.59.

Det var så mit forsøg på at gå i Auggie Wrens fodspor.

Jeg har fundet ud af, at det jeg hørte den dag var Auggie Wrens julehistorie af Paul Auster.

Og at den er filmatiseret.

Smoke, hedder filmen.

Den er fra 1995, og jeg satser på, at Moviezoo har den - eller kan skaffe den.

Men jeg bliver aldrig den, der fotograferer det samme motiv hver dag på samme tidspunkt.

Så disciplineret er jeg ikke.

Billederne her er taget mellem kl. 9 og 10.

Hvad er det for et fænomen?

2012-01-06T20:23:00.002+01:00

Der er bare to, tre minutters gang mellem Kurbygningen og Skovvilla - de to udstillingsbygninger på Silkeborg Bad.
Jeg gik den lille tur i eftermiddags for at afløse vagten i Skovvilla, så hun kunne gå over i cafeén og få en kop kaffe.
Jeg lagde mærke til, at enkelte grene i skovbunden så ud, som om de var omviklet med vat?

Jeg måtte nødvendigvis røre ved det, idet jeg troede, det var en form for svamp.
Det var det ikke.
Det var sne? som smeltede i min hånd.
Men hvordan går det til, at sådan en enkelt gren er omviklet med luftig sne?

Der var smuk solnedgang ved Ørnsø, da jeg skulle hjem ved halv fem tiden.

En solfyldt januardag.

2012-01-06T10:17:00.001+01:00

Da jeg gik tur med barnevognen i går, kom jeg forbi de her træer, der har fine blomster nu.

Og selv om man kun er 9 mdr. kan man jo godt bruge møblerne og øve lidt klatring.

I dag er julen definitivt forbi.
Hellig Tre Kongelyset brænder ned.
Nissekruset skal gemmes væk.
Der er kun sørgelige rester tilbage af amaryllis.

Jeg skal 'på arbejde' på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Først skal jeg lige forbi lille fætter Guf. Han og hans mor er blevet forkølede.
Og så skal der tulipaner i vasen i dag.
Solen skinner.
God fredag til jer, der læser med.

På den anden side af muren.......

2012-01-04T22:28:00.000+01:00

Selv om man rammer muren......
er der håb på den anden side.
Ikke at jeg kender noget til det. Jeg har aldrig været løber.

Skulpturen af Erik Moseholm er rejst i anledning af Aabenraa Bjergmarathons 10 års jubilæum i 2009.

I Aabenraa ligger også det lille Brundlund slot, som Dronning Margrethe d. 1. lod opføre.

Mere højskole.......

2012-01-04T13:39:00.002+01:00

Udover at blive indført i Sønderjyllands historie og naturforhold, var der også besøg af et par spændende gæster.
Mikala Petri og Lars Hannibal gav koncert. Arrangementet var i samarbejde med Aabenraa Musikforening og højskolen var fyldt til bristepunktet. I pausen blev der serveret sønderjysk brødtort, som er en meget lækker rugbrødslagkage.
Det var en flot koncert med musik fra mange forskellige tidsaldre.

En anden dag var der besøg af kunstneren Gabriele Beismann.
Der var udstilling af nogle af hendes billeder i spisesalen.
Da jeg så billedet af stolen, blev jeg ført mange år tilbage til den sommer min far døde.
Det var som om, det var os, min familie, der stod fortvivlede og kiggede på den tomme stol.

Perspektivet på billedet er interessant, synes jeg.
Med den store stol i forgrunden.
Overfladen, som ikke kan ses på et fotografi, er ruflet og ujævn, fordi der arbejdes med forskellige materialer.

Men vi var også ude af huset. Alting foregik ikke på skolen.
Vi spiste frokost på Krusmølle.
En gammel møllegård, hvor der er indrettet cafe i stalden.

De to billeder skulle være adskilt? men hvordan?

En aften spiste vi middag i Flensborg.
Piet Henningsen, hedder restauranten, der ligger nede ved havnen.
Hyggeligt sted med dejlig mad.

Vi var på Sønderborg slot.
Jeg har været der før for længe siden.
Men har ikke tidligere set? eller glemt? den store malerisamling Folkegaven.
Før genforeningen eller deromkring 1920, blev det besluttet af skænke Sønderjylland, som på det tidspunkt var tysk, en gave af adskillige malerier malet af danske kunstnere.
Der måtte ikke være nationale symboler på billederne.
Jeg synes, det var meget rørende at se alle de malerier og tænke på den solidaritet med landsdelen, der lå bag gaven.
Et andet spændende sted er Dronning Dorotheas kapel.
Hun lod det indrette i 1568.
Altertavlen og døbefonten er nederlandsk renæssancearbejde.
Prædikestolen er udført af en snedker fra Sønderborg i 1615.
Det lille udsnit på billedet viser, hvor rigt og detaljeret det er.

Vi var på bytur i Aabenraa, som er en lille, smuk gammel by med 11.000 indbyggere.

Der var mange eksempler på de meget dekorative døre, man ser flere steder i Sønderjylland og Nordtyskland.

Der var også en maratonløber, der rammer muren (Keld Moseholm)

Hvis du har fulgt med indtil nu, så rammer du nok snart muren. ;-)

Hjemme igen

2012-01-03T22:28:00.000+01:00

Mange indtryk og oplevelser rigere er jeg hjemme igen.
Og som altid: ude er godt, men hjemme bedst.

Højskolen Østersøen er en relativ ny højskole, der har til huse i det, der engang var Hotel Hvide Hus i Aabenraa.
Da Muren faldt og det delte Tyskland blev forenet, forudså Åge Damgaard (angli-skjorter) og Johannes Jensen (wilton tæpper) et behov for at dygtiggøre unge danskere i det tyske sprog, så der kunne komme mere gang i eksporten til det store naboland.
De havde begge to i deres ungdom haft stort udbytte af højskoleophold, og det var den model de ville videreføre med købet af hotellet.
Skolen blev indviet i 1993 og har som formål at nedbryde grænser og fordomme og styrke forholdet til tysk sprog og kultur.
Der er intensive kurser i tysk for danskere og dansk for tyskere - på samme tid. De kalder én af deres metoder for tandem-modellen. En dansk og en tysk elev sættes sammen. Den danske elev må kun tale tysk og den tyske kun dansk, og så skal de hjælpe hinanden. En meget succesfuld metode, blev vi fortalt.
Indimellem de lange kurser er der korte kurser som nytårskurset, rejsekurser og natur/historiekurser, som fortrinsvis tiltrækker seniorer.

Skolen er udsmykket af Paul Gadegaard, som er den kunstner, der malede sine kunstværker på vægge, døre og møbler i Åge Damgaards skjortefabrik.
Udenfor bliver vi mødt af de meget høje farverige blyanter.

I foyeren:

På mit værelse:

Mange værelser har festlige malerier direkte på væggen.
Der er Wilton tæpper på gulvene.
Stedet trænger til en renovering. Især badeværelserne.

Det lidt slidte look havde dog ingen betydning i forhold til kursets program, som var spændende og alsidigt, og lærernes entusiasme og passion for sagen fejlede heller ikke noget.

Morgenlys 2. januar.

2012-01-01T23:02:00.000+01:00

God morgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
(nr. 30 i Højskolesangbogen)

Vi har været på tur med en naturvejleder, og hvad vi ikke har hørt om istid og aflejringer, sand og sten og årsager til de vældige kuperede landskaber, der findes her i den østlige del af Sønderjylland - det er ikke værd at vide.
Jeg er så imponeret over et menneske, der ved så meget, og som kan formidle det videre på en fængslende måde.
Som også historikeren, der har ført os gennem Sønderjyllands historie.
Den er lang og fuld af krige og konflikter.
Men ikke et øje lukkede sig, mens han tegnede og fortalte.

Vi havde en fest nytårsaften, som begyndte med Dronningens tale på storskærm og sluttede, jeg ved ikke hvornår.
Jeg gik i seng en times tid efter midnat og fyrværkeri.
I tidsrummet mellem tale og fyrværkeri fik vi en lækker 3 retters menu, sang en masse sange og blev underholdt af dem, der havde noget på hjerte.
Hyggeligt og festligt.

Morgenlys 1. januar.

2012-01-01T14:41:00.002+01:00

Jeg elsker at kigge ud over vand.
I de her dage er det Aabenraa Fjord.
I morges ved 9 tiden så lyset sådan ud:

Selv om motivet har noget med industri at gøre og ikke smukke naturscenerier, så synes jeg alligevel, det er et fascinerende syn.
Jeg har slet ikke tid til at skrive om indholdet på det her nytårskursus.
Det kommer måske senere.

Morgenlys d. 31.

2011-12-31T13:37:00.001+01:00

I dag er morgenlyset helt anderledes og udsigten ud over fjorden næsten udvisket.
(samme tidspunkt som i går)

Kan måske læses som et symbol på, at fremtiden kan vi ikke se......
Og sammen med billedet fra i går ved vi, at tågen ligger der ikke altid. Solen skinner igen.
Der er kun lidt tid til blogging, når man er på højskole.

Men herfra skal lyde et
GODT OG GLÆDELIGT NYTÅR.

Morgenlys.

2011-12-30T23:33:00.000+01:00

Morgenudsigten i de her dage er ud over Aabenraa Fjord.

For nogen tid siden besluttede Anita og Erik, venner fra København, og jeg at sætte hinanden stævne på Højskolen Østersøen og fejre nytår sammen med 67 andre på nytårskursus.
Det har vi været i gang med siden onsdag, og her sker mange spændende ting på et sted med særligt fokus på naboskabet og samarbejdet med Tyskland.

