lørdag, januar 31, 2015

Ugen der gik.

Ugen, der er gået, har mest været præget af svømmekurset på Gerlev Idrætshøjskole.
Det har været et supergodt kursus.
Men ikke med samme samme følelse af at have overvundet sig selv og sin vandskræk, som på oktober-kurset. Det var en fest.
Denne her gang er det blevet meget tydeligt, at vil du lære at svømme, så kræver det ihærdig træning.
Jeg håber, jeg får plads i den lokale svømmeklub, som startede et begynderhold 7. januar. De har haft 4 timer i vandet i januar, hvor jeg har haft 14, så jeg kan sagtens følge med.
Jeg har ikke haft tid til at fotografere ret meget, men i en middagspause, så jeg vores meget kompetente instruktør i vandet med sine to små børn.
Den største på 4-5 år sprang fra vippen uden vinger eller noget.

Den mindste på halvanden sprang fra kanten.
De er allerede helt fortrolige med vandet.
De har som en selvfølge badehætter på.
Jeg er selv blevet en stor tilhænger af badehætter og forstår ikke, hvorfor det ikke er obligatorisk i alle svømmehaller.

Jeg kom hjem onsdag aften. Togrejser er dejligt afslappende, når man først er på plads. Men når forsinkelser indtræffer, så bliver det lidt sindsoprivende.

Hjemme igen er det hyggeligt at se, hvordan Johanne nyder sin grød.


Mange af mine billeder bliver uskarpe.
Mon jeg ryster mere på hånden? Eller skal mit kamera skiftes?


 Det har været ude for lidt af hvert. Især sidste sommer på forskellige strande.













I min have står erantis halvt skjult under sne.

Ingen tvivl om, de er fulde af farver og liv.












I formiddags gik jeg en tur hen på markedet på Ingerslevs Plads.

Der er et herligt blomsterflor.



Jeg morede mig over, hvordan én af blomsterhandlerne afsluttede sin handel. "Kan De have en rigtig frygtelig dag", sagde han. Jeg gætter på, han er blevet træt af den afskedshilsen, man får mange steder.
De fleste siger: "Hav en rigtig dejlig dag".
Jeg fik selv sådan en farvel-hilsen med øjenkontakt og entusiasme i stemmen af en ung mand hos boghandleren. Jeg synes, det er imponerende, de kan holde gejsten. Jeg hører til dem, der synes, det er hyggeligt.

Det var ikke slut med farverne, da jeg forlod markedet.
Udenfor en butik i Lundinsgade var der også skruet op for farveladen.

onsdag, januar 28, 2015

Snart på vej hjem.

Der har ikke været tid til ret mange skridt udenfor højskolen.

Mit mål sidste gang om at få hovedet under vand, blev så rigelig opfyldt. Denne her gang ville jeg gerne lære at svømme crawl.
Nu kan jeg både crawl og bryst-tag, men jeg kan ikke fået hovedet op af vandet og trække vejret. Så jeg svømmer undervandssvømning, så længe jeg kan holde vejret, sådan ca. en halv bassinlængde. 10 - 12 m.
Men nu handler det om at øve teknikken. Om og om igen.
Vi har halvanden time tilbage i bassinet i eftermiddag. inden vi slutter, og for mig kommer det til at handle om vejrtrækning.
Jeg har det vældig godt med min ryg under denne her slags træning, så jeg skal fortsætte med det hjemme.

Få skridt fra skolen er der udsigt til Gerlev kirke med de meget velbevarede kalkmalerier.
Sidste gang var der tid til et besøg der. Ikke denne her gang.

Gerlev i søndags.

Og i går.

lørdag, januar 24, 2015

Med hovedet under vand igen ...

Fra i aften og 4 dage frem, vil jeg tilbringe dagene her på Gerlev Idrætshøjskole.

Jeg glæder mig til at få hovedet under vand igen.

