Om opskrift og skovtur. Og irriterende blog/billedopsætning ...

Der ser drabeligt og blodigt ud, men det er bare rødbedesuppe, jeg har været i gang med.

Opskriften ligger HER hvis linket virker. Det helt tilbage fra 2010.

I dag ændrede jeg lidt, idet der også er en gulerod og en porre i. Men sådan er det med suppe. Det kommer sig ikke så nøje. Bortset fra, at når det nu er rødbedesuppe, så skal der være overvægt af rødbeder.

Jeg har haft min sidste vagt på Silkeborg Bad i denne sæson. Fra oktober begynder den kortere vinteråbningstid, og der er ikke brug for så mange til at gå vagt. Det passer mig godt.

Billedet her er af Societetsbygningen på Badet. Dengang der var Kurbad, var det her, der var spisesale, saloner, bibliotek, billiard og det store køkken i kælderen.

Nu bliver en del af bygningen brugt som børnehave af Silkeborg kommune.    

Nu driller programmet mig.

Jeg kan ikke sætte billederne ind i den rækkefølge, jeg vil.

Men det jeg vil vise, er legepladsen, i forbindelse med børnehaven. Kommunens børnehaver har åbne legepladser i weekender, og mine børn og børnebørn er tit på udflugt til en børnehavelegeplads. Sommetider deres egen kendte. Andre gange til fremmede børnehaver.

I søndags var jeg med på legepladsen ved Silkeborg Bad. Så har vi madpakker og vand med. Og kaffe og te i termokander til de voksne.

Det er spændende med en 'ny' legeplads.

 Udstillingen med skulptuer i parken er forbi. Her er det 'akrobaten' i et træ.
Nederst er Societetsbygningen, som jeg ville have placeret længere oppe!
(hvad betyder mon Societetsbygning?)

God-søndag-morgen.

Jeg bader oftest fra Østre Søbad, der ligger med parkeringsplads tæt på vejen.
I dag gik jeg til Vestre. Der er en lille gåtur gennem skoven på ca 10 min. ind til søbadet.

Denne her del af Almind sø er omkranset af skov, og her er mere stille.
Der var mange der var på løbetur. Også nogle der badede.

Andre var godt klædt på med huer, vanter og termotøj.
De kommer gående nederst til højre.
Det så meget kontrastfyldt ud, idet mange af de badede på Vestre er nøgne.





Vandet var tilsyneladende varmere i går, end det var 1. september.
Det var i hvert fald en fornøjelse at bade i dag.

Om lidt går jeg på legepladsen med te i termokanden og madpakke for at møde mine børn og
børnebørn.
God søndag

Solrige september.

Årrhhh man ...
Nogen har fjernet 'min' trappe og et stykke af badebroen ude ved Østre.

Jeg er sådan et vanedyr, der helst vil gå i vandet fra samme trappe.

Men det er bare en fiks ide. Der er stadig fem trapper og rigelig med bro at gå på.
Jeg gætter på, at bro og trappe er mørnet efter flittig brug og sikkert skal repareres.
Man kan næppe kalde det vinterbadning på en solrig septemberdag.
Det var det kolde gys at gå ned i vandet, og vinden var kold, men solen varmede.

Lis bød på drink i sin have sidst på eftermiddagen.
Det blev hurtigt for koldt, og vi måtte trække indenfor.
Men bortset fra det, så har vi haft en usædvanlig solrig eftersommer.

Eller første efterårsmåned.
For ifølge kalenderen er september den første efterårsmåned.

Dengang i 1950'erne

Dengang i 1950'erne havde vi ikke bil derude på landet i det lille husmandssted.
Men der kom en rutebil forbi to gange om dagen.

(Billedet er lånt fra Lokalhistorisk Arkiv, Thisted kommune)
Jeg kender ikke personerne på billedet.

