Uden at have studeret filmanmeldelserne gik veninden og jeg i biografen i går og så 'Wall Street: money never sleeps'
Hun syntes ikke om den, og ville være gået sin vej, hvis hun havde været alene.
Jeg er vild med den og synes, det er en fed film.
Ikke at jeg forstår, hvordan Wall Street fungerer. Og hvorvidt filmens fremstilling af, hvordan finanskrisen begyndte er korrekt, ved jeg ikke. Men jeg blev godt underholdt i de 2 timer og 15 min., den varede.
Den kyniske forretningsmand Gordon Gekko har et konfliktfyldt forhold til sin datter, og der gemmer sig en tragedie i deres familiehistorie.
Der er selvfølgelig også en kærlighedshistorie. Datteren er forelsket i en succesfuld, ung finansmand, der er næsten lige så passioneret omkring Wall Street og den finansielle verden, som hendes far. Men han har så heldigvis mange andre og bedre kvaliteter, viser det sig efterhånden som filmen skrider frem.
Han er en dejlig skuespiller, Shia LaBoeuf. (sikke et navn...)
I dag faldt der uventet en hel anden type film ned i min turban.
Vores tysklærer var meget snottet og med svag stemme, så da vores lektier var gennemgået, havde hun en film parat til os. På tysk, naturligvis. Men med dansk undertekst.
Jeg så ikke filmen i 2006, da den havde premiere og blev belønnet med mange forskellige priser.
'Das Leben der Anderen' eller på dansk: 'De andres liv'
Det er en tårepersende og kuldegysfremkaldende film.
Vi befinder os i Østberlin i 1984. En stasi-officerer har fået til opgave at aflytte en manuskriptforfatter og hans kone, der er skuespiller. Officeren begynder at få skrupler med sit arbejde, der skal munde ud i en fængsling af parret. Der er rystende scener om aflytningsmetoder og afhøringer og den angst, der gennemsyrer menneskers liv.
Filmen ender godt med murens fald, men inden da er der store og tragiske omkostninger.
Sådan var livet i DDR i 1984. Og det er kun lidt mere end 25 år siden.
Livet er vist svært i det tidligere Østtyskland i dag? Men alt må dog være bedre end dengang, forestiller jeg mig?