tirsdag, november 30, 2010

Den sidste dag i den sidste efterårsmåned

Ifølge kalenderen er september, oktober og november eferårsmåneder.
Vintermånederne er december, januar og februar.
Men vejret er da ligeglad med, hvad vi kalder månederne.
I dag har vi det smukkeste vintervejr.
Temperaturen her er minus 6.
Solen skinner.


Smukt.
Men koldt at være måge.
Posted by Picasa

mandag, november 29, 2010

Gjentagelsen...

En lille notits i avisen mindede mig om Søren Kierkegaard, som var en varm fortaler for den rigdom der ligger i Gentagelsen.
Avisens notat henviser til New York Times, hvor der skrives om de unges tilvænning til Facebook, der får læsning af en hel bog til at virke uoverkommeligt.
Professor Michael Rich fra Havard Medical School siger:
'Deres hjerner bliver belønnet for ikke at blive ved en opgave, men springe videre til det næste.
Det bekymrende er, at hjernerne måske bliver anderledes sammensat hos en generation af unge, der vokser op foran skærmen'

Men måske er det netop nødvendigt, at hjernerne bliver anderledes sammensat med de opgaver, der skal løses elektronisk??

Kierkegaard mente ' Der hører mod til at ville Gjentagelsen. Den, der blot vil håbe, han er fej.
Den der blot vil erindre, han er vellystig.
Men den der vil Gjentagelsen, han er en mand, og jo mere han har gjort sig det klart, desto dybere menneske er han'
'Gjentagelsen er livets skønhed'
'Gjentagelsen er det daglige brød, der mætter'

Måske kan man ikke lige forvente, at børn og unge har den opfattelse.

Men jeg glæder mig over den gentagelse, der ligger i årstidernes skiften. I dagen og nattens vekslen mellem lys og mørke.
I de daglige rutiner. I traditionerne.
Og så havde jeg alligevel ikke en adventskrans klar i går, da yngste var her.
Men vi hyggede os alligevel - og lavede vafler.

lørdag, november 27, 2010

Vinteren er over os.

Når vejret viser sig fra denne her barske side, så kan det være nødvendigt at ændre planer.
Jeg er ikke vild med at køre, når det sneer, så jeg bliver hjemme.
'Når en dør lukker sig, er der en anden, der åbner sig', siges der.
For mig hedder den åbne dør 'Frokostjazz' i dag.
Jeg pakker mig ind og følges med naboen om lidt ned til Rampelys, hvor Indra Kvartet serverer frokostjazz.


Se lige min amaryllis.
Den må fotograferes i 2 omgange.
Foruden den næsten udsprungne knop, kommer der yderligere to knopper frem nede ved løget.


Et meget frugtbart amaryllisløg med trillinger.Posted by Picasa

fredag, november 26, 2010

Pippi fylder 65

Se lige på Google.
G'et er lavet om til Pippi med hest og abe.
Pippi Langstrømpe har 65 års fødselsdag.
Jeg vil gå over i Sportscentret og træne og drømme om, at jeg er lige så stærk som Pippi.
Sneen daler stille ned. Ifølge vejrudsigten fortsætter det så længe, man kan se ud i den nærmeste fremtid.
Det kan blive en laaaang vinter.

torsdag, november 25, 2010

Gamle fotos

I min fætters gemmer er der billeder, jeg aldrig har set før.
Jeg husker min farmor som sortklædt, meget tynd og meget alvorlig.
Så er det spændende at se sådan et ungdomsbillede med et helt andet udtryk.
Det kunne være sjovt at vide, hvad de tænkte, og hvad de drømte om dengang?
Men der er ikke efterladt noget på skrift.


Posted by Picasa

tirsdag, november 23, 2010

vinterens første sne

Da jeg opdagede sneen i morges, måtte jeg konstatere, at nok ser jeg tv-avis og vejrmeldinger, men jeg hører åbenbart ikke efter.
Jeg blev i hvert fald overrasket.
Og jeg mener ikke, de sagde noget om det i aftes.
Men pynte, det gør det.




