På vej hjem fra Århus i eftermiddags valgte jeg motorvejen fra og tog den gamle landevej, fordi solen sendte sine sidste stråler ned over landskabet, og jeg viste, der var gode motiver derude på landet.
Det var der også. Jeg standsede flere gange og fingrene var ved at fryse til istapper, fordi jeg ikke kan fotografere med vanter på. Men der var flotte farver og skyformationer på himlen, som skulle med hjem i fotoapparatet.
Åh, som jeg da blev skuffet, da jeg skulle til at overføre billederne til computeren.....
Kablet sidder jo i Henriks computer. Øv, øv og tusind gange øv!!! Der er ingen her i mit nabolag, der har Sony, så det...
Det er også al den skide elektronik, man (jeg) skal have med. Ladere til telefon, tandbørste, fotoapp. osv.
Nå, i morgen vil jeg købe en ekstra, så der kan være én både her og der.
Billederne får I at se en anden gang.
Øv kender det godt. Alskens elektronik og hver oplader, stik osv. er forskellig. Altid løber man rundt for at finde den rigtige. Nu kan vi så glæde os til billederne senere. KNUS
SvarSletVelkommen i klubben, Betty ☺
SvarSletJeg giver dig fuldstændig ret, når du skriver "den skide elektronik". Jeg havde skrevet et langt indlæg der inkluderede min harme over den magt eletronikken har over os, men slettede det igen, for jeg tror de fleste kender problemerne.
Pokkers, at vi så gerne vil gøre brug af de faciliteter som netop den elektronik gør os i stand til.
Vi venter spændt på billederne.
Det har nok prøvet allesammen, men vi vil på den anden side ikke undvære noget af det.
SvarSletGod ide at have noget hvert sted - vi har mobilladere både hjemme og i Sverige, f.eks. Der er visse steder, man bare ikke vil løbe tør for strøm.
Glæder mig til at se dine billeder :-)
Tina, jeg prøver at have faste steder, men nogen gange så går det i fisk.
SvarSletAnnette, du skal da skrive dit indlæg. Det er altid sjovt at læse om andres problemer ;-) med noget man selv bøvler rundt med.
Ellen, jeg skal simpelt hen have et eksemplar hvert sted.
Alle, det er slet ikke sikkert billederne svarer til det natursceneri, det var. Jeg sletter altid mange billeder. Men det kender i sikkert. ;-)
Det spændende er, at få dem lagt ind på computeren for at se, hvor mange der dur
Det var synd, Betty, men din beskrivelse af det smukke landskab er nu også dejlig :-) Det er lige som at høre radio, hvor man må danne sine egne billeder ...
SvarSletTak Madame, sommetider er det godt at få lov til at danne sine egne billeder.
SvarSlet