Her sker der meget ...

Jeg blev nysgerrig og inspireret, da jeg læste Lenes indlæg "Her sker der ingenting." Det viser sig, at der sker meget :-)

Hos mig sker der alarmerende ting! :-)

Klumper af hvide larver med sorte prikker har indtaget min lille benvedbusk. Den er kun tre år gammel, og de larver har en glubende appetit på benvedblade.
I går var der flere klumper med larver inde i et spind, de var meget aktive og i bevægelse.
I dag er fire-fem spind tomme, og i de resterende sidder larverne tæt og helt stille. De bevæger sig dog, hvis jeg forsigtigt rører ved én.
Hvor bliver de af?
Jeg har i gruppen "Insekter og smådyr" fået at vide, det er benvedspindemøl. Den bliver en fin sommerfugl af typen natsværmer. Og benved vil sætte nye skud.
Jeg er i gang med at google mig frem til, hvordan processen fra larve til puppe til sommerfugl foregår?  Hvor lang tid det tager? Og hvor pupperne er?


For en måneds tid siden ville jeg finde et blogindlæg fra 2010, da jeg var i Norge 17. maj, og kom derved forbi et andet indlæg, der handler om, at jeg har fundet en puppe i mit skab med håndklæder. Jeg var nærmest helt hysterisk og endte med at smide puppen i affaldsposen.
Var det virkelig mig, tænker jeg nu? Jeg er meget interesseret i alle mulige insekter. "Edderkoppen er min ven," siger jeg til Johanne, når vi møder én. Der er ingen grund til at små piger skal være bange for edderkopper. Bænkebider er mit yndlingsinsekt.  Den har bl.a. denne her spændende adfærd, at den bærer sine unger under maven.
Hvorfor mon jeg har ændret indstilling til insekter og smådyr? Jeg tror, det begyndte, da jeg fik børnebørn i 2011. De små mennesker, der er så tæt på jorden, og som er så interesserede i alt, hvad der rører sig. Hvor har vi mange gange nærstuderet småkravl på vej hjem fra vuggestue og børnehave.

Måske hører det med til at blive gammel, at de nære ting bliver mere interessante? I givet fald er det en god gevinst at få med alderen? :-)
 Hvis linket virker, så er blogindlægget her: En puppe
Ikke at jeg er særlig stolt af det. Men sådan havde jeg det engang. Godt, man altid kan få nye indsigter og interesser :-)

Hvad er det for en knogle?

Udsigten fra mit køkkenbord her til morgen. Når solen skinner fra en skyfri himmel, som den har gjort de seneste morgener, er lyset for stærkt til at se på skærmen i køkkenet. I dag er der overskyet. Og koldt. Jeg har været ude på terrassen og konstateret, at jeg vist skal have både hue og vanter på, når vi skal ud og synge morgensang.

Senere på dagen:
Ja, det var meget koldt og blæsende kl 9 i morges, da vi stod udenfor og sang sammen med Philip Faber. Men vi hygger os med det.
Nu skinner solen, og snart går jeg ud en lille tur.

Da Christian for et par år siden fortalte, at en kammerat i skolen samlede på knogler, og det ville han også gerne, syntes jeg, det var en spændende ting. Det ville jeg godt være med til. Jeg har været fascineret af knogler, siden jeg gik på fysioterapeutuddannelsen, hvor anatomi var et af de store fag.

De seneste dage har jeg været i gang med et lille rense-knogle-projekt, som begyndte da vi var færdige med at spise lammekølle skærtorsdag i sidste uge. Christian kunne se knoglen bag de kødrester, der var tilbage, og som var nok til restemad dagen efter.
Knoglen endte hos mig, da der ikke var mere mad på den (der hørte også et knæled og noget af underbenet med, men det kasserede jeg.) Efter den var kogt af og havde ligget i brintoverilte, blev den så pæn.
Det slog mig, hvor meget et lårben fra et får ligner et menneske. Det er lige før, jeg bliver vegetar af at se det.
Jeg slog op i mit gamle anatomi-atlas.
På lammeknoglen er epifyslinjerne helt tydelige og fortæller, det er et dyr. der ikke er udvokset.
Men ellers er det samme caput femoris, trocanter major. epicondylerne  og condylus medialis og lateralis. Den er 17 cm. lang. De dele af knoglen, der ikke var forbenet endnu faldt af under kogning, men da det hele var tørt, var det nemt at lime på igen. Det er som et puslespil. Hvert lille indhak og fremspring passer til hinanden. Det fylder mig med respekt for skaberværket eller evolutionen. Jeg synes bedst om skabelsesmyten. Det er en smuk historie. Der er nogle tal, der ikke stemmer. Men jeg går med skabelsen. Det er bare så fantastisk, hvordan knoglerne i vores krop passer sammen i mindste detalje og er ophæng for muskler og ledbånd osv.

