mandag, juni 29, 2009

Så er det snart slut....

De 3 år på teologistudiet er snart slut. Der er sat en uge af til at indhente stof, der ikke er nået, samle op og runde af, så derfor tilbringes denne her uge i Århus.
Min motivation kunne ligge på et meget lille sted i morges. Vejret var så fint, og det er så hyggeligt at være hjemme og samtidig kunne være meget udendørs.
Men ulysten er forsvundet. Timerne i eftermiddags har været meget spændende, og det er rigtig hyggeligt at være sammen med holdet igen, så nu glæder jeg mig til resten af ugen! Selv om det er smeltende varmt.
Der bliver nok lidt stille her på bloggen de nærmeste dage.
God ferie til jer, der holder ferie.

søndag, juni 28, 2009

Vejret var med os

Vejret har været en helt perfekt baggrund for jazzfestivalen. Byen har summet af mennesker og musik. Kl. 23 i går aftes var himlem malet i smukke farver, det var lunt og indbydende at være udenfor, og usædvanlig mange mennesker nød det både i teltene og udenfor.
Mærkværdigvis kunne jeg ikke sove i nat og hørte derfor, at fuglene begyndte at synge kl 03.15. Det var en flot koncert, men den varede ikke så længe. Jeg stod op kl.5 og gik en tur ned til vandet. Der var helt stille og en vidunderlig magisk stemning. Man går glip af meget, når man sover den tidlige morgen væk, hvad jeg plejer at gøre.
Vi har hørt jazzmusik og sang fremført af amerikanere, svenskere, cubanere, franskmænd og danskere og sikkert endnu flere og andre. Billedet er en af de få grupper med unge, som festivalledelsen lægger stor vægt på, der skal være plads til. De er rigtig dygtige til at synge, Mads Mathias og Jeppe, som er brødre.
Lillian Boutté sluttede af i eftermiddags. Hun er en lille kvinde med en stor og fantastisk stemme, og hun satte et flot punktum for Riverboat 2009. Vi var også nået til et punkt, hvor vi ikke kunne rumme mere jazz, men vi har rigtig hygget os. Anita og Christina er nu tilbage i København, men vi er klar igen til næste år.

fredag, juni 26, 2009

Årets første

Jeg synes, det er sent, men nu er den første rose på min New Dawn sprunget ud. Den hedder Susanne og Kamal rosen hos mig, fordi jeg har fået den af dem. Jeg har også en Anita rabarb og en Marianne tulipan. Og pæoner og vintergækker fra den have, der engang var min mors. Det er rigtig hyggeligt, når blomsterne har tilknytning til kære mennesker.
Mine gæster er på vej fra København. Jeg er ikke misundelig på dem, der sidder i en varm bil. Jeg kan gemme mig i en lun og grøn skyggefuld krog.

torsdag, juni 25, 2009

Så er vi klippet

Græsplænen er blevet klippet, og jeg er blevet klippet, gulvene er støvsuget og vasket. Der er ryddet op og støvet af. Jeg undrer mig altid over, så hurtigt der kommer til at trænge - og nu har jeg ikke engang hund mere.
Men der har også været tid til pauser, og eftersom vejret har været rigtig varmt, 25-27 grader, så har pausen været tilbragt i det hjørne, hvor solen aldrig når ind. De få dage om sommeren, da det er ulideligt varmt, er det en herlig, kølig krog at gemme sig i.
I morgen kommer veninden fra København. Vi har en meget hyggelig tradition med at hun kommer her, når der er Riverboat. Så weekenden skal tilbringes med jazz. Jeg bor så centralt, så vi kan gå ned til Havnen på 5-7 min, og der loves godt vejr, så kan det ikke blive bedre.
Der kommer ca. 40.000 gæster til byen i de dage, der er jazz festival. Der er 4 store telte, hvor der er gratis adgang til musik af god kvalitet. Og så er der små grupper, der spiller på cafeer og i gaderne, så der er musik alle vegne og stemningen er altid rigtig god. Byen har en god beliggenhed og en tilpas størrelse til at man kan gå rundt til det hele.

onsdag, juni 24, 2009

en rigtig sommeraften.

