fredag, januar 31, 2020

En hilsen fra mit lidt yngre jeg ...

I Politiken d. 29. januar var der et interessant interview med den franske filosof Pascal Bruckner, der var på besøg i Aarhus. Overskriften lyder: "Vi er ved at opfinde en ny måde at være ældre på."
En gammel kvinde, der har oplevet den kolde krig med atomtruslen, rockmusikkens og internettets første år har helt andre referencer end en 20 årig, der er født ind i et samfund, hvor alt og alle er forbundet af skærme.
"Hvad har jeg og mig selv til fælles? Den jeg var tidligere, og den jeg er i dag? Vi (jeg) har kun et identitetskort til fælles," konstaterer P.B.
Det synes jeg, er en sjov tanke at tænke videre på.
I går gik jeg på en sti, der dagligt var 'lufteturen', dengang jeg havde hund. Det havde jeg indtil 2009.
Efter jeg arvede min datters fix bit armbånd, der tæller skridt, bliver jeg mindet om at gå mere, og det forsøger jeg så at gøre. Og det nyder jeg og undrer mig over, hvorfor det ofte er så svært at komme afsted.
Jeg kom forbi et sted i skoven i går, hvor jeg for 15-20 år siden lagde nogle vintergækkeløg. Jeg syntes, det kunne være pænt og hyggeligt at brede vintergækken ud udenfor haven.
Det sjove er, at sådan synes jeg slet ikke i dag. Nu synes jeg, skoven er for de vilde planter og blomster. Og vintergækken for haven.
Så det synspunkt har jeg ikke til fælles med mig selv mere.
Nå, så små detaljer tænker den franske filosof nok ikke. :-)

Der er vist forresten nogle steder, vintergækken vokser vildt? I Tyrkiet? Eller er det tulipanen?

tirsdag, januar 28, 2020

Tirsdagsføljeton.

Saunaen er nu stillet op ude ved Østre søbad.
"Tirsdagsparret," som jeg kalder dem, er på plads med kaffe og madpakke. De siger, det er tilfældigt, vi ser dem om tirsdagen kl 9, for de kommer også på andre tidspunkter.
Det store rør til venstre er den transportable sauna.
Der  er ved at blive etableret en gruppe, der skal stå for 'at køre' saunaen.
Den vil være åben nogle timer hver dag, bortset fra tirsdag. Jeg er ikke vild med sauna, men jeg må da derud engang i åbningstiden og prøve det.



























På vej hjem fra børnehaven i dag.

På grund af etablering af Nordskovvejen er det ikke muligt at gå gennem det lille stykke skov, som Chr og jeg altid gik.
Derfor har jeg tit hentet Johanne i bilen. Men jeg har opdaget, at der flere steder mellem blokkene er små legepladser og bænke. Og når hjemturen bliver annonceret som en lille picnic, så går det let.
Efter en  lege/drikkepause skal vi finde trapperne  og krydse vejen, og så er vi hjemme hos mig.
Jeg vil meget hellere gå og opdage de små planter, fugle og insekter i stedet for at sidde i bilen.


søndag, januar 26, 2020

Småfuglene synger, og i LEGO-House bygges der ...

I fredags, da jeg var ude ved postkassen for at hente avisen lidt før kl otte (jeg abonnerer på Kristligt Dagblad fredag og lørdag, ellers ville jeg ikke være ude ved postkassen, før det bliver lyst), da var det stadig mørkt. Jeg kan høre rimelig meget trafik fra Aarhusvej og da vejen, jeg bor på er skolevej, kommer mange forældre kørende forbi for at aflevere børn i skolen.
Alligevel kunne jeg høre den fineste fuglesang under de menneskeskabte lyde. Havde jeg haft mere tøj på, var jeg blevet stående lidt længere, for det var den dejligste morgenmusik. Samtidig blev jeg lidt bekymret, for hvad nu, hvis de begynder at stille an med reder og æg, og der kommer frost?

