Så er der ikke mere mad på det hvidkålshoved, jeg købte for ca. 10 dage siden.
Først blev der en dejlig hvidkålssuppe ud af det - med gulerødder, løg, hvidløg, lidt chili og kokosmælk.
Næste ret var hvidkålsrouletterne. Lidt mere tidskrævende, men resultatet bliver absolut godt.
Så blev der tre råkostsalater. Til venstre i midten er det Tinas opskrift. Den er rigtig lækker med en dressing med soja og ristede pinjekerner, sesamfrø og solsikkefrø.
Den rigtig hurtige er nederst til venstre:
Hvidkålsstykker får en tilpas tur i minihakkeren.
En god olie hældes over og saften af en halv appelsin.
Resten af appelsinen skæres i tern.
Et æble skæres i tern.
En håndfuld jumborosiner tilsættes og det hele vendes rundt.
Evt. lidt salt og lidt sukker.
Og vupti.
En mere tidskrævende er den amerikanske coleslaw:
Hvidkålen snittes i tynde strimler og lægges et par timer i en lage.
Lagen består af:
1/2 dl æbleeddike
1 spsk. djionsennep
1 stor teske salt
1 og 1/2 spiseske sukker
1 lille teske stødt spidskommen.
lidt peber.
Når du er ved at være klar til at spise, hældes hvidkålen op i en si, så lagen kan løbe fra.
Så laves dressingen af
4 dl creme fraiche 18 % - lad den evt dryppe af i et kaffefilter
(hvis den skal være autentisk, skal det være halvt mayonaise og halvt creme fraiche, tror jeg)
Salt og peber.
Sukker efter smag. Måske 2-3 spiseskefulde. Vær ikke for fedtet. Det er kedeligt, hvis salaten er sur.
Jeg er ikke så meget inde i, hvilken salat der passer til hvilken ret.
Der skal bare noget salat til!
Når folk siger, det er dyrt at købe grønsager, så undrer jeg mig?
Men det er selvfølgelig heller ikke alle, der kan lide hvidkål.
Hvis linkene fungerer, så tror jeg ikke, jeg får armene ned resten af dagen. ;-)
Jeg har bare ikke kunnet få de skide link til at virke.
Op med armene for de virker hi hi. Tager hatten af for dig at du har fået så meget ud af det. En rekord i min rekordbog ;-) Skal prøve et par af opskrifterne da alle her i familien elsker hvidkål. Vi bruger gerne hvidkål hakket ikke for groft til salaten i stedet for hovedsalat osv. og så med helt finhakkede tomater og agurker og lidt olivenolie og citron over!! KNUS
SvarSletJaja, de virker perfekt :-D
SvarSletDet har vist også irriteret dig længe, det med de link?
Dine hvidkålssalater ser gode ud - jeg må prøve, for jeg brænder tit inde med ½ hvidkålshoved.
Jeg har aldrig prøvet at lave coleslaw, men tiden må være ved at være moden.
Lækker råkostsalat! Jeg har noget hvidkål liggende, så måske skulle man prøve...
SvarSletJeg forstår heller ikke dem, der brokker sig over priser på grøntsager? Der er så meget næring og mæthed i dem; samtidig med, at de kan varieres i det uendelige. Som du netop har bevist ;-)
SvarSletJeg tjekker nogle gange for sjov mine indkøb - og grøntsagerne er jo en bagatel. Det er kødet, når jeg spiser det - og så alt det andet (toiletpapir, rengøringsmidler osv.), der koster.
På markedet kan jeg jo få grønt til en uge for 10 EUR!
Juhu, det virker med links. Det er ikke så tit, jeg hører om familier, der elsker hvidkål. Og du har flere forslag, Tina. Dejligt!
SvarSletEllen, coleslaw er lækker, men den skal ligge i lage, så kålen bliver blød, synes jeg. Selvfølgelig kan man putte kålen direkte i creme fraiche dressing med sennep, men det er ikke det samme. Ja, det har irriteret mig længe, jeg ikke kunne finde ud af at linke.
Emmaline, det er nemt at bruge hvidkål til en salat.
Jeg mindes mine unge dage, hvor jeg havde virkelig lavvande i kassen. Stegt hvidkål med karry var en fast ret, vekslende med spaghetti (med eller uden ketchup) og stegt lever, som man kunne få MANGE skiver af for 5 kr.(jeg har ikke spist det siden!) Det var midt i 70´erne og der var nu altid råd til en enkelt øl...
SvarSletNille, jeg oplever også, det er kødet der er dyrt - og alt andet. Frugt og grønsager kan man få i massevis til få penge.
SvarSletEva, velkommen til! Jamen, jeg har jo helt glemt den variant med karry. Kål i karry smager også godt med okse eller lammeterninger.
SvarSletJa, der bliver helt 70er stemning over det. ;-)
Jeg håber ikke, at du er blevet træt af at have armene op, nu hvor linket virket.
SvarSletDu har sandelig fået nogle gode og lækre måltider ud af hvidkålen. Jeg vil prøve opskrifterne, og har også lige kigget på Tinas salat med hvidkål, den lyder også lækker. Ja, blogland er jo fyldt med inspiration til både dit og dat, og det er skønt.
En god søndag til dig
Manna, det er jo i virkeligheden så enkelt, når man lige får vist det, altså det med link. Så jeg er glad for, det virker.
SvarSletJa, der er en masse inspiration at finde i blogland. God søndag til dig.