Rutebilen kørte fra Thisted over Vang, Vangså, Tvorup og tilbage til Thisted.
Vi var yderst sjældent i Thisted, der lå 17 km. væk.
Men når vi skulle med, så stod vi ikke derude på vejen og ventede. Der var en køreplan og et bestemt tidspunkt, rutebilen kom forbi vores hus, men det kunne nemt afvige.
Aftalen var, at når der stod en stol i vores indkørsel, betød det, at én skulle med og chaufføren
standsede og ventede, til vi kom ud.
Rutebilen fungerede også som avisbud. På eftermiddagsturen var der en bunke aviser med til de, der abonnerede på Thisted Amts Tidende. Chaufføren kastede avisen ud af bussen ved de respektive indkørsler. Vi havde i nogle år en schäferhund, der hed Bill. Den kunne gå ned til vejen og hente avisen. Den forventede så også en kage, når den kom og afleverede avisen. Det var især min bedstemor, der stod for det. Hun boede hos mine forældre de sidste 5-6 år af sit liv og døde i 1967.

Et meget yndet leg dengang var at samle på bilnumre. Vi satte os i vejkanten med en blyant og en lille notesbog og så noterede vi nummeret, når der kom en bil forbi. Der kom ikke mange biler den vej. Men der var status i at have mange numre i sin bog. Vi kendte som regel, de biler der kom forbi. Dengang kunne man ud fra nummerpladen se, hvilket amt bilen kom fra. Det var spændende, når der kom en bil fra et andet amt.
Det var iøvrigt en grusvej, der førte forbi vores hus. Jeg ved ikke, hvornår der blev asfalteret?
Jeg har tidligere skrevet om  DENGANG HER.

Allerede julebøger ...

Der er ingen undskyldninger for at udskyde julegaverne til sidste øjeblik.

Det har jeg en tendens til at gøre, men i dag blev jeg mindet om, at der er 'kun' 3 måneder til jul.


Jeg gik forbi hylderne med børnebøger i dag, og her er nissebøgerne allerede lagt frem.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at være på forkant.
Tænk, hvis jeg fik købt julegaver flere måneder før jul??
Det ville være rart i december.
Men hvad skal jeg finde på???

Det bliver nok ikke bøgerne, der ligger her.





Senere på eftermiddagen ledsagede jeg ham her til svømning.

Det er leg, pjask og plask.
Det er skønt at blive fortrolig med vandet på den måde.

Man må ikke fotografere i svømmehallen. Jeg sneg mig til at tage et par billeder, når der ikke var andre børn i nærheden.




Det er ikke bare i vandet, der bliver lavet sjov. I omklædningen er der også sjove udfordringer.

Skru tiden tilbage - til 1950'erne.

Advarsel ... : et indlæg der handler om wc, das, lokum og sådan noget, dengang i 50'erne. ;-)

Jeg ser med stor interesse de udsendelser på DR1, hvor en 2016-byfamilie flytter tilbage til 1950'erne. Til et liv som husmandsfamilie.
Jeg var selv barn i 50'erne, og da jeg er født i 1944, kan jeg huske meget fra det årti, udsendelserne handler om.
Det er helt tydeligt for mig, at tilrettelæggerne ikke selv har levet i den tid. De har research'et og læst sig til den viden, de formidler videre til os tv-kiggere.
Der er så mange detaljer, der ikke passer. F. eks. får man slet ikke indtryk af, hvor omfattende  arbejdet var for en husmand dengang. Hele det projekt, der handler om at få gode afgrøder og sunde husdyr, så man var selvforsynende, er ikke en del af det. At forberede jorden, at så, at passe korn og roer, mens det vokser til, at høste, at bringe hjem i lade og i roekule var et kæmpearbejde, samtidig med at dyrene skulle passes hver dag.

