Viser opslag med etiketten bla-bla-bla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bla-bla-bla. Vis alle opslag

mandag, august 01, 2016

søndag, november 27, 2011

Det gælder om at finde læ.....

I Ridehuset i Århus er der julemarked for tiden.
Det blæsende, regnfulde vejr fik mig til at trække indenfor, og der var et imponerende udbud af mange menneskers kreative udfoldelser.
Ridehuset er et stort rum og ikke specielt charmerende. Men der var tørvejr.
Og fine ting (som jeg ikke fik fotograferet)
Jeg ved ikke, hvorfor billederen er af ting, jeg ikke ønsker mig?



Men sådan et par små, søde filtede sko kan hovedrolleindehaveren vist snart bruge.
Han skulle jo nødig se dem, så de er lidt kamuflerede. ;-)

onsdag, maj 25, 2011

En butikshistorie

Når jeg kommer forbi Søstrene Grene, må jeg lige en tur ind i butikken og kigge på herlighederne.
Jeg har ikke lagt mærke til skiltet før:
Husk!
Køb kun hvad
De har brug for.
Venligst
Anna og Clara.

Jeg ved ikke, hvem der står bag konceptet, men jeg tvivler på, der findes en Anna og Clara med to niecer og nevøen Hilmer, der har fundet verdens sødeste bamser til os.
Men uanset hvem, så kan de strikke små historier sammen, som gør turen gennem butikken hyggelig og familiær.
Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om at møde mænd derinde.
Det er en udpræget kvinde-mor-datter-butik.

Posted by Picasa

fredag, april 29, 2011

James Middleton

Meget godt kan siges om det royale bryllup i London i dag.
Smukt brudepar.
Flot pyntet kirke.
Vidunderlig korsang.
Og som forsamlingen dog kunne synge med på de gamle salmer.

Men den bedste af dem alle var broderen, der læste fra Romerbrevet.
Det gjorde han så perfekt.
At han også ser fantastisk godt ud, skal han ikke høre et ondt ord for!

Jeg har ikke kunnet få et billede med her.
Men I har vel også alle set ham i dag?

fredag, marts 25, 2011

Fødselshjælp??

Det var for fristende.
Café Vest har den sjoveste stave eller slåfejl:

Varm chokolade med fødeskum...
Jeg må hellere sende min datter herhen.

Undskyld caféejer. Jeg var nødt til at fotografere.

søndag, februar 27, 2011

En kvist.....

Fra Henriks køkkenvindue kunne jeg se ned på det her lille kræ på græsplænen.


Jeg måtte ned og kigge nærmere.....

Sjov gren.

torsdag, januar 20, 2011

En kat på vejen.

Den løb mig i møde, som om vi kendte hinanden, den smukke sorte kat.


Jeg ville gerne putte den i lommen og tage den med hjem.
Men den har nok sit eget hjem.
Så vi gik hver til sit.

mandag, august 23, 2010

En regnvejrsrekvisit

Nu må jeg snart lære det.......
Man skal ikke gå udenfor sin dør uden en paraply i de her dage.
Formiddagen var fuld af solskin, og jeg tænkte ikke på paraply, da jeg gik.


Da jeg skulle hjem hen på eftermiddagen, var en paraply blevet uundværlig.
For et par dage siden købte jeg en lilla med hvide prikker. I dag blev det den røde.
Jeg kan snart begynde at sælge af dem.

onsdag, april 21, 2010

Et asfalthjerte

Vinterens sne og kulde har givet mange store, grimme huller i asfalten. Og ærgelser, når man skulle køre i slalom udenom.

I dag kom jeg forbi sådan et fint hul i asfalten på en parkeringsplads!
Det må være en forårshilsen.

søndag, februar 07, 2010

Jeg lod mig narre....

Aros, Kunstmuseet i Århus, er der en "gade" gennem bygningen fra indgangen på den ene side af   huset til indgangen på den anden side. Her ligger cafeen og butikken. Jeg var gået ind for at se, om der var en spændende bog til en barnedåbsgave i nær fremtid.
Lige da jeg var trådt ind i huset, blev jeg overrasket over en kvinde, der stod og lignede en statue. Hun var rigtig dygtig. Bagved hende stod hendes taske syet af cowboystof og foran hende en lille kurv til mønter.
Jeg måtte fotografere hende. Hun lignede så meget en statue. Men jeg måtte også lægge en tier i kurven, når nu jeg havde taget et billede af hende.
Jeg havde så forventet et lille blink eller en lille bevægelse. Men nej.....
Hun blev stående ubevæglig, for hun var en statue!
Jeg håber ikke, nogen så mig.....

onsdag, december 16, 2009

En lille dril...