I går var jeg med i LEGO_House
Det er en fantastisk legeplads. Ikke bare med klodser, men også digital leg - det er ikke det rigtige ord - måske hedder det interaktiv leg??  Det er en umulig ting at beskrive, så se under mit link, hvis du er interesseret. Det er meget vigtigt at reservere tid/timer hjemmefra, for der er stort pres på stedet, og der bliver stillet "Lukket" skilt op udenfor, når der er det antal gæster, der tillades.
At bestille mad i restauranten er en sjov udfordring.
Hver ret på menukortet har sin egen farve. Hver person får en lille pose lego, og skal ud af de klodser bruge fire til at bygge sin menu med.
Når menuen er bestemt og klodserne brugt, lægges de ind i den lille computer, der står ved hvert bord. Så er det bare at vente, mens en lille film kører og viser, hvor travlt robotterne har i køkkenet.
Det er dog et menneske, der kommer og serverer de store lego-bokse, maden ligger i  :-) Ikke den store kulinariske oplevelse, men ok.
At bade i lego ...

Den entusiastiske legobygger.















Der var flotte udstillinger.

I kælderetagen var en slags museum over legoklodsens historie. Meget interessant.

Der var en veludstyret butik med lego i store og små prisklasser. Den dyreste vi fik øje på kostede 6.999 kr.
Jeg købte ikke årskort, som min familie gjorde. Det var spændende at se, og der i stof til samtaler.
Der var iøvrigt ikke mange i bedsteforældregenerationen blandt gæsterne, da vi var der. Det var helt overvejende børnefamilier. Jeg var træt og brugt, da vi kom hjem, men det var den øvrige del af familien vist også.

torsdag, januar 23, 2020

Connect with your body, connect with your breath ...

"Close your eyes, connect with your body, connect with your breath", sådan lyder indledningen til yogatimen.
Vi har fået en yogalærer i Sportscentret. Han taler engelsk.
Jeg er begyndt at gå til yoga, fordi den underviser, vi havde i stræk og afspænding, er sluttet. Det var jeg ked af, for det var en time, der gjorde mig godt. Den lå om onsdagen, hvor de to sveddryppende timer i fitness og cirkeltræning ligger mandag og fredag, og så var det dejligt med en stille og rolig time midt i ugen. Da der så kom yoga på programmet i stedet, besluttede jeg at prøve det. For hvor svært kan det være? Jeg er rimelig smidig, så det ...
Men nu er jeg blevet så klog, at jeg ved, det er ret svært. Ikke bare skal man indtage en svær stilling. Man skal også blive i den, og det kan jeg godt blive svedt over. Selv om det 'bare' er senioryoga - ikke noget med at stå på hovedet. Jeg var med to gange før jul, og troede egentlig ikke jeg ville fortsætte. Men jeg manglede noget om onsdagen, så nu har jeg været med tre gange her i januar, og det bliver jeg ved med. I onsdags fik holdet denne her opmuntrende melding "Your technique is getting better" :-)
Man - han- kan godt bo her i Danmark uden at tale dansk. Det har han gjort i seks år!
 Men eftersom mange danskere taler engelsk, så er det nok svært at prioritere sproget. Det er alligevel mærkeligt, synes jeg. Jeg kan forstå det, hvis det er en flygtning, der er analfabet og ikke har sproglige forudsætninger. Men det går fint at undervise i yoga på engelsk, selv om der er flere med på holdet, der ikke forstår, hvad han siger.

I går var vejret fantastisk smukt. Jeg gik en tur langs åen.


Jeg har arvet min datters fitbit, og det gør det spændende at se, hvor mange skridt, jeg går. Det blev til 14.439 i går. Den længste distance i januar. I dag er det kun blevet til 5.835. Jeg har spist frokost på Silkeborg Bad sammen med to skønne damer og set på billeder, og Trine har været med herhjemme til kaffe.


Området ved åen er præget af byggeriet af Nordskovvejen. Den af mange meget forhadte løsning, der skal føre trafikken fra syd og vest udenom havneområdet. Men så i stedet igennem bebyggelse og en dejlig skov med cykelstier.
Jernbanebroen her har været der i mange år. Der var også cykel og gangsti over. Nu skal den så udvides med kørebaner. Den gule bygning til højre i billedet er en del af Vandrehjemmet, som kommer til at få trafik meget tæt på.
Ad åre bliver det hele sikkert godt. Det er det bare ikke nu.


tirsdag, januar 21, 2020

Der er stadig fredeligt ved søen.

Jeg havde mine bange anelser, om hvordan der ville se ud ved søbredden i dag: Store larmende maskiner, der gravede i søen.
Der plejer jo at være så stille og fredfuldt.
Det var der også i dag. Kun de to, der altid om tirsdagen nyder deres madpakke og kaffen efter badet.

Alle spor af badehusene, vores omklædningsrum, er helt væk.