Det er flovt at indrømme det, men jeg har ikke fået øvet mig så meget, som jeg var opsat på, da jeg kom hjem fra det første kursus i oktober.

Faktisk har jeg kun været i svømmehal en enkelt gang siden.







Jeg glæder mig rigtig meget over, at jeg købte togbillet i går. Vinterkørsel er ikke min favoritdisciplin.
Det har sneet i nat og gør det stadig.
Hvis togtrafikken afvikles normalt, så vi jeg sidde og fryde mig over udsigten ned gennem Jylland og over Fyn.

I morges udsigt til blommetræet.


I går.
Mattias var i gang med sne-kager.
Og der var blå himmel.

torsdag, januar 22, 2015

Den holdt mig vågen ...

Uh, den er meget spændende. Og sine steder uhyggelig.
Den nyeste bog af Håkon Nesser "Levende og døde i Winsford".

Krimier kan ikke fange min opmærksomhed. Jeg har prøvet ...

For alligevel at stifte bekendtskab med en krimiforfatter, blev jeg anbefalet at læse Håkon Nessers seneste bog "Levende og døde i Winsford".
Politikens anmeldelse er her.

Den har holdt mig vågen udover rimelig sengetid.
De seneste to nætter er jeg vågnet - lysvågen - ved 3 tiden. Sådan er der nogle nætter engang imellem. Jeg ved ikke hvorfor.
Men efter at have sovet som en bjørn i hi de sidste 2 mdr. - 8-9 timer om natten, er det nu åbenbart igen tid for nat/tidligmorgen-læsning.
Natten til i går blev jeg færdig med bogen, men da var kl. også blevet 6 morgen.

Den slutter helt uforudsigeligt og overraskende.
Den kan anbefales også til en ikke-krimi-læsende.

I forgårs havde en enkelt erantis løftet sit hoved.
Det lover godt.

mandag, januar 19, 2015

Så er vi flere, der ånder lettet op ...

Men min datter er den, der mest ånder lettet op.
Ikke fordi der har været noget at være nervøs for. Der har været topkarakterer i de eksaminer, der har været undervejs.
Men også fordi, det er tidskrævende at være studerende. Hun har aldrig haft fri.
Vi andre glæder os til lidt mere samvær.

I torsdags passede jeg Mattias om eftermiddagen. Han havde kastet op og var ikke i børnehave. Hans mor sad hjemme og lagde sidste hånd på den opgave, hun forsvarede i dag.
Det var til tider lidt svært for Mattias at forstå, han skulle blive i stuen hos mig.




Et par gange smuttede han ned i arbejdsværelset og fik lidt mor-kontakt.









Jeg har kigget tilbage for at finde billeder, fra dengang det begyndte.
Tillykke med at du nu er fysioterapeut!!

søndag, januar 18, 2015

Møde med Jens Galschiøt.

Jeg var ikke til fernisering på billedhuggeren Jens Galschiøts skulptur og dialoginstallation i går på Silkeborg Bad. Men jeg har hørt, der var omkring 700 gæster i løbet af dagen. Det er vist det højeste antal nogensinde. Flere end til julearrangementet.
Skulpturen, der er 3 m høj, fylder det meste af søjlesalen og hedder Abrahams Børn.
Værket er en kommentar til de tre monoteistiske religioner og til det, de har tilfælles.
Den hedder Abrahams Børn, fordi både kristendommen, islam og jødedommen er enige om, at Abraham var deres fælles forfader.

I fredags efter lukketid, var der en omvisning for frivillige vagter. Galschiøt fortalte om tankerne bag værket og den lange arbejdsproces på flere år.

De store bogstaver danner ordet Fundamentalism.
Hvert bogstav er bygget op over kobberafstøbninger af bøger, der forestiller Koranen, Bibelen og Toraen.
Under hvert bogstav er der en skærm, der kører citater fra den bog, bogstavet er dannet af.
På ydersiden lyse citater og på indersiden mørke citater.