Posted by Picasa

søndag, november 21, 2010

Hvor blev Puslingelandet af?

Jeg tænker ikke på bogen 'Puslingelandet af Knud Erik Pedersen, men på det land med de små landbrug, jeg voksede op med.
Da jeg for et par dage siden kørte over Salling og Mors på vej til Thy, kom jeg et par gange forbi nogle kolossale landbrugsmaskiner. Jeg kunne slet ikke se, hvad det lige var for en funktion, de havde.
I avisen ser jeg, at en landmand har fået en bøde på 25.000 kr for at køre med en maskine, der er for stor efter danske forhold.
De store landbrugsmaskiner importeres typisk fra Tyskland, hvor de må køre lovligt på vejene.




Da jeg kørte forbi mit barndomshjem, kunne jeg se, at det her kæmpe staldbyggeri, en km. længere væk var blevet færdigt.
I mine øjne er det ligesom proportionerne slet ikke passer.
Engang var der husmandsbrug her. Nu er jordene solgt fra eller lejet ud.
Og bonden må slå store brød op for at klare sig.
Ingen tvivl om, at det var et hårdt slid at være landmand engang, og ingen ønsker sig den tid tilbage.
Nu er det hårdt på en anden måde at drive landbrug.
Jeg savner bare Puslingelandet.Posted by Picasa
Det er sikkert både en fortrængning og en idyllisering.

fredag, november 19, 2010

Nu med billeder.......forhåbentlig

Jeg forstår ikke, hvorfor billederne ikke blev synlige, da jeg lagde dem på i går.
Jo, det var de faktisk, mens jeg skrev teksten.
Men så forsvndt de i nattens løb.

Familien hygger sig.
Lidt surrealistisk med bedstemor der på stolen.
Det er lidt vest for Hundborg sidst i 50erne.
Der var koldt ude i klitterne ved Vorupør i går.
Posted by Picasa

torsdag, november 18, 2010

Sådan ca. for 50 år siden.....

Min fætter er spændende at gæste. Han har stor viden og stor interesse i lokalhistorie, og han har meget at berette om og at vise. Bl.a. billedet her.
Jeg synes, det er så sjovt.
Vores fælles farmor sidder der på en stol, som om hun slet ikke hører til i landskabet eller familien.
Men hun er på besøg hos sin søn og hans familie.
På et tidspunkt går de en tur for at nyde sommeren og se på afgrøderne.
Vores farmor er nok lidt svagelig, for min farbror bærer en stol med, og mens de andre slapper af i grøftekanten, sidder hun stiv og strunk på stolen.
Og køerne glor.
Vi er vist nok omkring 1957.


Skulle man ikke tro, det er 200 år siden en farmor så sådan ud?
Og så er det godt 50 år siden.

Jeg opholdt mig ikke ret meget udendørs i dag.
Der var barskt og blæsende ud over klitterne.
Nu er jeg hjemme i Silkeborg igen.

onsdag, november 17, 2010

I teenage værelset

Min søde niece er vild med Taylor. Ham fraTwilight, forstås.



Ikke at jeg forstår så meget. Men nu er jeg opdateret.
Og jeg har fået lov at låne værelset i nat.
Det resulterer nok i søde drømme.

Posted by Picasa

Nordenfjords

Min dag begyndte med gråvejr i Silkeborg, men jo længere nordpå jeg kom, jo mere viste solen sig, og da jeg kom til Vilsundbroen, ønskede jeg, at jeg havde taget mine solbriller med.

Jeg skal besøge min svigerinde i Snedsted og min fætter i Hundborg.
Jeg skal lægge vinterdekorationer hos dem, der ikke mere er håndgribelige,
men som er lyslevende i hjertet.



I Vorupør er der ikke meget 'sommernatteblå magi' over landskabet.
Men lidt vinterblå magi er der, og der er bidende koldt.

