mandag, august 31, 2015

Tillykke til min ældste datter.


Min dejlige ældste datter fejrede fødselsdag i går.





Vi var inviteret til komsammen hjemme hos fødselsdagsbarnet.

Vejret var med os og vi nød at kunne være ude i haven, hvor der er plads og muligheder for at lege og spille.













De to drenge morer sig hjerteligt, fordi fætter Laurids laver en masse sjov, når gyngen kommer hen til ham









I dag, den sidste sommerdag, er det 42 år siden, min datter kom til verden.

Hun har fejret den med frokost på cafe sammen med sin søster og  mig.

I morges fik jeg en sms fra hende:"Dagens udfordring: tag med mig ud og få en dukkert i Almindsø efter vores frokost!!!".

Den udfordring kunne jeg ikke modstå.
Jeg vil dog helst bade, når det er varmt, hvad det ikke har været i dag.
Vi gik rundt om Almindsø i hurtigt tempo. Det varer ca. 1 time, og jeg fik virkelig varmen.
Vi havde det helt for os selv.
Jeg synes, det var uhyre koldt at komme ned i vandet, men når man så først er kommet i, er det ikke så slemt. Og bagefter følte jeg mig virkelig frisk.

I aften var Mattias og hans far, der har været i henholdsvis børnehave og på arbejde, med til at fejre mere fødselsdag ved at vi spiste middag på Kings Buffet.

Det har været et par dejlige familiedage.

I 2009 skrev jeg også om fødselsdagsbarnet.


torsdag, august 27, 2015

En travl torsdag.

I går aftes begyndte svømmesæsonen igen.
Jeg har ikke været ret meget i vandet i denne her sommer og kan ikke sige, jeg glædede mig til at komme i gang.
I flere dage har jeg prøvet at motivere mig selv ...
Kunne jeg vælge det fra, fordi der var møde i boligforeningen?
Nej!
Jeg kom afsted. Og jeg har det så godt i kroppen med svømningen. Så nu handler det om, at få det til at køre på rutinen. At onsdag aften er svømning.

I formiddags havde jeg vagt på Kunstcentret. Det var en dejlig morgen og stadig tørvejr og børn og voksne i parken.

Der kommer mange skoleklasser med deres lærere.
Reglen på stedet er, at børn skal være i gruppe og følges med en voksen. De må ikke råbe, løbe eller røre ved tingene.
Det plejer at fungere helt perfekt.

Men ikke i dag.
En lærer havde givet sine to 2. klasse-elever lov til at gå rundt over det hele to og to sammen.
Det var søde børn, men de kunne slet ikke administrere friheden, så jeg havde travlt med at udstede forbud, som de selvfølgelig glemte hele tiden.
Det er ikke min yndlingsdiciplin.
Efterfølgende kom der en gruppe 3. klasse-elever, og de havde to lærere, der viste, hvad lederskab er.
Der er ingen tvivl om, det er en meget bedre oplevelse for eleverne, når de kender rammerne.
Og meget bedre for de øvrige gæster på Kunstcentret.

Senere hentede jeg Mattias i børnehaven.
Han leger meget med biler. Politibiler og ambulancer. Jeg har rollen som traktorfører og bondemand med får og kører, der hele tiden går ud på vejen. Her er det så, at politi og ambulance kommer ind i billedet. Og sådan kører det: aldrig så snart er de får og køer reddet , før de går ud på vejen igen.





Nye kasser under sengen gør det lettere at holde styr på legetøjet.

onsdag, august 26, 2015

Handywoman2woman.dk




Dygtige handywoman-Jeanne i aktion!

Jeg havde målt væggens bredde og sendt resultatet, så hun kunne købe en hylde.
Men jeg havde brugt et målebånd og ikke en tommestok, og det viste sig at være noget unøjagtigt.

Heldigvis havde Jeanne ikke savet hylden ud hjemmefra, for så var den blevet for kort.

Den rigtige længde måles ud.



Hjulene er sat under den gamle reol.

Som det ses, skal der meget mere maling til.
Jeg vil tro, den skal have to gange mere. Der skal gå 16 timer mellem hvert lag, så det varer et par dage, før den er klar.