Jeg har ikke fejret nytår sammen med mine piger, siden de var børn.
De har vist heller ikke holdt nytårsaften sammen i årevis.
Så jeg havde da ikke et øjeblik tænkt på at spørge, hvad de skulle nytårsaften, idet jeg regnede med, de skulle være sammen med venner.
Stor var min overraskelse, da jeg et par dage før jeg rejste blev spurgt, om de måtte låne min lejlighed.
De skulle holde nytårsaften sammen, og da de nu har en baby hver, og af forskellige logistiske grunde var det praktisk, hvis det var hos mig.
Det er selvfølgelig i orden.
Men så vil jeg da hjem til de to babyer, der følger med.......
Anita og Erik mener, jeg skal blive her. Det samme sagde Henrik i telefonen....
Så kører jeg hjem i morgen - eller bliver jeg her?
Jeg ser selvfølgelig de to små, når jeg kommer hjem....
De bor trods alt ikke i udlandet.
Men jeg har jo ikke været mormor så længe........
Nej pjat.

Uden vanter.....

2011-12-27T19:15:00.001+01:00

10 graders varme og solskin.
Vi gik en lang tur og havde ikke engang brug for vanter 27. december.
I august så der sådan ud fra Dronningestolen kl. 21:

I dag sådan - tidligt på eftermiddagen:

Svigerinden går med skridttæller.
Det blev til lidt mere end 7000 skridt. En herlig tur i dejligt selskab.
Så kunne vi bagefter roligt sætte os til kaffebordet med boller og æbletærte og resten af juleknaset.

Milde juledage.

2011-12-26T22:23:00.002+01:00

Hygge, samvær og en masse dejlig mad.
Sådan har julen været i min familie, og i dag også i Henriks familie.

I morgen står den på travetur sammen med min bror og svigerinde, og jeg havde tænkt, det skulle være rundt om Silkeborg Langsø. En tur på 7 km.
For at sikre mig, at det er muligt, gik jeg noget af ruten i går. Vandet står nemlig højt.

Det blev dog ikke den høje vandstand, der forhindrede mig i at komme rundt om søen, men anlægsarbejdet i forbindelse med motorvejsbyggeriet.
Det blev lige pludselig tydeligt for mig, at fra og tilkørselen kun ligger en halv times gang væk.
Gad vide, hvor meget jeg kommer til at høre til det?
En masse træer er blevet fældet.
Der er nogen, der har lagt kageservietter på?

I dag blev jeg glad, da jeg så blomsterbutikken på Pauls Kirkeplads havde deres gentleman ude.
Det betyder, der er åbent.
Der var masser af afskårne amaryllis.
Sådan et par langstilkede kan sagtens stå alene uden pyntegrønt.

Lille mand - stor tromme.

2011-12-26T21:43:00.003+01:00

Man kan vel snart blive så stor, så man kan håndtere sin julegave............

Han klarede sin første juleaften rigtig flot.

Glædelig jul.

2011-12-24T14:51:00.001+01:00

Eftersom der ikke er julemotiver med sne her i byen, så bliver mit julebillede fra Barcelona.
Fra Nativity Facade på La Sagrada Familia kirken.

Sådan ser juleklædte Silkeborg ud i år:

Og sådan for 2 år siden:

Om lidt kører jeg til Viborg med and og sky og glæder mig til at være sammen med de kæreste. Og ikke mindst de to nye familiemedlemmer.

Anden.....

2011-12-23T12:54:00.001+01:00

Jeg er ikke så forelsket i friluftsanden i dag, som jeg var den dag, jeg købte den.
Den har en masse fjerrester, som jeg har prøvet at hive ud med pincet.
På pjecen, der fulgte med, står der, at anden er tørslagtet. og at der derfor kan være fjerrester.
Når anden har stegt en time, rejser stabbene sig og kan let fjernes, lyder rådet.
Så ud af ovnen efter en time.
Og rigtigt. Det er lettere, men der er stadig mange.
Det er lige før, jeg drømmer om en lækker vegetarisk nøddesteg.

Nå, men nu er anden stegt, og i morgen skal den med til yngste, hvor de to små fætre skal fejre deres første jul.

Mens jeg gik og gjorde anden klar, kom jeg til at tænke på dengang, min mor stadig havde ænder.
Så kom vi hjem og hjalp med slagtningen.
Det vil sige, at min mor slagtede ænderne, og vi andre hjalp med at tage fjer af og indvolde ud.
Hun var skrap til at slagte fjerkræ. Mens min far stadig levede, var det også hendes job at hugge hovedet af en hanekylling.
Min bror er ikke jæger.
Måske drømte han om at være det dengang for mange år siden.

Jeg bliver helt imponeret, når jeg ser billedet igen.
Altså ikke over min brors positur. ;-) selv om den er flot.
Men over at min mor lige kunne slagte 12 ænder i en ruf.
Det har jeg aldrig kunnet.

Men tilbage til nutiden. Der er slet ikke julestemning over vejret.
Det er jeg glad for på egne vegne og på vegne af alle andre, der skal køre i bil eller tog.
Så kan sneen i hvert fald ikke forhindre eller forsinke.
Men det milde vejr levner ikke plads til fine foto-motiver.
Udsigten fra Sygehusbakken, der var sneklædt og julet for et år siden, ser sådan ud i dag:

'Vor sol er bleven kold.......'

2011-12-22T12:33:00.001+01:00

Sammen med Johs. V. Jensens vintersolhvervssang, går jeg en lille tur i haven.
Det ser ud, som han digtede dengang i 1917:
"Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage...."

Selv om der ingen blomster er, så finder jeg små, vidunderlige løfter om varme og lyse dage.
Julerosen - eller er det påskeklokken?
Der ligger knopper, som ligner små æg helt nede ved jordoverfladen.

De frodige stedsegrønne planter, vil blomstre med studenternelliker til sommer.
Frøene er sået i foråret 2011, men da den er 2årig, vil den først blomstre i 2012.

"Men nu er nedgang endt
og håbet tændt......." fortsætter sangen

Og i naboens have er der røde julefarver.

"ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage"

Sådan slutter første vers af solhvervssangen, som er nr. 247 i højskolesangbogen.

Jeg glæder mig over hvert eneste minut med mere lys og længere dage.

Må lyset også komme til dig i dag.

Andejagten er forbi.....

2011-12-21T19:48:00.001+01:00

For mit vedkommende er andejagten forbi.
Jeg har været på Gothenborg i dag og hjemførte en økologisk and, der har gået på de grønne marken og svømmet i den lille sø. (ser først nu, at søen er et hjerte, der ligger ned)

Jeg plejer nu at finde ænder i supermarkeds-frysediske. Og de plejer at være gode.
Der skulle bare ske noget nyt i år.
Udover at være en gårdbutik er Gothenborg også et sted, man kan leje til fest eller kursus. Der foregår også forskellige arrangementer derude.

Der blev også tid til at følge med på en herlig første tur i solskin.

Gavmilde Lions

2011-12-16T21:02:00.002+01:00

I eftermiddags, mens tusmørket bredte sig udenfor, var der lys og glæde i den julepyntede foyer i Musikhuset.
Den lokale Lions Club uddelte donationer.

Børns Voksenvenner fik 5000 kr.
Vi havde fået tilsagn for nogen tid siden og julefesten, som pengene skulle gå til, har været afholdt
Men i dag blev beløbet overrakt.

Jeg har stor respekt for de mennesker i Lions, som på forskellige måder samler penge ind i virksomheder og butikker.
Min bror og svigerinde står f. eks. på Skanderborg Festivalen i Lions bod og sælger mad og får trommehinderne blæst ud. De hygger sig nok også, og pengene for maden går til et godt formål.

Der var pause i alle uddelinger, og vi fik en lille lækker anretning.

Mellem plejehjemskoncert og uddeling af donationer, nåede jeg at røre ved de små fødder.
I morgen er han 14 dage.

Jeg er vist den eneste, der aldrig har hørt om.......

2011-12-16T08:37:00.000+01:00

Der tonede to strikkende mænd i norske gensere frem på tv her til morgen.
Arne og Carlos.
De demonstrerede, hvordan man strikker julekugler, mens luften var fuld af hentydninger.
Jeg troede, det bare var et par kiksede fyre.
Men da jeg googlede på deres navne, var der overvældende mange henvisninger.
Arne og Carlos, designerduo og kærestepar.
Hvis jeg strikkede, ville jeg gå i gang. Ikke fordi kuglerne er pæne.
Men det tiltaler min humoristiske sans.
Mon julen 2011 vil gå over i historien som den, da træet var pyntet med strikkede kugler?

Jeg er vild med dem

Hvor irriterende, jeg ikke kan få et youtube klip frem, men det ligger bag den highlight'ede tekst

Om lidt skal jeg sammen med koret synge julerepertoire på plejehjem.
Det er et tosset tidspunkt. Kl. 10 om formiddagen.
Mange af beboerne er vel ikke kommet i tøjet?

Hvad skal man mene om det?

2011-12-14T23:36:00.001+01:00

I går viste jeg ønsketræet, der står på biblioteket, og gengav ønsket om at komme til J.B. koncert.
Der var iøvrigt flere, der havde samme ønske.
De vil nok gerne følges ad til koncert.
Jeg blev noget overrasket over, at der var en hilsen i mit kommentarfelt fra den unge mands fanklub.
Ikke at det generer mig. Det er ret uskyldigt.
Men jeg blev mindet om, at min blog kan googles og findes, hvis jeg skriver navnet på en kendt person.
Eller en begivenhed?
Jeg kan godt lulle mig ind i den tanke, at det kun er jer, der lægger en kommentar, der kommer her forbi.
Sådan er det jo ikke.

