En dejlig januarsøndag.

Vores frokost blev ikke forhindret af vejret i dag. Der har kun været et lille snedrys her.

Da vi havde spist, gik vi en tur og kom forbi Kulturspinderiet. Her udstillede elever fra Lysbro Uddannelsescenter, som er en voksenskole for udviklingshæmmede og andre med særlige behov. Der var store og små billeder, keramik og stofmaling. Det var tydeligt at kreativiteten og farveglæden var stor. Den keramikkrukke, jeg forelskede mig i, var desværre solgt. Og armbåndene med de store, flade glasperler var for stramme. Men jeg blev inviteret til at komme ud på værkstedet en dag, så ville de lave et armbånd, der passer til mit håndled. Det var da et godt tilbud.

Hjemme igen til kaffen fik vi yngstes lækre fødselsdagskage og fejrede, at hun fylder år i morgen.

Og sneen fortsætter.....

Øv, tænkte jeg! Og sådan er man så subjektiv....

Nu er det ikke nok for mig, at det ser smukt ud. Nu skal vejene være sikre og farbare, for jeg er i gang med at forberede frokost. Og jeg vil selvfølgelig gerne se de kære, der står mit hjerte nær, men jeg er ikke vild med, at de skal ud at køre.

Her kommer en lille nem opskrift på kiks eller knækbrød som er rigtig gode til ost, og som jeg bagte i går aftes:

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkefrø

1 dl havregryn

3 dl mel

1-2 teske salt

1 teske bagepulver

Det hele blandes sammen med 2 dl vand og 1,1/4 dl olie.

Dejen deles i to dele, som en ad gangen rulles ud mellem to stykker bagepapir.

Træk det øverste bagepapir af og skær dejen i firkanter med en dejskraber.

Bages ved ca 190 gr i 15 min. Der bliver 2 plader af denne portion.

De smager som slik, og jeg tror fuglene ville synes det samme, hvis de fik lov at smage.
Nu vil jeg gå i køkkenet.

Frosten fortsætter.

Den ottende januar havde stolperne nede ved havnen fået istørklæder på.

Nu er de blevet klædt mere på. Det er nærmest blevet til et skørt.

I mangel af grønkål

Jeg har været ude for at lede efter grønkål de seneste dage. "Ude for at lede" betyder altså i butikkerne - og ikke i haverne eller markerne.  Men den findes ikke. Vinteren har vist nok været for hård, siges der?

Jeg har altid troet, grønkålen var en af de mest hårdføre grønsager. Gennem generationer var den almuens vigtigste kilde til vitaminer og mineraler. Indtil omkring 1880 levede man på landet af det, den lokale natur gav. Så det må have været den rene elendighed, hvis frosten ødelagde de robuste, hårdføre grønsager.

Men så er vi da heldige.

Der er masser af c-vitaminer at købe. Hvorfor citrusfrugterne skal have navne og hedde Ugly og Sweetie, forstår jeg ikke lige. Jeg bliver rigtig irriteret over de små mærkater, der sidder på hver frugt og fortæller, hvad den hedder (?) og hvor den kommer fra.

Da jeg kom hjem, skulle jeg lige se, hvad der ellers var af den familie i mit køleskab, og der var både appelsiner, citroner og lime.

Og så bliver jeg meget taknemmelig over at være født på et tidspunkt i historien og på et sted, hvor vi er så priviligerede.

(min tekst danser rundt - er endnu ikke blevet fortrolig med new editor.)

Pynten forsvinder

Snepynten er ved at forsvinde, og der ligger store vandpytter på vejene.
For min skyld måtte det godt være rigtig vinter lidt længere og ikke sådan skiftevis tø og frost

Prøvebillede

Et prøvebillede.

Isvinter

Isen dækker Silkeborg Langsø.

Mit termometer viste minus 10 grader i morges. Mere højtliggende steder i byen har der været minus 15 grader. Så koldt har det ikke været i 24 år.

Arrrggh, hvor er jeg uvenner med "new editor"

Det digitale foto.