Jeg kan godt forstå, der er bud efter Jeanne.

Hun er sød og dygtig.

Håndværkere vil jo ikke gå ud til små opgaver, så hun udfylder et behov med sin niche-virksomhed.

Artiklen i Aarhus Onsdag (i dag) havde allerede resulteret i 3 henvendelser fra tidlig formiddag.





Onsdag er min hente-Chr.-dag. Vi var hjemme hos mig fra børnehaven, da Jeanne var ved at pakke sammen, men han var imponeret over alt det værktøj, der var i bilen.

For et par dage siden købte jeg to havestole. Den ene var pakket ud. Den anden lå i en papkasse.
Det var Mattias' far, der samlede stolen, og imens havde Mattias stor glæde af at lege med papkassen.
Jeg lovede ham, han måtte få den med hjem.
Vi glemte det bare.

Og heldigvis for Christian, der lavede den til en hule, der skulle stå på sofaen.


Christian fortalte, han havde brækket sin arm, da børnehaven var på tur i skoven.
Den pædagog, jeg snakkede med, havde ikke været med, så hun vidste ikke, hvad der var sket.

Han virkede træt og lå meget af tiden i kassen og så Ramasjang.
Der var ikke noget at se på armen. Han brugte den også spontant.
Men det har nok været sindsoprivende. Det kan tære på energien.

Update:
Jeg hører, der var tilfælde af opkastning i børnehaven i går. Chr har nok haft en snert af det. I dag til morgen er han frisk.

tirsdag, august 25, 2015

Handywoman.


I lang tid har jeg tænkt, jeg skulle gøre noget ved rodet i mit kombinerede kontor/gæsteværelse.

Der stod bl.a. de to ekstra stole til mit spisebord.
Stolene har høj ryg og fylder lidt meget, og alting blev lige lagt ind på stolene i en uorganiseret bunke.

For nogle dage siden så jeg denne her gamle reol i en genbrugsbutik, og tænkte at den kunne bruges.
Jeg fik den leveret af de rare genbrugschauffører, som også tog de to stole med.

Nu har jeg vasket den af og slebet lidt med fint sandpapir og vasket af igen. Om lidt skal den males hvid, og der skal hjul under. Ikke fordi jeg vil rulle rundt med den, men for at gøre indtrykket lettere og rustikt på samme tid.
Den var alvorlig snavset. Vaskevandet blev helt brunt. Måske var det også møbelpolish. Den lugtede grimt, som om den havde stået i et rum med en masse tobaksrøg. Jeg synes, det er sjovt at tænke på, hvem der mon har tørret støv af den i årenes løb, og hvad der har stået på hylderne?
Selv om der er en lille udskæring, så er det længe siden, det har været et pænt møbel. Måske har det stået i et værksted til sidst. Som grantræet i H.C.Andersens eventyr, så tror jeg, det har haft en krank skæbne, men nu kommer det lidt til ære og værdighed igen med et nyt look.










Inspirationen til at gå i gang fik jeg, fordi jeg vandt en give-away hos Handywoman2woman.

Jeanne, der står bag firmaet har jeg kendt i mange år, fordi hun er veninde til min yngste datter.

Jeg har en  liste af småting, der skal gøres:

Uigennemsigtigt folie på nederste halvdel af badeværelsesvinduet.

Gæstehåndklædekrog samme sted.

Hjul under den gamle reol, som skal bruges til alt det legetøj, der efterhånden flyder rundt.

En hylde i gæsteværelsets bredde over døren. Hertil skal jeg have anskaffet nogle pæne kasser, hvori jeg vil opbevare det, jeg ikke kan skille mig af med, men sjældent ser på. F.eks billeder, der gennem mange år er sat ind i ringbind. Jeg er træt af at se på de ringbind.

I morgen kommer Jeanne. Hun er den sejeste handywoman.
Og nu skal jeg i gang med at male den gamle reol.
Jeg så godt, der var billige hvide reoler, da jeg var i JYSK i går for at købe stolehynder.
De var kedelige. Men det havde været lettere.  ;-)

fredag, august 21, 2015

Børn kan godt lege ...