Det er slående så mange udsagn de tre tre religioner har tilfælles. Både de lyse, positive, men også de negative, der ikke lader sig forene med vores værdier om humanisme og demokrati.
Hvis man går inde i cirklen og læser de meget mørke citater, så bliver man mødt af et "ingen udgang" skilt, når man forlader cirklen.
En advarsel om, at befinder man sig inde i fundamentalismen, er det svært at komme ud.

Jeg tolker Jens Galschiøts budskab som en påmindelse om, at vi selv er ansvarlige for at undgå fundamentalismen og vælge de lyse og positive udsagn, i den religion og kultur vi er født ind i.

Der er materialer og rum til formidling og debat på Badet de næste 3 mdr. Jeg tror, mange lærere vil bruge udstillingen i  deres undervisning.

Galschiøt har utallige debatskabende skulpturer bag sig. Han stiller emner på spidsen, bl. a. med de 20 kæmpestore "Min indre svinehund".


Det var i 1993 han opstillede de store svin på rådhuspladsen i 20 europæiske byer, som en kommentar til den stigende intolerance og forråelse i Europa.

Det var en happening - han var ikke inviteret.

Hvis man googler på hans navn, bliver man overvældet over alt det, den mand har foretaget sig.
Det blev jeg iøvrigt også, da han fortalte om sit liv i fredags.

Udstillingen kan meget anbefales, ligesom hvis du kommer over artikler eller interviews om og med kunstneren.

fredag, januar 16, 2015

Om glædens splitsekund og Storm P.

Jeg hørte eller læste (kan ikke huske, hvor det var) sådan et fint udtryk forleden.
Glædens splitsekund.

Jeg oplevede sådan et glædens splitsekund i formiddags, da jeg stod under bruseren. Det havde været en formiddag med byger og grå himmel. Men lige pludselig, mens jeg stod under den varme bruser, ramte solens stråler mig skråt ind gennem vinduet.
Jeg kom til at tænke på, hvordan Dan Turell har beskrevet første gang, han hørte Ingemanns morgensang "Lysets engel går med glans". Det var i skolen, og han blev så overvældet, at han besvimede der til morgensang.

Det var et vers længere nede i sangen, der dukkede op hos mig.

"Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet som i vuggen ligger"
(kysser konen som i badet vugger - (i mit tilfælde))

Jeg har haft vagt på Silkeborg Bad i dag. Almindeligvis er jeg gående vagt i Udstillingsbygningen (den tidligere badeafdeling). Men i dag har jeg været i Skovvilla, som huser den udstilling, der fortæller stedets historie som Kurbad fra 1883 til 1983.
I den vagtfunktion skal man sidde i receptionen lige inden for døren. Der kommer ikke mange mennesker, så tiden kan blive lang.
Jeg tog et par runder og løb op og ned ad trappen til første sal nogle gange. Det er hårdt at sidde ned i flere timer.

Storm P. var engang kurgæst på Silkeborg Bad. Årstallet kendes ikke. Heller ikke hvornår han lavede denne her sjove tegning.
Han kalder den "Sportsdjævle"
Det er en tegning på papir med tusch, vandfarve og blyant. Den er reproduceret efter originalen som hænger på Storm P Museet på Frederiksberg.
Storm P. levede fra 1880 - 1949.
Han brød sig vist nok ikke om at udøve sport.

onsdag, januar 14, 2015

På vejen hjem fra børnehaven.

Legen var i fuld gang, da jeg kom for at hente Christian i dag.
Der går dog ikke lang tid, før der opstår en konflikt om, hvem der bestemmer.
Jeg håber, der sommetider er en pædagog, der vejleder og hjælper med at løse uoverensstemmelser.


Men når jeg ser på verdenssituationen, så er det ikke konfliktløsning, der står øverst på dagsordenen blandt magthaverne.


Hvordan kan børn lære at tage hensyn til hinanden, når voksenverdenen er et dårligt forbillede?