I følge en undersøgelse foretaget af Nikon i samarbejde med analyseinstituttet Opinion Matters, så er hver tredje af vi danskere storforbrugere af digitalkameraet og tager mellem 25 og 100 billeder om måneden.
Samtidig har de digitale billeder stille og roligt ændret vores billedkultur.
Tidliger blev amatørfotos taget  og gemt for eftertiden som minder om fester og ferier og andre særlige begivenheder.
Men det digitale billede, som er synligt og brugbart med det samme, har gjort billederne til her og nu brugsbilleder, der bruges til at bekræfte, vi er tilstede i livet lige her og nu. Billederne bliver en social faktor og et dynamisk sprog i situationen - lige som det talte sprog er det.
For at imødkomme behovet for at se billederne straks, har Nikon produceret et kamera med en indbygget projektor, så man kan dele her og nu oplevelsen uden at støde hovederne sammen for at se den lille skærm
 bagpå  fotoapparatet.

Ja, det er også mig!
Ifølge den artikel, jeg referer til, er det de unge og kvinderne, der bruger billederne i en aktiv, social proces som en del af den daglige kommunikation  til at fortælle, hvad de lige har oplevet.

Ja, vi var også tilstede fredag aften, da Xfaktor rullede over skærmen. ;-) 

Januarglæder

Mens frosten stadig bider udenfor, prøver jeg at lokke med foråret indenfor i varmen.
Min nabo har de to buske, som jeg ikke synes er så interessante, når det er deres tid ude i haven.
Ribes lugter som kattepis og forsytia er på en måde for meget - altså når de blomstrer derude.
Men så meget større er glæden ved at drive dem frem her i kolde januar.
Ribes er sjov og overraskende, fordi blomsterne bliver hvide og forsytiaen er bare skøn i begyndelsen af februar.
De første dage stilles de i vand et køligt sted, så de ikke får et chok over temperaturforskellen.
Når de kommer ind i stuens varme, skal de engang imellem have et lille brusebad, så knopperne ikke tørrer ud.
Og så går jeg ellers og holder øje med størrelsen på knopperne og glæder mig over, at fru Per'sen gerne vil dele.
 Der går nok et par uger, før de springer ud.

Hundelort......

Vores lokale avis havde de store overskrifter fremme for et par dage siden, da en husejer overfaldt en kvinde, der ikke havde en pose med til at opsamle den høm-høm, hendes hund efterlod på fortovet foran hans hus.

Ifølge øjenvidner gik det rigtig hårdt for sig. Kvinden blev trukket i håret og fik smurt hundelort i hovedet.

I første omgang lyder det helt komisk!

Men ved nærmere eftertanke, er det nærmest tragisk. Kvinden er blevet groft forulempet, og manden har udstillet en adfærd, der er helt ude af proportioner i forhold til det, der skete.

Politiet oplyser, at manden bliver sigtet for vold.

På avisen hjemmeside kan man stemme om hvorvidt, mandens reaktion var i orden. 387 har stemt. 36% har stemt ja!

Nu tvivler jeg på troværdigheden af den slags afstemninger. Den samme person kan vel stemme flere gange??

Jeg synes ikke, det er i orden at bruge vold. Men ja, jeg kan godt forstå husejeren blev sur. På min vej er der en beboer, der anbringer et lille dannebrogsflag (sådan et man sætter i lagkager) midt i en efterladt hundelort! Efterhånden sker det sjældent. Hundeejere er blevet bedre til at have en lille bajse-pose med - og det SKAL de også!

Award.

Jeg har fået en award fra Tina i Israel. Tusind tak for den.

Der følger forpligtelser med. Jeg skal fortælle syv ting om mig selv og sende awarden videre til syv andre bloggere.

Men, men........

Her kommer tre ting, fordi.......

Jeg er på vej ud af døren for at besøge yngste.

Jeg elsker indisk mad (det gør hun også) så vi skal hente mad fra den nye indiske take away, der lige er åbnet i hendes nabolag.

Jeg er vild med den amerikanske serie "In Treatment". Hun fik et par sæsoner på dvd i julegave, så enten skal jeg se nogle afsnit eller låne dem med hjem, som hun har set.

Jeg vil gerne give en award til mindst syv andre, men min nyvundne færdighed i at linke er en tidsrøver af format (endnu), så læs min blogroll. Der er nogle spændende og kreative bloggere.