Og ingen mennesker.
Ikke engang en tysk turist, der går tur med sin hund.Posted by Picasa

tirsdag, november 16, 2010

Solnedgangsmagi

'En lillalyserød magi' over Ørnsø for lidt siden



Posted by Picasa

Fatamorgana.

Foredraget i går aftes var det 4. i rækken om fotografiet. Overskriften var 'Grimt og Smukt'
Det var Morten Bo, der gav os sit bud på det emne.
Han er leder af Danmarks fotografiske Billedkunstskole, der også hedder Fatamorgana.
Jeg vil nok hellere kalde det en performance end et foredrag.
Vi fik et blik på udviklingen i Danmark, fra sidst i 50erne til begyndelsen af 90erne sammen med Jørgen Bos udvilking som menneske og som fotograf, set gennem hans linse.
Billederne kommenterede han med korte sætninger og stikord efter et manuskript. Det var sådan set fint, men lidt kedeligt og langtrukkent. Der var en del mennesker, der gik undervejs.
Fra begyndelsen havde han bedt om, at den time og tre kvarter, som vi havde med ham, blev uden pause.
Det var også i orden.
Men så kom der en ufrivillig pause, idet teknikken brød sammen. En mand med teknisk snilde stillede grejet op i et lokale ved siden af.
Vi ventede ca. 20 min. og der var yderligere nogle tilhørere, der gik.
Jeg undrede mig over, at Jørgen Bo forholdt sig fuldstændig tavs i den tid. Og især efter jeg har set Fatamorganas hjemmeside. Han gjorde kun opmærksom på skolens www., men fortalte ellers ikke om den.
Det ville have været rigtig spændende at høre mere om den skole. Der er så unikke billeder at se og historier at høre.
Aspirantklassen er for de 12-16 årige. Der er undervisning 1 gang om ugen i 4 timer, og det koster 1.200 kr om måneden og foregår på Amager, så det udelukker en del unge.
Men prøv at se på hjemmesiden, hvad sådan nogle unge mennesker kan. Jeg er helt imponeret.
Morten Bo kan også meget mere, end det indtryk vi fik, kan man se på hans hjemmeside.

mandag, november 15, 2010

Men der er også længe til jul........

Der kom ingen julegaver ud af den tur på Strøget i Århus her i eftermiddag.
Men der er jo også længe til jul.
Og pigerne er ikke klar med en ønskeseddel endnu. Måske har de ingen ønsker??
Jeg har foreslået dem, at vi lægger penge i en pulje og køber en ged til Afrika.
Hvordan gik det med den ide, der var slået stort op for et par år siden? Da kunne man købe både høns og geder og vist meget andet. Måske var det ikke nogen succes??
Jeg har ikke set nogen annoncer for den slags gaver i år.

Men når der nu ikke blev købt gaver, så var der tid til et cafebesøg.
Et af de meget hyggelige steder at besøge i Århus er Vangsgaards Boghandel.
Her er der en almindelig boghandel med alle de nye bøger og kalendere osv. lige når man går ind fra gaden.
Går man op på 1. sal er der antikvariske bøger, og nedenunder - allernederst - er der cafe.

 
Her er væggene dækket med reoler fulde af  brugte bøger og avishylde med dagens avis.

Det ser ud til at være et velbesøgt sted, og der er rigtig hyggeligt.

Nu vil jeg køre op på Journalisthøjskolen og høre om Fotografiet. I dag hedder emnet 'Om grimt og smukt'
Posted by Picasa

søndag, november 14, 2010

Silkeborg synger i kor

Sådan en dag med korsang giver mange indtryk og gør træt.
Jeg gik allerede i seng ved 22 tiden, men vågnede så kl. 4 i nat/morges. Det er så hyggeligt at ligge i sin lune seng, mens der stadig er helt stille. Ingen naboer, der rører på sig. Jeg fik læst en bog færdig og igen lyttet til  den nye cd fra Lemvig Kammerkor. Jeg sluttede faktisk også af med den i går aftes. De synger en meget smuk udgave af 'Et hav der vugger sig til ro', som vi også havde på repertoiret i går.