Men nu skal mit indlæg ikke være en anmeldelse af tv-programmet, men det har sat gang i en masse erindringer, og jeg vil gerne fortælle mine børnebørn om, hvordan det var dengang, jeg var barn.
Det var et liv, der var milevidt fra det liv, de lever i dag.
Mattias på 4 år spurgte mig forleden, hvor jeg gik i børnehave? Han blev meget forbavset, da jeg svarede, at der ikke var nogen børnehave, der hvor jeg boede.

Nu var livet som husmand sikkert forskelligt, efter hvor i landet man boede. Men fælles var, at det var meget små landbrug med 5-6 tønder land. Set med nutidens øjne, var forholdene meget primitive. Det var før mekaniseringen slog igennem. Min far travede efter hesten og den relevante maskine (plov, såmaskine, harve, radrenser) og hvad de hed. Min bror kunne i en tidlig alder styre to heste og en plov.
Jeg er vokset op i Thy,  17 km. vest for Thisted.

Da jeg var i Eisenach i august, var vi inde i museet Bachhaus,  det hus, hvor J.S. Bach sandsynligvis boede i sin barndom. Han blev født i 1685. Jeg fotograferede familiens toilet, fordi jeg ville vise mine børnebørn, at sådan så det ud, da jeg var barn.

Hjemme hos os gik der en dør fra bryggerset ind til det lille rum, der var vores wc. Så løftede man låget (uden at kigge ned i den ulækre spand) og satte sig og gjorde det, man skulle.

Når man sad der, kiggede man på den dør, der førte ud i hestestalden, så det var et gennemgangsrum.

I tv-programmet står der et lille toilethus udenfor.
De kalder det das eller lokum.
Hjemme hos os hed det wc. Jeg har aldrig set sådan et lille udendørs toilethus på landet her i Danmark. På film har jeg set de små huse med hjerte på døren, men aldrig i virkeligheden.

Når faderen i tv skal tømme wc-spanden, så bærer han den ud på marken og graver et hul og tømmer indholdet deri.
Det virker helt forkert på mig. Ikke fordi jeg nogensinde så min far tømme wc-spanden, men han har selvfølgelig tømt den ude på møddingen, der lå bagved stalden. Det var jo der hønselorte og ditto fra køer og grise også endte.
Jeg har snakket med min bror og genoplivet vores toiletforhold for nylig, og vi var faktisk de eneste, der havde sådan et wc. I vores nabolag gik folk - børn og voksne ud i stalden og satte sig på hug bagved køerne.
Det var virkelig primitivt dengang. Og ikke særlig romantisk at genopfriske.
Omkring 1960 fik mine forældre bygget til stuehuset, og det resulterede bl.a. i et dejligt badeværelse.

En cafetur og en skovtur.

Man hører sommetider røster, der mener, at unges sociale relationer lider skade i den måde, og i det omfang de bruger internettet.

I dag sad jeg i nærheden af fire unge kvinder, som havde et sjovt og på alle måder aktivt samvær omkring kaffe, mobiltelefoner og samtale - såvidt jeg kunne bedømme ud fra latter og snak.
Ingen tvivl om, at mobilen var en integreret del af deres cafebesøg.
Og sådan tror jeg, det bliver ved med at være.

Da radioen blev introduceret, var der bekymring om, hvordan vi kunne administrere al den underholdning, musik og oplysning.
Samme bekymring gjorde sig gældende, da vi fik fjernsyn.
Det er jo gået godt.
Mon ikke også det går godt med internettet?

I går var vi på skovtur rundt om Slåen sø. For en fire-årig er skove og søer fulde af oplevelser og udfoldelser. Vi nød det allesammen.

Det er ikke alting, der er for dårligt!

Under kategorien 'det er altså også for dååårrrligt ...'

Efter min mening er det for dårligt, at Føtex ikke har en overflod af danske æbler her i september.

I frugtafdelingen var der i dag æbler fra Holland, Italien og Chile.

Der findes masser af danske æbler. Hvorfor finder de ikke vej til supermarkederne? Det gør de måske, men ikke hos Føtex i dag.

