søndag, december 29, 2013

Om en ægsamling.

I går fik jeg øje på den første lille spæde erantis i haven.
Så tidligt har jeg vist ikke set den før.

I forgårs var jeg sammen med min bror og svigerinde på Naturhistorisk Museum i Aarhus især for at se udstillingen Exellent Eggs.

En mand, Sigurd Bruhn, der døde som 92 årig havde siden han var 13-14 år samlet på fugleæg, og han havde opbygget en samling på 20.600 æg. Den efterladte søn havde i år doneret ægsamlingen til museet, som indtil i morgen viser en stor del af dem frem.


Der er en lille pjece, der fortæller noget om Sigurd Bruhn. Jeg synes, det er så interessant, når et menneske har sådan en stor passion, som han åbenbart har haft.

Min bror var barn i 1950erne, og dengang var det almindeligt at drengene på landet havde den hobby at samle fugleæg. De klatrede i de høje træer efter skadeæg og alle andre steder, hvor fuglene havde reder. Æggene blev omhyggeligt pustet ud og opbevaret i kasser.
Nu er det strengt forbudt at samle fugleæg. På bagsiden af pjecen er gengivet en bekendtgørelse fra Naturbeskyttelsesloven. Der står bl.a. at æg må ikke indsamles, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles. (så er der vist heller ingen smuthuller i den lov)
Museer må undtagelsesvis opbevare og udstille æg indsamlet i naturen.



Min bror kiggede forgæves efter et ugleæg.
Sådan et trofæ havde han.
(ja, det var andre tider dengang)


Vi kiggede også på den nye ulveudstilling og de mange andre udstoppede dyr.
Vi var enig om, at det er et oplagt sted at tage sine børnebørn med til.

Eftermiddagen sluttede med en sen frokost hos Henrik med slagterens lækre smørrebrød.

lørdag, december 28, 2013

Det er 'the real thing', der dur ...


På Mattias' ønskeseddel, som selvfølgelig var skrevet af hans mor, var en af ønskerne en legetøjsstøvsuger.
Jeg har lagt mærke til, hvor glad han er for den rigtige støvsuger, så jeg tænkte, at en legetøjsmodel ville være et hit.
På selve juleaften var det mest spændende omkring støvsugeren at få de fire batterier på plads.
Og så var der jo ellers så meget andet den aften.

I dag har jeg været på besøg hos Mattias-familien, og noget af det første den lille mand ville vise mig var, hvordan han kunne få den rigtige støvsuger til at virke ved at sætte ledningen i stikkontakten. Og så kunne han støvsuge. Legetøjsstøvsugeren var ikke så interessant, og han ledte efter den ledning, der ikke findes på den. Min svigersøn morede sig med at fortælle mig, at jeg kunne have købt den billigste støvsuger på markedet til samme pris som legetøjet.
Jeg morer mig også over det, og jeg ved godt, at børnene er interesseret i at kopier det, vi gør. De er også mere interesseret i den rigtige hammer og skruetrækker end i legetøjsudgaven.

Mattias med en rigtig skruetrækker i den ene hånd og sin mors kamera i den anden.

Jo, han leger også med lego og togbane og meget andet. ;-)

søndag, december 22, 2013

Glædelig jul.

I morgen får jeg travlt med at stege ænder og lave risengrød. En sidste gave er bestilt og skal afhentes, så der bliver nok ikke tid til blogging. Derfor kommer der allerede nu et ønske om en rigtig glædelig juletid til jer, der læser med her.

Den lille glasmosaik-engel kom med mig hjem fra Betlehem, da jeg var der i juni.

lørdag, december 21, 2013

Vor sol er bleven kold ...

Det er vintersolhverv i dag, og fra i morgen begynder dagene igen at blive længere.
December har været mørk i år. Ingen sne, der ellers lyser op
Jeg tænker altid på Johannes V. Jensens solhvervssang d. 21 december. Den er fra 1917.

"Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt -
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage."