For øvrigt fik jeg en hilsen fra Google for nogle dage siden, om den tæller jeg havde, som viste hvor mange besøgende, der var her på en dag og på en måned.
Den counter kunne indeholde virus.
Det gjorde mig noget perpleks.
Nu er den slettet, og jeg kan ikke se, hvor mange der kigger forbi.

Hvordan mon det gik til..........?

2011-12-13T19:19:00.001+01:00

Da jeg tilfældigvis var på biblioteket, løb jeg ind i et Luciaoptog.
Det så sødt ud. Og sangen er fin.
Men hvorfor mon en ung kvinde, der levede på Sicilien omkring år 300, er blevet en del af decembertraditionerne her i Danmark - og vel især i Sverige?
Lucia var udsat for forfølgelse og blev dræbt på grund af sin kristne tro.
Hvis du er interesseret, er der mere at læse her.

Den meget engagerede lærer gør klar og samler tropperne.
I det her tilfælde var drengene også med. Klædt i mørke kapper.
Det har jeg ikke set før. Men det er da også trist, hvis det kun er pigerne i en klasse, der er med.

Brugerne af biblioteket opfordres til at pynte det store juletræ ved at skrive ønsker på de kræmmerhuse, der er lagt frem.

'At komme til Justin Bieber koncert og få en ipad'.

'At alle i verden for kærlighed og omsorg'

........så forskellige ønsker - og alle mulige andre midt imellem.

Den lytter jeg til....

2011-12-11T07:08:00.001+01:00

Åh, som det da er hyggeligt at høre Elvis synge julesange og salmer.

Hej fætter

2011-12-10T19:18:00.001+01:00

De to fætre mødtes for første gang i dag.
Jeg tror, de var ret ligeglade.
Men jeg synes, det var fantastisk.

Hvorfor mon vi lige kom til at tænke på 'Gullivers rejse til Liliput'
Historien om kaptajn Gulliver, der efter et skibsforlis skyller i land i Lilliput, hvor der bor bittesmå mennesker på 6 cm?
Her i vores lille verden er der 8 mdr. til forskel.
Det er utroligt så meget, der sker på 8 mdr. Og hvor er det dejligt at følge med i.
Man kan rejse sig op nu.....

Se den film........

2011-12-08T20:31:00.000+01:00

Jeg så en vidunderlig film i går.
Niceville.
For en gangs skyld havde jeg ikke læst anmeldelser, så jeg vidste ikke, hvad den handlede om.
Kun at flere havde sagt, at den var lige noget for mig.
Og det var den!

Vi er i Mississippi i 60erne.
Den nye racelov er netop blevet indført, og det er forbudt at adskille hvide og sorte.
Men at indføre en lov betyder ikke, at mennesker ændrer holdning.
Ku Klux Klan hærger, og de sorte tjenestepiger bliver stadig ydmyget i de hvide familier.
Miss Skeeter, en ung hvid kvinde kan ikke få at vide, hvorfor hendes 'mammy' forsvandt, mens hun selv var væk på college.
Hun sætter sig for at fortælle de sorte tjenestepigers historie. Men de ved godt, det er meget farligt.
Så meget desto mere modigt er det, da den første vover sig frem og inspirerer andre til at følge efter.
Det er en rørende film. En grusom historie. Og fuld af humor.
Man græder og man griner.
Jeg vil kalde den årets bedste film.

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at åbne mine billeder fra Kairo i 2006 og Cape Town i 2007.
Der er masser af billeder.
Spændende oplevelser. Fantastiske naturscenerier. Dejlige, gæstfrie, hyggelige mennesker, som var yngstes svigerfamilie dengang.
Jeg kiggede efter billeder af deres maid - tjenestepigen.
Det var meget mærkeligt for mig at opleve, at tjenestepigen havde så lav status. Det ville være helt utænkeligt, at hun satte sig og drak en kop kaffe eller spiste frokost sammen med os.
Niceville mindede mig så meget om den ferie i en familie, hvor der kom en maid hver morgen.
Det er heller ikke fair af mig at sammenligne. De talte pænt til hende og var venlige.
Men der var pinagtig stor forskel på folk.

Billede med blødt fokus.
Maid i baggrunden i køkkenet.
I forgrunden planlægges nytårsaften på en eksklusiv restaurant.
Sådan en aften koster det samme som en maids månedsløn.
Det er svært at forstå.
Selvfølgelig må man leve, som man gør i det land, man er udstationeret i.
Skik følge eller land fly. Andre har skabt traditioner, der må følges.
Jeg tror bare, det ville være svært for mig.
Eller også er man nødt til at vænne sig til det.
Nå, jeg kommer jo ikke i den situation.
Men alt det blev jeg mindet om, da jeg så filmen.

Hvis man så bare kunne sige "Ja, sådan var det i Amerika engang. Det var dengang, sådan er det ikke mere".
Men vi hører jævnligt beretninger om, hvordan filippinske au pair piger bliver holdt under slavelignende forhold rundt om i verden.
Der er mange og lange forklaringer.........

Den forkælede.....

2011-12-07T23:06:00.001+01:00

Forleden dag, da Henrik kom hjem og stod udenfor sin hoveddør, troede han, der havde været indbrud.
Der var lys indenfor, og han slukker altid, når han går.

Det viste sig, at nissen havde været på besøg og efterladt en pakkekalender.
Den samme nisse som for 3 år siden.

Årh, han er heldig........
Jeg har aldrig fået nogen. Jeg er vist ikke gammel nok..........

Med min interesse for kirkehistorie har jeg gennem årene spurgt ind til trætavlen
med teksten fra Mat. 16.19.
Udover at hænge i gangen og være baggrund for pakkerne, hvor kommer den så fra og hvorfor?
Henrik har den fra sin far, som en dag var med sin bror, præsten, oppe på loftet i den lille kirke i et lille sogn, som vist nok var på Sjælland, og hvor præsten regerede. Der lå så meget, der skulle væk fra loftet, så tavlen kunne ligeså godt komme med til Aarhus.
Sådan var det for 100 år siden - omtrent.

Jeg er mere nysgerrig og tænker på, hvor gammel den er? Hvor har den haft sin plads inden den kom op på loftet?
Hvem har mon malet motivet af Jesus, der overrækker Peter himmerigets nøgle?
Og sådan kan jeg blive ved med at undre mig

Aftenbillede.

2011-12-07T13:23:00.000+01:00

Sådan så der ud nede ved Havnen, da jeg gik hjem i går aftes.
Trekanten til venstre i billedet er en af Hjejlebådene.
Det ser lidt spøjst ud.

Brobyggerne

2011-12-06T09:58:00.001+01:00

Her til morgen ligger sneen som et fint, hvidt lag.
Nok kun for en kort tid. Termometret er lige oppe omkring 1 varmegrad.

Lige for tiden er jeg ved at læse Jan Guillous nye roman 'Brobyggerne'.
Den er første bind i en serie om 1900-tallet. Meget velskrevet og spændende.
Vi følger tre brødre fra Bergen, der bliver uddannet ingeniører i Dresden i 1901.
Den teknologiske udvikling er lige begyndt, og meningen er, at de tre skal vende hjem til Norge for at bidrage til landets mest spektakulære ingeniørprojekt, nemlig jernbanen mellem Oslo og Bergen.
Men mødet med kærligheden vælter alle planer for brødrene.
Kun den ene rejser hjem til Norge og arbejder på Bergensbanen, mens han længes efter kæresten i Tyskland.
På Hardangervidda var der virkelig vinter dengang i 1901, 02 og 03
Der var vild og voldsom sne og frost.
Livet har været ufatteligt hårdt for ingeniørerne og banebisserne.
Jeg har for mange år siden rejst med tog fra Oslo til Bergen. Nu får jeg lyst til at rejse den strækning igen.

En anden bror bygger jernbaner i de tyske kolonier i Afrika.
Det er også en meget spændende vinkel at få på udviklingen. Det første bind slutter i 1919.
Den første verdenskrig er afsluttet og har sat et rystende præg på vores hovedpersoner, der har oplevet grusomme ting.

Jeg håber, Jan Guillou snart er færdig med bind 2.
Men jeg kan godt huske, hvordan det var med de fire bøger om Tempelridderne og Arn.
Da udkom der en bog om året fra 1998 til 2001.
Sådan bliver det nok også med denne her serie.
Man må være tålmodig.

Jul på Badet.

2011-12-05T18:11:00.000+01:00

Jeg blev noget overrasket over det store opbud af hjemmeværnspoliti ved Silkeborg Bad, da jeg ankom i går.
Men i betragtning af, hvor mange mennesker, der besøgte Badet, så var det nok det, der skulle til.
714 børn og voksne blev det til i løbet af de 4 timer.
Det var dejligt at se så mange, der trodsede det regnfulde vejr.

I parken var der mulighed for at købe ting og sager fra de mange boder.
Der var blæsere, der spillede julemelodier, og der var ponyer at ride på.

Der var fri adgang til udstillingerne, og rigtig mange benyttede sig af det.
Jeg tror dog, det der trak mest, var muligheden for at bage sine egne kager.

Der blev rullet dej og stukket figurer ud.
Der blev skrevet navne på bagepapir, og efter en tid kunne man hente sine varme, nybagte kager.

Og den blå mand må henslæbe vinteren indendørs.

Mens han drømmer om sommerens brusebad

En lille ny.

2011-12-04T09:46:00.002+01:00

I går kom han til verden.
Den lille dreng, vi har ventet på og glædet os til at møde.
Han er en vidunderlig lille menneske-spire. Og forældrene har det godt.
De bor heldigvis tæt på mig, så der er mulighed for at følge med i den udvikling, som er så naturlig og almindelig, men alligevel så mirakuløs.
Der er meget at glæde sig over og være taknemmelig for i min lille verden.