To verdenshjørner

Mit et år gamle amaryllisløg blomstrer ikke så frodigt i år.
Den hedder også de fire verdenshjørner, men i år peger den kun mod 2 verdenshjørner.
Det afblomstrede løg tilbragte sommeren ude i haven i den samme potte, og jeg glemte vist at give den gødning?
Mon der kun er et bestemt antal blomster i sådan et løg? Eller vil den rigtige pasning få den til at blomstre med de fire?

For et år siden havde den to stængler og fire blomster på hver.

Spil.

I nogle familier bliver der spillet kort og mange andre spil.
Jeg har vist ikke rigtig været med siden børnene var små og vi spillede 500 og Sorte Per. Siden hen har det mere været Bezzerwizzer og Trivial Persuit.
Der hvor jeg var i går, bliver der tit spillet. Og Sequence var overraskende sjovt. Måske skal jeg have købt sådan et spil?

Til hvidkålens pris

Så er der ikke mere mad på det hvidkålshoved, jeg købte for ca. 10 dage siden.
Først blev der en dejlig hvidkålssuppe ud af det - med gulerødder, løg, hvidløg, lidt chili og kokosmælk.
Næste ret var hvidkålsrouletterne. Lidt mere tidskrævende, men resultatet bliver absolut godt.
Så blev der tre råkostsalater. Til venstre i midten er det Tinas opskrift. Den er rigtig lækker med en dressing med soja og ristede pinjekerner, sesamfrø og solsikkefrø.

Den rigtig hurtige er nederst til venstre:
Hvidkålsstykker får en tilpas tur i minihakkeren.
En god olie hældes over og saften af en halv appelsin.
Resten af appelsinen skæres i tern.
Et æble skæres i tern.
En håndfuld jumborosiner tilsættes og det hele vendes rundt.
Evt. lidt salt og lidt sukker.
Og vupti.

En mere tidskrævende er den amerikanske coleslaw:
Hvidkålen snittes i tynde strimler og lægges et par timer i en lage.
Lagen består af:
1/2 dl æbleeddike
1 spsk. djionsennep
1 stor teske salt
1 og 1/2 spiseske sukker
1 lille teske stødt spidskommen.
lidt peber.
Når du er ved at være klar til at spise, hældes hvidkålen op i en si, så lagen kan løbe fra.
Så laves dressingen af
4 dl creme fraiche 18 % - lad den evt dryppe af i et kaffefilter
(hvis den skal være autentisk, skal det være halvt mayonaise og halvt creme fraiche, tror jeg)
Salt og peber.
Sukker efter smag. Måske 2-3 spiseskefulde. Vær ikke for fedtet. Det er kedeligt, hvis salaten er sur.
Jeg er ikke så meget inde i, hvilken salat der passer til hvilken ret.
Der skal bare noget salat til!

Når folk siger, det er dyrt at købe grønsager, så undrer jeg mig?
Men det er selvfølgelig heller ikke alle, der kan lide hvidkål.

Hvis linkene fungerer, så tror jeg ikke, jeg får armene ned resten af dagen. ;-)
Jeg har bare ikke kunnet få de skide link til at virke.

Stærk mand??

Vi tænkte, det må have krævet en stærk mand eller flere i meget godt humør lørdag nat, da vi så denne her tingest på taget af Henriks bil i søndags..........
En betonklods med et orange rør, som vejvæsenet vist bruger til at spærre af med? Hvordan får vi den ned? Sender billedet rundt til familien i Århus og råber hjælp? Ringer til Falck eller politiet?
Nå, men da avisen var pløjet igennem, og det meste af dagen var gået, var tingesten pludselig fjernet igen. Vupti!
Da jeg senere kom forbi og prøvede at rokke med den, var det ikke beton!
Godt vi ikke bor på Nørrebro. Der sker der mere voldsomme ting med folks biler.

Hestemode.....

Vintermode for heste.

solopgang og fugle

Solopgangshimlen er taget fra mit køkkenvindue.
Foran mig ligger Sportscentret og spærrer, men kigger jeg opad, så er der mange farvenuancer og skyformationer, der hastigt ændrer sig.
Jeg synes, det er spændende at lægge mærke til.