På vejen hjem kommer vi forbi nogle kæmpestore birketræer. Et af dem er blevet fældet og skåret op i store stykker.  Det havde været spændende at stå der, mens det skete.
I sidste uge kom vi forbi, mens anlægsgartnere var ved at bygge noget op af en mur, som var brudt ned under det voldsomme regnvejr.
Vi stod der i lang tid. Det er interessant at se på et par mænd, der udfører et stykke arbejde, hvor vi rent faktisk kan se, hvad der sker.

Hjemme hos mig legede vi politi og røvere.
Det er sjovt at se, hvordan Christian sætter reglerne, men også bryder dem og bestemmer hvordan min rolle skal være. Hans fantasi er livlig og levende.
Jeg trænger til et par knæbeskyttere ...
Det er, som om gulvene er blevet lidt mere hårde at kravle rundt på de senere år.  ;-)

tirsdag, januar 13, 2015

Dejlige vinterfarver.



Fra mit køkkenvindue er der udsigt til et fælles blomsterbed, som boligforeningens gartner passer.

Jeg havde ikke opdaget det fra vinduet, men da jeg gik forbi, så jeg to vintergækker.
Man skulle næsten tro, de lige var plantet?

Dejligt at se den lille gæk.

På den anden side af huset, i min have, er de ikke så langt fremme.



Det har været tørvejr i dag - for en gangs skyld. Med grå himmel.
Jeg nyder de vinterlige farver i skoven og ved søen på denne her årstid.







Træstammer har så forskellige farver.
Og struktur.







Her et birketræ.

mandag, januar 12, 2015

Mellem regnbyger.

Jeg fangede et solstrejf mellem regnbyger og orkan i går i Aarhus.
På hjørnet af Hendrik Pontoppidans Gade og Odense Gade står der et træ, der er festligt og farverigt pyntet.
Pom-pom'erne kan åbenbart godt holde til det voldsomme vejr.
Gad vide, hvem der har pyntet?

Johanne og jeg underholdt os med hinanden i bilen i dag, mens hendes mor var inde i børnehaven og hente storebror.

søndag, januar 11, 2015

Ro i naturen igen.

Endelig er stormen stilnet af. Det har været et par dage med storm og voldsomme regnbyger.
Nu er det søndag, og solen skinner.





Der er også smukke farver i naturen sådan en januardag.




Jeg synes, de forskellige grønne nuancer er så fine.



Og den brune dunhammer går godt dertil.


















Glimt fra ugen der er gået i de to børnehaver, hvor jeg kommer onsdag og torsdag.
Det er hyggeligt at hente i børnehaven, når situationen er sådan her:
Godt i gang med at lege.

onsdag, januar 07, 2015

Solskin og film.

Har været i biografen og fået rørt lattermusklerne i dag.
Den danske film "All Inclusive" er en rigtig feel-good film.
Filmen foregår på Malta. To meget forskellige søstre rejser med deres mor, som er blevet svigtet af faderen/manden. Formålet er at muntre mor'en op og fejre hendes 60 års fødselsdag. Det går forrygende for mor, som spilles af Bodil Jørgensen. Men døtrene har på hver deres måde svært ved at håndtere situationen.
Der er store følelser og sjove replikker på spil. En varm og kærlig film.

I formiddags var jeg ude at gå i solskin.
De gulbrune blade skinner næsten gyldent, når solen rammer.

Det er længe siden, jeg har set Skyggen  ;-)

Vores trygge hverdag bliver rystet i dag af terrorangrebet i Paris mod bladredaktionen på et satiriske magasin.  12 mennesker er dræbt. Frankrig er i chok, siger Præsidenten.
Jeg synes, det er forfærdeligt. Forholdene i verden er blevet meget komplicerede.

tirsdag, januar 06, 2015

For dårlig normering ...