Heldigvis bliver mørket brudt af de mange lys i haver, på huse og gader og i forretninger.
I morges gik jeg hen til den nye bager, som havde delt små reklamer ud med tilbud om 4 gratis rundstykker i lokalområdet. Jeg købte et par stykker mere og gik ned til Christian og hans familie for at dele og få en kop kaffe sammen med dem.

Her er det Jysk Musik og Teaterhus.

fredag, december 20, 2013

Denne kommen og gåen ...

Under 'min kommen og gåen' i de her dage, ser jeg sjove ting.
Bl.a. denne her bil fra en slagter.
"Overhal bare. Jeg sælger både hjerter, lever og nyrer", står der på bagklappen.


Jeg tror næsten ikke, det er Tommy-slagter selv, der dækker for teksten med sit glade smil.
Måske hans chauffør? Eller måske er Tommy bare så glad?

Min overskrift er et citat af Benny Andersen og handler i mit tilfælde om travlhed med julegaver og sådan noget. ;-)

torsdag, december 19, 2013

Bare et lille hvidt drys ...

Det er et meget mildt decembervejr, vi har i år, og hvis julestemning og sne hører sammen, så er der ikke så meget at komme efter.
Om to dage begynder dagene at blive længere igen. Det glæder jeg mig til.
Jeg tror, der var julemandsvagtskifte, da jeg kom forbi på min julegaveindkøbstur.

onsdag, december 18, 2013

Om ænder og frysehuse.

Da jeg for nogle dage siden opdagede, Kvickly havde økologiske ænder, købte jeg straks to. Jeg skal stå for andestegen juleaften, og selv om jeg godt vidste, at der kun var lidt plads i min fryser, ville jeg have ænderne hjem. Det lykkedes mig også at få dem skubbet ind og få lukket døren til skabsfryseren.
Der gik to dage, inden jeg skulle have noget ud af fryseren, og allerede da jeg tog fat i døren, kunne jeg mærke, den ikke var ordentlig lukket.
Det var ikke et godt syn der mødte mig. Der var et tykt lag is omkring fryselementerne, og der lå løs sne hen over de frosne varer.
I det øjeblik tænkte jeg, at jeg slet ingen fryser ville have mere. Der ligger butikker rundt omkring mig, og der er åbent til ud på aftenen.
Efter nedsmeltning og af-isning og det hele på plads igen er jeg nu meget godt tilfreds med fryseren.

Jeg kom til at tænke på det fælles frysehus, der var på min hjemegn, da jeg var barn. Der var ca 1 km. hen til det, og mine forældre havde ikke bil, så når der skulle bruges noget fra fryseren, så blev det hentet på cykel. Huset, der var bygget til formålet, lå bagved købmand Evald Thomsens butik. Det ligger der endnu, lagde jeg mærke til, da jeg kørte forbi i sidste uge. Jeg har ikke et klart billede af, hvordan der så ud inde i det hus. Vi har jo nok haft en nøgle til huset og en anden nøgle til frostboksen? Frysehusene opstod på samme måde og blev drevet som andre andelsbevægelser (mejerier f. eks.) Det var i begyndelsen af 50erne.  Hvornår mine forældre fik en kummefryser, husker jeg ikke. Måske først i 60erne.  Det må have været en stor lettelse.
Lokalhistorisk arkiv i Bording har en historie om frysehuset, som stadig er bevaret i Bording Kirkeby.

Billederne har ikke noget med indlægget at gøre. De er fra diget ved den nordvestlige del af den gamle fredede kirkegård i Vorupør. Det er sikkert fra dengang kirken blev bygget i 1878. Kirken blev revet ned og materialerne brugt til en ny og mere central beliggende kirke i 1902.
Jeg skrev noget om kirkegården en sommerdag i 2009.

Billederne er fra oktober, da vi var i sommerhus i efterårsferien.

Stensætningen er forvitret og har sat sig på måder, der kan give spændende næring til fantasien.
Det må være gode overvintringssteder for insekter og småkryb.


fredag, december 13, 2013

En kirkegårdstradition.