Vores lokale naturvejleder, Jan Kjærsgaard, udtalte for et par dage siden til avisen, at vi ikke behøver at fodre fuglene. De stærke overlever uanset hvad. De svage dør, og det er godt, de ikke fører deres gener videre. Måske udtalte han sig ikke helt så hårdt, men det var essensen i det, han mente.
Vi fordrer for vores egen skyld. Og det fortsætter jeg så med. Solsortene sidder tidligt på kanten af min terasse og kigger anklagende ind, hvis der går for lang tid inden de får et par håndfulde solsikkefrø, et halvt æble og nogle rosiner.

Jagten på solopgang.

I dag overholdt jeg mit forsinkede nytårsforsæt om at gå en tur omkring den tid, solen står op. Skal helt sikkert ikke gælde til sommer ;-)
Da Henrik bor på Frederiksbjerg, er der ikke langt til Marselisskovene, og så var det nærliggende at tage en kongelig udsigt.
Stående på terrassen, (ja, der var andre før mig, der var gået over snoren op af trappen, kunne jeg se på sporene i sneen) havde jeg en fin udsigt over Århusbugten. I dag er det ikke let for solen at komme igennem skymasserne.
Der er adgang til parken, når kongefamilien ikke er her. Og der er mange oplevelser at få både når det handler om planter og om skulpturer. Især om sommeren, når roserne blomstrer i rosenhaven bagerst i parken.
De kongelige krydderurter, delvist dækket af sne, omgivet af kunst.
Salvie er en af dem - og timian.
Ved lystbådehavnen ser himlen næsten ud som et snedækket fjeld. Jeg får vist ikke mere ud af at jagte solopgangen i dag. Avisen, birkes og den varme te, trækker hjemme hos Henrik.

Keramik og natur.

I går havde jeg vagt på Kunstcentret Silkeborg Bad. Der var fernisering, og så kommer der altid mange mennesker. Jeg skulle tælle (der var fri adgang og derfor ingen billetsalg) Men når folk kommer i flokke, og jeg siger velkommen og smiler og slår streger på et stykke papir, så er tallet måske ikke så nøjagtigt, men i nærheden af 150. Det er meget fint for os, selv om der siges, der var 1000 til fernisering på Sophienholm, men det er jo også København. ;-)
Udstillingen kommer fra Sophienholm i Lyngby. Kunstnergruppen Keramiske Veje står bag den flotte præsentation af meget smuk og udsædvanlig unikaarbejde. Og som det da er svært at lade være med at røre de indbydende former og raffinerede overfladestrukturer. Gruppen består af syv kunstnere, og de producerer keramik på højt niveau.
Kom og se! www.silkeborgbad.dk

Den store ægformede skulptur i parken er også en vandkunst, hvor vandet risler stille og stemningsfuldt ned.
Frosten har givet den et helt andet udtryk, især når man kigger ind i den.
Indeni ægget er der tryllestemning. Istapper hænger ned i forskellige former og formationer og får én til at tro, det er indgangen til isdronningens slot.

Hvidkål fortsat

I dag var inspirationen over mig til at gå videre med det hvidkål, jeg købte forleden.
I min barndom hed de hvidkålsrouletter. Først som voksen fandt jeg ud af, at deres rigtige navn er kåldolmer. I Henriks familie hedder de hundehvalpe (??) De kalder også en paneret kotelet for en lussing (??)
Det er længe siden, jeg sidst har lavet hvidkålsrouletter, som iøvrigt bliver lavet med vinblade i Grækenland og Tyrkiet og hedder dolmados eller noget i den retning.
Jeg sætter en proptrækker ned i hvidkålens stok og sænker hvidkålshovedet ned i en gryde med kogende vand. Så er den nem at hive op igen.
Efter nogle minutter kan de yderste blade løsnes, og sådan fortsætter jeg indtil jeg har de 10 blade, jeg skal bruge.
Jeg vil ikke have hele kålhovedet kogt igennem, fordi jeg vil bruge resten til en råkostsalat.
Hvis de løse blade er lidt for stive, kan de lægges tilbage i det kogende vand et øjeblik.
Farsen (her hakket kalv og hakket kylling) røres som en frikadellefars med æg, lidt rasp og salt og peber, men jeg har givet den et asiatisk tvist, inspireret af min thailandske svigerinde, med lidt finthakket chili, revet ingefær, finthakket citrongræs og kaffirlime blade, fiskesovs og kokosmælk.
Bladet foldes omkring farsen.
Brunes på panden og lægges i et ildfast fad med lidt olie og vand fra den gryde, hvidkålen har været dyppet i. Ca. 45 min. i ovnen ved 180 grader.
Den færdige tallerken med en hvidkålsroulet, lidt kogt hvidkål og salat af gulerødder, appelsin og granatæblekerner. Hvis det var helt rigtigt, skulle der være en bechamelsovs smagt til med revet muskatnød. Den sprang vi over, men der bliver en god sky i bunden af fadet.