Jeg har lige læst et læserbrev i den lokale avis, hvor en kvinde fortæller om sin barndoms lege på landet. Hvordan man kunne lege uden legeredskaber. Hun mener, at nutidens børn ikke kan finde ud af at lege, medmindre de er på en legeplads.
Jeg ser tit, hvordan mine børnebørn nyder legepladsernes muligheder.
Men de har også stor fantasi til at finde på noget selv.
Da vi gik hjem fra børnehaven i onsdag, var nogle træer og buske blevet beskåret, og der lå mange grene på fortovet.
Christian fandt hurtigt nogle små grene og pinde. To pinde lagt over hinanden var en flitsbue, og så blev der ellers nedlagt imaginære farlige dyr.





Da et par pinde skulle stikkes ned i t-shirten omme i nakken, troede jeg, det var fordi, det kløede på ryggen?


Men nej. Jeg måtte da kunne forstå, det var der, de ekstra pile skulle være.









Hjemme hos mig, fik han øje på mine forskellige ørestikkere, og straks var flitsbuen lavet om til en fiskestang.



En snor på pinden og en blå ørestikker, og fiskestangen var klar.

Den var enorm stor og stærk. Der blev fanget både hvaler og hajer på mit stuegulv.

Det var ikke noget, jeg fandt på.

Så jeg konkluderer, at fantasien fejler ikke noget, selv om barnet går i børnehave og har mange legeredskaber til sin rådighed

Det er derimod mig, der finder på, at vi skal kigge under blomsterkrukkerne. Der i mørket bor der forskellige dyr.
Christian er meget interesseret. I sidste uge var der både ørentviste, regnorme og bænkebidere. I forgårs var der kun bænkebidere.
Det er nogle sjove små bæltedyr. De gør ingen skade i haven.
Vi studerer dem nøje og sætter dem ud igen, inden Christian skal hjem. Selv om han gerne vil have dem med hjem i lejligheden.
Jeg hygger mig meget med at kigge på det småkravl, der findes i haven.

onsdag, august 19, 2015

SKAT.

Jeg er én blandt rigtig mange, der modtog en mail fra SKAT i går med en opfordring om at gå ind på hjemmesiden.
Det gjorde jeg i morges og blev mødt af denne her besked:


Selv om jeg kunne læse, der var 1716 i kø foran mig, så var ventetiden kun 3-4 min.

Jeg har såmænd fået 10 kr tilbage i skat.
Viel geschrei und wenig Wollen ...

Jeg ved godt, det er min egen fejl, men det interesserer mig sååå lidt.
Alt, hvad der har med tal at gøre, kan slet ikke fange min interesse.

Jeg får det ligesom Maren Uthaugs figur, når der er nogle, der vil forklare mig noget om skat og bank.

Kør ikke elbil eller med automatgear, hvis du er urutineret.

I går morges blev min svigersøn og Marcus påkørt af en bilist, der var ude at køre i sin nye Tesla, en el-bil.
Far og søn slap med med skrammer og ømhed, og efter en tur på skadestuen blev de sendt hjem igen.
Rystede og chokerede.
Bilen, de kørte i, er total skadet. En bil med mange år og mange km. på bagen. En praktisk, velfungerende bil for familien, men forsikringsmæssigt er den ikke meget værd.
Det var ikke lige den udgift (til en anden bil) familien havde brug for.
Men allervigtigst er det, at de to kære ikke kom alvorligt til skade.

Men lettelsen blandes også med vrede. Vrede over hende, der kørte i den anden bil. Jeg tror, vi alle kan komme til at lave fejl i trafikken, men hvis man sætter sig ind i en bil, der fungerer væsentlig anderledes, så skulle man øve sig på ubefærdet vej først.
Bilisten i el-bilen kører direkte fra en sidevej, i stor fart, ud på en mere befærdet vej, hvor hun drøner lige ind i min svigersøn, hvis bil kastes tilbage i en lastbil, der kører bagved.
I el-bilen er der automatgear, og årsagen til den høje fart var, at hun kom til at træde på speederen i stedet for bremsen, da hun nærmede sig hovedvejen.
Hun kom ikke selv til skade, og hendes bil var én af de store og kraftige. Hun græd hele dagen, sagde hun senere. Det hjælper bare ikke dem, der er ramt. Men jeg kan godt forstå hende. Det må være rædselsfuldt at gøre skade på andre.

