tirsdag, december 31, 2019

På italiensk cinghiale, på dansk vildsvin.

Cinghiale fik også en plads blandt juletræspynten.

Hvad er det med vildsvin og Toscana? Lever vildsvinet vildt der? Det bliver afbilledet så mange steder. Der findes sikkert store farme, som der findes svinefarme herhjemme. Men de findes også i  bamseudgaver i forskellige størrelser.
Mine børnebørn var ret vilde med de bløde dyr. De spiste også cinghiale ragu med stor fornøjelse.

Og nu skal vi have vildsvinesteg nytårsaften!  Den er ikke importeret fra Italien, men fra USA.

Jeg kan konstatere, at minderne om ferien i september til Toscana bliver holdt i live :-) Det er hyggeligt.






Jeg har bl.a. gjort det ved at lave denne her billedecollage, hvor knæleren øverst til venstre er det centrale. Den lå død ved svimmingpoolen, som den ses i Chr. hånd.
Vi pressede den omhyggeligt, og nu er den fin i rammen.
Nederst til venstre kigger C ud af vinduet i det værelse, vi delte.
Det lille billede til venstre er en vandrende græshoppe. På samme måde død ved poolen. Den blev tørret i vindueskarmen og bor nu i en lille æske -helt stiv og tør. Til højre er det et granatæble fra træet ved siden af huset, hvor vi boede.
Og sådan er der så meget interessant.
Nu vil jeg tage desserten med til nytårsaftensfejring og snart lytte til dronningens tale.
Rigtig glædelig nytårsaften. Og et godt nytår.







Juledagene forsvandt så hurtige ind i mindebogen.

Billedet er fra d. 24., og juletræet er for længst ude af huset hos min datter. Jeg synes, det var hyggeligt, der var et minde fra San Gimigiano i form af en julekugle (yndlingsbyen i Toscana)

Jeg var hos Mattias og hans familie juleaften/juledag. De øvrige dage er gået med med at lave mad og have gæster her hos mig. Det er rigtig hyggeligt at forberede mad og tænke på dem, der kommer og spiser. Men jeg tror nu snart, jeg må benytte mig af nogle take-away muligheder, for jeg bliver meget træt efterfølgende. Jeg har svært ved at give slip på mor-laver-mad-rollen. Men som sagt: Alting har en tid. Det er lettere sagt end gjort, må jeg bare sige.

I morgen er det nytårsaften, men mange har allerede taget hul på fyrværkeriet. Jeg håber, der bliver politisk enighed om at begrænse skyderiet. Jeg tænker mest på dyrene, når jeg skriver det.

Mattias var hos mig 4. juledag. Der var sket et uventet dødsfald i forældrenes omgangskreds, og de var på Fyn til begravelse.

Vi hyggede os meget med et besøg på Silkeborg Bad og leg i parken og skoven der omkring.

Der havde været et par graders frost om natten, og det betød at der var nisseskæg på nogle af de gamle grene, der lå i skovbunden. Der var nok til at lave en snebold :-)









Jeg bliver altid så begejstret, når jeg ser det. Det er så fint og flygtigt, og det forsvinder mellem fingrene på en. Det kaldes også hår-is.
På billedet herunder ligner det helt et par totter hår, der lige er klippet af



fredag, december 20, 2019

Juleglæder.