Det har været endnu en skøn sommeraften. Mine genboer er kommet hjem efter 14 dages sommerhusophold og har beriget mig med aviser fra ligeså mange dage. Jeg elsker avislæsning, men stakken af gamle aviser er bladet hurtigt igennem.
Aftenen har været lys og lun. Det var stadig muligt at sidde ude og læse kl. 22.30. Der skal ikke lyde nogen klager fra mig.

Kan man tale om det??

At fylde 65 kan godt give anledning til forskellige tanker om alder. Ikke som en 30-40-50 årig: aj, jeg vil altså ikke blive gammel! Men som 65 årig er man gammel, så det er mere noget med, at der kun er lidt sand tilbage i mit timeglas, og at jeg har levet den længste del af mit liv.
At jeg var til Leifs begravelse (min overbo) i sidste uge satte skub i flere tanker. Han var måske ikke medlem af folkekirken, fordi begravelsen foregik fra kirkegårdens kapel uden medvirken af en præst. Hans mor havde skrevet nogle ganske få personlige sætninger, som blev læst op af bedemanden, der var en kvinde. Det var også hende, der læste bønner fra salmebogen og vers fra bibelen. Leif havde været naver, da han var ung, og det plejede han at fortælle med stolthed. Der stod 4 gamle navere med faner, og det blev oplyst, at der var mindekomsammen i Navernes Hus, så det var det, der gjorde den lille stund i kapellet personlig. Ellers synes jeg, det var forstemmende upersonligt. Og jeg undrede mig over, at der ikke blev brugt nogle andre tekster, end dem fra bibel og salmebog. Ikke fordi jeg mener, at kirken på nogen måder har patent på dem. Mere for sammenhængens skyld.
At biblioteket i sidste uge meddelte, at mine to reservationer om Møllehave og 100 årige Ellen var klar til mig, var yderligere vand på den mølle, der handler om død og begravelse, fordi de to bøger bl.a. handler om det.
Jeg begyndte at tænke på, om det var noget jeg skulle snakke med mine piger om. Skal jeg komme med salme og tekstforslag til min begravelse? Eller er det ikke noget, man skal blande sig udenom og lade de pårørende bestemme? Det er da deres afsked. Jeg tror, at når man først er død, så er det ligemeget, og det handler for de pårørende om, at de får en god afsked.
Det var ikke lige den letteste samtale at indlede. Det er svært at forestille sig, at man skal skilles fra sine kære engang. Men pigerne syntes, det var relevant at snakke om. De er ikke så bevandrede i salmebogen, så de ville gerne kende mine yndlingssalmer. Og som ældste sagde: det kan jo bare være vejledende og kædes sammen med vores evt. ønsker. Så det var helt rart at sætte ord på, og vi håber, vi får mange år, inden det uafvendelige sker.
Jeg har mange yndlingssalmer. "Se nu stiger solen af havets skød" med Oluf Rings melodi er én af dem. En anden er "Dejlig er jorden" på alle årstider, selvom den traditionelt hører til julen. Den sætning der lyder sådan "slægt skal følge slægters gang" er sådan nogle magtfulde ord. "Det dufter lysegrønt af græs" er en dejlig sommersalme og "Dybt hælder året i sin gang" en tilsvarende efterårs/vinter. Og "Sorrig og glæde de vandre tilhobe" og "Tunge, mørke natteskyer" og jeg kunne blive ved.
Jeg har også mange favorittekster i bibelen. Bl.a. det kapitel som er skrevet af Paulus om kærlighed, og Prædikerens kapitel om at alting under himlen har en tid - en tid til at fødes, en tid til at dø, en tid til at plante, en tid til at rydde osv.


Nok om tanker i forbindelse med det at fylde 65. Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom siger i sin nyeste bog, at det er med døden som med solen: vi kan ikke holde ud at stirre ufravendt på den.
Nu vil jeg nyde aftensolen på terassen.