Vi andre blev også kede af det. Og bange. Vi blevet mindet om, hvor skrøbeligt livet er. Hvor hurtigt alting kan ændre sig. Så vi er også glade og lettede. Og trætte.



Johanne nyder, at storebror Marcus deler sin is med hende. (for nogle dage siden.)










Stor ros til min ex-mand. Han bor i Sønderborg og kørte straks de to timer nordpå i går, for at udlåne sin bil de næste 3 uger.

mandag, august 17, 2015

Pas bedre på de demente.

Helikopteren står stille i luften en tid, inden den flyver videre for snart at vende tilbage igen. (Den lille prik i midten til højre på billedet.)
Jeg ser den ud af mit køkkenvindue og ved fra Nyhederne, at der ledes efter en dement kvinde fra et nærliggende plejehjem.
Kvinden var ved 8 tiden i går morges gået ud, som hun ifølge personalet gør dagligt. Men hun kom ikke tilbage.
Jeg så og hørte også helikopteren i går indtil det blev mørkt. Hjemmeværnet og politiets hundepatrulje har været i gang hele natten.
Stakkels kvinde. I går var vejret fint, men det har været koldt i nat, og i dag regner det.

Min mor var dement og på plejehjem de sidste 3 år, hun levede. Hun gjorde aldrig forsøg på at gå ud alene, men hun var også afhængig af rollator, så hun ville ikke være kommet så langt.

Jeg er en stor tilhænger af gps-armbånd eller indopererede chips. Og låste døre, hvis der ikke er personale nok til at se efter beboerne. Vi må passe på dem, der ikke kan passe sig selv.

Jeg har for længe siden sagt til mine børn, at hvis jeg bliver dement og ellers er rørig, så vil jeg have sat en chip ind i armen, eller hvor det nu er. Og hvis jeg modsætter mig, så har de myndighed til at handle imod min vilje.
Måske skal det skrives ned?

Update:
Den demente kvinde blev fundet i god behold ved 16 tiden af en 9 årig pige, der var ude at lege. Kvinden, der lå under en busk, forklarede, at hun lå og hvilede sig.
Pigen løb hjem og ringede til politiet. Hun var alene hjemme. Politiet kom hurtigt til stede. Der er kun sparsomme oplysninger lige nu, men vi hører nok snart mere.
Men tænk, at en 83 årig kvinde kan være væk fra søndag morgen - hele søndag - hele natten - hele mandag formiddag indtil kl 16. Mon hun har ligget under den busk hele tiden? Hun må have været både våd og kold.

lørdag, august 15, 2015

De holder endnu - roserne ...

For 14 dage siden lavede jeg sådan en middag, som min mor gjorde, typisk om sommeren.
Grydestegt kylling fyldt med persille, kartofler, sovs smagt til med fløde (med hjælp af Christian) og frisklavet agurkesalat.
Kyllingen var på 1600 g og der var masser af smag i den. Det var der i hele retten.
Og den minder mig om sol, sommer og barndom.
Min datter kom med en lille buket roser.
Efter 14 dage ser de sådan ud.
Kun en enkelt er begyndt at hænge med hovedet. Hvordan kan det gå til?

God weekend til alle der læser med.

I dag glæder jeg mig til at fejre min bror, der fyldte 70 for nogle dage siden.
Jeg har makket med at lave et kort med fotografier. Sådan på et A4 ark, som foldes på midten, så der er billeder på forsiden, og når man åbner det foldede papir, er der billeder på nederst halvdel af papiret.
Det er for sjældent, jeg gør den slags. Det har drillet mig. Billederne ligger på øverste halvdel.
Det gør ikke noget. Så kan teksten stå nederst.
Men jeg kunne heller ikke vende papiret, så billederne på forsiden er limet på.
Ja, ja, der er meget at lære endnu  ;-)

Og så glæder jeg mig til at se Mattias og hans forældre, der kommer hjem i dag efter 14 dage på Korsika.
Og min svigersøn har fødselsdag i morgen.
Dejlige weekend-glæder.

torsdag, august 13, 2015

Perspektiv fra 1.sal.