Der var 7 kor tilmeldt arrangementet i går, og vi var nok ca 200 mennesker.
Vi begyndte kl. 10 i Medborgerhuset, hvor vi præsenterede os for hinanden ved at synge nogle af de numre, vi hver især arbejder med. Det var spændende at høre så mange forskellige og så meget forskelligt.

Der var så et par timer til at øve hvert kor for sig rundt om i Medborgerhusets lokaler og på Handelsskolen.
Nogle kor gik sammen, og vi øvede sammen med Lokal Vokals, som er en rytmisk gruppe. Det er sjovt at prøve andre korledere.

Der blev tid til en lille frokostpause, og kl. 15 mødtes vi alle i Musikhuset, hvor Erik Sommer 'pudsede os af' på sin inspirerende måde, der altid giver anledning til smil og latter undervejs.
Kl. 17.30 var der en lille halv times koncert. Det trofaste publikum, som nok mest var familie til sangerne, var begejstrede og forlangte ekstranummer. Så måtte 'Wishing you were somehow' frem igen, da der ikke var forberedt ekstra numre. Og så lige 'I skovens dybe, stille ro', som alle nok kan uden forberedelse.



Jeg har fået en ny yndlingsaftensang.
Juliane Preislers smukke tekst sammen med Matti Borgs stemningsfulde musik, er så flot.
Man kan bare lukke øjnene og se det for sig:

Et hav der vugger sig til ro nu,
en strand, der mørkner så blidt,
en ren orangerød magi
en fred der rækker vidt
mens vi holder hænder.

En nat der nærmer sig så blødt nu
en lyd der stilner om os,
en lillalyserød magi
en sjæl, der kaster los
mens vi lytter bølger.

Et lys der sænker sig så tavst nu
en sol så langsomt på vej
en sommernatteblå magi
et sind, der åbner sig
mens vi fanger stjerner.


Den findes som sagt på Lemvig Kammerkors cd 'Kor på Kanten'. De synger vidunderlig smukt under ledelse af Erling Lindgren.
Den er nr 568 i Højskolesangbogen.

Nu vil jeg gå over i Sportscentret inden jeg går længere ud i verden.
God søndag.
Posted by Picasa

torsdag, november 11, 2010

Sådan har det altid været med anatomi.....

I går blev jeg indkaldt som repetitør - eller hvad det nu hedder. Og jeg sagde straks ja.
Ældste var i gang med at repetere skulderens og armens muskler til eksamen i dag.
Det er ren udenadslære, og siddende i hver sin ende af sofaen, var jeg i hvert fald den, der hyggede mig gevaldigt.
Jeg skulle heldigvis ikke til eksamen
Hvor musklen udspringer fra og hvor den hæfter sig og hvilke bevægelser den medvirker til, skal man bare vide.


Jeg må konstatere, at jeg har glemt meget. Jeg var endda sikker på, at jeg aldrig havde hørt om musculus indicis proprius. Men et opslag i mit gamle anatomiatlas afslørede, at jeg havde understreget den sammen med håndens øvrige muskler.
Den er også vigtig, idet den får 2. finger til at fungere som pegefinger.
Og hvis der er noget, der aldrig ændrer sig i en omskiftelig verden, så må det være anatomien. Knoglernes og musklernes struktur har været den samme i utallige år, og de lægefædre, der opfandt navnene har gjort det så upåklageligt, at sådan er det bare.

Eksamen i dag er skriftlig, og hun kunne sine muskler i går, så jeg er sikker på, det går godt.Posted by Picasa

tirsdag, november 09, 2010

Billeder........

Hvor mon der ser så grimt ud, tænker du nok??

