Et par dejlige familiedage i København fik en sindsoprivende slutning for mig.
Vi havde hygget os i lejligheden i Løvens Gård på Christianshavn, gået ture i det charmerende lokalområde, været i Den Blå Planet og på Amalienborgmuseet og set Thomas Kluges malerier, spist indisk mad den ene dag og sushi den anden dag. Det havde været stille og roligt, lidt forkølede og trætte var vi også.
Sidst på eftermiddagen, søndag, et par timer før vi skulle køre hjem, ville Christian og jeg gå en tur over til Christianskirken, der ligger lige i nabolaget.
Jeg havde set, der var en sandkasse med en skovl i haven ved kirken. Det har sikkert været kirkegård engang. Nu ligner det en have. Men vi kunne ikke komme derind. Smedjernsporten var låst og den lille dør i muren var låst.
Men så kunne vi kigge nærmere på den underlige store skulptur lige ved siden af. Christian gik op og ned af den lille skråning, mens jeg holdt ham i hånden.
Pludselig sagde han 'hule' og kravlede ind, hvor jeg har sat 2 xx. Jeg rakte armen ind for at sige 'fundet', men i det samme skreg han højt, og jeg opdagede til min rædsel, at han havde fået hovedet op gennem en lille åbning i røret, og han kunne ikke få hovedet ud igen. Jeg prøvede om jeg kunne lirke eller presse hovedet ned. Det var umuligt. Han skreg og skreg. Nogle venlige mennesker kom løbende og kiggede ned i røret og sagde, jeg skulle prøve at presse ham op gennem den lille åbning.
Jeg pressede, alt det jeg kunne, og det lykkedes at få ham op i røret.
Skulpturen er meget høj. Vi kunne ikke nå derop og løfte ham ud. Heldigvis kom der en høj ung mand, som kunne nå op, og da han stod med en skrigende Chr. på armen, kom min svigersøn løbende. Jeg havde aktiveret hans nr. på min telefon, men ikke fået sagt noget.
Pyh, det var så forfærdeligt. Jeg var virkelig bange. Jeg kunne ikke se noget, andet end han sad fast. Og hovedet var for stort til at komme ned igen.
Tak og lov for de mennesker, der kom til undsætning.
Heldigvis kom Chr. hurtigt over det. Han havde ingen mærker på hovedet eller halsen. Og han sov godt om natten, siger min datter.
Jeg er ikke kommet helt over det endnu.
Skulpturen er iøvrigt et mindesmærke over arbejderne på skibsværftet B&W. Den er lavet af Morten Stræde og hedder Seasurge, opstillet i 2004.
Men hvorfor skal det midterste rør have sådan en smal åbning i bunden, så en næsten 3 årig kan presse sit hoved igennem?
Hvorfor er bunden ikke lukket?
Men det endte godt.