I går var Folkeuniversitets foredrag om at forstå fotografiet flyttet til Journalisthøjskolen.
Og på et tidspunkt ville jeg finde et toilet, som lå ned ad gangen her, hvor er der undervisningslokaler bag dørene.
Beton og brun maling!
Der er så usandsynlig grimt. Måske er det inspirerende at færdes her?
Journalisthøjskolen dækker et stort område. Der er sikkert bygninger, der er nyere (og pænere).
Men jeg så bare det her - og et auditorium, selvfølgelig.
I modsætning til det grimme billede her, så vi de mest fantastiske billeder, som fotograf Jan Dagø er mester for.
Han har rejst i og arbejdet i krigsområder og dækket naturkatastrofer i Indonesien og på Haiti. De fleste af de billeder vi så var i sort hvid og på en måde står de meget stærkt og efterlader et stort indtryk.
Det var meget fængslende at høre hans stilfærdige og tænksomme kommentarer til sine billeder og de forfærdelige situationer han har stået i.
Kig på hans billeder. Det er kunstværker.
De kan vist godt lide brunt.....
SvarSletHan tager smukke billeder,- jeg kiggede lige de første 10, men man kunne jo sidde og kigge hele dagen.
God onsdag.
Ja det var ikke lige den bedste sammensætning! Sikke en spændende udstilling. Krigsforografer må ha oplevet en masse. Hvor er fotografierne utrolige så lige at du havde linket. Sort hvis virker så meget stærkere. Ha en god dag♥
SvarSletTak fordi du gjorde mig opmærksom på Jan Dagø´s fantastiske billeder. Der afspejler sig mange lidelser i ansigtstrækkene på de mennesker han har fotograferet.
SvarSletEva, de kunne i hvert fald engang. Altså lide brunt. Der er nok også en kendt arkitekt,
SvarSletder har tegnet
Tina, der er ingen tvivl om, at sådan en fotograf som Jan Dagø har oplevet frygtelige ting, som han også betaler en pris for i sit sind og sine tanker. Han nævnte det, men kom ikke nærmere ind på det.
Annette, det er meget udtryksfulde billeder, som jeg sammen med historierne har på nethinden og i tankerne