I dag er der julemarked på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Forhåbentlig bliver det tørvejr.
Jeg skal 'på arbejde' fra 12-16.

Mest smil og lidt tårer.....

2011-12-02T21:30:00.000+01:00

Den er ellers en herlig ting, sådan en gynge.
Men når tæerne sætter sig fast i nettet, så er det ikke sjovt.

Det er vidst også forbudt at lade høns gå på trådnet.
Og så udsætter den onde mormor én for sådan en oplevelse.

Så er det godt, moderen kommer hjem og tager én i bad.

Dagen er gået med en yndet beskæftigelse: babysitting.
Man er på!
Men det er mega-hyggeligt.

Nedtælling.......

2011-11-29T22:18:00.000+01:00

Der ventes og tælles ned.
Helst skal dog en voldsom forkølelse og hoste overstås.
En ve og et hosteanfald er ikke nogen god kombination.

Men ellers går det godt.
Der bages og laves konfekt.
Hun kan bedst lide at opholde sig i køkkenet. Den vordende mor - og min ældste.

Stilhed efter stormen....

2011-11-28T19:41:00.000+01:00

Der er et udtryk, der hedder 'stilhed før stormen': at der er meget stille kort før en stor begivenhed..
Jeg ved ikke, om der var en særlig stilhed i går, før stormen brød ud.
Der var i hvert fald en meget aggressiv storm og heftige regnbyger, da jeg kørte hjem fra Aarhus mellem kl. 17 og 18 i går.
I dag er det lige modsat.
Vandet i Remstrup å ligger blankt som et spejl

Der er helt øde i Indelukket, som er hjemsted for sejlerfolket

Bådene er trukket på land og har fået vintertøjet på.

Vores kor havde julekoncert på plejecentret Remstruplund, og det var oplagt at gå en tur i Indelukket, som ligger lige ved siden af.
Vi havde en rigtig hyggelig stund med en masse julestemning.
Mange af tilhørerne kunne de gamle julesalmer udenad og sang godt med.

Mellem Remstruplund og Indelukket ligger Museum Jorn.
Der var mandagslukket.
På det store banner kunne jeg se, at Per Kirkeby har kopieret Asger Jorn og malet på gamle billeder.

Det er for uklart.
Men der står: Jorns modifikationer & Kirkebys overmaling.

Det gælder om at finde læ.....

2011-11-27T22:12:00.000+01:00

I Ridehuset i Århus er der julemarked for tiden.
Det blæsende, regnfulde vejr fik mig til at trække indenfor, og der var et imponerende udbud af mange menneskers kreative udfoldelser.
Ridehuset er et stort rum og ikke specielt charmerende. Men der var tørvejr.
Og fine ting (som jeg ikke fik fotograferet)
Jeg ved ikke, hvorfor billederen er af ting, jeg ikke ønsker mig?

Men sådan et par små, søde filtede sko kan hovedrolleindehaveren vist snart bruge.

Han skulle jo nødig se dem, så de er lidt kamuflerede. ;-)

Bolchestribede rødbeder.

2011-11-25T17:52:00.000+01:00

De bolchestribede rødbeder pynter i fadet med rodfrugter.
Efter en tur i ovnen blev de desværre lidt blege.
Men smagen fejlede ikke noget.

Efter en formiddag med styrtende regn, kom solen frem i eftermiddags og termometret viste 10 graders varme.
Det fik mig til at kigge på mine billeder fra 27. nov. sidste år.
Da var situationen en helt anden.

Det er spændende, om vi får vinter i år?
For min skyld må den godt blive meget kort.

Mad Men 4

2011-11-23T15:57:00.001+01:00

Det værste ved Mad Men 4 er, at der ikke er en 5'er at gå i gang med.
Jeg har lige læst i et interview med seriens skaber Matthew Weiner, at der kommer en sæson 5-6- og 7.
Den vil fortsætte fra 60erne og op til 2011, hvor Don Draper vil være 84 år.
Men først i marts 2012 vil der være amerikansk premiere på sæson 5, og hvor lang tid går der så, inden den udkommer på dvd?
Suk......
Men så snart den frigives, får jeg den her fra Mooviezoo .
Lynhurtig levering og ingen told eller moms, da Mooviezoo er her i DK.
For en hardcore internet-shopper betyder det nok ingenting, hvor firmaet ligger. Men jeg synes, det er rart at være fri for at tænke evt. told og moms ind i ens indkøb.

Indtil 5eren kommer, kan jeg jo spekulere over, hvorfor Betty Draper er så kold og hård (mon hun bliver ved med det?) Hendes nye ægteskab går iøvrigt ikke så godt.
Mon Don gifter sig med den kvinde, han overraskende (og i min optik, skuffende) friede til? Jeg troede, han var blevet klogere......
Mon han får gjort op med hemmeligheden om sin identitet? Og dermed får bugt med sin eksistentielle angst?
På reklamebureauet sker der mange ting arbejdsmæssigt - tobaksfirmaet forlader dem - anti-rygekampagne er på vej. Sjovt, for der bliver virkelig røget igennem på det kontor.
Nej, det er for omfattende at referere......

Vores bibliotek arrangerer foredrag om mangt og meget.
I marts 2012 er der et foredrag, der hedder "Mad Men som trendsætter - cocktails, sex og selviscenesættelse"
Filmanmelder og forfatter Iben Albinus Sabro giver et bud på, hvad det er, der har gjort 'Mad Men' så populær.
Don Drapers yndlingscocktail (whisky old fashioned) vil blive serveret.
Og jeg vil være på pletten!

Mad Men vises iøvrigt på TV3Puls, som ikke hører med i mit tv-udbud.
Jeg har set et afsnit hos Henrik, og jeg forstår godt, hvorfor tv-serien, som er i gang med sæson 2, ikke har så mange seere.
Der er utallige afbrydelser med reklamer, og det er virkelig irriterende.
Så hellere købe hos Mooviezoo, som også har bøger, musik og spil og andet.

I lørdags......

2011-11-22T22:17:00.002+01:00

Vi havde besøg af Frans Rasmussen her i byen i lørdags.
Ham fra tv med udsendelser som 'Stemmer fra Vollsmose' og 'Stemmer fra opgangen'
Og den seneste, som jeg ikke har set, 'Maestro,' om at dirigere.

Det var dagen for den årligt tilbagevendende begivenhed 'Silkeborg synger i kor'

Dagen forløber på den måde, at de forskellige kor og forhåbentlig mange ikke-korsangere hver for sig øver et tilsendt repertoire.
Efter et par timer mødes alle i Musikhuset, hvor der synges sammen og det hele pudses af - i år med Frans Rasmussen.
Workshoppen slutter med en lille koncert eller åben prøve kl. 17.30.
Jeg var til møde i Børns Voksenvenner og var ikke med til arrangementet, men har været det de to foregående år.
Jeg nåede dog koncerten, og hvor der plejer at være en lille flok familie/venner som publikum, så var salen næsten fuld i år.
Frans Rasmussen præsenterede resultatet af dagens øvelse på en dejlig uhøjtidelig måde.
Vi skulle ikke forvente at høre noget færdigt.
På et tidspunkt, da det 200 mand/kvinde store kor havde sunget et nummer, afbrød han og sagde, at det var ikke godt nok.
Om igen. 'Kunne I ikke høre, det lød meget bedre?' spurgte han publikum.
Det kunne vi.
I det hele taget blev publikum inddraget en del med at synge kanon.
Det var rigtig godt. Jeg håber, jeg kan være med næste år.
For som Frans sagde 'alle kan synge i kor. Hvis man ikke synger så godt eller så kraftigt, skal man bare stå ved siden af én, der kan'.
Han er 67 og har afsluttet sin karriere. Nu vil han kun beskæftige sig med det som bringer glæde.
Og det har han travlt med. Både på TV og i workshops rundt om i landet.

Frans Rasmussen i gang med at inddrage publikum.
Det kan stærkt anbefales at deltage, hvor han er med.

Tanker på en legeplads

2011-11-21T22:00:00.001+01:00

Jeg var babysitter et par timer i dag, og ting der findes i gulvhøjde er meget interessante for et par små fingre.
Legetøjet bliver overset, når sådan en radio og cd-afspiller kan nås.

Vi gik tur hen til skolens legeplads.
Han elsker at sidde i barnevognen og holde øje med, hvad der sker.
De store drenge på 6-7 år, og yngre, løb hujende rundt, og det er rigtig spændende at se på.

En dreng i grønne bukser råbte til mig, mens han pegede på sin kammerat ved siden af:
'Ham i det blå, han er Teletubby og jeg er An..... Brei...... massemorder' (ham den uhyrlige nordmand, hvis navn jeg ikke vil nævne)
Jeg blev noget forbløffet over spændvidden i deres rollemodeller eller fantasi-leg.
Lige fra de mindste børns teletubbies til den mand, der står bag de mest brutale mord, der er sket i Norge.

Jeg synes, det er synd, at så små drenge kender til den forfærdelige begivenhed.
Men de løb hujende videre, mens den ene pegede truende med en kæp og råbte igen og igen: 'jeg er An.....Bre..... massemorder'.

Jeg blev lidt forstemt og tænkte, at det er godt, min hovedrolleindehaver er så lille.
Men lige pludselig, så er han stor og løber rundt i skolegården.

Det er noget af en kunst at skærme børn mod det onde og samtidig gøre dem egnede til at leve i vores verden.

julepynt.

2011-11-20T12:11:00.000+01:00

For et par dage siden var jeg på planteskolen for at finde et lille grantræ til terrassen.
Ved indgangen stod denne her fætter.
Nærmest i naturlig størrelse.