Jeg fandt Sunrise-æbler hos torvehandleren. Den er en relativ ny sort her i DK. Den er sprød, sød og lækker og kan ikke gemmes.
Det samme kan siges om Discovery, der er mit yndlingssommeræble. Det har en kort sæson sidst i august. Kommer oprindelig fra England.

Køb æbler, der er dyrket i Danmark!!!!



En anden ting, som kan bringe mit 'det-er-altså-for-dårligt-gen' i aktivitet, er, når jeg ser en kæmpelang kortege af mænd gående på fortorvet med politieskorte. Jeg talte 5 uniformerede betjente, der var fordelt i rækken af øldrikkende, gående mænd. De var sandsynligvis på vej til stadion til fodboldkamp.

Ikke at det generer mig nævneværdigt, at de sætter trafikken i stå.

Men at politiet skal bruge resurser til at følge voksne mænd gennem byen, synes jeg er lige strengt nok.

Vi hører så meget om, at politiet er presset på grund af for mange arbejdsopgaver.

Skulle en flok fodboldfans så ikke selv kunne gå stille og roligt hen til stadion uden at komme op at slås?






Nå. Alting har ikke været for dårligt!
Jeg har været med vandhunden Johanne i svømmehallen. Hun er med på et hold for de små, der er ved at blive fortrolige med vand. Hun nyder det i sin mors trygge favn. Hun ville slet ikke op igen.
Det er sådan en fornøjelse at se, hvordan de små boltrer sig

Nu vil jeg gå ud for at klippe græsplænen. Ikke flere overspringshandlinger.
Det har været lidt køligt i dag. 18-20 grader, som må siges at være køligt i forhold  til de seneste mange dages varmebølge.

UPDATE:
Nu skal jeg heller ikke være så sur. Lykken er jo, når SIF vinder over AGF. Og der var vist ingen, der kom op at slås. ;-)

En frokost.

Jeg spiste frokost på Museum Jorn uden så meget som at se på et eneste billede.
Det var en snakke-frokost med en veninde fra langt, langt tilbage i tiden. Museum Jorn ligger så smukt mellem træer ned til Indelukket, der er det område, hvor bådejere har deres både liggende.
I cafeen bliver man mødt af denne her hilsen:

Frokost-tallerkenen var inspireret af Asger Jorns meget farverige billeder. Og det hele var meget velsmagende, bortset fra den lilla kartoffel. Jeg tror, det var en kartoffel at dømme efter strukturen og  fornemmelsen i munden. Den smagte ikke af noget.. Den krumme orange ting var et stykke ristet græskar. Det er falafler i forgrunden ved siden af brødet.
Det var et par meget hyggelige timer.

Lidt om kunst, om vejr og om børn.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en sanseudstilling for tiden.
Meget spændende for børn og barnlige sjæle. Eller naturglade.
Udstillingen hedder I Skovens Dybe Stille Ro
Klik evt. på link for at læse mere.

På det her billede er vi i et mørkt rum.
Mange små telte står på et stort bord. Man kan ane, hvad der foregår i de forskellige telte og forestille sig, hvor man helst vil bo.

Det er slet ikke dækkende at vise en enkelt installation. Jeg synes, der er så mange spændende oplevelser og håber, jeg får mulighed for at tage et par børnebørn med en dag.

Børnehaver og skoler har fri adgang.
Der skal bestilles tid.
Hver gruppe har 1og1/2 time til rådighed incl. en omviser.

Det er et sandt tilløbsstykke.
Kan ses til 11. december.




Da min vagt var slut, hentede jeg Mattias. Hjemme hos ham var der vandleg. Legomænd, der skulle bades og mormor, der skulle oversprøjtes.

Det er stadig højsommer.

Hvor er det skønt.

Jeg har set på TV2Vejr, hvordan man definerer hedebølge og varmebølge.

Hedebølge er, hvis temperaturen i tre på hinanden følgende dage kommer over 28 grader.
I Vestervig i Thy er der målt 28,7 tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge.