I går var Folkeuniversitets foredrag om at forstå fotografiet flyttet til Journalisthøjskolen.
Og på et tidspunkt ville jeg finde et toilet, som lå ned ad gangen her, hvor er der undervisningslokaler bag dørene.
Beton og brun maling!
Der er så usandsynlig grimt. Måske er det inspirerende at færdes her?
Journalisthøjskolen dækker et stort område. Der er sikkert bygninger, der er nyere (og pænere).
Men jeg så bare det her - og et auditorium, selvfølgelig.



I modsætning til det grimme billede her, så vi de mest fantastiske billeder, som fotograf Jan Dagø er mester for.
Han har rejst i og arbejdet i krigsområder og dækket naturkatastrofer i Indonesien og på Haiti. De fleste af de billeder vi så var i sort hvid og på en måde står de meget stærkt og efterlader et stort indtryk.
Det var meget fængslende at høre hans stilfærdige og tænksomme kommentarer til sine billeder og de forfærdelige situationer han har stået i.
Kig på hans billeder. Det er kunstværker.Posted by Picasa

mandag, november 08, 2010

Mandolinjern

Jeg har haft et mandolinjern liggende i min køkkenskuffe et stykke tid, men jeg har ikke brugt det ret meget.
Det skal der laves om på.
Det lille skarpe redskab snitter de grove grønsager papirtyndt i en fart.

Nu har jeg haft gang i rosenkål igen.
Det er ulempen ved den lille husholdning: for at få brugt en grønsag/pålæg op, må man spise den næsten dagligt.

Men med mandolinjernet bliver rosenkålen snittet så fint og tyndt, at jeg ikke behøver at koge eller blanchere den.

I dag er der udover rosenkålen, fintsnittet rød peber, lidt frisk chili og granatæblekerner i salaten. Olie, eddike, salt og peber og lidt hakket mandel på toppen.

Og så blev den lidt mere spændende ved at blive anrettet i et glas.
Posted by Picasa

søndag, november 07, 2010

Galleri Lyrum

I går kom jeg forbi Galleri Lyrum og så, at Helle Deichmann har to af sine billeder meget synligt placeret med et i hvert vindue.
Galleriet i Rosengade ligger sådan, at hvis man træder ud af Hotel Royal og kigger til venstre, så falder ens blik uundgåeligt lige hen på det.
Det må være en ønskeplacering for én, der gerne vil sælge sine billeder.  Og indehaveren sagde, at Helles billeder er populære
Da der var Åbne Ateliedøre i august, faldt jeg for det her glade billede, som har hængt på mig væg siden dengang.Posted by Picasa

fredag, november 05, 2010

Smagsløg må ikke kede sig

Den sætning jeg husker bedst, fra diætist Anne Ravns foredrag for en uge siden på Ostroporoseforeningens konference, er den med , at vores smagsløg ikke skal kede sig.
Vi skal huske det sure, det søde, det salte, det bitre og umani, der eksponerer smagen.
Mundfornemmelsen må vi ikke glemme: det bløde mod det sprøde (rist nødder og kerner)
Vi kan gøre grove grønsager indbydende ved at skære dem ud i korte, i lange, i stribede stykker og lege med farverne.
At anrette i høje eller lave glas eller i sjove skåle gør også indholdet mere spændende.

Alt det tænkte jeg på, da jeg lavede en lille frokostsalat med rosenkål som omdrejningspunkt.
Jeg har et lidt anstrengt forhold til rosenkål, men jeg vil også gerne bruge denne her meget gamle danske grønsag.

Sådan gjorde jeg:

4 rosenkål skæres i tynde skiver og overhældes med kogende vand i et par min.
En gulerod rives groft.
Et lille stykke chili skæres i små, bitte tern.
Nogle tranebær og valnødder drysses over.
Lidt lys balsamico  og olivenolie hældes på.
Til sidst lidt salt og peber.

Mine smagsløg kedede sig ikke, men var nok blevet lidt gladere, hvis jeg havde ristet valnødderne helt knasende.
Chilien giver en dejlig varme i munden længe efter.

Det bløde og det søde har jeg sørget for i form af lækre blåbærmuffins, så jeg vil køre til Århus og dele med Henrik.


Posted by Picasa