For fem tusinde kroner kan man få den med hjem.
Jeg nøjes med træet.
Nu vil jeg gå i kælderen og finde lysguirlanden fra sidste år.

Findes der mon en undskyldning, der dur?

2011-11-19T08:34:00.001+01:00

Vi ved allesammen, at kl. 11 er til venstre for kl. 12, når vi ser på en urskive.
Og kl. 13 er til højre.
Jeg stillede P-skiven omhyggeligt, inden jeg gik ind i Kvickly.
Alligevel sad der en hilsen i forruden, da jeg kom ud.

Det er ikke så tit, jeg bruger P-skiven. De fleste steder skal man betale for at parkere.
Det må være min undskyldning: at jeg bruger den så sjældent.
For jeg ved det godt.
Urskiven er spejlvendt.
Så da jeg drejede pilen til venstre til kvarter i elleve, (som var det tidspunkt, jeg var der) så stillede jeg den faktisk til kvarter i et.
Og lige præcis i går var der en parkeringsvagt på arbejde.
Øv, øv og atter øv.
Men jeg tror ikke, den kan bortforklares?
Til gengæld tror jeg heller ikke, jeg gør den fejl igen lige med det samme.
Så ka' jeg lære det!

Hvad er der i vejen med 'suppe'?

2011-11-17T16:40:00.000+01:00

På lørdag er vi vært for efterårets erfa-møde.
Et møde, hvor de omkringliggende lokalafdelinger af Børns Voksenvenner kommer hertil, og hvor tiden vil gå med at dele erfaringer og blive opdateret på loven om personfølsomme data.
Jeg er den praktiske gris, der sørger for noget spiseligt, og i den anledning var jeg nede i Den Gyldne Ovn for at bestille deres lækre sandwich til frokost.
Jeg kunne ikke lade være med at more mig over deres vindues annonce....
Hvad er der i vejen med det gode danske ord suppe??

Ulla Terkelsen.

2011-11-16T17:49:00.000+01:00

Når jeg ser nyheder på TV, går jeg tit til og fra, eller læser lidt avis eller har computeren foran mig.
Men hvis Ulla Terkelsen rapporterer fra et af verdens brændpunkter, så bliver alt andet lagt til side.
Hun er min favorit, når det handler om journalistik.
Nu er der udkommet en bog, hvor hun i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen fortæller om sit liv, sine oplevelser, og hvad hun tænker om det hele.
Jeg er ikke færdig med den og kan næsten ikke lægge den fra mig.
Den er spændende, og der er gods i den.

Heart - kunst i Herning.

2011-11-14T09:28:00.000+01:00

Blandt flere dejlige oplevelser i weekenden, i hyggeligt selskab, var et besøg på HEART Herning Kunstmuseum.
Museet er fra 2009, og navnet er dannet af de to første bogstaver i Herning og det engelske ord 'art', der betyder kunst.
For tiden vises Aage Damgaards samling.
Skjortefabrikanten, der interesserede sig for kunst og som købte værker for en slik af, dengang i 50-60erne, ukendte kunstnere som f. eks. Asger Jorn.

For at få adgang til udstillingen skal billetten køres gennem en skanner, hvorefter den store dør åbnes.

Svend Wiig Hansens 'Moder Jord' var for hård kost for syerskerne på fabrikken i Herning.
De trak gardinerne for, så de slap for at se på figuren, da den blev stillet op i gården udenfor deres vinduer.
I dag er den vurderet til 3 mill. (hvis jeg husker ret)

Stadig Svens Wiig Hansen: Vandring uden mål.

Herning Kunstmuseum er et besøg værd.
Området i Birk hvor museet ligger rummer flere spændende bygninger og kunstværker.

Kæk morgenfrue.

2011-11-13T10:38:00.000+01:00

Der er kun en enkelt morgenfrue tilbage ude i haven.
Kæk og sejlivet står den og lyser op, selvom den har fået et svirp af frost i nat.

Dukketeater.

2011-11-10T23:35:00.000+01:00

Dukketeaterfestivalen har 25 års jubilæum her i byen i år.
I aften var der åbningsforestilling med taler og musikalske indslag før Teatr Groteska fra Krakow opførte deres hyldest til maleren Chagall: Homage a Chagall.
Det er en forestilling uden ord, men med mange effekter. Musik, lys, farver og bevægelse.
Store marionetdukker medvirker, mennesker og groteske masker danser yndefuldt rundt.
Det var meget spændende at overvære, men jeg skulle nok have læst noget om Chagalls liv først for at forstå det hele.
Den polske ambassadør holdt åbningstalen.

De næste tre dage bliver der afviklet 113 arrangementer, heraf 18 forestillinger for voksne.
For mit vedkommende bliver det nok kun til den ene forestilling i år.
Men det bliver da sjovt at få hovedrolleindehaveren med (som tilskuer ;-)) engang. Jeg elsker børneforestillinger.

Julesalmer.

2011-11-09T23:38:00.001+01:00

Vi er begyndt på julerepertoiret i koret.
I år har vi to af de meget gamle julesalmer med, som jeg elsker og forbinder med jul.
'Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå'
Og 'Et barn er født i Betlehem'.

I det store Magasin-lignende El Corte Inglés bliver man mødt med et meget stort udvalg af 'Josef og Maria med barnet' i alle størrelser.
Ikke lige den slags julepynt, vi ser herhjemme.
Men der var også nisser og alle slags pynteting, som vi har.

Motivet igen - La Sagrada Familia - på kirkens facade.

Cementiri de Poblenou

2011-11-08T11:43:00.001+01:00

På hotellet lå den nye udgave af Rick Steves' Spain.
Rick Steves er en amerikansk rejsearrangør, journalist og forfatter, og vores hotel er omtalt i hans bog.
I bogen fortæller han om Barcelonas ældste kirkegård, og jeg fik vældig lyst til at se den.
Det var også en mulighed til at udfordre min lille skræk for at begive mig ud i ukendt terræn alene.
Med et kort over byen og metroen, lykkedes det mig at finde derud. Og jeg var meget høj i hatten, da jeg kom tilbage og kunne berette om min udflugt.

Den gamle kirkegård, der blev indviet i 1818 er en storslået fremvisning af de dygtigste, spanske arkitekter og billedhuggeres arbejder igennem næsten 100 år.
Det var biskop José Climent, der tog initiativ til kirkegården i 1773. Han ønskede at ændre den begravelsespraksis, der var, med at blive begravet inde i en kirke eller et kloster. Der var ikke plads.

Inden man kommer til den gamle del af kirkegården, skal man igennem flere lange rækker af 'etagebyggeri', som er almindeligt på katolske, sydeuropæiske kirkegårde.

Ved indgangen findes en lille publikation med en oversigt samt billeder af de mest tidstypiske monumenter og skulpturer. Der angives, at det vil tage halvanden time at gå igennem.

Det må have været meget rige mennesker, der kunne ære deres afdøde, eller forsøge at udødeliggøre sig selv med så monumentale kunstværker.
Det er iøvrigt ikke de afdøde, der er fokus på. Jo, på mange står et familienavn. Men i pjecen er det navne og årstal på arkitekter og skulptører.

Der var også skulpturer af nyere dato.
De mandshøje figurer, der forestiller dødens engel, der blidt kysser en mand, er fra 1930.

Der var kun ganske få mennesker på den vældige kirkegård, og selv om det var smukt og spændende, så var det næsten for overvældende.
Pompøst og magtfuldt. Men også sine steder i forfald.

Jeg var glad for den lille kat.

Jeg oplevede iøvrigt fire gange i løbet af de få dage, vi var i Barcelona, at blive spurgt om vej. Tre gange af spansktalende kvinder og en enkelt mand, som dog talte engelsk.
De to var på kirkegården.
Ikke lommetyve som vil aflede én.
Almindelige mennesker.
Jeg ligner nok en spansk bedstemor.......

En tidlig morgen i Barcelona.....

2011-11-07T10:06:00.004+01:00

De vågner tidligt, små babyer. Også hovedrolleindehaveren.
Når han har fået sin grød og gavmildt delt ud af smil og godt humør, så bliver han træt og skal have en lille lur. Og den kan godt snuppes i klapvognen.
Men det er stadig tidligt.
Hvor skal vi gå hen og finde en kop rigtig god kaffe? Når det ikke skal være Starbucks?

Men tilsyneladende står ingen tidligt op i Barcelona?
Ingen åbne skodder i de små stræder.
Jo, et par stykker....

Lidt betuttet er man i de fremmede omgivelser.
'Hvad er det, de siger', de smilende mænd, der sidder og drikker kaffe?
Her er vi vant til, at kvinder smiler til babyer. I Barcelona var det i høj grad også mændende, der smilede og dikke'dikkede.

Vi fik en espresso og en bocadillo.

Ikke lige den morgenmad, vi får hjemme.
Men det er sjovt at prøve noget nyt.

Efter lidt mere vandren rundt i de snævre labyrint-agtige gyder, der har ligget her i flere hundrede år, var det tid til bleskift og sutteflaske.
Vi fandt et nyt sted med kaffe og stor hjælpsomhed.

Jeg blev som forventet ikke overanstrengt med 'nanny-pligter'.
Kun to aftner og en eftermiddag, da forældrene var ude at shoppe og spise, sad jeg hos en sovende hovedrolleindehaver på værelset.
Min svigersøn foreslog, at min datter og jeg skulle gå ud og spise to aftner, mens han babysittede. Det gjorde vi med stor fornøjelse.
Og ellers tullede vi lidt rundt sammen og hver for sig.
Ingen stress eller præstationsrace for at se så meget som muligt.
Det var sådan en dejlig tur.