Vejret her og der.

Vejrguderne har vist raset ud. Nu ligger sneen pænt og stille. Temperaturen er tæt på 10 minusgrader.
Familien i Thy har været ramt af store snemasser. Min svigerinde og niece har været sneet inde, og Snedsted skole har været lukket.
Sådan så det ud hos fætter Verner i Hundborg.
Politiken fortæller, at den 8. januar 1982 måltes i Hørsted i Thy den koldeste temperatur nogensinde i Danmark: minus 31,2 grader. (Og det kan jeg ikke engang huske ;-))

Her i Silkeborg er det mere moderate mængder sne, der er faldet. Jeg deler indgang med Tage, der har været ansat i kommunens vej og anlægsafdeling. Og han sætter en ære i, at der er ryddet og pænt, og sådan er jeg så heldig.

Morgenstund har guld....

Jeg havde en tid hos tandlægen allerede kl 8.45 i dag. Læg mærke til jeg skriver allerede.
Jeg sover nemlig vintersøvn, og det betyder, jeg ikke plejer at være så tidligt ude ;-)
Men hvor var der vidunderligt. Jeg kan gå på et stisystem ned til tandlægen på små 10 min. Solen kastede guld ned på vandet, hvor ænderne nu også har mulighed for at få fast is under svømmefødderne.
Når jeg vendte mig om, så jeg månen - kun halv, og tænkte på den skønne aftensang "Sig månen langsomt hæver". I tredje vers siges der:
"Betragter månens bue,
den er kun halv at skue
og er dog hel og rund"
Og så fortsætter teksten med, at sådan er det i flere sager, som vi i hjertet tager afstand fra, fordi vi kun ser dem halvt.

Her kan man virkelig tale om en kold halskrave.

Nu må min dvale og vintersøvn høre op, når der findes så dejlige morgenstemninger udendørs! Det ville være en god ide at gå en tur i det tidsrum, hvor natten og mørket bliver jaget væk af lyset.
Jeg har ingen nytårsforsætter. Kan det nås???
Der er noget med at nytårsforsætter er svære at holde (?)

Scanningskoden ???

Jeg har brudt koden for, hvordan man scanner på min printer, tror jeg. Som ældste sagde "du skal bare blive ved med at prøve". Ja, ja........
Men det virker!
I min bedstemors album er der et billede af min mor og hendes søster. Med hendes håndskrift står der over billedet "Marie og Maren". De to piger er født i 1914 og 1918. Min mormor fødte 9 børn i løbet af 15 år. Det var ikke usædvanligt dengang.
Jeg undrer mig over, hvad det er for en trappe, de står på? Om fotografen kom rundt til folk? Hvorfor de fire ældre brødre ikke er med på billedet?
Ærgerligt der ikke er nogen at spørge. Billedet har været revet i stykker. Måske lærer jeg at reparere det på det billedredigeringskursus, jeg starter på i aften. Det er enkeltfag på HF.
Jeg har efterhånden været på et par kurser af den slags.
Måske siger det noget om min evne til at tilegne mig??
Eller noget om undervisernes evne til at give videre???
På forhånd er jeg lidt desillusioneret, hvis holdet er for stort - og hvis niveauet er meget forskelligt, så.....

PS. Det bliver et godt kursus (kunne jeg mærke første gang) med en rigtig lærer, der kan den pædagogiske del også. Jeg har tidligere gået på kursus hos dygtige it og fotofolk, men det kræver en pædagogoisk uddannelse at styre en flok på 12-15 mennesker, tror jeg.

