Utroligt, hvad et billede kan udløse ...

Da jeg skulle hente Christian i onsdags, var sfo-gruppen nede på Oddebroen. Børnene var i gang med at fange fisk ved at kaste store net ud.

Det var rigtig spændende og svært at løsrive sig fra. Jeg gik der en halv times tid og kiggede og fotograferede bl.a. det nye højhus, Papirtårnet.
Der har været meget polemik om det hus. Mange har luftet deres utilfredshed. De synes, Silkeborg skal være en grøn by uden højhusbyggeri. Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, bygningen er pæn. Den er grov i sit udtryk, men det passer godt til områdets historie. Det var her Papirfabrikken lå.

Jeg er medlem af gruppen "Det sker i Silkeborg" og tænkte, at det var et velegnet billede til den gruppe. Teksten til billedet lød i sin enkelhed sådan: "Silkeborg 'skyline' set fra Oddebroen."
Der er indtil nu kommet 196 kommentarer! Og 199 har reageret med notifikationer!
Det handler ikke om mig eller kvaliteten af mit billede. De allerfleste (jeg har vist ikke læst alle) handler om, hvor grimt det tårn er, og hvor malplaceret det er. Andre handler om, hvor pænt og godt det er. Sproget er mere eller mindre elegant - mest mindre!
Jeg er overrasket over, der ligger så mange følelser på spring, når sådan et billede dukker op i gruppen.
Udsigten til Papirtårnet hjemme fra min vej er helt anderledes. Billedet er fra 1. dec 2019, da solen var ved at stå op.

Jeg lægger ikke billeder eller tekst op på facebook eller bloggen, der kan virke polemiske. Jeg har selvfølgelig en mening. Jeg har altid tænkt, at meningsudvekslinger på de sociale medier er helt uden nuancer. Al samtale/meningsudveksling bliver fordrejet og ender i råb og skrig.
Min nye erfaring med det helt neutrale billede, bestyrker min tro på, at det ikke er her, der skal luftes holdninger. Ærgerligt nok.

Kalender.

Jeg har lavet en kalender for 2014 med mine egne billeder her fra mit nærmiljø.
Vi har Jørgen Kjems, en lokal fotograf, som for 38. gang har lavet sin Silkeborg Kalender, og jeg har tit beundret hans flotte fotografier. Kalenderen sælges hos boghandleren på Torvet.
Jeg blev inspireret og tænkte, at det kunne jeg også gøre. Altså lave kalenderen. Ikke sælge den, for den har slet ikke sammen kvalitet som Jørgen Kjems'.
Nu hænger den i mit køkken, og jeg har allerede lyst til at lave en anden.

For det første skal den ikke være på højkant. Og for det andet tror jeg, det ville være pænere med en hvid baggrund.

Der er også et par billeder, der skal skiftes ud med nogle andre.

Og sådan kan man nok blive ved med at arbejde med sine billeder. Jeg kan i hvert fald.




Billedet her er fra januar 2013.




Januar 2014 så sådan ud set fra Sygehustrappen, da jeg gik ned til byen i går.

Linser i rataouille

Når mit barnebarn kommer på besøg og skal passes, så er det jo vigtigt, han får noget mad, han kan lide.
Han er så nem, for vi har noget til fælles.
Vi elsker linser begge to.

På hans fars opfordring, om at lægge opskriften ud, svarede jeg, at det er en ratatouille med linser.
Det er det alligevel ikke helt, for jeg bruger ikke aubergine.
Ikke fordi jeg har noget imod aubergine. Jeg havde den bare ikke i køleskabet.
Jeg bruger også gulerødder, som ikke hører hjemme i den franske udgave af ratatouille.


Her kommer opskriften på min linseret:

1 squash
1-2 løg
1-2 peberfrugt
2-3 fed hvidløg
1 gulerod
1 ds. flåede tomater (eller 6 friske tomater + lidt koncentreret tomatpure)
1 laurbærblad
100 g grønne linser
salt
peber
lidt sambal olek (chilipasta)
evt. en lille nip sukker.
evt. spædes til med vand undervejs.

Squash, løg og peberfrugt skæres i tern, hvidløg i tynde skiver og guleroden rives groft.
Det hele sauteres i lidt olie. Skal ikke brunes.
Tomater tilsættes sammen med laurbærblad, lidt salt, lidt peber, lidt (½ tsk) sambal olek.
Retten skal herefter simre ved svag varme i lang tid. 3 kvarter er ikke for meget.
Linser skylles grundigt og tilsættes sammen med lidt vand.
Det hele småkoger videre i 30-40 min. afhængig af, hvor meget bid du vil have i linserne.
Når det er til et lille barn, koges de helt bløde. Smag på dem undervejs.
Der skal måske tilsættes lidt mere vand, så det hele ikke bliver for tørt.

Tilsidst smages til med salt, peber og sambal olek og måske en anelse sukker.
Hvis det bliver for stærkt, kan en anelse mælk mildne smagen.
Jeg kogte nogle grove pastaskruer til, men det er ikke nødvendigt.