En dag, da vi gik sammen - med afstand - ude ved Den kunstige sø, fandt Chr. den lange, smalle knogle til venstre. Den var helt tør, men nu har den også fået en tur hos mig i gryden og i brintoveriltebadet.
Nu er det store spørgsmål, hvor den knogle kommer fra?? Den er 20 cm. lang.
Jeg tror, det må være et forben. Svarende til vores underarm. Men hvilket dyr?
Jeg mangler en dyrlæge.
Nu er de to knoglestykker klar til at komme over til Christian, og hans mor er klar til at lade dem komme ind i huset.

Hvis nogen nu tror, jeg er mere interesseret i knogler end mit barnebarn er, så er det måske ikke helt forkert :-)

Et katteliv.

Det har været sjovt at være sammen med de to katte i nogle dage.
Whitney på 12 år er mor til Stribe, der er en 8 årig kastreret hankat. Moderen mener, hun stadig kan dele potesmæk ud til sin store søn. Det bryder han sig ikke om, og han holder god afstand.
Kattene har nærmest opført sig som et par teenagere, der kommer hjem for at spise og hygge sig lidt, for så snarest at fare afsted igen.
Og jeg bekymrer mig om, hvor de er henne. Og hvorfor de bliver så længe væk. Og hvad mon de laver?

Selv om man er en travlt optaget kat, kan kattesitteren godt bevilliges lidt hyggetid.

Og en fod kan bruges som hovedpude.

Det har undret mig, at så snart der var en kat ved døren efter en længere udflugt, så styrede den lige hen til madskålen. Var den ikke en jæger og fandt føde ude?
Men selvfølgelig kan en kat ikke stå for de speciallavede lækkerier.
Der er altid tørfoder i skålen.

Om morgenen suppleres med en portion laks eller and eller kalv med sovs fra en lille pose.


I morges fik jeg så alligevel syn for sagen.
På måtten udenfor lå den lille blodige rest af et musehoved. Whitney sov sødeligt i glashuset.

Senere på formiddagen dukkede den mest våde og snavsede Stribe op. Jeg brugte adskillige meter køkkenrulle for at tørre ham. Og han var for en gangs skyld ikke interesseret i madskålen.
Min bror sms'ede, at sådan så han ud, når han havde været i søen og snuppe en and.
Kan en kat det? Den er da godt nok en stor hankat. Men så fredelig indendøre.

Henrik mener, det næste billede er uegnet for bloggen.
Så stå af her, hvis du ikke vil se, hvad Whitney præsenterede for os på måtten i morges.

Nu er katteeventyret slut. Min bror og svigerinde er på vej hjem.
Jeg er snart på vej til Fyn, hvor der er en 60 årig fødselar, der skal fejres.
Her bliver der en lille blogpause.

Morgentoilette

Der er ingen stivhed i muskler og led, selv om man er en 8 årig gammel kat.
Stribe i gang med morgentoilette.

Efter morgenmad og soignering er man klar til at komme ud igen.

Undre, undre.......

Da mit blik gled ned over siden med dødsfald i den lokale avis, blev jeg virkelig overrasket og måtte smile lidt for mig selv.
Der var en ganske almindelig annonce om en kvinde, som var mor, svigermor, mormor og farmor. Der var på familiens vegne en række almindelige navne på pårørende til sidst. Men på allersidste linie stod der "og kattene Mozart, Trofast og Kandis"
Så er det jeg tænker, om de mon skal med til begravelsen? :-)
Forhåbentlig er der nogen mennesker, der kan tage sig af de efterladte katte. Det havde hun nok sørget for, den katteelskende dame.

Utak er.......