Flere steder har der været varmebølge, idet der "kun" kræves 25 grader i gennemsnit over tre dage.


For i morgen lyder meldingen på 21 - 23 grader.

Stadig sommer.

Ingen varmerekord, men tæt på ...

Jeg gik turen hen til motorvejen ad Langsøstien i dag.
Der er modne brombær nu. De er små, men langt de fleste er tørre og indskrumpede.
Måske skyldes det, at vejret har været så varmt og tørt i flere dage.

Frem og tilbage varede turen ca en time, og jeg var på smeltepunktet, da jeg nåede hjem.
Temperaturen på min terrasse var 28 grader inden solen nåede derom.
I går 25 grader.



På TV2Vejret har der været en oversigt over varmerekorder i september måned gennem årene. Vi er endnu ikke oppe på rekorden fra 1906. Jeg håber heller ikke, vi kommer der. Jeg har det ikke godt med høje temperaturer, men jeg er jo så heldig, at jeg selv kan bestemme, om jeg vil opholde mig inde eller ude. Og jeg klager bestemt ikke over at sommeren er blevet forlænget. Dejligt at kunne være ude i sommertøj og have døre og vinduer åbne.

1906: 32,2 grader
1947: 31,6 grader 16. sept.
1969: 28,5 grader 15. sept
1991: 28,4 grader 3.sept.
1999: 28,4 grader

Sommer i september.

Sommeren er over hos her i den første efterårsmåned.
Jeg har ikke tidligere i løbet af sommeren haft det lille badebassin fremme. I fredags blev det hentet frem og pustet op. Det er et herlig legetøj for en to-årig. Tingene behøver ikke at være så store.

Jeg hentede Johanne i vuggestuen i dag. Jeg ved ikke, om det er en pigeting, men hun bryder sig slet ikke om at kigge på edderkopper, snegle, og hvad der ellers er af kriblekrabledyr. Hun protesterer højlydt, og stemmen går i falset. Hun er tydeligvis bange for dem og skal selvfølgelig ikke se på dem. Så den interesse må jeg dyrke med Chr og Mattias, som deler min fascination.
Min ældste datter havde det ikke sådan. En overgang var der altid snegle i hendes jakkelomme. Det kunne gå, når det var dem med hus. De slimede uden hus var jeg ikke vild med at finde i lommen.

Absolut stillesiddende ...

Den megen aktivitet i går med motorvejsindvielse, blev afløst i dag af en absolut stillesiddende aktivitet i flere timer.
Det sidste medlem af familien i min mors generation fyldte 90 år, og vi var inviteret til fødselsdag i Sæby.
Knapt to timers bilkørsel hver vej, som heldigvis var i selskab med min bror og svigerinde - og så frokost/middagsmad fra kl 13 til ca 17.30 kræver sin mand og kvinde.
Det var rigtig hyggeligt. Og dejligt at se så mange kendte, som jeg ikke ser ret tit.
Især to mænd i 30'erne, som er børnebørn af to af mine forlængst afdøde morbrødre. Det var som at se min mors to brødre, da de var yngre.
Og sådan kunne jeg føle mig hensat til den tid, da jeg selv var barn og min mor og hendes søskende var dem der 'styrede og regerede'.
Fødselsdagen blev holdt i Sæby Golfklubs cafe. Måske har cafebygningen været en del af avlsbygningerne til Sæbygaard, der har været en herregård. Hovedbygningen er nu museum.

Jeg - en afhopper.

Syv lokale foreninger stod bag planlægningen og afviklingen af det kæmpestore arrangement, som motorvejsløbet i dag var.