Nej, ikke kun de to.
Der var også en mand med et så stilfærdigt redskab som en spade.
Han var ved at lægge fliser. Det viser sig nemlig, at der bliver stillet en sauna op der.
Jamen, det er da fantastisk.
Nu er vi jo ikke vant til en sauna, og jeg har ikke savnet den. Det er for varmt for mig, men det ville sikkert være dejligt at stå i varmen og tørre sig.
Det bliver spændende, hvordan den kommer til at fungere. Den vil sikkert ikke være tændt alle dage??

Træerne er pakket meget omhyggeligt ind. Søen ligger i statsskov, hvor der er fredet. Der diskuteres i byrådet, hvordan det vil være muligt at etablere en parkeringsplads i området. P-pladsen ved søen er meget lille og på varme sommerdage, holder biler parkeret langs vejen så langt øjet rækker. Med det nye badeanlæg vil der helt sikkert komme mange flere mennesker. Jeg gætter på, der vil blive udstedt en dispensation. Vil man være Danmarks Outdoor hovedstad, skal det selvfølgelig være muligt at kunne komme til. Men jeg synes, byrådet rutter med dispensationer i forhold til vejbyggeri og højhuse.

Jeg hentede Christian efter skoletid i dag. Han stod sammen med nogle andre, både piger og drenge, bøjet over lego-byggeri. Det er sjovt at se, hvordan de er intenst optaget, og hvor svært det er at slippe det. På fredag, når jeg henter ham igen, er computerspil tilladt i sfo. Da bliver det også svært at give slip. Men da lokker pandekagerne :-)
En anden elsket aktivitet i sfo, er skakspil.
Lykken er en medarbejder, der er bidt af skak. Jan har spillet i mange, mange år. Helt tilbage til dengang man kunne spille via brev med nogen, der boede i udlandet.
Tænk, at skrive sit træk på et stykke papir, lægge det i en kuvert, sætte frimærke på og lægge det i postkassen. Og så bare vente på, at medspillerens næste træk kom med posten. Han har fortalt, at spillet på den måde varede i adskillige måneder.

Det må have været virkelig revolutionerende at opleve, hvordan skakspil kunne foregå via computer.

søndag, januar 19, 2020

En januarweekend, der var som en forårsdag.

I min tid som frivillig vagt på Silkeborg Bad har der vist aldrig været så stor tilstrømning til en fernisering som i går. Det var kunstnersammenslutningen Silkaden, der fejrede 30 års jubilæum med udstillingen SPROG - LANGUAGE.
Det var Knud Romer, der på vanlig polemisk og underholdende  vis åbnede udstillingen.
Om det skyldes Knud Romer eller den kendsgerning, at Silkaden består af 15 medlemmer, at der mødte så mange mennesker op, det er ikke til at vide. Men det viste sig, der havde været 500 mennesker i løbet af eftermiddagen.
Min vagt bestod i at rundere i huset. Jeg havde overvejet at melde mig til vinskænkning. Det var jeg glad for, jeg ikke gjorde. Der var virkelig (for meget) pres på de to, der stod ved vinbordet.
Jeg har passet Johanne og Christian nogle timer i dag. Når vi er udendørs, er det meget forskelligt, hvad en femårig pige og en otteårig dreng vil. Jeg havde derfor allieret mig med deres morfar, så vi kunne være udendørs i det dejlige vejr og den ene kunne spille fodbold og den anden være på legepladsen ved siden af.
Det har været som en forårsdag med solskin og blomstrende erantis og vintergækker.

torsdag, januar 16, 2020

Nu med snebilleder ...

Nu er jeg altså træt af de lune, grå januardage. Kan vi ikke få en ordentlig vinter med frost og sne?

Jeg har været tilbage i et fotoalbum og fotograferet et billede fra december eller januar 1974/75.
Det er min ældste ved indkørslen, hvor vi boede dengang.
Dengang, der var sne til!
Dengang der skulle skovles sne, for at vi kunne køre bilen ud.

Det var vi selvfølgelig også mange gange trætte af.
Der skulle skrabes sne/is af bilen, skovles sne og køres ekstra forsigtigt.
Men i det mindste var der forskel på årstiderne.

I Kanindagbogen kan jeg se, der var mange dage i januar 1982, det frøs 20 grader.
Jeg måtte give kaninerne friskt vand flere gange om dagen, fordi det frøs til is meget hurtigt.
Kaniner sætter pels, efter den temperatur de lever i. Tyk pels om vinteren. Vi satte alligevel buret ind i udhuset, når det begyndte at blive koldt om efteråret.
Det var hyggeligt med kaniner.