Sådan kan man også rejse.......

2011-11-06T11:46:00.000+01:00

Man kan godt ligge på maven tværs over flysæder og forældre-knæ, mens man undersøger sikkerhedsselens lås.
At flytte fra favn til favn er også en god afveksling.
Min lille hovedrolleindehaver klarede det rigtig fint at være på en to-en-halv-times flyvetur.
Det hænger selvfølgelig også sammen med, at forældrene er så gode til at se hans behov og opfylde dem.

Kun da han skulle spændes fast under landing, blev han meget ked af det.
Så kan sådan en indflyvning godt føles lang.

Det blev til nogle skønne dage i Barcelona.
Vejret var varmt de første dage i november. Omkring 20 grader.
Den sidste dag regnede det rigtig meget om formiddagen og om aftenen. Et par korte gummistøvler ville have gjort godt.
På Rambla'en var der stadig mange mennesker, og det var lunt nok til at sidde på bænkene, som vi havde udsigt til fra hotellet.
Træerne havde tabt de fleste blade. Til gengæld var der hængt lys-guirlander op i lange kæder og buer.
Desværre var de ikke tændt endnu. Det bliver uden tvivl et flot syn.

'Barcelona-nanny'.

2011-10-31T20:55:00.002+01:00

Jeg skal til Barcelona igen.
Denne her gang sammen med hovedrolleindehaveren og hans forældre.
Min nabo er begyndt at kalde mig 'Barcelona-nanny', og jeg skal nok være lidt 'nanny', hvis forældrene skal ud at spise en aften.
Men jeg ved fra konferencen for et par uger siden, at min datter ikke kan undvære sin baby ret mange timer,
så jeg bliver ikke overanstrengt.
Vi skal bo på samme hotel, som jeg boede på i september.
Jeg glæder mig meget. Det bliver spændende med en rejsekammerat på 7 måneder.
I morgen tidlig skal vi afsted fra Billund.

Det bliver spændende at se, om udsigten er den samme?
Om der stadig læses avis på Rambla'en om morgenen?
Eller om stolene er tomme og våde af regn?
Vi har regnslag med, så det skal nok gå.

Her bliver nok en lille pause resten af ugen.

En indholdsrig weekend.

2011-10-30T22:04:00.001+01:00

Middagen på Stigs Restaurant var en oplevelse på flere planer.

Maden var meget, meget lækker.
Vi blev modtaget i den lille entre af Stig, som bød velkommen og hængte vores frakker op i garderoben.
Døren stod åben til det meget lille køkken, hvor Rose var i gang med forberedelser.

I den lille stue med den kitsch'ede indretning og møblering var der allerede godt fyldt op.

Vi sad i de blomstrede møbler og nød drinks og cocktails,

mens vi kiggede på borddækningen i den lille tilstødende stue.

Der er plads til 16 gæster.

Vores bord til 8 er til venstre i stuen, og det så overfyldt ud med så stort et bord i den lille stue.

Ved bordet i baggrunden sad der 3 par, og ved det lille bord sad en mand og en kvinde.

Vi fik en menu med 4 retter og vine der var tilpasset maden.

Stig kom ind og introducerede retterne efterhånden.

Rose serverede på en meget stille, alvorlig måde.

Maden var delikat og velsmagende.

Vi fik to forretter med fisk, som jeg ikke har billeder af.
Vi hyggede os meget, og uden vi havde opdaget det, var stemningen og lydniveauet steget til store højder.
Jeg sad med ryggen til de to øvrige borde, og opdagede først, at manden ved to-mands bordet stod op, da han slog på glasset.
Jeg troede, vi skulle overvære et frieri.
Men det var noget andet, han havde på hjerte. Han havde glædet sig til en aften med Babettes Gæstebuds-mad, men han havde tinnitus, og det generede ham meget, at vi snakkede så højt, så han ville bede os om at dæmpe os.
Vi blev helt stille. Det samme gjorde 6-mands-bordet.
Vi blev nok også lidt flove.
Men vi lovede at være stille.
Det glemte vi helt ubevidst ret hurtigt. Vi havde glædet os til at være sammen og nyde maden, og havde ikke set hinanden længe, så der var meget at snakke om. Vi var også noget ærgerlige over, at være skyld i, at en mand havde en dårlig oplevelse.

Smør som en rose. Det er nok efter jamaicansk tradition

Som sagt var maden meget lækker. Og den var smukt og dekorativt anrettet.

Desværre tog episoden med tinnitus-manden noget af fornøjelsen fra os.
Jeg synes, lokaliteterne er for små til grupper på 6-8 mennesker. Den anden gruppe, som var familie og- vennepar, havde som fast tradition at spise en gang om året på Stigs Restaurant. De havde også meget at snakke om og grine over
Jeg har prøvet engang, sammen med pigerne at aflyse vores bordreservation, fordi der sad en stor mandegruppe, der var godt i gang lige ved siden af vores lille tre-mands-bord. Så jeg kan godt forstå den uheldige mand.

Lørdagens fødselar bor i et lille landsogn nord for Ribe, og han er gift med en præst.
Vi var inviteret til at komme i kirken lørdag kl. 11, hvor der var arrangeret en dejlig koncert med orgelmusik og solosang.
Efterfølgende gik vi over i forsamlingshuset lige overfor kirken. Her var vi en flok på ca. 100 mennesker, som blev beværtet med en dejlig 3 retters middag - vi var jo lidt i træning. Der var mange festlige indslag med taler og sange, der var kaffe, der var folkedans, og der var boller og pålæg. Og således bespist og underholdt trillede vi tilbage til Tønder ved 19.30 tiden.
Det er meget længe siden, jeg har været til sådan en stor komsammen, som jeg tror kun finder sted ude på landet.
Vi havde en meget langsom og lang formiddag i dag, inden vi rejste hver til sit med en ny aftale i kalenderen.
Det er dejligt at være hjemme igen.

Wir fahren nach Tønder.

2011-10-28T08:14:00.001+02:00

Veninden kommer fra Viborg, og vi kører til Tønder for at være sammen med gode venner.
For længe siden er der reserveret bord på Stigs Restaurant, hvor vi skal spise i aften.
Er der mon nogen, der husker Stig og hans jamaicanske kone Rose?
For mange år siden, måske i 80erne havde de i en periode en række tv-køkken-programmer.
De havde - og har stadig en restaurant i en gammel murermestervilla, hvor gæsterne sidder i stuen og føler sig som besøgende i et privat hjem.
Udover den oplevelse, så skal maden også være usædvanlig lækker.
Der er ingen hjemmeside at linke til.

Lørdag skal vi til 60 års fødselsdag hos et dejligt menneske.

Billedet er fra 31. oktober sidste år, men lige præcis sådan så der ud i går.
Turen til Tønder bliver ad motorvej, så der bliver ikke så idyllisk.
Vi kører kl. halv ti, så kan vi være i Tønder til frokost.
God weekend i blog-land.

Fut-li-hut........

2011-10-27T22:42:00.000+02:00

'Det er aldrig for sent at løbe en maraton'
Den overskrift, synes jeg, er temmelig provokerende. Den er udtalt af en 68 årig mand.
Nede i artiklen fremgår det dog, at det ikke er alle, der kan løbe en maraton.

Jeg har aldrig haft ambitioner om at løbe en maraton.
Men jeg har trænet en del.
På et tidspunkt begyndte jeg at supplere min konditionstræning (gang på løbebånd) med at løbe en lillebitte smule.
For at spare tid.
1 minuts løb, 5 minutters gang osv.
Mere langsomt kan man ikke begynde.
Men det resulterede i, at jeg fik så ondt i lyske og lår, at jeg næsten ikke kunne gå.
Så siden slutningen af marts har jeg ikke trænet i Sportscentret.
I dag begyndte jeg igen. På halv kraft. Og en del snak med de udholdende mennesker, som altid regelmæssigt træner. Det var da lidt hyggeligt at komme tilbage.

I Sportscentret har de et apparat, som angiveligt kan fortælle en hel masse om ens fysiske tilstand.

I januar, da jeg var i god træning blev min bodyage målt til 51.

Jeg tror, det er sådan noget hut-li-fut.
Lidt som at læse horoskoper i et ugeblad.
Utroværdigt.

Men jeg var alligevel nysgerrig efter at se, hvor gammel jeg var blevet i løbet af det halve år uden træning?
Det måtte da have lagt en hel del år til, tænkte jeg.
Men nej. Jeg var kun blevet 52......
Hut-li-fut.

Eftermiddagen har budt på en hyggelig og dejlig frokost hos min bror og svigerinde.
Og de sløve knive jeg medbragte, var alt andet end sløve, da jeg kørte hjem igen.
Så skarpe var de, at jeg håbede, politiet ikke var ude for at kigge.
Mon ikke den knivlov bliver ophævet? Det vil i hvert fald ikke koste noget.

Har jeg ondt i mine lår i aften?
Ja. Træls.

Haven nu.

2011-10-25T12:03:00.000+02:00

Der er stadig spændstighed i den hosta, der står i beddet.
De to, der står i potter, er forlængst faldet sammen.

Overdragelse......

2011-10-24T21:58:00.001+02:00

I dag var der overdragelse af babytøj fra den ene søster til den anden.
Det er da utroligt, så meget tøj en baby kan nå at bruge - og vokse fra i løbet af 6 mdr.

Der er vidst en plukve at spore?

Mit bidrag var en gang grønkålssuppe.
Dejligt på en kold dag.

Hjemme igen.

2011-10-23T20:00:00.000+02:00

Man kan da sagtens charmere en amerikansk konferencedeltager, der er ved at fortælle om sit barnebarn hjemme i Staterne. Især når man sidder på sin fars arm.