Vejret var fantastisk med høj sol, da de mange tusinde deltagere fandt vej til stævnepladsen.
Der var løbere på forskellige distancer incl. halv-og trekvartmaraton, rulleskøjteløbere og gående med og uden barnevogne og klapvogne. I morgen er det for cyklister.
Sidst på eftermiddagen klipper kronprinsen snoren over og vejen bliver åbnet for trafik i morgen aften

Jeg deltog sammen med min bror og svigerinde.
Vi havde meldt os til 5 km. walk.
Og heldigvis at vi ikke havde meldt os til 10 km., for hjemme fra mig og hen til stævnepladsen er der ca 2-3km.

Vi var blevet opfordret til at lade bilen stå og i stedet cykle eller gå.

Der var også den mest imponerende samling cykler på p-pladserne.

Da vi kom til vendepladsen valgte jeg at hoppe af. Det var ved den afkørsel, der er nærmest min bolig  og med ca 3 km derfra, syntes jeg, det var tilpas for mig. Min bror og svigerinde fortsatte, og med det 'løse' (afstand til og fra start- og slutsted) har de gået omkring 10 km.
Er det ikke sjovt, at der altid er nogle mænd, der bliver tissetrængende ude i naturen? (de tre personer i forgrunden)
Når vi står i toiletkø ved forskellige arrangementer, så er der næsten altid kun et par mænd i køen, men kvindekøen er alenlang???
Kort før byskiltet står der en stol.

Jeg holdt en lille pause på stolen.

På skiltet foran træet står der, at her stod engang en omtrent 400 år gammel eg.
Den var blev mør og ustabil og blev fældet i 2011.

Den Gamle Eg havde en særlig betydning for billedkunstneren Tonny Hørning, som havde siddet under den, i sine unge dage, og haft mange samtaler med forfatteren Albert Dam.

Tonny Hørning har doneret det nye egetræ samt den broncestol, der står ved siden af.

Stensætningen rundt om træet markerer stammeomkredsen på Den Gamle Eg.

Det fældede træ ligger, til glæde for insekter, kryb og svampe, lige bagved cykelstien.


Min bror og svigerinde kom et par timer efter, jeg var kommet hjem. Varme og med solkulør. Det var hyggeligt at have  været fælles om en del af walk'en.

Eftermiddagen sluttede på legepladsen, hvor mine børnebørn og deres forældre var. Der var en masse krudt, der skulle brændes af inden sengetid.

En sommerdag i september.

Dagen har budt på sommervejr som på en anden højsommerdag.
Det lille badebassin blev pustet op og ungerne nød vandpjaskeriet.

For et par dage siden var Chr. med til at plukke de sidste - eller næsten de sidste blommer. Der var stadig nogle at plukke for Johanne i dag også.

Der vurderes om kvaliteten er i orden ;-)

Vejfest på vej ...

På mandag kan vi tage den nye motorvejsstrækning i brug her i byen. Den meget omdiskuterede. Og i mange år udskudt, fordi der ikke kunne blive politisk enighed om linieføringen.
Det er en kort strækning på 29 km., der nu afslutter byggeriet af motorvejen mellem Aarhus og Herning. Og Danmarks dyreste stykke motorvej. Og smukkeste. Med broer og en tunnel, hvis 'tag' bliver en legeplads og rekreativt område. 6,3 milliarder kr.
Daværende statsminister Anders Fog Rasmussen greb ind og besluttede, at det skulle være den bynære linieføring. At de naturskønne områder langs Gudenå skulle skånes for trafik.
Der var naturligt nok stor utilfredshed med den beslutning.
Men nu tror jeg, de fleste glæder sig. Der er massiv kødannelse på ringvejen både morgen og eftermiddag, og det er nødvendigt med en løsning på det problem.
Undervejs har Vejdirektoratet informeret godt og grundigt om projektet. Der har været udstilling og information.
I den kommende weekend er der en gigantisk vejfest.
Danmarks største vejfest, kaldes den, med sportsaktiviteter på vejen og koncert og mange andre aktiviteter.

Jeg skal også ud at fejre.

Sammen med min bror og svigerinde deltager jeg i en walk (sådan hedder det!) på 5 km. på lørdag.