 Jeg holder meget af den tradition, det er for mig at lægge grandekorationer på mine forældres og min brors gravsted. Sidste år var vist første gang, det ikke lykkedes, og min bror og jeg aftalte med vores nevø, at han skulle gøre det.
I år så det også ud, som om dagene ikke kunne slå til. Jeg foreslog min bror, vi droppede det. Vores forældre ville helt sikkert ikke synes om, hvis vi følte det som en pligt.
Men jeg havde en helt blank dag i dag, og vejret så lovende ud. Der blev lovet mulighed for sol især i de nordvestlige egne.
Så jeg nød køreturen til Thisted med kirkegårdsbesøg og frokost på en cafe nede ved havnen.
Min bror har sit gravsted længere vestpå i nærheden af vores bardomshjem. Fra kirkegården er der udsigt over et engområde, hvor vi løb på skøjter om vinteren, og hvor han  gik på jagt, da han blev ældre.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg synes, det er så hyggeligt med de kirkegårdsbesøg. Det er jo ikke fordi, jeg kun tænker på mine kære afdøde, når jeg står der. Jeg tænker tit på dem i min hverdag, som ikke har noget med dem at gøre.
Min mor passede sine forældres gravsted, og jeg husker, jeg tit var med. Måske var det ikke så tit? Måske har jeg arvet fra hende, at det er en hyggelig aktivitet?

Jeg skal selvfølgelig en tur ned til molen i Vorupør, når jeg er så tæt på.
Der var næsten mennesketomt. Men det er skønt at se ud over havet uanset årstid.


På det tidspunkt trængte jeg til kaffe, men der var lukket og slukket overalt.
Heldigvis havde Spar-købmanden anskaffet en kaffemaskine, fordi han synes, det er så pinligt, at vintergæster ikke kan gå ind og få en kop kaffe et sted. Så med en coffe-to-go og en napoleonshat i hånden, havde jeg brændstof til at køre hjem.

onsdag, december 11, 2013

I Brugsen, der har masser af slik i børnehøjde.

På vejen hjem fra vuggestuen var vi i Brugsen for at købe knækbrød. Jeg var udgået for Christians foretrukne.
Det var første gang, vi var i butik, og jeg var lidt spændt på det. Der er mange fristelser, og i Christians familie er slik ikke hverdagskost. Det er det sådan set heller ikke hos mig - det ligger godt skjult på øverste hylde og kommer først frem sent om aftenen ...
Vi havde den tomme emballage med og snakkede om, vi kun skulle købe knækbrød. Vi skulle kigge på mange ting og måske røre ved dem.
Det gik forbavsende let. Da vi havde betalt, kiggede han på mig og hviskede noget. Jeg kan ikke altid forstå, hvad han siger, men fik tydet det til 'gajol'. Det ville bare være så let at købe en æske gajol, men vi skulle jo hjem og spise knækbrød, og det var han med på.
Jeg vil bare ikke altid være sådan en mormor, der ikke køber slik eller is til sine børnebørn
Jeg har faktisk aldrig givet det til de to små drenge. Heller ikke franskbrødsmadder med sukker, som var almindelig mad, da jeg var barn. Måske er det på tide at lave om på det?
På den anden side kender jeg bedstemødre, hvis børnebørn altid vil have slik, når de ses.
Det er en balancegang, som selvfølgelig skal balanceres med forældrene.
Måske er det lettest, hvis slik slet ikke forbindes med mig, som det har været indtil nu?
Det gik jo i hvert fald fint i dag.
Christian viser mig en film, han kender hjemmefra.

Der er ualmindelig meget slik linet op i børnehøjde i den butik. Jeg lægger faktisk først mærke til det nu. Det synes jeg ikke, er god kundepolitik.

tirsdag, december 10, 2013

Rødkål.

Jeg kan godt lide at bruge årstiden grønsager til råkostsalat eller bage forskellige rødder i ovnen.
Lige for tiden eksperimenterer jeg med rødkål i salat. Jeg er gået bort fra at blanchere rødkålen først; den mister farve og bliver lidt kedelig. Til gengæld skal den snittes fint.
Her kommer en opskrift hvor syltede rødbeder er en del af ingredienserne. Der er ikke mængdeangivelse. Når jeg laver mad kun til mig selv, så vurderer jeg, om retten vil være god næste dag, eller måske ligefrem vil vinde ved at overnatte i køleskabet. Sådan er det med salater lavet af både rødkål og hvidkål, synes jeg. De bliver bedre. Det betyder dog, at der ikke må puttes hvidløg eller persille i hele portionen og heller ikke nødder eller anden crunch. De ting vil helt sikkert forringes, hvis de blandes i og gemmes til næste dag.