I røg og damp

Fødselsdagsgaven fra pigerne var et udendørstæppe til terassen. Det gør en stor forskel og hygger meget.
Jeg har et ganske lille grill-gen, men jeg har en kassegrill og den blev tændt med besvær og en masse røg. Sammen med nabo Lis spiste jeg grillede pølser, majs og kartofler og salat. Det er rigtig lækkert at putte små kartofler i staniol sammen med krydderurter, smør og salt og lave en lille pakke, der skal ligge på grillen ca 30 min.

Desserten var grillede bananer, som åbnes og fyldes med Baily og jordbær. Uhm, det smager godt!
Vi havde reserveret plads til aftensejladsen på den gamle hjuldamper Hjejlen. Der bliver fyret med kul og den oser helt utilladeligt, (skulle man tro) men hyggeligt og stemningsfuldt er det at sejle med den.
Der var nok af solnedgang til de mange passagere.

På vejen hjemad er der andre både, der lægger sig lige bagefter Hjejlen, selvom den udsender den sorteste røg.Det var en Sct Hans aften uden bål og båltaler, men sommeren viste sig fra sin mest vidunderlige side. Men jeg savnede nu alligevel midsommervisen.

mandag, juni 22, 2009

Mandags drama.

Min overbo døde for nogle dage siden og blev begravet i sidste uge. Han blev kun 56 år, men han var alkoholiker og havde været hård ved sig selv. De seneste par år havde han været ud og ind af sygehuset mange gange, så det var ikke uventet, han døde. Det er alligevel trist, men vi havde ikke så meget tilfælles - udover den lokale avis.
Hans datter er i gang med at rydde lejligheden. Hun fandt noget der mistænkeligt lignede våben i dag, så hun kontaktede politiet. Det viste sig at være håndgranater, og sprængningseksperter fra Skive Kaserne blev akut tilkaldt. De fjernede det på ganske udramatisk måde. Datteren mener, det var noget hendes farfar havde fra 2. verdenskrig, og at hendes far havde arvet det efter ham.
Det er da noget underlig noget at gemme og lade gå i arv. Vi andre her i opgangen synes, det er lidt vildt, at der har været håndgranater i huset.

en sommermandag.

Så er de sidste kaffekopper vasket af.
Planlægning, indkøb og madlavning til 10 personer har fyldt meget de seneste dage. Forretten var inspireret af Vibekes laks og asparges. Hovedretten var marineret oksefilet, sovs som laves så sjældent, at det kan tælles på en hånd, men den blev god med champignon, rødvin, boullion og smagt til med fløde. Dertil nyopgravede kartofler selv hentet på Annexgården sammen med jordbærrene. Tomatsalat med feta, grøn salat med rødløg, papirtynde æblebåde, ristede græskarkerner og valnødder med en god dressing hældt udover. Desserten var en retro og kun en lille mundsmag. Kærnemælksfromage i små glas toppet op med jordbær i tern marineret i hyldeblomssaft. Efter en lille gåtur ned til havnen, blev der plads til lagkagen, som jeg laver på den lettest tænkelige måde. Knuste makroner og flødeskum med marinerede jordbær mellem lagene og mere flødeskum og jordbær på toppen. Der har været hjælpende hænder, og det har været dejligt. Tilbage var der kun kaffekopper.
Nu har jeg en herlig blank mandag foran mig. Og sommeren er her. På min skyggefulde terasse, er der allerede 16 graders varme. God mandag til jer, der læser med.
 
Posted by Picasa

søndag, juni 21, 2009

Jo, de er her.....

Jo, pæonerne står i fuld flor, hylden blomstrer og de første danske jordbær er kæmpestore og fulde af sødme. Scenen er sat til højsommer, og sådan skal det være på min fødselsdag. Det har været en dejlig dag, og jeg har rundet de 65. Familien er nu igen spredt for alle vinde. Jeg har været ude på en lille aftentur her på årets lyseste aften. Luften er lun og mild og fuld af hyldeduft.

torsdag, juni 18, 2009

Det gode hverdagsliv.