Jeg har haft vagt på KunstCentret Silkeborg Bad i dag.

Der er stadig Heerup og Sylvester - udstilling.


Den er populær.
På et tidspunkt, da jeg gik min runde på 1. sal, havde jeg kig til omvisningen for en gruppe voksne.

I samme kig kunne jeg se, at der kun  sad et par gæster i cafeen.


Fra en anden vinkel kunne jeg se ned på en gruppe 3. klasses elever, der var ved at blive indført i det poetiske, fantasifulde Heerup og Sylvester-univers.
Der var liv i alle kroge. Det giver en dejlig stemning med mange gæster.

I forgårs havde jeg besøg af en kær veninde, som jeg ikke har haft kontakt med i mange, mange år.


Vi har delt mange ungdomsår og oplevelser, og det var så dejligt, hvordan snakken og kontakten var der med det samme.


De bor i Norge, og jeg havde tænkt, vi skulle spise frokost på Silkeborg Bad.
Men de ville hellere blive hjemme hos mig.



Jeg skyndte mig at bestille og hente noget smørrebrød.



Men du ved ikke, hvad du gik glip af, Mona. Måske det bliver Badet næste gang?
Man kan sende sin fugl i forvejen, mener Sylvester.
Og se det hele lidt fra oven.
Ikke nogen dårlig ide.  ;-)

onsdag, august 12, 2015

Udendørshygge i børnehaven.


Christian havde travlt med at lege, da jeg kom for at hente ham i børnehaven.
Jeg må altid stå lidt og kigge mig omkring for at få øje på ham i flokken på legepladsen

Sommetider kalder han, fordi han har set mig først.
Andre gange er der et andet barn, der kommer hen til mig, peger og siger "Christian er lige der."

I dag var der mulighed for at få massage med en blød bold. Det var populært. Flere børn stod i kø.
Hyggeligt og afslappende.


På vejen hjem ville Christian vise mig noget, han havde set nede i skoven, da børnehaven havde været på tur for at samle grankogler.
De havde ikke haft mulighed for at spise af hindbærrene, så derfor måtte vi tilbage.

Vi passerede en legeplads, hvor han viste mig sin alternative måde at komme ned ad rutchebanen på.
Da jeg udtrykte min tvivl om, hvorvidt det var tilladt i børnehaven, svarede han, at det måtte de godt. 
Jeg har stadig mine tvivl.
Vores hjemtur som kan gøres på 10-15 min., varede  lidt mere end en time, og vi var begge godt trætte på den gode måde, som kan kureres med mad, drikke og hygge i sofaen med en Barbar-film.

tirsdag, august 11, 2015

Benjamin Langøre har fået et andet navn ...

Kender du Beatrix Potters historier og illustrationer om Peter Kanin, hans søstre Flopsy, Mopsy og Topsy og deres fætter Benjamin Langøre?

Da mine piger var små, læste vi historierne i de små bøger udgivet af Gyldendal.

Jeg synes, illustrationerne er helt fortryllende charmerende.

Jeg har introduceret bøgerne til Christian. Men forleden dag, da vi skulle til at læse bogen om Peter Kanin kunne jeg ikke finde den.

For nogen tid siden købte jeg den store bog "De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner." Jeg havde faktisk glemt, jeg havde den, men den dukkede meget belejligt op i min erindring.
Vi satte os godt tilrette i sengen med bogen foran os, men kun få linjer inde i historien var der noget galt!
I denne her udgave fra Aschehoug hedder Peter Kanins søstre Flopsy, Mopsy og Silkehale!
Silkehale ... hvad er det for et navn i stedet for Topsy?
Lidt længere henne viser det sig, at Hr Gregersen (ham med haven, hvor Peter Kanin hugger/spiser grønsager) er blevet til Hr. Suhr.
Nu er Hr Gregersen ikke det mest mundrette ord, men det behøver det heller ikke at være. Svære ord kan godt figurere i en børnebog.
Hr. Suhr er let at sige. Navnet passer også på manden og hans humør. Alligevel synes jeg, det passer bedst til den sure mand, at han hedder Hr. Gregersen.
I fortællingen om Benjamin Langøre, der er Peter Kanins fætter, har Benjamin fået et andet efternavn. Han hedder Benjamin Kaninsen.
Det lyder helt forkert i mine ører.
Da jeg giver udtryk for min undren over de ændrede navne, svarer Christian, at det er nok, fordi det er et andet sprog. Der kom et nyt barn, der ikke kunne tale dansk, i hans børnehave for ikke så længe siden. Og barnet talte et andet sprog.