Rødkål snittes fint.
Syltede rødbeder skæres i små tern.
Rødløg, eller alm. løg (de bliver røde under alle omstændigheder) skæres i små tern.
Solsikkekerner, der er ristes på panden i lidt olie, drypper af på køkkenrulle og drysses med salt. (der kan laves en stor portion kerner, som opbevares i et glas.
Dressing: Lage fra de syltede rødbeder, lidt olivenolie, smag til med lidt salt og peber.
Det hele blandes og solsikkekerner frysses over.

 En anden version er mere sød, idet der er tilsat syltede kirsebær. Der er mandler på toppen.
Jeg havde glemt det her glas Amarena i mit køkkenskab, og selv om sidste salgsdag var overskredet, så fejlede indholdet absolut ikke noget. Det er syltede kirsebær i en tyk sød sirup. Smagen er meget koncentreret. Der skal ikke meget til, men den kan anbefales. Min datter er ikke enig, så det er nok ikke den vi skal have til risalamande juleaften.
Men rødkålssalaten bliver nærmest som en dessert, når der er syltede kirsebær i. Solbærsyltetøj ville sikkert også være godt.

mandag, december 09, 2013

Den Gamle By i regnvejr og julestemning

Det regnede jævnt og grundigt i går, men det afholdt mig ikke fra en tur i Den Gamle By.
Der var mange, mange børn og voksne, der havde samme indstilling og ikke lod sig skræmme af våde og plørede, toppede brosten.
At gaden ser lidt mennesketom ud skyldes, der er så mange spændende ting at kigge på inde i de forskellige huse.


De mange udklædte skuespillere virker meget autentiske, men jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg så ham her med mobiltelefonen.

I Julehuset er der masser af nisser og legetøj fra gamle dage.
Hyggeligt.
"Første gang så la'r vi ham gå, anden gang så ligeså. Tredje gang så ta'r vi ham og putter ham i gryden"
Det er vist den, de er i gang med, de små nisser øverst til højre.
Jeg kan bare ikke huske, hvordan den begynder ...
(selv om du sagde det i morges, Linda)

lørdag, december 07, 2013

De hedder Almue.

De tre snapseglas, jeg købte forleden i en genbrugsbutik hedder Almue og er fra Holmegaard, De var i produktion fra 1970 til 1991.
Det var den lokale antikvitetshandler, der ledte mig på sporet. Han havde også nogle til salg, men der var ikke signatur i bunden, som der er i mine.
Så mine er de bedste, synes jeg.  Og det var prisen også. Jeg gav 50 kr. for tre. Han forlangte 50 for et glas.
I mangel af eget billede er her et link til Holmegaard.
Nu vil jeg køre til Aarhus og tilbringe resten af weekenden hos Henrik.

fredag, december 06, 2013

Efter Bodil ...

Jeg var et lille ærinde nede i byen i formiddags og kom forbi flere grene, der var knækket.
På sygehusbakken var juletræet også væltet omkuld.


Bodil havde taget hårdt fat i et træ på Papirfabrikken.

Om lidt kører jeg vestpå. Jeg skal hente Mattias i dagplejen.
Jeg har peberkagedej med. Det er spændende, om han er stor nok til at være med til at bage.

Opdatering aften:
Mattias var helt med på at lave pebernødder og udstikke små kagemænd. Vi kunne godt have brugt mere dej. I næste uge fortsætter vi med en ny portion.

torsdag, december 05, 2013

Midt i en Bodil ...

For første gang, i meterologiens historie her i Danmark, har en storm fået et navn.
Opdatering: Eva fortæller, at der tidligere har været en storm, der havde navnet Allan.
Bodil raser lige nu, og vi bliver rådet til at blive indendøre.
Det gør jeg gerne, mens jeg kan høre, det rusker i træer og murværk. Jeg har også hørt fra mine kære og ved, de er kommet hjem i god behold.

