torsdag, september 12, 2013

Den blev ikke stærk nok ...

Stærkt inspireret af Ellen, der viste sin chilimarmelade i går, har jeg lavet en lille portion i dag. Jeg har kun erfaring med den mest kendte chili og havde ikke mod til at give mig i kast med andre af de utallige sorter, der findes.

Chilimarmelade - på slump.

4 chili af ovennævnte slags.
1 æble
½ rød peberfrugt
et lille stk frisk ingefærrod
1½ dl eddike

De nævnte ingredienser koges i ca. 15 min. Det hele blendes og resulterer i 4 dl 'saft'.
Jeg blander 2 dl sukker i men synes, det er for surt, så det ender med 3 dl sukker.
Jeg bruger syltesukker, som er tilsat pektin.
Det får et opkog i 3-5 min. og hældes på glas.

Jeg har allerede smagt det med en god ost på ristet rugbrød. Der er for lidt bid i det efter min smag.
Men det var også et eksperiment.
Jeg tør godt prøve nogle af de andre mere heftige chilier næste gang, tror jeg

12 kommentarer:

  1. Det var modigt af dig at prøve og synd, at marmeladen ikke blev stærk nok, men det er altså svært, når ikke man kender styrken, og i øvrigt bliver chilierne mildere af at blive kogt - sukkeret spiller nok også en rolle.
    Prøv igen - Brugsen har normalt en æske med forskellige slags chili i, hvoraf nogle er temmelig ... kraftfulde :-) - ellers find en etnisk grønthandler.

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg stod med nogle jalapenos og en lille buket meget små spidse, helt røde men tænkte, jeg ville holde mig til det kendte. Det var sjovt at prøve, og marmeladen smager fint. Mange vil sikkert synes, den er stærk nok. Jeg kan bare godt lide, den svirper lidt mere.

    SvarSlet
  3. Du kunne bare have puttet lidt af chiliernes indvolde i, så var det sikkert blevet stærkt som bare pokker. Ikke at jeg er begejstret for den slags, jeg ved det bare af bitter erfaring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, da det var på slump, så turde jeg ikke tage indvoldene med. jeg ved nemlig også, at det er der, det skrappe især sidder ;-)

      Slet
  4. Uhm, -jeg er ikke den store marmeladespiser, men med chili og ingefær, så tror jeg det ville blive et hit!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er ikke marmelade til rundstykker. Det er mere sådan et syrligt, stærkt indslag sammen med et par gode oste ;-)

      Slet
    2. Eva, det er ikke marmelade til rundstykker. Det er mere sådan et syrligt, stærkt indslag sammen med et par gode oste ;-)

      Slet
  5. Det lyder spændende - jeg har aldrig før hørt om chilimarmelade. Her har vi været meget glade for chutney på fx tomat eller blomme, som kan minde lidt om din opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, chilimarmeladen er i familie med chutney, så det er ikke til at smøre på rundstykker og boller, som vi gør med syltetøj.

      Slet
    2. Gitte, chilimarmeladen er i familie med chutney, så det er ikke til at smøre på rundstykker og boller, som vi gør med syltetøj.

      Slet
  6. Jeg kan slet ikke forestille mig chilimarmelade, men nu er jeg heller ikke den store chilispiser. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, men de er aldrig blevet en del af min værktøjskasse til madlavning ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg synes egentlig, den skulle hedde chili-chutney, fordi den er syrlig og stærk. Ikke som marmelade eller syltetøj.
      Jeg kan godt lide at putte et lille stykke chili i en sammenkogt ret eller i frikadellefarsen ;-)

      Slet