I morges ved 8 tiden strømmede der nisser ind i kirken. Det var de første seks klasser fra Christians skole. De to 0. klasser var Luciaklædte og sang om Lucia, men med en anden tekst og melodi end den traditionelle. De øvrige klasser sang hver en sang og en salme, og det gjorde de virkeligt godt sammen med skolens musiklærere.
Applausen ville næsten ingen ende tage.
Der var også tre fællessange.
 Alle bænke var fyldt op med børn, bortset fra de to bageste i sideskibene, som var for forældre og bedsteforældre. Der var kun plads til to voksne fra hver familie. Jeg stod sammen med min datter oppe ved orglet, og derfra havde vi den bedste udsigt.
Susanne præst fortalte om Atlas fra den græske mytologi og kædede det fint sammen med Gud, der blev født som menneske. Det var spændende.
Mens børnene gik hen til skolen, gik vi ind på cafe Drewsen og fik en kaffe, inden min datter gik på arbejde.
I går morges var der Silkeborg synger morgensang kl 9 i Kedelhuset. Det er sådan et hyggeligt arrangement med Steffen Juul, der kæder det hele sammen og spiller saxofon, mens Marianne Hougaard akkompagnerer på klaver.
I årstidens anledning var der lavet et sanghæfte med 11 julesange. De fleste kendte, men hver gang skal vi lære en ny.
Det er så populært, at der ikke er plads til alle. Der må være 300 i lokalet, så det handler om at være der i god tid.
Fra 16-18 var vagterne på Silkeborg Bad inviteret til den traditionelle årlige julekomsammen. Der blev igen sunget julesange, og der blev drukket gløgg og kaffe og spist æbleskiver. Og delt julegaver ud. Det var en hyggelig og julet dag i går.
I morgen aften skal jeg til Aarhus til julekoncert med Sissel Kyrkebø. Det er fødselsdagsgaven fra mine piger. Jeg glæder mig, og jeg bliver hentet. Det er så dejligt at være fri for at tænke på parkering.

mandag, december 16, 2019

Det var ikke fra SKAT!

Hahaha - nu må jeg le. Nej, jeg skraldgriner ...
Jeg har fået en meddelelse fra SKAT:

"Kære skatteydr.

Meddelelse om tilbagebetaling af skat for år 2019.

Jeg sender denne e-mail for at annoncere: Efter den sidste årlige beregning af din finanspolitiske aktivitet, har vi fastslået, at du er beregnet til at modtage en tilbagebetaling af skat af:

DKK: 1,134. 56

Jamen altså!!

Min nysgerrighed fik mig til at se, hvad der ville ske på næste side?  Det viste sig, jeg skulle indtaste mine nøglekortoplysninger! Jeg lukkede skyndsomt og slettede mailen. Min datter mener, jeg allerede har givet banditterne adgang ved at åbne den e-mail. Det tror jeg nu ikke. Håber ikke, skulle jeg måske sige?
Det er efterhånden længe siden, jeg har fået sådan en henvendelse. Hver gang undrer jeg mig over om, der er nogen, der tror på det og mister penge?

Christian har feber i dag og har ikke været i skole. Vi har bl.a. hygget os med TV2s julekalender. Tinka og kongespillet kan noget for en 8 årig. Ikke kun de daglige udsendelser, men også bogen til samlekort og de mange opgaver. På et tidspunkt blev han så træt, at han faldt i søvn. Det benægtede han dog :-) Han havde hele tiden været vågen.
I morgen skal jeg have gæster til eftermiddagshygge med gløgg og æbleskiver, æbletærte, kaffe og vaniljekranse. Så da bliver det ikke mig, der skal være sammen med ham.


I onsdags var Johannes børnehave til det årlige krybbespil i kirken. Jeg var med sammen med et par andre forældre, så pædagogerne ikke skulle være alene om at holde styr på flokken, mens vi gik i en lang række på fortorvet, og bilerne susede forbi.
Efter sådan et par timer er jeg ikke spor misundelig på pædagogerne. Det er nogle gange hårdt arbejde. Men det var hyggeligt. Og det er sidste gang, jeg kan være med, for efter sommerferien skal Johanne i skole. Allerede ... tænker jeg.


For fem år siden var det Johanne og hendes mor, der havde rollen som Jesusbarnet og Maria.
Da Johanne så dagens udgave, udbrød hun "Det er Karls mor og hans lillebror." Sådan er det så dejligt at få tingene (personerne) på plads. Billedet herunder er det lille krybbehus udenfor kirken.

Arrhh, jeg kan ikke lægge billeder og tekst på, som jeg vil. Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor det sommetider driller.

tirsdag, december 10, 2019

Heldige med vejret på badedage.

Jeg synes, vi ofte er heldige med vejret på vores badedage. I går øsregnede det og i dag, vores faste badedag, var vejret så fint. Stille og lidt frost, mens solen var ved at stige op over træerne.


Denne her store, flotte gedde lå ved siden af badebroen.