Jeg er hjemme igen efter babysitting-dage.
Jeg havde vidst glemt, hvor meget man er på, når man er sammen med et lille barn.
Men selvom jeg blev træt, så var det rigtig, rigtig hyggeligt.
Og nu får jeg da nok et par dage med abstinenser........

Imellem sol og byger.

2011-10-20T20:55:00.000+02:00

Det går fint med at babysitte.
Alligevel er det sandt, som der siges, at det er godt, man får sine børn, mens man er ung.
Han er lidt snottet, den lille hovedperson, men han slapper godt af med en tur i barnevognen, og idag nåede vi tre ture.
Datteren er bekymret for, om det er for meget for mig, men hun har haft en lang frokostpause, som så betød pause for mig, og hun har selv puttet ham i aften.
Så jeg er klar igen i morgen.

Sidst på eftermiddagen blev vi overrasket af en kort, men intens haglbyge.
Og blæsten er kold.
Men lejlighedsvis opvarmet af solstrejf.
Ganske normalt efterårsvejr, tror jeg.
Jeg er dog ganske ligeglad med vejret. Uanset hvad og hvordan, så hygger jeg mig med de to.

Deres udsendte.

2011-10-18T23:00:00.002+02:00

De næste par dage "sender" jeg herfra
Hvis jeg får tid..........

Jeg skal sammen med hovedrolleindehaveren fordrive tiden med at vandre langs Øresund, mens hans mor er til konference.
Jeg satser på, at vejret tillader mig at gå lange ture med barnevognen, gerne ind til Helsingør by også. Han er blevet så stor, at det også er interessant for ham at sidde og kigge på omgivelserne.
Jeg håber, det vil gå godt, så min datter kan få det fulde udbytte af både den faglige og sociale del af konferencen.
Ellers kan hun altid tilkaldes med en sms, men det vil jeg helst ikke.

Jeg har ingen aftaler for mig selv eller forventninger om at "holde fri".
Men jeg hører til dem, der synes, det er spændende at bo på hotel. Og Hotel Marienlyst hører til i den lækre ende.
Så det.........

Julepynt anno 2011

2011-10-17T21:05:00.000+02:00

Det ser rigtig sødt ud.
Og farverigt.
Men det ligner ikke jul........
??

Groft og spinkelt.

2011-10-15T12:42:00.000+02:00

Jeg imponeres altid af spindelvæv.
At en lille edderkop kan lave sådan et fint mønster.

Efter frost.

2011-10-14T13:10:00.000+02:00

Min cykel har stået ude i skoven ved Silkeborg Bad i nogle dage.
Jeg fik en lift derud i morges, og det var en herlig oplevelse at cykle tilbage.

Det har været frostvejr i nat. Den blå mand på Badet er blevet "klædt af".
Snart bliver han flyttet til vinterresidensen indenfor.

Tågen lå stadig over Almind sø, der hvor solstrålerne endnu ikke var nået ind

I skoven vrimlede det med børn i alle aldre.
Nogle i løb, andre i gang med skattejagt, og andre igen slentrede roligt afsted.

Det er sidste dag før skolernes efterårsferie, og vejret er perfekt til den store motionsdag.

Drømme om forår.

2011-10-13T20:47:00.003+02:00

Det har været det mest vidunderlige havevejr i dag.
Jeg har puttet løg i jorden fra både den lyse og den mørke side af farveskalaen.
Og nu glæder jeg mig bare til dejligt duftende pinseliljer i maj.

Fotograf for 100 år siden.......og i dag.

2011-10-12T08:44:00.003+02:00

For 100 år siden var det at blive fotograferet en alvorlig sag.

I dag er det sjov og ballade.
Men også en lidt kunstnerisk og skulpturel sag.

Man kan nok læse en hel del kvindehistorie ind i de to fotografier.
Og hvad har de tilfælles, de to?
Min mormor på det øverste billede og min datter på det nederste?

Gener.
Navnet.
En masse viltre krøller.

Men meget forskellige livsomstændigheder.
Min mormor fik sit første barn da hun var 27, og da hun var 42 havde hun født 9.

Og jeg glæder mig til, at hovedrolleindehaveren til december får en fætter.
Jeg er sikker på, der sagtens kan være to på scenen.

Her kan man se mere.
Det må være svært at være professionel fotograf i dag, når Steen med en helt anden karriere kan lave så fine billeder ved siden af.

Inden frosten sætter ind.

2011-10-11T12:30:00.000+02:00

Mine overboer har kolonihave, og de har flere georginer end de kan plukke.
Det er heldigt for mig, for jeg må nemlig selv hente.

Mellem regnbygerne her i formiddags har der været en solskinsstund, og jeg har reddet mig en dejlig buket.

Kolonihaveområdet oser af hygge.
Lige nu er der lidt stille.
De fleste haver er gjort vinterklar.

Om lidt står den på kor , og senere på eftermiddagen handler det om babysvømning.

Kælder-skatte......

2011-10-10T22:40:00.002+02:00

Jeg har tilbragt et par timer i mit kælderrum i dag.
Vejret var til det. Regnfuldt og gråt.
I vores boligforening er det blevet besluttet, at os der bor nedenunder og har haver, skal have målere på vandhanen og betale for vores eget vandforbrug.
Indtil nu har vi delt vandudgifterne, så dem der bor ovenpå, og kun har altaner også har betalt til vores mere eller mindre store havevanding.
Diskussionen har stået på i 3-4 år.
Vi har vægret os, fordi det har kostet 50,000 kr at etablere målerne til 10 lejligheder.
For det beløb kunne der vandes i de små haver i 100 år.......nå, men så 50.
De 10 lejligheder ovenpå er så også med til at betale anlægsudgifterne.

Nå, men det betød så, at vvs-mandskabet skulle ind i vores kælderrum for at føre vandrør ud i haverne.
Jeg har boet her i 12 år, og mit rum var et pulterum.
Der var kasser, jeg ikke havde åbnet i alle de år.
Nu blev alle ting flyttet ud.
Efter vvs'eren, kom mureren og pudsede væggene, og jeg har malet.
Der er kigget i alle kasser, og en del er kasseret eller gået til genbrug.
Men andet er kommet tilbage, fordi det er hyggeligt, at det er der.

Det var sjovt at dykke ned i den blå kasse og se alle de kassettebånd, som mindede mig om det, pigerne lyttede til i 80erne. Dengang det var sejt at gå med walkman.

Der var også engang, jeg syede.
Bl.a. min ældste datters første gymnastikpose i børnehaveklassen.
Jeg brugte én af hendes tegninger, som blev til en slags patchwork.
Så jeg har bestemt, der skal være en lille museumsafdeling dernede i kælderrummet.
Der er også lidt legetøj, gamle billeder og sådan noget, som nok ikke skal bruges, men det hører li´som til i kælderen.
På hylderne kan der etableres vinkælder og plads til viktualier.
Som om jeg har en stor husholdning......
Men Ordnung muss sein!
Det er så rart, når der er overblik. ;-)

Og der er plads til mere!

Hurra for telefonen..

2011-10-09T21:57:00.000+02:00

Min telefon kan så mange ting.
Jeg har ikke fundet ud af halvdelen endnu.
Men jeg er rigtig glad for fotodelen. Ikke kun fordi jeg kan tage billeder.
Også fordi jeg kan undgå alle de lapper og stykker papir, jeg skrev på, når jeg hørte eller læste om en spændende bog.
Min svigersøn gjorde mig opmærksom på, at jeg bare kunne snuppe et billede med titel og forfatternavn.
Og vupti. Jeg går ikke rundt med en lille notesbog i min taske mere.

Nu har jeg lige reserveret 6 nye bøge på biblioteket. Spændende, hvor lang tid der går, før de bliver anskaffet.

Da jeg var barn, havde vi ikke telefon hjemme hos os. Det var usædvanligt i de små husmandsbrug at eje en telefon.
Når der en sjælden gang var brug for at telefonere, kunne min far eller mor gå hen til den nabo, der havde én og låne den.
Jeg kan stadig huske Vang 46, som var det første nummer mine forældre havde
Vi kunne ikke ringe direkte til den, vi ville snakke med, men skulle over centralen, hvor Klara sad og forbandt dem, der ringede sammen. Hun vidste også, når folk ikke var hjemme, og det var formålsløst at ringe.
Det var sidst i 50erne i Thy. Det har sikkert været langt mere avanceret andre steder i landet.

Nu ville det være utænkeligt ikke at eje en telefon.
Jeg ville virkelig nødig undvære min.

6 måneder.

2011-10-06T20:38:00.000+02:00

Når man er et halvt år, er det rigtig godt at give gummerne en gang gulerods massage.
Vi andre spejder ivrigt efter en lille tand.

Hvem har magten?

2011-10-05T20:19:00.074+02:00

På billedet her er det spejlet, der har magten.

Eller også er det den, der kigger ind i spejlet?
Men hvorfor ser kvinder oftest en tyk udgave af sig selv, mens mænd ser en Adonis?

Billedet er lånt herfra

Det første billede er fotograferet fra en overhead fra Emilie van Hauens foredrag for en uge siden.
Hun kom bl.a. ind på begrebet magt, og spurgte forsamlingen 'hvem af jer har magt?'
Kun to markerede.
Ordet magt har en negativ klang i vores danske bevidsthed.
Eller er det bare beskedenhed og jante?
Det engelske ord power giver os helt anderledes billeder, og hvem vil ikke gerne have power?
Meningen med spørgsmålet var , at vi skulle tænke os om og ikke være så bange for at vedkende os, at vi hver især har magt på forskellige områder.
Joeeee, jeg har også magt og bestemmer ting og sager.
Men i samspil med andre. Heldigvis.
Nu er der selvfølgelig stor forskel på at have forladt arbejdsmarkedet, som jeg har.
Og at være statsminister.
Det værste synes jeg, er når nogen manipulerer.
I familien, på arbejdspladsen, i samfundet.
Gad vide om det er rigtigt, at mænd og kvinder opfatter sig selv så forskelligt i spejlet?

