tirsdag, december 31, 2019

Juledagene forsvandt så hurtige ind i mindebogen.

Billedet er fra d. 24., og juletræet er for længst ude af huset hos min datter. Jeg synes, det var hyggeligt, der var et minde fra San Gimigiano i form af en julekugle (yndlingsbyen i Toscana)

Jeg var hos Mattias og hans familie juleaften/juledag. De øvrige dage er gået med med at lave mad og have gæster her hos mig. Det er rigtig hyggeligt at forberede mad og tænke på dem, der kommer og spiser. Men jeg tror nu snart, jeg må benytte mig af nogle take-away muligheder, for jeg bliver meget træt efterfølgende. Jeg har svært ved at give slip på mor-laver-mad-rollen. Men som sagt: Alting har en tid. Det er lettere sagt end gjort, må jeg bare sige.

I morgen er det nytårsaften, men mange har allerede taget hul på fyrværkeriet. Jeg håber, der bliver politisk enighed om at begrænse skyderiet. Jeg tænker mest på dyrene, når jeg skriver det.

Mattias var hos mig 4. juledag. Der var sket et uventet dødsfald i forældrenes omgangskreds, og de var på Fyn til begravelse.

Vi hyggede os meget med et besøg på Silkeborg Bad og leg i parken og skoven der omkring.

Der havde været et par graders frost om natten, og det betød at der var nisseskæg på nogle af de gamle grene, der lå i skovbunden. Der var nok til at lave en snebold :-)









Jeg bliver altid så begejstret, når jeg ser det. Det er så fint og flygtigt, og det forsvinder mellem fingrene på en. Det kaldes også hår-is.
På billedet herunder ligner det helt et par totter hår, der lige er klippet af



2 kommentarer:

  1. Den rolle har jeg også svært ved at komme ud af, håber det lykkes for dig :-)
    Nisseskæg eller hår-is har jeg aldrig set. Dejligt at I kunne få lavet snebolde og få leget ude i skoven.
    Godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Lene, sådan er det sikkert også hos jer, at de voksne børn sætter stor pris på mors mad :-)
    Nisseskæg ses kun i løvfældende skov på de gamle våde grene, der ligger i skovbunden. Når der så pludselig har været en nat med nogle frostgrader, kommer det frem. Der skal også være en særlig svamp tilstede i træet.

    SvarSlet