Det gode, travle hverdagsliv har holdt mig væk fra tasterne i nogle dage. Og sådan bliver det måske også lidt endnu.
Billedet af hundemor er taget udenfor Kirsten Kjærs Museum, da vi var der for et par uger siden.

søndag, juni 14, 2009

En dyre-dag.

Børns Voksenvenner har haft den årlige udflugt i dag, og den gik til Givskud Zoo eller Løveparken, som den hed, da mine børn var små. Parken har 40 års jubilæum i år og virker lidt slidt. Men der er mange dyr at kigge på - store og farlige og søde, sjove og nuttede. Det var en god dag, og de sidste to timer på den store legeplads med hoppepuder og trampoliner var et hit for børnene, mens de voksne kunne sidde i solen og blive kendt med hinanden.


lørdag, juni 13, 2009

Hyldeblomst

Når hylden blomstrer, er det rigtig sommer her i lille dannevang, synes jeg, og især når solen skinner som i dag. Jeg har været på hyldeblomstjagt, og resultatet er, at hyldeblomstklaser nu ligger i en krukke overhældt med kogende vand tilsat sukker og citronsyre.
Sidste år blev min hyldeblomstdrik for sød. I år er blandingen:
ca 25 klaser hyldeblomster
500 g sukker
2 tsk citronsyre
3 citroner
1 l. vand
Man skal helst ikke skylle blomsterne, for så skyller man noget af den sarte aroma væk. Jeg rystede dem, og lod dem stå lidt i vasken, så småinsekter kunne kravle væk. Det gjorde de! Bagefter gik jeg dem rigtig grundig igennem og fandt en lille snegl!
Jeg plejer at skylle godt og grundigt i en balje vand, men nu prøver jeg på denne her måde.
Vandet bringes i kog og det grove rørsukker og citronsyre opløses heri. De økologiske citroner skæres i skiver. Blomster og citronskiver lægges lagvis i en krukke og overhældes med væsken. Det skal stå koldt i en 3-4 dage inden det sies.
Jeg opbevarer saften i fryseren, og isterningestørrelse er en praktisk og anvendelig størrelse for mig.

fredag, juni 12, 2009

Buddies

I dag har jeg været vagt ude på Kunstcentret Silkeborg Bad.
"Buddies - They Always Find a Way" er en foto-fortolkning af begrebet exil/fremmedgørelse.
Måske er de turister, der med deres egen baggrund og de begrænsninger, det medfører, er på tur i en eller andens liv.
Måske er de opdagelsesrejsende, der med videnskabelige metoder indsamler information og data med ukuelig optimisme og nysgerrighed.
De kan oven i købet være på en mission, vi ikke ved noget om.




Det er overraskende sjovt at betragte de små legetøjsfigurer placeret i vores hverdagsomgivelser. Og nemt at tillægge dem forskellige hensigter.
Fotografen hedder Jeanette Land Schou. Hun er dansker men bor i Sverige.

onsdag, juni 10, 2009

Blommefjenden.

Ak og ve, mit Victoriatræ er igen blevet angrebet af fjenden. Blommehvepsens larver har travlt. Larverne æder blommerne indefra, og det er især blommestenen, som endnu er blød og lækker, de går efter. En larve kan ødelægge 4-5 blommer, før de falder til jorden med den sidste blomme, de har mæsket sig i. Herfra kravler de ned i jorden, hvor de forpupper sig og overvintrer. Når det bliver forår, opstår de som blommehvepse, der straks går i gang med at lægge æg i blommetræets blomster endnu før de har foldet sig helt ud. Og så starter det hele forfra med, at jeg opdager et lille sort hul i en blomme. Der er rigtig mange af den slags, som aldrig bliver til en lækker spiselig blomme. Jeg læste i avisen for et par dage siden, at modtrækket er at plukke alle de stukne blommer med larver indeni inden de dratter ned. Evt. lægge en fiberdug under træet og indsamle de ødelagte blommer efterhånden som de lander. På den måde er der håb om at minimere antallet af blommehvepse i 2010.
Jeg har allerede i går og i dag plukket mange blommer med et lille sort hul. Men der er godt nok mange. Nok til flere håndfulde i mange dage.

tirsdag, juni 09, 2009

Et stemningsfuldt sted.