I formiddags var jeg på biblioteket. Da blæste det kun lidt, men regnen stod ned i tove.
Det er ikke sjovt at være postbud. Så er det godt at kunne mødes med kolleger til en lille pause på biblioteket. Udenfor, de grønne post-cykler. Indenfor, de røde post-jakker.

Jeg var nr. 70 på ventelisten, da 3. bog i Jan Guillous romanserie om Det Store Århundrede udkom. Den hedder Mellem Rødt og Sort. Nu er jeg rykket til nr. 50.
De to første, der udkom i 2011 og 2012, 'Brobyggerne' og 'Dandy' læste jeg i en ruf, til trods for at de er på flere hundrede sider.

Nu har jeg for ikke længe siden set en tv-diskussion mellem Jan Guillion og Pia Kærsgaard, og jeg blev virkelig skuffet over Jan Guilliou. Jeg havde forventet nogle intelligente, skarpe argumenter. Men hans bidrag var så floskelpræget. Pia Kærsgaard kørte også i en rille, men jeg havde ikke så store forventninger til hende.
Det er som om, det har påvirket min lyst til at læse den nye bog. Måske har jeg helt mistet lysten til det? På den måde gør det egentlig ikke noget, jeg er langt nede på listen.
Men det er jo noget pjat. Forfatterens personlighed har ikke noget at gøre med hans evne til at skrive
romaner.
Og jo, jeg skal selvfølgelig finde ud af, hvordan det går med de tre hovedpersoner.

Opdatering ved 22 tiden.
Blæsten er taget af, og der er kommet et fint lag sne.
Temperaturen er faldet til lidt under frysepunktet.

onsdag, december 04, 2013

Min blog skal vist snart omdøbes til noget med mormor ...

Jeg nyder meget, at Christians vuggestue ligger så tæt på min bolig, at jeg bare kan gå over og hente ham.
I dag har vi været i kælderen for at finde juleting.


Der er ikke lys i mit kælderrum, så der måtte pandelampe på hovedet
og lommelygte i hånden.













Undervejs er der en dør, der skal sættes på krog.
Det kræver stor fingersnilde og koncentration.



I går holdt Mattias fødselsdag for sine små venner fra dagplejen.

Jeg synes, det var rigtig hyggeligt at være med. Nu ved jeg, hvem det er, når han snakker om 'Ollie', som hedder Oliver og som han tit tænker på og nævner.

Nu har jeg blogget i mange år, og engang imellem er det sjovt at gå tilbage og se, hvordan var det, vi holdt fødselsdag eller jul eller noget andet tidligere.
Måske finder jeg så ud af, at jeg har skrevet for lidt.
Men eftersom det er en åben 'dagbog', så skal jeg også tage hensyn til andre og ikke eksponere dem mere end de vil være med til.
Så det billede, jeg lægger på af børnene er til min egen hukommelse og ikke et godt fotografi.
Det er iøvrigt svært at få tydelige billeder af børn, der hele tiden flytter sig.

Jeg nåede lige regnbuen ...

Pludselig var der den flotteste regnbue på himmelen, og jeg skyndte mig ned til fodboldbanen for at se, om jeg kunne få den i kameraet i hele sin bredde.
Det kunne jeg ikke. Måske er mit apparat ikke vidvinklet nok, eller jeg kan ikke finde den indstilling.
Men flot var det. Farverne var der kun få minutter.
Der kom ingen regn ud af de mørke skyer. Nu skinner solen og jeg vil gå over i vuggestuen og hente Christian.


Sidste år på samme dato var der mere vinter over vejret.

4. december 2012.

tirsdag, december 03, 2013

Hvad er det for nogen glas ...?

