Endelig kortvarigt vintervejr.

 Sneen bragede ind over os første morgen i december. Jeg vil jo gerne have sne, så ingen klager fra mig. Jeg måtte dog aflyse min formiddagstur til Mattias' skole, hvor der var juleklip. Jeg kunne nok godt være kørt, men når det ikke er nødvendigt, vil jeg ikke fylde op på vejene. Om eftermiddagen skulle jeg hente Chr og Johanne i skolen, fordi forældrene havde et ærinde i Vorupør. Men de aflyste deres aftale, så jeg havde 'fri'. 

Tilbage var en middagsaftale hos min gamle kollega. Hende med de mange flettede julehjerter. Da det viste sig, det var hendes tur til at lave mad, ville vi gerne vente, til hun havde pyntet med hjerterne. Det havde hun så 1. december. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til rækken øverst i billedet med de flettede fugle. Der er så utallig mange hjerter på række efter række under stueloftet. Det er så fortryllende at se på.

Hendes mand har bedt om, der ikke kommer flere nye hjerter. Det har hun tænkt sig at efterkomme. 

Det var holdt med med at sne, da jeg kørte afsted ved 18 tiden. Vi holdt ikke øje med vejret i løbet af aftenen, men der var faldet et pænt lag, som var frosset fast på bilruderne. Men det gik fint med at skrabe og køre hjem.

Næste dag skinnede solen. Jeg gik en tur ned til Havnen og Papirfabrikken. Her er der blevet en helt anden udsigt over Remstrup å til det nye byggeri på Søtorvet. Før var der parkeringsplads og en lav stor bygning med Kvickly, så det var ikke fordi, det var en attraktiv udsigt. Men de store huse virker så massive. Byggeriet er ikke helt færdigt. I byggefasen er det trist at se på. Når det er færdigt, bliver det sikkert godt. Men husene bliver ikke mindre ...

Jeg har sådan en slags snekæder til at spænde under mine sko. 

Indendørs på butiksgulve kan de være glatte, opdagede jeg

Men de fungerer godt ude. Jeg kan mærke, de griber fat i sne og is. Det var også nødvendigt, for boligforeningen havde ikke sørget for snerydning. For første gang, i alle de år jeg har boet her.

 I dag er sneen stort set væk.

Jeg gik en lang tur langs Silkeborg Langsø ud til motorvejsbroen. Den gamle ringvejsbro bagest i billedet skal afløses af en ny bro, der skal op i højde med motorvejsbroen. Indtil den er færdig om et par år, er der bygget en fin bro til gående og cyklister. Vi andre, der kommer kørende, skal finde alternative veje. Det skulle være så godt at bryde de gamle vaner :-)

For et par dage siden fyldte Mattias 10 år. Den dejlige dreng. Der var stadig sne i haven, og børnene trillede nogle store snebolde, der blev sat oven på hinanden til et par snemænd.

Der er ingen i familien, der synes, jeg skal undlade at lægge billeder op på blog og facebook. Jeg selv er blevet lidt tilbageholdende med det. Vi ved ikke, hvordan vi (de) vil se på det om fx 20 år. Måske er det ok, fordi der ligger billeder alle vegne? Måske er det ikke?

For nogle dage siden, var jeg på Aros sammen med Pia for at se en udstilling med William Turners værker. Vi havde ikke så meget tid, så jeg vil vende tilbage engang i januar. 

Han blev født i 1775 og havde et åbenlyst talent som barn, så allerede som 14 år begyndte han på Royal Academy. Han var optaget af bl.a. meteorologiske fænomener. Billedet her er fra 1798. 

For mange år siden så jeg  en udstilling på Tate Galleri i London, som er Turners museum. Jeg var meget betaget af hans billeder dengang. 

Her er det samme motiv som længere oppe i indlægget. Jeg har bare vendt ryggen til de store, nye bygninger.

 

En dejlig søndag - endnu én. Og tilbageblik.

Det er noget fantasiforladt over at bruge den samme overskrift to gange i træk. Men jeg opdager, det faktisk er en uge siden, jeg skrev sidst.

Vi har fejret fødselsdag i dag.
Mattias er seks år nu.

På billedet har han lige opdaget, at den gave, han er i gang med at pakke ud, er det spil, der hedder Afrikas Stjerne, som han netop har pakket ud og stillet op af væggen.

Så nu må han med hen i butikken og levere det ene spil tilbage og så vælge en anden ting.

På sådan en dag hvor fætre og kusiner, med forældre og bedsteforældre på begge sider, er sammen, så mærkes det tydeligt, at børnene bliver større og bedre kan håndtere samarbejde og konflikter. Det er blevet lettere at dele. Og lettere at være voksen i det samvær. Det skyldes ikke mindst, at der er et tumlerum i underetagen.