Hvad er der mon sket med den? Med indvolde der kommer ud af et lille hul i kroppen?

søndag, december 08, 2019

'Marcipan' som i gamle dage.

Weekenden har stået i julegodternes tegn. Der er blevet bagt æbleskiver, vaniljekranse, pebernødder og rullet havregrynskugler og cornflakeskræs og formet marcipan. Desværre har Mattias og hans mor ikke været med. Han har haft høj feber i flere dage, men er i bedring nu.
Fredag efter skoletid var det Chr og jeg, der bagte æbleskiver. Jeg prøvede en opskrift med lidt gær og langtidshævning. Æbleskiverne smagte godt, men de faldt meget sammen og skrumpede, så snart de kom væk fra panden.







I går var vi flere i gang med pebernødder.












Den gamle kødhakker kommer kun frem den ene gang om året. Den er lidt besværlig, men Chr synes, den er sjov at arbejde med, og dejen kommer ud med fine riller.











Her er Christians bamser i marcipan.
Det er dog kun den yderst til højre, der er rigtig marcipan.
De to små er lavet af fattigmandsmarcipan, som min mor lavede i tiden lige efter krigen.

Jeg kom til at tænke på det, mens jeg skrev på julebrevet til 2.a. Brevet, som alle bedsteforældre blev opfordret til at skrive, skulle handle om jul i gamle dage.
Jeg var lidt rundt på nettet for at se, om der var skrevet noget om, hvordan husmødrene klarede sig med den knaphed på varer, der var dengang. Jeg fandt et par opskrifter på snydemarcipan eller fattigmandsmarcipan, som det også kaldes nu. Jeg husker ikke, det blev benævnt sådan dengang. Men jeg fik lyst til at prøve, hvordan det var.
Man tager 30 g margarine (nu smør) 60 g mel og 6 spsk mælk, der laves til en opbagning. Når massen er afkølet, æltes flormelis i, indtil det har en god konsistens, og der tilsættes rigelig mandelessens.
Da familien ankom, gav jeg dem en lille smagsprøve og spurgte, hvad det var? Børnene svarede marcipan. Min datter sagde mandelessens!
Til forskel fra ægte marcipan, var den meget glat og blød at få i munden. Det mest positive at sige om den, var, at den var let at arbejde med og forme figurer af. Men vi stod ikke i kø for at spise den. Den var for sød og mundfornemmelsen var forkert. Så den blev brugt som en slags modellervoks og resten blev kasseret.
Jeg kan bare konkludere, at vi hyggede os, og at vi er meget privilegerede på alle måder.

fredag, december 06, 2019

Hygge med familien.

I går bød på nogle dejlige timer i selskab med min bror og svigerinde i Dyrehaven i Skanderborg. Udover gåturen trakterede de også med en lækker frokost.

Dyrehaven er det skovområde, hvor Skanderborg festivalen foregår.

Det ser lidt skummelt ud her, men det er væltede træer, der er vendt om, så roden står op i luften.
På en sommerdag med udsprungne bøgetræer omkring, vil udtrykket nok være helt anderledes.






Jeg måtte smile, da jeg så det her, men det er jo også til at græde over. Det minder mig om et kunstværk, der hænger på museum Jorn for tiden. Det er selvfølgelig ikke særlig sjovt, at indkøbsvogne bare bliver efterladt i naturen. Det er virkelig kritisabelt.
Museum Jorn har tre værker af den anonyme kunstner Banksy i en udstilling.
Han kalder billedet Show Me the Monet.
En kritisk kommentar til tidens affaldsproblem og nogle menneskers ligegyldighed. Jeg har aldrig været i Monets have, men jeg er sikker på, der bliver passet på dammen med åkanderne.
Det er altså virkelig underligt med Banksy. Han/hun er britisk, anonym og ukendt i offentligheden, men billederne sælges for millionbeløb.
Hvordan kan det være? Der må jo være nogle kvaliteter udover det almindelige?



Der faldt nogle regndråber på min linse lige der ved
 tipi'en, der bærer navnet Arne Rygelighed.
Jeg gætter på, det er en hilsen til Arne Rolighed, der blandt mange arbejdsområder i nogle år var direktør for Aarhus Amts sygehusvæsen.
Han begyndte for mange, mange år siden at tale om rygningens skadelige virkninger og behovet for rygestop.
Det er først i dag, jeg kom til at tænke på Arne Rolighed. I går var vi bare undrende over navneskiltet :-) Det er sjovt med den hukommelse ...