I lokalavisen.

2011-10-05T19:50:00.000+02:00

I vores lokale avis var der i lørdags et interview med Elin og Rasmus, familieven og voksenven.

Vi er rigtig glade for, at de ville medvirke og på den måde sætte fokus på Børns Voksenvenner.

Babysvømning igen igen.......

2011-10-05T10:59:00.000+02:00

I går stod den på babysvømning igen.
Det er svært at være fotograf, når motivet hele tiden er i bevægelse.

Men det er et herligt syn med alle babyhovederne i det lille bassin.
Og hvor er babyer forskellige, tænker jeg.
Det er vi andre i forskellige aldre selvfølgelig også.

Manden med saven.

2011-10-03T21:29:00.000+02:00

Mit skønne blommetræ segnede under sin egen vægt, og én af de tykke stammer brækkede

engang i august.

Min nabo foreslog, at bruddet kunne sættes sammen og holdes på plads med en bandage.

Det plejede hendes bedstemor at gøre.

Men jeg tror, bruddet var for stort og for dybt.

Min dejlige bror kom i dag med saven.
Med kyndigt blik og blid hånd foretog han amputationen.
Der var adskillige mindre grene, der også skulle knibes af.

Vi havde også tid til at spise frokost og udrydde en smule af valnøddesnapsen, som er helt fra 2008.
Den skulle nødig blive for gammel.

Nu er er træet blevet lidt klein, men det trængte til en udtynding.
'Men der er jo ingen top', sagde en nabo.
Det er fordi, jeg har denne her forestilling, at det skal stå som en paraply, som jeg har set i Sverige.

Der blev også kantet græsplæne, og et par store stauder blev delt og flyttet.
Tusind tak, kære havenisse-bror.
Det har været en stor hjælp.

En morgenvandring og middelalderlige tegneserier.

2011-10-02T21:29:00.003+02:00

Eftersom Henrik er et B-menneske, der nyder sin formiddagssøvn, og jeg er skruet sådan sammen, at jeg gerne vil opleve noget fra morgenstunden, så er jeg tit ude på egen hånd i Aarhus en søndag morgen.
Således også i dag, da jeg begyndte med at drikke kaffe og læse avis på Emmerys.
Ligeså vidunderligt som jeg synes, der på Grenen før alle andre er stået op, ligeså vidunderligt er der næsten i en by, før alle andre indtager gaderne.
Aarhus, verdens mindste storby. Sådan brander byen sig.
Sloganet er ikke mere Smilets By.
Det nye hedder: Aarhus. Danish for progress.

Vejret var så fint, solen var stået op, så min plan var at gå ned til Domkirken og se, om solen skinnede ind på glasmosaikken i den østre gavl.
Det siges at være et meget smukt syn.

Der var ikke mange mennesker på gaden. Omkring banegården et par stykker med kuffert.

Lidt nede ad Ryesgade, var der pludselig mange mennesker med asiatisk udseende, store og små og fremmede sprog svirrede i luften.
Klokken var 9, og det var udenfor den katolske kirke, hvor en messe åbenbart lige var forbi.
Der må være en stor vietnamesisk menighed. Vietnamesere er vist katolikker.
Det var sjovt at se. Og et billede på det internationale, som Aarhus slår på i sit engelske slogan.

Tågen var ikke helt lettet over åen, og der var tomt ved cafebordene.

Det viste sig, at Domkirken alle dage først åbner kl 9.30.

Jeg havde god tid og vidste, at solen ikke ville falde direkte ind på den store glasmosaik på det tidspunkt.

Det sker nok før åbningstiden.

Jeg brugte ventetiden til at kigge på de 3 store kvindefigurer, der bærer baldakinen foran Hotel Royal. De har lidt havfrueagtig underkrop, og den bagerste har et dyrehoved.

Jeg kender ikke historien bag, men flotte er de.

Et kig ind i Rosengade.

Aarhus Domkirke har store og drabelige kalkmalerier. Faktisk findes det største kalkmaleri i Danmark her.

De er fra perioden 1417 til 1520.

Man kan vel kalde dem datidens tegneserier.

De er ikke så lette at tyde i vores tid og med vores forståelse.

Da der nu ikke var så meget blus på glasmosaikken, gik jeg efter et par af de mindste kalkmalerier.

Jeg har set dem engang, men måtte lede længe for at finde dem. Kirketjeneren kendte dem ikke.

Men hvis man kigger over venstre skulder og højt op lige efter man er kommet ind, ser man ræven på jagt efter en gås.

Nu er opgaven at finde de to et andet sted i kirken.

Og der vil det vise sig, hvordan det er gået.

Er gåsen fri?

Nej, sådan gik det ikke.
I én af hvælvingerne langt oppe i kirken løber ræven afsted med gåsen over nakken.
Og hvad betyder det så?

Kirketjeneren, der ikke kendte de to små malerier, kendte til gengæld et andet, hvor ræven er ved at blive hængt op i et træ.
Tre gæs har fat i et reb, som er bundet om halsen på ræven.
Foran løber et par gravhunde.
Og hvordan skal sådan en tegneserie tydes?

Kirketjeneren mente, at gæssene repræsenterer menneskene.

'Dum som en gås', siger man.

Ræven er repræsentant for det (den) onde, som jager og indfanger menneskene.

Men i sidste ende vinder menneskene over det onde!

Sådan en gammel tegneserie kan jeg blive helt optaget af.

Hvordan mon tegneren levede dengang for 500 år siden?

Efter sådan en gang billedjagt var det blevet tid til gudstjeneste.

Der var skønne korstemmer og dejlig orgelmusik.

En pige blev døbt Kathrine, og en dreng hedder nu Robert.

Præsten udlagde Jesu ord fra Bjergprædiken, om at vi ikke skal bekymre os, men se på himlens fugle og markens liljer - og hvem kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej?

Der blev trukket linjer og reflekteret over teksten, så den også blev relevant i dag.

Dygtig præst.

Og Henrik var i gang med Søndagsavisen og morgenteen, da jeg kom tilbage.

Og hvis der stadig er læsere her efter det lange indlæg, vil jeg ønske God Nat!

Oktober med sommer.

2011-10-01T22:48:00.000+02:00

Jeg har været i gang med at tømme krukker for sommerblomster.
Tænk, det er 1. oktober, og jeg går i sommertøj og kunne let tro, vi var i juli.
Men ikke når det bliver sidst på eftermiddagen.
Det bliver hurtigt koldt og mørket sniger sig ind.

Det har ikke været et godt år for petunia.
Alt for mange gange har de fine, spinkle blomster været tynget ned af regnvejr.
Der var lige et par stykker, der kunne komme med ind og pynte i vaser.

Frivillig Fredag

2011-10-01T14:08:00.001+02:00

Temperaturen i går var på højde med de varmeste sommerdage, og der blev svedt igennem i teltene hos de frivillige, der om eftermiddagen præsenterede lige præcis deres forening.
Jeg tror, Frivillig Fredag var et landsdækkende arrangement for at sætte fokus på frivilligt arbejde.
Her i Silkeborg var Torvet omdannet til et marked, hvor man kunne orientere sig om, hvad der foregår i frivilligt regi.
Og det er ikke småting.
Der er omkring 55 forskellige foreninger.

Der var natteravne på gaden, selvom det var højlys dag.

Emilia van Hauen sparkede dagen i gang kl. 9 med et forrygende foredrag om bl.a. tidens trend.
Ifølge trendsættere og fremtidsforskere er vi ved at bevæge os væk fra det individualistiske og egocentrerede liv. Mange har personligt blik for at være ansvarlige i forbrug og livsstil. Virksomheder bruger i stigende grad midler på at være velgørende.
Vi danskere er jo ikke så frembrusende, men ca 70% ville være frivillige, hvis de bliver spurgt. Jeg ved ikke, hvor mange %, der er det nu.
De 30 til 49 årige er mest aktive og bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde. I den aldersgruppe er frivilligheden typisk relateret til skoler/spejder og sportsaktiviteter.

En lille gruppe arbejder under mottoet 'alle har ret til at blive fejret på deres fødselsdag'.
I går solgte de kager og børnetøj for at financiere deres projekt, som går ud på at levere det, der skal til for at en mor kan invitere gæster til sit barns fødselsdag. Der følger ingen voksne med til at arrangere. Men lidt i stil med julepakker.

Henning, én af vores voksenvenner, er ved at blive blændet af solen, idet han er på vej ud af teltet med pjecer og balloner for at se, om han kan kapre et par voksenvenner.
Dem er der mangel på.

Hoppeborgen er altid populær.

Spejdere med kajakker og det gamle rådhus i baggrunden.

Det var på alle måder en varm og begivenhedsrig dag for Frivilligcenter Silkeborg i går

Efterår.

2011-09-29T23:31:00.000+02:00

Først kunne jeg ikke finde ud af, hvad det var for nogen små bump, jeg hørte, da jeg gik en lille tur i det skønne vejr.
Bladene dalede stille og tyst ned uden en lyd.
Da jeg kiggede nærmere efter, var det bøge og egetræernes bog og agern.
Efteråret er naturens gavmilde periode, og i det her tilfælde kommer det skovens vilde dyr til gode.

Træstubbene forvitrer på smukkeste vis.
Og svampe trives i revner og sprækker.