Utak er verdens løn, siger et gammelt ordsprog. Jeg er ikke sikker på, jeg er enig i den formulering.
Men jeg er sikker på noget andet, og det er, at utak er fuglenes løn!!
For et par år siden købte jeg et fint lille foderhus med stråtag. Fuglene syntes ikke, at et foderhus skulle være stråtækt, og de begyndte straks at pille stråene ud et for et. Nu står der bare sådan et miserabelt og afribbet hus tilbage! Jeg fodrer med solsikkefrø og en blanding af vildtfuglefrø. De elsker det. Men hvad er takken?
Jo, de bruger stakittet som toilet!!

Alligevel købte jeg en ny pose med 2,5 kg solsikkefrø i dag....

De skal jo have noget at stå imod med, når de nu snart skal i gang med redebyggeri!

museskjul

Jeg ved ikke, hvordan den potte lige er endt der med bunden i vejret. Men jeg opdagede en lille mus, der smutter hen til solsikkefrøene og så lynhurtigt tilbage ind bag potten. Det ser ud som om, den kommer godt ud af det med gråspurvene. De matcher i hvert fald hinanden farvemæssigt. Det er helt umuligt at fange den på et billede, så hurtig er den.

Så er der ryddet op....

Så er der ryddet op på græsplænen efter gårsdagen massakre. Jeg gik og smilede imens over Sifkas kommentar om, hvad jeg troede, den solsort skulle med regnormen - om de skulle lege...
hahaha!!
Jeg har altid syntes, det er enormt hyggeligt, når fuglene kan trække den ene orm efter den anden op af græsplænen. Så er de igang med at vokse og trives og fodre ungerne i rederne. Af den grund skal der ikke sprøjtes for mælkebøtter i plænen, for fuglene skal have usprøjtede orm ;-). Det må være fordi orm og insekter er så små, at jeg er så hjerteløs og synes, det er i orden, at de bliver ædt af fuglene.
Ak, hvor naiv kan man være!
Jeg fortsætter med at smile og synes, det er skønt at få sat det hele lidt i perspektiv.
Men den høg må godt finde et andet sted at fouragere.....

Nej og nej......

Det er forbudt i min have!
Jeg ved ikke, hvem der har været sulten. Er det spurvehøgen - eller Hannibal, den store kat lidt længere nede ad vejen??
Jeg skal advare om billederne, som der siges i fjernsynet!
Men sådan så der ud på min græsplæne, da jeg kom ud. Jeg ved godt, det er naturens gang, at nogle dyr lever af andre dyr. Jeg hader bare tanken. Og hvis jeg ser et dyreprogram i fjernsynet og et rovdyr jager et byttedyr, så holder jeg hænderne for øjnene eller går min vej.
Engang stod jeg en stille sommermorgen og kiggede ud i haven og lige pludselig dykkede en spurvehøg (eller en anden slags høg) ned på en solsort, der stod fredeligt og trak regnorm op af græsplænen.
Rovfugle bliver altså aldrig mine yndlingsfugle.
Jeg kan bare ikke forstå, der ligger så meget tilbage derude? Rovfuglen flyver væk med sit bytte, og der ligger bare nogle få fjer tilbage, mener jeg.
Måske er det Hannibal, der har været på spil??
Han bliver ellers godt fodret inde hos sin familie.

Det duede ikke.....

Vandet i den lille skål er bundfrossent, så det med et par dråber olie i vandet, som det anbefales af BestFriend bagpå solsikkefrøposen duer altså ikke.
Så handler det nok om at give vand et par gange om dagen.

Frostfrit vand.

Bag på posen med solsikkefrø til fuglene står der, at man skal huske vand både i tørke og frost perioder. Man kan undgå, at vandet fryser til is ved at tilsætte et par dråber vegetabilsk olie.
Jeg tænkte i eftermiddags, at det skulle afprøves. Der kom lidt mere end et par dråber i den flade lerskål (fuglebadet indeholder en klump gennemfrossen is). Nu her kl. snart 22 må jeg desværre konstatere, der er is på vandet!
Alligevel vil jeg vande fuglene i morgen på den måde - hvis de kan li' vandet. Det fryser muligvis lidt langsommere. Motiv med ubestemmeligt indhold....... ;-)