Vi havde hygget os i lejligheden i Løvens Gård på Christianshavn, gået ture i det charmerende lokalområde, været i Den Blå Planet og på Amalienborgmuseet og set Thomas Kluges malerier, spist indisk mad den ene dag og sushi den anden dag. Det havde været stille og roligt, lidt forkølede og trætte var vi også.
Sidst på eftermiddagen, søndag, et par timer før vi skulle køre hjem, ville Christian og jeg gå en tur over til Christianskirken, der ligger lige i nabolaget.
Jeg havde set, der var en sandkasse med en skovl i haven ved kirken. Det har sikkert været kirkegård engang. Nu ligner det en have. Men vi kunne ikke komme derind. Smedjernsporten var låst og den lille dør i muren var låst.
Men så kunne vi kigge nærmere på den underlige store skulptur lige ved siden af. Christian gik op og ned af den lille skråning, mens jeg holdt ham i hånden.
Pludselig sagde han 'hule' og kravlede ind, hvor jeg har sat 2 xx. Jeg rakte armen ind for at sige 'fundet', men i det samme skreg han højt, og jeg opdagede til min rædsel, at han havde fået hovedet op gennem en lille åbning i røret, og han kunne ikke få hovedet ud igen. Jeg prøvede om jeg kunne lirke eller presse hovedet ned. Det var umuligt. Han skreg og skreg. Nogle venlige mennesker kom løbende og kiggede ned i røret og sagde, jeg skulle prøve at presse ham op gennem den lille åbning.
Jeg pressede, alt det jeg kunne, og det lykkedes at få ham op i røret.
Pyh, det var så forfærdeligt. Jeg var virkelig bange. Jeg kunne ikke se noget, andet end han sad fast. Og hovedet var for stort til at komme ned igen.
Tak og lov for de mennesker, der kom til undsætning.
Heldigvis kom Chr. hurtigt over det. Han havde ingen mærker på hovedet eller halsen. Og han sov godt om natten, siger min datter.
Jeg er ikke kommet helt over det endnu.
Skulpturen er iøvrigt et mindesmærke over arbejderne på skibsværftet B&W. Den er lavet af Morten Stræde og hedder Seasurge, opstillet i 2004.
Men hvorfor skal det midterste rør have sådan en smal åbning i bunden, så en næsten 3 årig kan presse sit hoved igennem?
Hvorfor er bunden ikke lukket?
Men det endte godt.
Puh, jeg forstår godt din angst, og nu forundring, der må ikke være sådan en fælde, kan du ikke kontakte kommunen og fortælle om din oplevelse, så der kan blive lagt en sten, eller noget andet der ikke sådan kan flyttes.
SvarSletGarnløkken, jeg har tænkt det samme - at kontakte kommunen. Eller kunstneren selv. Men han har jo afleveret sin opgave. Nu får vi se.
SletHold da op, sikke en forskrækkelse. Jeg håber, du kan lune dig ved den gode hjælp, der ilede til, når det er lidt på afstand.
SvarSletOg hvad har Christian mon lært? At mormor nok skal hjælpe, selv når det ser værst ud.
Eva, du kan tro, jeg tænker med taknemlighed på dem, der kom til og hjalp. Jeg har endda tænkt, om jeg skulle sætte en lille annonce på en af de sidste sider i Politiken. Måske læser de ikke den avis?
SvarSletSød tanke i din sidste sætning.
Jeg siger altid, at så små børn skal være mandsopdækket hele tiden. Uden at voksne siger 'pas på' og 'det er farligt'. Men med overblik og hurtig reaktion. Denne her situation kunne jeg i min vildeste fantasi ikke forestille mig. Og det skræmmer mig nok mest, at jeg ikke havde set den risiko. Men den var usynlig ...
Ja, nu bliver det spændende, hvilket forhold han får til moderne kunst i fremtiden. Jeg har også prøvet at få hjælp af vildt fremmede mennesker ude i "den vilde natur", sidst var jeg skrummel væltet på min cykel og kunne ikke komme op igen. Hold op, hvor bliver man taknemlig, rørt og glad over, at trods alt ikke alle bare er ligeglade og går forbi.
SvarSletHenny, ha-ha, måske hader han moderne kunst fra nu af ;-)
SvarSletStakkels dig med væltet cykel. Ja, man bliver utrolig glad for at få hjælp.
Det var da frygteligt, Betty - sikke en oplevelse! Godt der ikke skete Christian noget, og at det virker som om, han ikke tænker på det mere.
SvarSletGitte, det var en rigtig stor forskrækkelse. Episoden varede kun kort tid. Heldigvis virker det som Chr. ikke er mærket af det.
SletFøj for søren for en forskrækkelse - godt at du trods alt bevarede hovedet nogenlunde koldt, men din beretning fik mig næsten til at tude - jeg kunne kun alt for tydeligt se det hele for mig. Gudskelov for hurtigttænkende og handlekraftige unge mænd!
SvarSletEllen, tak for din indlevelse. Det var rigtig slemt i den korte tid, det varede. Mange tanker kan nå at fare gennem hovedet på én. Det er bare fantastisk, når folk er hjælpsomme og konstruktive.
SletNej, det var dog skrækkeligt - hvor må det have været forfærdeligt for Jer begge. Men det er jo også helt vanvittigt at lade sådan en skulptur stå frit og uden nogen form for advarsel? Det kunne jo være gået meget værre - men godt, at han har glemt den hændelse igen.
SvarSletMan skal latså holde sig væk fra moderne kunst :-)