Jeg går tit forbi genbrugsbutikken i Hans Broges Gade. Sommetider kigger jeg ind for at se, om der er noget legetøj, der passer til mine børnebørn. Det er der som regel ikke. Men jeg har dog fundet et par gode puslespil og en fin bil.
I går købte jeg tre snapseglas, som ingen af de frivillige i butikken vidste noget om. Da jeg kom hjem og fjernede mærkaten i bunden, kunne jeg se en gravering, som jeg ikke kan tyde.
Den er også svær at fotografere.
Kender du den?

søndag, december 01, 2013

De to år er gået hurtigt ...

På tirsdag er det 2 år siden Mattias kom til verden.
Mens hans far og mor gjorde klar til, at fødselsdagsbarnet kunne blive fejret af bedsteforældre, fætre og kusiner og deres forældre, gjorde vi os nyttige ude i haven og satte flag i jorden og bagte sandkager.















Mattias'dagplejmor har fortalt, han er meget glad for at lege med dukker, så der har været en dukke på ønskesedlen.
Da der viste sig en dukke i en af pakkerne, blev den hilst velkommen med interesse og omsorg.

Da Mattias' mor var lille, gav vi hende engang en togbane. Ikke fordi hun havde vist interesse eller ønsket sig den. Men fordi vi syntes, piger ikke kun skulle lege med pigeting.
Dengang var det vigtigt at udfordre kønsrollerne også hos de små.
Jeg tror såmænd, det var faderen, der legede mest med den.

Nu har jeg indtryk af, der er en meget mere afslappet holdning til om noget legetøj er pigeting eller drengeting.
Mattias har været vældig interesseret i biler, siden han var ret lille. At kigge på biler, låse døren op og sætte nøglen i tændingen og dreje på rattet. 
Den interesse husker jeg ikke, mine piger havde, da de var små.
Det må bestemt være en drengeting.

torsdag, november 28, 2013

Det var alligevel ikke så slemt ...

Jeg bryder mig slet, slet ikke om Ikea.
Det skulle jeg have tænkt på, inden jeg købte de to store plakater med dyr og Noas ark, men jeg blev så begejstret for Esben Hanefelt Kristensens billeder, der er udstillet i Galerie Moderne.
Men har man købt plakater, må man også have fat i rammer, og her kommer Ikea ind.

Jeg forbinder Ikea med et sted, der er fyldt med mennesker og lange køer ved kasserne. Derfor havde jeg besluttet at være der ved åbningstid kl 10 i dag. Til min store glæde var der stille og roligt og ikke mange mennesker. Der var hyggeligt og fint. Jeg købte to længe ønskede klapstole til køkkenet og de to rammer størrelse 70x100. Da jeg var kommet igennem kassen, hvor der kun var én før mig, blev jeg mødt med en liflig duft af kanel. Måske er du så kendt der, at du ved, man kan købe drikkevarer og 3-4 slags brød/kager lige ved udgangen. Jeg blev overmandet af en stor trang til kanelsnegle og kaffe inden jeg kørte hjem. Lune kanelsnegle taget lige ud af ovnen. Det kan godt være, det er bake-off. Jeg var ligeglad. De var lækre og fulde af kanel.

Jeg skal vist snart i Ikea igen. Så hyggeligt som det var.

tirsdag, november 26, 2013

En butik der får smilet frem ...

Vores lokale glaspuster har altid et juletema.
Jeg kom forbi huset på vej hjem efter formiddagens julekoncert.
I år har glaspusteren tænkt langt væk fra jul og vinter. Der er palmer, liggestole og nisser i sand. Julen er flyttet til de varme lande.
Der er masser af smukke glasting i butikken.