Old Boys

Der er kun faldet lidt sne her i dag, og der var ingen problemer i at gå ned til biografen.
Den nye danske film, som Nicolai Steen både har skrevet manuskript til og instrueret var en overraskende sjov og varm historie. Kristian Halken og Robert Hansen er de bærende hovedpersoner, og de udvikler et rørende venskab i al deres forskellighed. Det meste af handlingen foregår i et efterårssmukt Sverige, og Tina Dicow har skrevet den skønne musik, så på alle måder er det en dejlig oplevelse at se den film. Der er kriminalitet, kærlighed, fodbold og svigt skruet sammen så man får rørt lattermusklerne og fældet en lille tåre.
Se den!

Dronningen og mig - og hendes nytårstale.

Det her indlæg skulle have været skrevet d. 1. januar. Dronningens nytårstale er allerede seks dage gammel og ved at gå i glemmebogen.
Hun sagde noget om alder, som jeg ikke kunne have sagt bedre ;-)
Og derfor har jeg plukket nogle citater ud:
"For mange er det at blive ældre vanskeligt at affinde sig med. Som voksen vil man gerne blive ved med at føle sig ung. Ja, det er nærmest et krav at holde sig ikke blot ungdommelig, men ung i 10, 20 år længere end man egentlig er det.
Vi beundrer dem, der holder sig unge hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring ikke må komme til udtryk.
Det er måske noget af det, der gør vores tid så forjaget. Det er dejligt at kunne det ene og overkomme det andet, men det kan også være tilfredsstillende at sætte sig roligt ned og vide, at der er mindre at jage efter, og at det perfekte ikke altid er så vigtigt."
Så langt dronningens ord. Jeg synes, det er dejligt, at billedet af det ældre/gamle menneske er ved at ændre sig. Nu ses ikke automatisk for ens indre blik en person i gyngestol, når talen falder på ældre.
Nu er vi gået i den anden grøft og tror, at alle ældre rejser rundt i verden, dyrker al slags sport og har vaner og klædeskab fælles med de unge.
"De der tidligt mærker alderens forandringer sætte ind, må vi ikke tabe i den store og glade ungdomsdyrkelse" er også et udsagn, jeg er meget enig i.

Lidt kongelig var jeg vel som barn, idet jeg havde frisure til fælles med prinsesse Margrethe. ;-) Prinsessekrøllen blev den kaldt.
Mange mødre med små piger prøvede i 40erne at efterligne den kongelige krølle, der bleve drejet på toppen af hovedet af pigerne over det ganske land.
Det ses nok ikke så tydeligt på billedet, men den var der, prinsessekrøllen.

Klimavenlig shopping

Jeg har hørt både trendforskere og kokke give deres bud på, hvordan vores adfærd bliver i det nye årti, når det handler om forbrug.
Vi vil blive mere og mere opmærksomme på, om de varer vi køber er lokalt fremstillet, eller om de har været ude på en lang rejse, og dermed været årsag til et stort brændstofforbrug. Vi vil også blive bedre til at bruge f. eks. årstidens grønsager, sådan at der ikke bliver efterspørgsel efter tomater og agurker om vinteren.
Det er fint nok for mig. Om efteråret glæder jeg mig til at tage grønkål, hvidkål og de andre rødder i brug, for så igen om foråret at længes efter tomater, jordbær, agurker og de sprøde salatblade.
I dag blev jeg igen mindet om, så helt utroligt meget mad, man kan få for 12.95. Et hvidkålshoved på 3 kg.
I aften blever noget af den til suppe med løg, hvidløg, gulerødder, et lille chilistykke og et lille ingefærstykke.
En dag bliver der lavet hvidkålsrouletter(kåldolmer), en anden dag irsk stuvning, og der bliver også et par råkostsalater. Nu er det selvfølgelig ikke til en børnefamilie, men alligevel.
Litchi og sharonfrugterne var helt nede i 10 stk. for 10 kr., så de røg også med i kurven. De kommer vist fra Israel. Så der er ingen (klima)glorie at pudse ;-).

Der har været grå himmel og spredte snebyger her i det Midtjyske. Temperaturen har ligget lige omkring frysepunktet, og vejret har ikke ligefrem indbudt til vandreture.