Når jeg henter Mattias i børnehaven, går vi udenfor på vejen langs med legepladsen, der er lukket med et trådhegn, så vi kan kigge ind på de børn, der leger ude.
I dag, da vi gik ude på vejen og kom til den fjerne ende af legepladsen, sad der en lille pige alene og græd meget. Jeg prøvede at komme i snak med hende, men hun svarede ikke. Da jeg sagde, at hun kunne gå hen til de voksne og blive trøstet, løb hun længere væk.  Der stod 2 ved indgangsdøren, men de var så langt væk, at de ikke kunne høre hende. Jeg var også for langt væk til at råbe dem op.

Mattias og jeg gik videre, og jeg spurgte ham, om han gik hen til S eller én af de andre pædagoger, når han var ked af det. "Nej" svarede han.

Jeg synes, det er meget kritisabelt, når der ikke er voksne nok til at se børnene, hjælpe med konflikter, give omsorg og trøste. De er små. 2 år og 9 mdr. når de begynder. Og de er væk fra deres forældre i mange timer.
Det er bare ikke i orden.

Update onsdag d. 7. jan.

Christians mor fortalte mig i morges, at Christian havde sagt ved sengetid, at N..... havde slået ham henne i børnehaven. Hun havde så spurgt, om de var oppe at slås? (sådan for sjov, når børn leger)
For at finde ud af, hvad han tænkte om det i tilbageblik.

Det interessante og tankevækkende var ikke hans oplevelse af hændelsen, men hans svar, da hans mor spurgte "Går du så ikke hen til én af de voksne?"
"Nej", sagde han. "Det hjælper ikke noget".
Det er alt for tidligt at gøre den erfaring, at de voksne ikke hjælper, når man ikke er fyldt 4 år endnu.

Det er almindelig kendt, at mange børn og færre pædagoger øger konfliktniveauet.
Og små børn kan ikke på egen hånd vikle sig ud af konflikter på en hensigtsmæssig måde. Jeg er sikker på, pædagogerne lærer noget om det i deres uddannelse, og det må være frustrerende ikke at kunne bruge det, man har lært.
Jeg synes ikke, vore lokalpolitikere kan være det bekendt!

mandag, januar 05, 2015

Mine mærkelige amaryllis - og P1.

For en måneds tid siden købte jeg to amaryllisløg i DagliBrugsen for kun 29 kr på stk.

Måske kan man ikke forvente den flotte blomstring til de fire verdenshjørner, når løgene var så billige. Og de er da også smukke, som de er, selv om de er anderledes. Begge har to stængler med knopper.

Den, med den flotte røde farve, har en kun 10 cm lang stængel, og blomster der sidder tæt sammen i en roset.


Den anden har de sædvanlige blomster, der vender i hver sin retning. I det her tilfælde kun i to retninger.
Uanset hvad, så er de dejlige at kigge på.

Jeg hørte Eksistens på P1 i formiddags. Interessant at høre filosoffen Anders Fog Jensen. Han talte bl.a. om at se tilbage på året, der er gået, i stedet for at se frem til det der kommer. I vores kultur er der noget lidt altmodisch og naturstridigt i at kigge tilbage. Vi skal se fremad og udvikle os hele tiden.
Men det er af fortiden, vi lærer noget om os selv. Hvad gik godt, hvad vil vi gerne fortsætte med?

Nietzsche, den tyske filosof, der døde i år 1900, sagde "Du skal leve dit liv således, at du ville gentage det"

Der er spændende emner på "Eksistens". For ikke at tale om "Hjernekassen". Den er bedst, tror jeg, hvis jeg skulle vælge.
Programmerne på P1 kan podcastes og høres igen når som helst.