Der vil være walk på længere distancer, løb, rulleskøjteløb osv.
Om søndagen er det for cyklister, og sidst på eftermiddagen kommer Kronprinsen og klipper snoren over.

Motorvejen bliver en lettelse for min datter, der kører til Aarhus flere gange om ugen. Og for de mange, der pendler mellem Aarhus of Herning.

På billedet er det yderst til venstre et udsnit at den t-shirt, der hører med til vejfesten. Til højre er det vores startnumre.
Der er en stor sponsor (Munck), der har fået en fremtrædende plads ;-)


Arrangørerne har opfordret os til ikke at vente med at hente startnumre til på lørdag, og således opfordret havde jeg besluttet at hente vores numre i dag.
Det var der vist flere 1000 andre, der også havde tænkt.
En distance, jeg normalt ville kunne køre på 20-25 min. varede 1-1/2 time (!!) i en stegende varm bil.

Hvis politiet ikke havde været der til at dirigere trafikken, havde vi sikkert siddet der endnu.
Jeg har aldrig været ude i så massiv køkørsel før.

Heldigvis bor jeg ikke så langt fra startstedet, så vi kan gå/cykle derhen på lørdag.
Der ventes 20.000 motionister,  20.000 koncertgæster og en hel masse gæster, som bare vil snuse til stemningen.

Da jeg endelig nåede frem til hallen, hvor startnumre blev udleveret, var der anderledes ro på. Det var godt organiseret med tydelig skiltning og folk til at hjælpe en på vej


Der var mulighed for at få fysioterapeutvejledning/behandling.

Og en kaffebar var der også, hvis man havde tid.

Det skal nok blive godt i weekenden til vejfesten.

Tidligere på eftermiddagen var jeg ude at høre Mattias' børnehave synge.
Det er Små synger sammen-dag og pædagogerne havde valgt at invitere os til at høre de små poder synge i kirken.
Her mens de venter.

Næsten sommer.

Den lokale vinterbadeklub, som jeg snart bliver medlem af, indleder sæsonen 8. september. Jeg har været på venteliste siden sidste år, og fik en mail forleden dag om, at jeg nu kan blive medlem.
Klubben hedder Den blå tap. Sæsonen begynder med taphejsning. Jeg kan vist ikke nå det d. 8., så jeg må finde ud af, hvad det indebærer at være medlem, en anden gang.

I dag var vandet 17 grader og solen skinnede fra en blå himmel. Som en sommerdag. Vandet føltes behageligt. Ikke noget koldt gys.
Der var en skoleklasse fra Hobro på besøg. De skulle indsamle fisk, planter og vand for at studere det hele nærmere. Jeg synes, det er en perfekt måde at lære noget om naturen på.

Jeg brugte det dejlige eftermiddagsvejr på havearbejde.

Ind under aften er tydeligt, efteråret har holdt sit indtog.
Luften bliver hurtig kølig, og aftenen er decideret kold.

Men vejret har levet op til sangteksten:
"Septembers himmel er så blå ..."

En sti i nærheden.

Det er flere uger siden, jeg har gået turen forbi campingpladsen på Langsøstien, selv om jeg bor lige ved siden af.
Broen, ved campingpladsen, har længe, længe været i stykker, så kanoroerne måtte gå de første skridt i vandet. Nu er den repareret.
Det er ærgerligt,  jeg ikke kan bade der. Vandet ser ikke godt ud. Andefjer flyder rundt og vandet virker grumset. Men Silkeborg kommune siger god for vandkvaliteten. Alligevel virker det ikke indbydende for mig.

Længere ude ad stien er gang/løbebroen blevet repareret. Det er et område, der tit er oversvømmet og den gamle bro var brudt sammen, så man hele sommeren ikke kunne bruge den.
Nu er man sikret tørre sko på de 150 m.

Billederne og gåturen er fra i går.
I dag har det regnet hele dagen.