De små bøger fra Gyldendal er fra 1972 og oversat af Anine Rud.
De samlede fortællinger fra Aschehoug er oversat af Kirsten Kincaid og Ole Knudsen i 1997.

Og som Christian siger, så er det et andet sprog.

Jeg synes bedst om den gamle oversættelse ...
Men sådan er det vel altid.

lørdag, august 08, 2015

Et par sommerdage ...

To varme, stille sommerdage har vi haft.

Men her til morgen er det igen koldt - 16 grader og blæst

Måske er der håb forude ...
At der kommer flere af den slags dage.


Men hvor er de blevet nydt, solskinstimerne.

Almindsø er den smukke, rene sø, der ligger omkranset af skov.
Her kan vi vælge at gå til Østre eller Vestre Badeanstalt.

Da mine piger var små, valgte vi oftest Vestre. Her går vi et stykke ind i skoven, inden vi kommer til badebroerne og faciliteterne.
I går var vi ved Østre, der ligger tæt på vejen.
Johanne fik dyppet sine fødder i søvand for første gang. Det var hun ikke begejstret for.
Til gengæld syntes hun, det var spændende at smage på sandet.


Marcus var optaget af de små fisk, han fik øje på. Han prøvede først at fange dem i en lille spand, men de var for hurtige.
Så kom fiskestangen frem.
Der kom ikke den store fangst ud af det.

Christian fandt ud af, at det var rigtig sjovt at kyle vand på mig fra den lille røde spand. Han blev skrappere og skrappere til det.
Til sidst kunne han kaste det helt op i hovedet på mig, men så kunne han få overbalance, og heldigvis kunne mormor fiske ham op, inden han kom helt under vandet.
Legen fik sin naturlige afslutning, fordi vi kom til at fryse.

Vi hilste på Carla, en engelsk bulldog, der lignede Bugsy lige på en  prik. De samme farver. Og størrelsen. Ikke for stor. Ifølge Bulldogklubbens regler, skal en bulldog havde en bestemt størrelse og vægt, som jeg ikke kan huske lige nu.


I går aftes var en af de sjældne lune, bløde sommeraftener, som jeg drømmer om hele vinteren.
Jeg havde besøg af et par gode venner. Veninden og Handymanden, der satte to hylder op. Gallerihylder, hedder de i Ikea-terminologi.
Vi sad på terrassen og nød stemningen og den kølige hvidvin.

Solen prøver at bryde igennem skylaget. Måske bliver det sommer i dag også?
Mattias er på Korsika sammen med sin mor og far. Solen skinner og varmer helt automatisk der.

onsdag, august 05, 2015

Der er meget at lære om ...



Der er meget at lære for en mormor om lego.


Nu har jeg endelig lært det: at et pigehoved har røde læber!

Ud af den store mængde lego, Christian har, er der uanede muligheder for at bygge om på lego-personerne.



Der kræver stor fingerfærdighed at samle og skille ad.

Figurerne i Christians leg er altid delt i to grupper: politi og røvere.

Jeg har endnu ikke helt gennemskuet, hvordan det er, en røver ser ud.
Politiet er let at genkende på tøj og udstyr.

Jeg får altid tildelt rollen som de onde, tyvene,  eller røverne!
En forsigtig forespørgsel i går, om vi kunne bytte, så jeg blev politi? blev helt kategorisk afvist!
Der går mange timer med at udvikle fantasi og motorik i selskab med de små klodser og figurer, gerne sammen med voksne, men også alene.
Jeg synes, det er spændende at se. Også selv om jeg altid er ond!