Det var ren hygge og der var ingen problemer ved sengetid, så det var en fornøjelse at være babysitter.
Jeg gør det gerne igen.

Hver dag - samme motiv........

Da jeg kørte til Viborg juleaftensdag, hørte jeg en meget spændende oplæsning i radioen.
Jeg hørte den ikke fra begyndelsen, men til slut blev der sagt, den var skrevet af Paul Auster.
Siden har jeg prøvet at finde ud af, hvad den bog eller novelle hedder.
Om kioskmanden, der hver eneste dag, år ud og år ind, fotograferer det samme gadehjørne på nøjagtig det samme tidspunkt.
Det lyder måske ikke så interessant, men der er mange lag i fortællingen, som gjorde den så fængslende, så jeg måtte blive siddende i bilen og høre den færdig, selv om jeg var ankommet.

Jeg tænkte også, da jeg kom til Aabenraa, at jeg ville prøve det samme i miniformat: at fotografere udsigten ud over Aabenraa fjord hver dag på samme tidspunkt.
Her d. 3. jan kl. 9.54.

D.2. jan.

D. 1. jan

D 31. dec

D 30. dec. kl. 8.59.

Det var så mit forsøg på at gå i Auggie Wrens fodspor.

Jeg har fundet ud af, at det jeg hørte den dag var Auggie Wrens julehistorie af Paul Auster.

Og at den er filmatiseret.

Smoke, hedder filmen.

Den er fra 1995, og jeg satser på, at Moviezoo har den - eller kan skaffe den.

Men jeg bliver aldrig den, der fotograferer det samme motiv hver dag på samme tidspunkt.

Så disciplineret er jeg ikke.

Billederne her er taget mellem kl. 9 og 10.

Billeder........

Hvor mon der ser så grimt ud, tænker du nok??

I går var Folkeuniversitets foredrag om at forstå fotografiet flyttet til Journalisthøjskolen.
Og på et tidspunkt ville jeg finde et toilet, som lå ned ad gangen her, hvor er der undervisningslokaler bag dørene.
Beton og brun maling!
Der er så usandsynlig grimt. Måske er det inspirerende at færdes her?
Journalisthøjskolen dækker et stort område. Der er sikkert bygninger, der er nyere (og pænere).
Men jeg så bare det her - og et auditorium, selvfølgelig.

I modsætning til det grimme billede her, så vi de mest fantastiske billeder, som fotograf Jan Dagø er mester for.
Han har rejst i og arbejdet i krigsområder og dækket naturkatastrofer i Indonesien og på Haiti. De fleste af de billeder vi så var i sort hvid og på en måde står de meget stærkt og efterlader et stort indtryk.
Det var meget fængslende at høre hans stilfærdige og tænksomme kommentarer til sine billeder og de forfærdelige situationer han har stået i.
Kig på hans billeder. Det er kunstværker.

Om billeder

I dag var jeg til det første foredrag af  syv om at forstå fotografiet.
Billedet her er vist ikke let at forstå, hvis man ikke kender lokaliteten.
På vej op ad trappen til højre er der et stort vindue med spejleffekt, så vi både ser cafe'en til venstre og omgivelserne udenfor.
Bygningen ligger i Nobelparken, den nyeste del af Århus Uni.

Vi sad i auditoriet bag de store vinduer og lyttede til Søren Pagter, der er leder på fotojournalistuddannelsen.
Det var spændende at høre om de overvejelser og arbejdsbetingelser, der fører til reportagebilledet, eller det iscenesatte billede, der skal skabe illustrationer:
At det handler om at fortælle en historie med billedet.
At komposition og teknik er ikke det vigtigste.
At troværdighed er i højsædet.
At 'pæne' billeder ikke er så interessante. Jo, hvis pænheden har en betydning.
Altså, når det handler om det journalistiske fotografi.

Medie- og Journalisthøjskolen har en hjemmeside, hvor man kan se spændende billeder taget af dem, der er i gang med uddannelsen.

På usb'en

Jeg har været på biblioteket og lært, hvordan jeg lægger billeder over på usb.
Jeg har skrevet om det før, men jeg er ret begejstret for den service, man også kan få, når det handler om det elektroniske medie.
Jeg er ikke i gang med netlydbøger og e-bøger endnu. Det kommer måske. Der var andre, der fik hjælp til den slags i dag.

Med posten.

Torsdag aften blev jeg færdig med mit selvkomponerede fotoalbum fra vores lille Bergens-tur i august. Et klik på computeren og bestillingen var sendt afsted. I dag afleverede posten det færdige resultat.
Jeg er godt tilfreds.
Jeg kan se, hvor et par billeder skulle have været beskåret, og hvordan tekstfeltet skulle have være ændret, for at indtrykket havde været bedre. Men så ved jeg det til næste gang. For der bliver en næste gang.
Det er meget længe siden, jeg har printet billeder ud. De ligger på computeren. Men det er dejligt at stå med dem i hånden, og evt tage dem med i tasken for at vise dem frem.

På www.tdconline.dk kan fotoservice downloades gratis.