Her kommer en lille dril, som jeg har fået på mail fra Henriks datter.
Løft din højre fod lidt fra gulvet og drej den rundt i cirkelbevægelser i urets retning.
Løft højre arm og tegn et sekstal i luften.

Hvad sker der med din fod???

(den drejer automatisk den anden vej)

Mærkeligt, ikke ?

torsdag, november 19, 2009

Emballage, altså...

Min printer har råbt på nye blækpatroner i nogle dage.
Men hvorfor skal sådan nogen dimser være pakket ind, så man nærmest skal være overingeniør og have værktøj som en maskinmester for at få den ud af flere lag pap og hård plastik?? De er jo ikke engang særlig skrøbelige, de blækpatroner. Nå, ud kom de! Bortset fra, de er svære at få ud, så er det er stort resursespild, synes jeg.
I aften skal jeg til netværksmøde for Voksenvenner. Det går sikkert godt rundt omkring. Ellers havde vi nok hørt noget.

onsdag, november 18, 2009

Glæden ved at bo i lejlighed.

Mens regnen piskede og blæsten rasede, gik jeg og hyggede mig over at være fri for bekymringer over løse tagsten, vand der drypper ned fra loftet, og træer der vælter ind over naboens garage. Jaee, sådan er det at bo til leje. (dengang det dryppede, kunne jeg bare ringe efter viceværten)
Men bedst som jeg hyggede mig, opstod der er værre larm ude på terassen, hvor kassegrill, urtepotter, clogs og fejekost blev kastet rundt mellem hinanden. Jeg kunne også bare have stillet tingene i kælderen for længe siden. Argh.
I vejrudsigten siger de, det er normalt novembervejr. Jeg synes, det er ret voldsomt. Pakket godt ind i regnjakke overvandt jeg vejret og fik både håret og kroppet trimmet.
I sportscentret snakkede vi om valgresultater. Silkeborg får sin første kvindelige borgmester. En socialdemokrat båret frem af SF. Sådan er det de fleste steder. Gad vide om ikke den sejr er lidt bittersød? Nå, men i lokalpolitik er det mest samarbejdsevnerne det handler om.
Bare de ikke forlænger vejen gennem byen ud i Nordskoven til den kommende motorvej, men det går hun ind for, den nye borgmester.

tirsdag, november 17, 2009

Den sødeste franske.

Den sødeste franske bulldog stod bundet og ventede udenfor biblioteket i dag.
Den mindede så meget om Bugsy, så jeg var lige ved at tage den med.
Nej, jeg skal ikke have hund nu.
Men måske engang?
Sådan så Jan og Pias hvalpe ud 4. oktober. De er hos nye familier nu, så de kan ikke friste mere.

fredag, oktober 16, 2009

Overspringshandlinger.

Efter mange overspringshandlinger har jeg endelig fået afrimet min fryser. Køleskab og fryser står oven på hinanden, og for ikke at stå på en stol hver gang jeg skal tage noget ind/ud af køleskabet, så har jeg valgt at have fryseren øverst. Så jeg har stået på stolen med hårtørreren, og det varer jo egentlig ikke så lang tid.
Vores boligforening bestemmer, hvordan hvidevarerne skal være, og her hvor jeg bor, skal fryser og køleskab være lige store.
Det er ikke mit behov med den fryser, for Daglig Brugsen ligger tæt på og har åben dagligt til kl. 20.
Så jeg ønsker mig et større køleskab, så jeg ikke skal ned i de dybe knæbøjninger hver gang, jeg skal tage noget ud - og med en lille frostbox.
Der er heller ikke noget problem i (for boligforeningen), at jeg køber et køleskab selv. Jeg kunne bare godt tænke mig, der var individuelle løsninger.
Jeg laver også for mange overspringshandlinger i forhold til min træning. Bl.a. lige nu og her. :-)
Jeg kan sidde og se bygningen...Men nu går jeg altså også derover!

onsdag, august 26, 2009

I kælderen.

I kælderen under vores lejligheder har vi allesammen 2-3 kælderrum til opbevaring af alt muligt og umuligt. Vi sikrer vores rum omhyggeligt med hængelåse.
Jeg smiler for mig selv, når jeg går forbi Ove og Tages rum....
For hvad gør frisøren?
Han bruger en saks.....

mandag, maj 18, 2009

den enlige sok.......

Jeg kunne ikke stå for denne her opskrift på et cafe kort! Manden med sokkehalstørklædet ser så glad ud. Det garanterer vel for en god opskrift? Jeg forstår den ikke lige, men jeg er heller ikke en haj til håndarbejde.

lørdag, marts 28, 2009

hovsa

For et par dage siden dukkede denne her julemand pludselig op i vores fælles kælder.
Helt alene og forladt med løse ledninger, står han der og ser bleg ud. Uden for sæsonen og uden strøm ser han helt sølle ud.
Han ender nok på lossepladsen.