Den gamle kirkegård i Vorupør er et stemningsfuldt sted, som jeg gerne besøger, når jeg er i nærheden. Den emmer af historie. De gamle gravsten, navne og årstal fra en svunden tid taler til min fantasi. Der er ikke meget arbejde for en graver. De fleste gravsteder ligger uplejede hen, men pyntede med vilde blomster her om sommeren.
Kun en fem, seks grave bliver holdt. Bl.a. min morbror Ejnar og tante Elly som døde for mange år siden. Når jeg står der og kigger ud over det lave dige, ser jeg lige ned på det hus, der var deres hjem. Det var hvidkalket og de mange høns af forskellige racer klukkede og kaglede omkring det. Nu er huset malet gult og nogens fritidshus. Det nyeste gravsted er min fætter Hartvig, der døde i december sidste år.
I 1878 blev der bygget en kirke her øst for vejen midt mellem Ndr. Vorupør og Sdr. Vorupør. Den blev snart for lille. Især efter det store forlis i 1885 fik Indre Mission et godt tag i befolkningen. Der blev bygget en større og mere centralt beliggende kirke delvis af materialer fra den gamle. Kirken blev indviet i 1902. Tilbage på den gamle kirkegård blev våbenhuset stående.
Den 26. marts 1885 var der stille vejr om morgenen og fiskerne stod til havs. Op ad dagen vendte vinden, og det blæste op til storm, og bådene havde store problemer. Redningsbåden blev sat i vandet og det lykkedes at bjerge fiskerne fra to både, men så kæntrede redningsbåden og 8 fiskere mistede livet. Mandskabet i redningsbåden havde veste på og det redde deres liv. Det var en stor katastrofe og en stor sorg i det lille fiskersamfund.
Man får et indblik i, at der var stor dødelighed blandt børn og unge i begyndelsen af 19oo tallet. Det var før penicillinens tid. På et af stenene med meget utydelig skrift, står der "her hviler vore børn", og så er der fire navne med to års mellemrum.
Mine bedsteforældre var ikke fiskere. De boede ca. 6-8 km. øst på, hvor der var muldjord og ikke bare sand. I min fars familie døde den ældste søn Kristian, da han var 20 år. Min far var da 7 år i 1923. Min mor var et halvt år, da hendes forældre mistede deres lille Marius, som blev 2 år i 1919.
På en anden gravsten kan jeg læse, at Ane Kirstine døde 37 år gammel sammen med børnene Martin og Ludvig i 1885. Hun fik nok tvillinger og døde i barselsseng. Der har nok været en flok ældre børn, når hun var så gammel. Der er også flere gravsteder med to søskende som de to brødre, der døde i januar og februar 1919, 23 og 25 år gamle.

En veteran fra 1864. Han fik et langt liv, idet han døde i 1885 og blev 76 år. Men hvordan mon han har været mærket af sine krigsoplevelser?Der var ikke så meget "gode, gamle dage" over livet i Vorupør dengang. Det har været et barskt liv.

søndag, juni 07, 2009

Landingspladsen i Nr. Vorupør.

Landingspladsen er målet for aftenturen. Her nydes en is mens solen går ned. Og det er oplagt at slentre en tur ud på den 380 m. lange mole, hvis havet er roligt. I blæst skyller bølgerne op over og færdsel på molen frarådes.

Det er altid spændende at se fangsten, når en af de små både bliver trukket op på land.


Sådan kan drømmen om lange ben gå i opfyldelse!
Kusinetræf på stranden.