tirsdag, februar 21, 2017

Det blev ikke til gåtur i dag.

I går var det min plan at gå en (længere) tur i dag, men virkeligheden blev anderledes. Ikke at det gjorde noget. Jeg kan gå i morgen og andre dage.
Christian havde ondt i ørerne i går aftes og stadig i morges, så han kom hjem til mig.
Mange timer gik med at samle en kompliceret legospeedbåd. Der følger en grundig vejledning med sådan en pakke. Chr. har god finmotorik og evner at koncentrere sig i lang tid. Det er hyggeligt at sidde sammen om det. Vi så også en legofilm på dvd. Sådan en film, der varer over en time, er noget af en udfordring for mig. Jeg ser med, fordi jeg gerne vil kunne snakke med om den bagefter. Men jeg synes, det er voldsomme effekter, der er i sådan en film. Mumi-filmene, som jeg ynder at se, foregår i den idylliske Mumidal. Men der er slet ikke så idyllisk. Sære væsener bor der, og uhyggelige ting sker.
Så hvis filmene skal vurderes som mere eller mindre børneegnede, så ved jeg såmænd ikke, hvilken type der er bedst. Jeg ved bare, hvad jeg selv synes bedst om.

















Vi bagte også pandekager.

Det er faktisk så længe siden sidst, at vi ikke kunne huske den opskrift, vi plejer at bruge.
Det er også lige meget. Det er let at improvisere pandekagedej.

Chr. behersker nu teknikken med at sætte paletten godt ind under pandekagen og med et hurtigt løft og drej at få vendt den.
Det er lige sket her.

Jeg kan imponere ham ved at vende pandekager i luften.


Der er ikke noget 15.30 billede i dag. Chr blev hentet af sin mor og Johanne, og så glemte vi alt om tiden.

4 kommentarer:

  1. Dejligt, at du kan hjælpe med at passe sygt barn trods benet. Jeg foretrækker også Mumifilm, men det er nu længe siden, jeg har set dem.

    SvarSlet
  2. Eva, det er jeg ogås glad for, jeg kan. :-)

    SvarSlet
  3. Legobyg og pandekager, det er min drøm som bedstemor :-) Jeg elsker begge dele og det er dejligt at du nu kan hjælpe, når sygdom banker på.

    SvarSlet
  4. Lene, legobyg har jeg først lært af mine drenge-børnebørn. Det legede mine piger ikke med.
    Ja, det er dejligt, jeg kan hjælpe lidt til.

    SvarSlet