Min yngste datter og jeg var på julemarked på Trapholdt Kunstmuseum i går. Det er et marked, hvor designere og kunsthåndværkere udstiller og sælger.

Trækplastret for os var Marianne Kuipers, barndomsveninde med min datter.

Hun designer og syr lækre puder i skind.

Zero waste og recycled leather, som hun skriver.

Der var mange spændende og flotte ting at se og købe, og selv om der var mange mennesker, så var det muligt at bane sin egen vej igennem.


Den aktuelle udstilling med værker af Michael Kvium var taget ned i tre dage for a give plads til julemarkedet.

Marianne havde sin store datter med som interesseret sælger.

Vi så lidt overfladisk noget af udstillingen
Eat Me.
Billederne og værkerne handler om vores forhold til mad.
Der var mange ulækre billeder og symboler.
Især den russisk franske fotograf Dimitri Tsykalov har lavet nogle mærkelige billeder med råt kød.

På hans billeder er mænd, kvinder, politiske og religiøse symboler pakket ind i råt kød.

Det her billede, med selvmordsbombemanden med pølser i bæltet, har jeg tilladt mig at beskære, så vi slipper for at se alle herlighederne.











Tilbageblik på fredag resulterer i lidt hyggeligere billeder.

Første decemberbillede ude fra Østre Søbad. Der sidder et par mennesker ude på broen uden overtøj.
Else og jeg holder fast i vores badeaftale to gange om ugen. Vandet er ca to grader nu.
Efter badet var jeg på Mattias' skole. Forældre og bedsteforældre var inviteret til at hjælpe med julepynt til klasseværelset.

Bedstefar og bedstemor var der fra kl 8-10, hvorefter jeg overtog indtil kl 12.
Der blev klippet og klistret i stor stil.
I spisepausen sad børnene i en rundkreds på gulvet (vi andre sad ved bordene) Læreren stille et minut-ur og sagde, at børnene skulle være helt stille i 6 min., mens de spiste. De skulle så fortsætte med at sidde stille, mens der blev læst et kapitel fra en bog.
Det var rimelig svært for et par af drengene.

Efter lidt mere klip og oprydning var der frikvarter.

Mattias ville gerne, jeg blev og kiggede på deres leg.
Det er også hyggeligt. Jeg kan se, hvordan de agerer mere sammen nu - næsten fire måneder inde i deres første skoleår.








Johanne og jeg var en lille tur inde i Musikhuset i mandags for at se blomsterdekorationerne fra fredagens prisuddeling. De flotte blomster var allerede ved at blive taget ned. Der skulle skaffes plads til juleudsmykningen. Men der var stadig amaryllis tilbage.

Det er hyggeligt at have hende med. Hun er nysgerrig og interesseret. Vi var nede i garderoben og oppe på første sal, men det foregår stille og roligt. Hun drøner ikke vildt rundt.

Johanne var begejstret for ballonpynten hos Mattias.

Kort tid efter jeg havde taget billedet her, gled mit kamera ud af hænderne på mig - jeg ved ikke hvordan. Men det faldt lige på det ene hjørne og det bevirkede, at zoom'et blev låst fast.
Jeg kunne ingenting med det.

Så i morgen efter badet ved Østre, styrer jeg lige ind til fotohandleren for at høre hans mening?
Om det mon kan repareres?
I morgen eftermiddag vil jeg hjælpe Mattias' mor med fødselsdagsfejring for klassens drenge.

Heart - kunst i Herning.

Blandt flere dejlige oplevelser i weekenden, i hyggeligt selskab, var et besøg på HEART Herning Kunstmuseum.
Museet er fra 2009, og navnet er dannet af de to første bogstaver i Herning og det engelske ord 'art', der betyder kunst.
For tiden vises Aage Damgaards samling.
Skjortefabrikanten, der interesserede sig for kunst og som købte værker for en slik af, dengang i 50-60erne, ukendte kunstnere som f. eks. Asger Jorn.

For at få adgang til udstillingen skal billetten køres gennem en skanner, hvorefter den store dør åbnes.

Svend Wiig Hansens 'Moder Jord' var for hård kost for syerskerne på fabrikken i Herning.
De trak gardinerne for, så de slap for at se på figuren, da den blev stillet op i gården udenfor deres vinduer.
I dag er den vurderet til 3 mill. (hvis jeg husker ret)

Stadig Svens Wiig Hansen: Vandring uden mål.

Herning Kunstmuseum er et besøg værd.
Området i Birk hvor museet ligger rummer flere spændende bygninger og kunstværker.