Jeg har været en tur ude ad Langsøstien for at plukke grene af mirabellerne. Det er en sand fornøjelse at drive grene frem, synes jeg.


tirsdag, januar 14, 2020

Det lillebitte badehus.

Nu er arbejdet ved Østre Søbad gået i gang.
Engang bliver det rigtig dejligt. Ingen tvivl om det.


Når hele byggeriet er færdigt, ender der med at være en stor og en lille cirkelformet bro, delvist på land og delvist i vandet.
















Men der er lange udsigter ...

Området med badehusene er spærret af, og de gamle træer er ved at blive pakket ind, så de ikke tager skade, når de store maskiner begynder at bryde ned og grave ud.









Heldigvis er der bygget et omklædningshus til os, der gerne vil bade. Vi blev lidt spændte, for vi kunne ikke se det i første omgang. Men det er rigtig nok. Og der er både en herre- og dameafdeling. Det er et meget lille hus. Der er kun plads til to ad gangen, men det er langt bedre end ingenting.
Det var en grå dag i morges. Jeg kunne godt tænke mig noget is på søen :-)


torsdag, januar 09, 2020

Alting er ikke i grå nuancer.

Det har regnet og været en grå dag, lige siden jeg stod op i morges.
Hvad var mere nærliggende end at gå ud i haven og se, om der skete noget der?
En lille erantis titter frem under hækken. Det gør mig glad. Snart myldrer de små gule hoveder frem.


Vintergækkene er også på vej.











En trofast primula er også i blomst. Den har overlevet i mange år og har set nærmest vissen og død ud, når sommeren har været meget varm.












På terrassen står den julerose, jeg fik af Lis før jul.
Jeg har taget to grene af ribesbusken ind.
Nu glæder jeg mig, til de springer ud med hvide blomster (i modsætning til de røde i april) om fire, seks uger.



lørdag, januar 04, 2020

For nogle dage siden. Og i dag.

Jeg ville have skrevet om juledagene og mad! Dagene er gået på bedste vis og madopskrifter forsvinder ikke, så der kommer nok et indlæg om jul.
Men nu om nytårsaften, som jeg tilbragte hos Chr. og Johanne og deres forældre. Jeg sov der oven i købet, selv om der ikke er ret langt hjem til mig. Det er hyggeligt at vågne op i samme hus og langsomt gå i gang med dagen.
Efter dronningens nytårstale, som hun fremførte meget fint, selv om hun var snotforkølet, var det tid for den meget omtalte vildsvinesteg (fra Netto og USA). Min svigersøn havde brugt en opskrift, der sagde 90 grader i 10 timer. Eller var det 70 grader.
Det var en stor kølle. som vi fik ovnbagte grønsager og salat til.
Vi var lidt skuffede over, at den ikke var fuldstændig smørmør. Det var den ikke, men den var god.
Næste dag spiste de rester, som de stegte hårdt på panden, og det var en succes.

Nu ligger resterne i mit køleskab!
Chr. vil gerne samle på knogler, og måske kunne vi koge den af hos mig??? Jeg kan godt se for mig, det kunne blive en flot knogle.
Men jeg har ikke sådan en stor gryde. Måske kunne den lægges i bradepanden fyldt med vand og nogle timer i ovnen?
Men nej! Den skal også ligge i brintoverilte bagefter for at blive helt hvid. Jeg har ikke en stor beholder til det.
Mine venner, som jeg var til middag hos i går, foreslog at jeg skulle lægge den ud i en myretue. Myrer er hurtige til at rense en knogle. Den skal bare bindes fast, så et dyr ikke slæber den væk.
Jeg kan godt se det interessante i projektet. Meeenn ...
Desserten stod jeg for.
Den samme som de seneste par år: Baked Alaska.
Vi er i gang med at smøre marengsmassen ud over isen, inden den sættes i ovnen, der er tændt på max (sidste år lånte jeg min nabos gasbrænder, men det er sjovere at sætte den i ovnen)

Marengsmassen er som det indvendige i en flødebolle, og det er meget populært at slikke skeer og skål.