Jeg kan godt forstå, det er populært at være til Smukfest, som festivalen også hedder. Det er et meget hyggeligt og skønt område. Min bror og svigerinde er frivillige i Lions madbod en af dagene.

Tak for nogle dejlige timer, I to.


onsdag, december 04, 2019

Udsigt til et nyt søbad.

Der skal snart ske noget ude ved Almind sø.
Nu er der kommet et informationsskilt op.
Det bliver uden tvivl et meget dejligt badeanlæg, når det bliver færdigt. Men anlægstiden bliver rigtig træls. Der er så meget anlægsarbejde i nærheden af mig. Nordskovvejen, hvor der bliver spunset med høje dumpe lyde. Og boligbyggeri med tilsvarende høje lyde i Østergadekrydset. Den formildende omstændighed er, at den larmende del af byggeriet nok er overstået, når vi igen begynder at opholde os mere udenfor.
Hvis vi følger den stiplede linje kommer vi hen til en badebro, og det forlyder, at der vil blive sat et skur op til omklædning.
Så det går nok altsammen.

















Der var blæsende i går.
Vandet er 6 grader nu, og der var egentlig ikke så mange opmuntrende omstændigheder i det grå lys. Men vi fik det kolde gys og varmen bagefter.

søndag, december 01, 2019

Nu ikke mere om julekalendere

Selvom jeg lige har harceleret over de mange udgaver af julekalendere, så har jeg alligevel begavet mine børn og børnebørn. Man har vel et standpunkt ...
Og det er jo også andre tider, end da jeg var barn :-)
Jeg er spændt på Silkeborgkalenderen, der ligger bagest. Den er til voksne.
Forskellige forretninger, kulturinstitutioner og restauranter har doneret, og den sælges for 200 kr. Overskuddet går til Mødrehjælpen. Bag dagens låge var der en brunch til en person på Michael D.
Den person vil jo nok tage én med sig, og på den måde får restauranten en gæst mere.
Sådan er det nok hele vejen igennem.
Johanne var uden tvivl mest tilfreds med sin kalender. Hun er lige målgruppen til 24 små bøger med en lille historie om Gurli Gris og hendes familie.
Johanne er stor fan af det univers.
Børnenes ulandskalender til Christian er jeg ikke sikker på, bliver en succes.
Storebror Marcus fik et par varme sokker i adventsgave. Der er ikke nogen kalender, der rammer aldersgruppen fra 12 og op, når der ikke må være slik i.

Hos Mattias må der gerne være slik. Fra voksen side bliver der sat pris på økologisk chokolade. Men denne her viste sig at være vegansk også. Spændende, hvordan den smager.
Jeg har jo min After Eight kalender fra mig  til mig selv :-) Og min Moni har givet mig en Pukka-te-kalender. Den første smagte dejligt.

Min ældste datter og jeg gik en tur rundt om Skallerund sø hen på eftermiddagen. Der var rim på buskene og tynd is på søen. Det var en skøn tur på to-tre km.

Morgenstund.

Jeg skulle en tur i Brugsen, da de åbnede kl 8 i morges. Sikke en smuk morgenstund. Der var et par frostgrader og helt stille.
Jeg plejer at fotografere Papirtårnet fra mit vindue, men i dag var jeg ude på vejen.
Jeg synes, det er så spændende, hvor forskelligt det hus ser ud.
I dag blev det farvet af lyset og solen, der prøvede at stå op. Der ser ud, som om der er ild bag ruderne.
Det kommer selvfølgelig til at se helt anderledes ud, når der flytter folk ind.
For et par dage siden, kom der et lille juletræ på toppen.



Da jeg et kvarter senere gik hjem havde himlen mod øst allerede mistet noget af sin røde farve.


Jeg skal snart aflevere nogle julekalendere :-)



God 1. søndag i advent.





Billedet her er en morgen for en uge siden, da den grå farve dominerede.