Engang i 2009 havde jeg en amaryllis med 6 blomster. Og hvordan kan jeg så huske det?
Jo, jeg har kigget tilbage. For nogle dage side, ville jeg se hvad der skete i januar 2009, '10, '11, '12, '13, og '14.
Det var et sjovt tilbageblik. Og som Lene skrev engang, hvis hun skulle blive dement, så kunne hendes børn sidde og læse højt fra hendes blog og på den måde støtte hendes hukommelse.
Ikke at vi regner med demens, men det er da et godt formål med bloggen ;-)
Amaryllis med 6 blomsterhoveder i 2009.
Det endte med, at stængelen knækkede.



lørdag, januar 03, 2015

De første.

Den blå scilla kommer først i år.
Jeg mangler lidt blå farve at tegne den op med, men den er tydeligvis på vej.


Vintergækkerne myldrer lystigt op. Jeg håber, de klarer sig, hvis der kommer frost.


Erantis er på vej. De kommer frem på sådan en ydmyg måde med bøjet nakke. Men om få dage løfter de deres fine gule hoveder.

fredag, januar 02, 2015

Årets sidste ... nej, forresten: årets første.

Christian sov her hos mig natten til i dag. Når man er 3 år og kommer i seng mellem 18.30 og 19.00, så vågner man altså også tidligt om morgenen.
Allerede ved 06.30 tiden begyndte han at fortælle om drømme og tanker, han har tænkt.
Det er hyggeligt at høre, og selv om det ikke er min stå-op-tid, så må vi op og i gang.

Efter havregrødsspisning opdager jeg en lille rest pebernødde-dej. Christian skærer med hurtige, sikre tag dejen i små stykker og triller dem til pebernødder.
Han har vist øvet sig hjemmefra tidligere i december.

Jeg nåede at tænke, at det er så årets sidste pebernødder, før jeg blev klar over, at det faktisk er årets første ...

Da han var blevet hentet af sin mor, måtte jeg kompensere for min manglende morgensøvn med en eftermiddags-ditto.


torsdag, januar 01, 2015

Dejlig nytårsaften.

I alle de sammenhænge jeg har holdt nytårsaften, og så længe jeg kan huske tilbage, er aftenen altid blevet indledt med at lytte til Dronningens nytårstale.
Også i går aftes.
De små kan dog ikke se lyset i den opmærksomhed, vi lægger for dagen for lige netop det program.

Men de flotte gardere med bjørneskindshuer måtte de holde lidt øje med.

Vi havde en dejlig, hyggelig familienytårsaften.
De små blev lagt i seng efterhånden, som deres alder tilskrev det. Først havde de dog været med nede at se, i behørig afstand, raketter blive fyret af.


Det var stort, på skift, at få lov til at holde en stjernekaster.










Tilsidst var der et træt værtspar og en mormor tilbage. Der bliver sådan en atmosfære af kærlighed og fred, når der er ryddet op, de små sover, og vi andre synker ned i sofaen.
Mormor'en besluttede at krydse over Torvet til kirken, hvor der var midnatsgudstjeneste. Det var stemningsfuldt at stå der og synge "Vær velkommen Herrens år", mens rakketerne for alvor blev fyret af.
Det var knap så stemningsfuldt at komme udenfor. Jo, stemning var der. Den var voldsom.
Jeg synes, der var mere fyrværkeri end nogensinde før. Der er kun ca et kvarters gang hjem til mig, og jeg nåede at blive bange for at gå den tur. Store raketter blev kastet ud på gaden. Det var utrygt , for hvor tæt på mig lander det?
Da jeg gik op af sygehustrappen, opdagede jeg, at der stod en gruppe og kastede raketter ned.
Der var flotte, farverige stjerner og blomster på himlen. Der var også store brag, der minder om bomber. Jeg tror, der har været flere chrysantemum-bomber i omløb end de 2, der så tragisk dræbte 3 mænd.
Men jeg kom godt hjem. Sidste år gik jeg også hjem, men det var senere, og det gør en stor forskel.
Udsigt fra sygehusbakken.

Jeg hører til dem, der mener, at affyring af fyrværkeri skulle være en opgave for professionelle.