Åh, hvor det driller mig. Jeg vil have højkantsbilledet op. Sommetider kan jeg flytte rundt på billederne, men ikke lige nu.
I denne her uge har onsdag været byttet ud med tirsdag til hente-Christian-dag.
Vi lagde fuglefrø på foderbrættet og kiggede på de små skilte i jorden ved de tulipanløg, vi puttede i jorden for et stykke tid siden. Det varer længe inden tulipanspirer kommer frem. Vi lagde også lysguirlander omkring det lille grantræ på terrassen og tændte lyset.
Jeg havde lavet dej og fundet æbleskivepanden frem om morgenen, hvis vi fik tid til æbleskiver, men det var ikke et hit hos Christian. Jo, han ville gerne hælde dejen fra kanden over i de små huller i panden. Jeg guider hans hånd, og så går det fint, men da vi skulle til at dreje æbleskiverne, ville han ikke mere. Det er også krævende for finmotorikken, så det blev kun den ene pandefuld. Han spiste et par stykker - mest fordi der var flormelis at dyppe i.
Han ville meget heller se, hvad der var i mit køleskab, og da der lå en rød peberfrugt, tog han den ud, lagde den glædesstrålende i min hånd og sagde "se mormor, det er en gave til dig".
Jeg blev selvfølgelig overrasket og glad. En gave fra mit eget køleskab. Det var stort.
Han gentog det samme med flere ting, og han var helt åbenlyst glad over at give mig gaver. 
Han har ikke gjort det før. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at nu er det snart jul, og han får mange gaver. Måske glemmer han så, hvor glad han var for at 'give gaver'. Børn skal ikke være særlig store, før de vil have flere og flere gaver. Men jeg nød den lille uskyldige stund, vi havde.

Seniorkoret havde sin første julekoncert kl 10 på Plejecentret i Virklund. Det var hyggeligt. Lidt tidligt. Og da vi ikke er i december endnu, havde vi en novembersang med nemlig Pia Raugs "Jeg vil male dagen ...".

mandag, november 25, 2013

Eftermiddagsgåtur.

Igen i dag en flot mandag med fint lys ved solnedgangstid.



Fra Langsøstien med kig til motorvejsbyggeriet og den ny bro over Gudenå.



søndag, november 24, 2013

Isskulptur i +grader.

I solskinnet udenfor Aarhus Banegård kom jeg forbi en isskulptur i dag.



Det er snyd. Jeg så en stikkontakt.

Jeg synes, det er spændende med isskulpturer, der hvor klimaet er til det.
Men det er da energi-fråds at holde sådan en figur frossen, mens vi stadig har +grader.
Synes jeg.

Mon det er Aarhus kommune, der financierer?

onsdag, november 20, 2013

Liguster-klaser og glimmer på bladene.

På min formiddagstur i dag, nød jeg det eventyrlige skær over græs og blade efter nattens lette frost.

Da jeg kom hen på bagsiden af Sportscentret, kunne jeg konstatere, der havde været lokalt snefald. Meget lokalt endda.
Forklaringen er, at snebunken ligger lige udenfor skøjtehallen.
Når banen er kørt godt op af mange skøjteløbere, bliver det øverste lag skrabet af og kørt ud, hvorefter banen overrisles med vand.

Måske tror du, det er en vindrueklase, du ser på billedet?

Jeg kom forbi en lidt uklippet ligusterhæk og så de her fine, små klaser. De fleste ligusterhække, jeg har set, har været stramt klippet og kun haft enkelte sort bær.
De så så flotte ud i formiddagssolen. Gad vide, hvordan en liguster vil vokse, hvis den fik lov til det?
Et træ måske?

tirsdag, november 19, 2013

Haveændringer i november.

Jeg har haft en syren i det ene hjørne af haven.
En syren er vel egentlig en busk, men denne her var et træ, så det må være meget gammelt.
Hvert år har jeg i en fjorten dages tid i maj glædet mig over en overdådig blomstring.
Men det sidste år har der været sygdom på færde og en del af stammen visnede.













I dag har boligforeningens gartnere været her og savet og fældet.
På plænen ligger nu en stor stak grene og stammer.

Det var ikke muligt at få gravet rod og stubbe op, så jeg lod gartneren vurdere, hvordan det ville være bedst at beskære det.
Så nu ser det sådan ud.
Lidt meget åbent i midten.
Gartneren foreslog, jeg stillede nogle havenisser ind på stubbene ...
Dem kan jeg ikke lide!
Måske skulle jeg give hver stub en farve: orange, lime, gul osv. ?






De fylder godt sådan nogle afsavede grene. Og midt i det hele er der en lille aurikel, som måske tror, det er forår.




Så har der været valg i dag. Jeg er godt tilfreds. Mit parti er gået frem.