Jeg har ændret en smule på opskriften. Der er lidt mindre sukker i både nøddebunden og marengsmassen.
Til nøddebunden bruges:
200 g nødder/mandler af forskellig slags. Males i minihakker.
4 æggehvider, der piskes helt stive med 150 g sukker (tidligere 200g)
Blandingen vendes i en springform og bages ved 170 gader i ca 35 min.
Den skal køle lidt af og sætte sig, inden den tages ud af springformen. Jeg laver den dagen før, så den kan stå i køleskabet på en frost- og ovnfast tallerken, der skal sættes i fryseren, mens vi spiser hovedretten.
Det passer godt med en pause fra bordet, hvor vi pisker 3 æggehvider med 150 gr. sukker. (før 4 æggehvider og 200 gr sukker)
Isen skives ud og lægges på den frostkolde nøddebund, og marengsmassen fordeles udover det hele.
Fra det øjeblik, den sættes i ovnen, er der en person, der skal holde øje med den, så den ikke bliver brændt. Det varer ikke mange minutter.
Den blev helt perfekt.
Jeg havde købt stjernekastere i forskellige farver (i Rema1000) til at sætte i. De kunne bare overhovedet ikke tænde.
Billig og dårlig kvalitet fra Kina. Men det kunne have set flot ud..

Min datter foreslog, vi skulle lave små portionsanretninger til næste år.
Vi spiser nemlig for meget. Vi bliver ved til der ikke er mere.
Men hun blev nedstemt. Den ene gang om året vil vi forspise os i dessert ...

Måske vil vi ikke lave hovedret til næste år, men i stedet nogle små forretter a la tapas.

Udover mad blev der også fyret en masse hundepropper af og noget andet fyrværkeri i den lette ende.
Børnene sov for længst, da vi gik ind i det nye år.

Jeg passede Mattias nogle timer i eftermiddags, da hans forældre skulle til januar-frokost (hvis man ikke når julefrokosten i december, kan den flyttes til januar)
Han var syg og febril, da vi andre bagte her hos mig før jul, så vi lavede æbleskiver i dag.

Han var meget interesseret og ferm til at vende æbleskiver.















Senere cyklede vi en tur. Jeg kunne låne min datters cykel og cykelhjelm.
Det var blæsende og bidende koldt, så det varede ikke længe før vi endte hjemme i sofaen med hver sin skærm.
Det er også hyggeligt.



torsdag, januar 02, 2020

Den første dag i det nye år.

Første dag i det nye år blev brugt på en tur til Himmelbjerget.
Sommetider kan det være svært at få alle gjort varme på ideen med at komme ud og få noget frisk luft. Men når vi så er der, så er der ingen ende på. hvordan de store 'rum' kan bruges til løb og hop og spring.
Der er udsigt til et sørøverskib og hundeproppistolen kommer til sin ret!












Jeg har set i aviser og på facebook, at statsministeren lagde et billede af sig selv og sønnen Magne op med ønsket om en glædelig jul. Stine Bramsen, forsvarsminister , lagde et godt-nytårs-billede op med sin lille datter.
Jeg plejer sommetider at udtrykke betænkeligheder ved at lægge billeder op af mine børnebørn, men jeg har gjort det med forældrenes samtykke.
Når jeg ser de to ministres billeder, så tænker jeg, det er en helt ny stil. De fleste kendte mennesker prøver at skærme deres børn fra offentligheden.
En undtagelse er vel kongefamilien.
Men er der ingen grund til det? Mere?
Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om?

Jeg har været til træning i dag. Det første hold kl 9 var fyldt op, så jeg gik til det andet kl 10.10. Der var en mand med med sin rollator. Han stod op til nogle øvelser og sad på rollatoren til andre. Da vi skulle have måtter på gulvet, blev han siddende, for ellers 'kunne vi ikke få ham op igen' som han sagde.
Da jeg sagde, jeg syntes, det var godt, han var med, svarede han, at nogle måske mente, det var latterligt.
Jeg beundrer dem, der tør at skille sig ud på den måde. Vi andre er selvfølgelig ikke så strømlinede som for 30-40 år siden, men dog meget mere adrætte end han er.
Hurra for dem, der stiller op på trods.

I dag har jeg været i Ikea sammen med min datter. Utrolig mange mennesker havde fået samme ide. Men selv om der er mange mennesker, så er der alligevel hyggeligt. Køer afvikles relativt hurtigt. Og børnene er store nok til at opholde sig i den overvågede legeafdeling, hvor de kan være en time. Det er et godt system. Vel hjemme igen, gjorde det godt med en kop te i sofaen.