Tilbagevejen blev ad Frederiksgade og Frederiks Alle til Jægergårdsgade. Der er mange små finurlige butikker i Jægergårdsgade, små cafe'er, en trendy restaurant, en keramiker, en tatovør, en møbelpolstrer og meget andet at kigge på. Jeg opdagede også et renseri med skrædder og troede min lykke var gjort! Men øv, der var lørdagslukket!Så kunne jeg da trøste mig med at gå ind på Emmerys i Bruuns Gade og få en latte, troede jeg. Men alt var optaget sådan en lørdag formiddag kl. 11. Øv igen..... Men jeg kunne i hvert fald købe et græskarkernestykke med hjem til en dejlig kop te. Og det var rigtig godt.
Nu er jeg sur og frustreret over de ærmer og har tænkt mig at gå i gang selv!!! Hvis jeg sprætter opslaget af, klipper et stykke af ærmet og så syr opslaget på igen, så skulle den ged vel være barberet.......

Ingen kommentarer:
Send en kommentar