tirsdag, september 29, 2015

Flygtninge dengang.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en lille permanent fotoudstilling, om dengang Badet var flygtningelejr.
Jeg er begyndt at kigge mere nøje på den.
Den aktuelle flygtningesituation får mig til at tænke på, hvordan det var engang.

Fra 1942 til 1945 var Badet tysk hovedkvarter for Nordeuropa. Det betød store ødelæggelser.
Bygningerne blev malet og kamufleret. Parken blev spækket med store bunkers. Der var luftværnsskyts, udsigtstårne og pigtråd.

Efter kapitulationen i 1945 blev stedet hjemsted for et stort antal civile tyske flygtninge.
I foråret 1947, da de blev sendt tilbage til Tyskland, boede der 3.600 mennesker der.

Der blev bygget en masse barakker i parken.

Badebygningen blev brugt som sygehus og epidemiafdeling.
Administrationen holdt også til der.

Flygtningene blev holdt helt isoleret. Det var forbudt for byens befolkning at kontakte dem.

Myndighederne var bange for de smitsomme sygdomme, som flere døde af.
Tuberkulose har nok været én af dem.

Billederne her er fra parken.

I skoven, der grænsede op til, blev der bygget flere barakker. Området blev kaldt Neustadt.
Sovebarakkerne var indrettet med et hyldesystem, så der kunne sove flest mulig.
Lejren blev drevet under opsyn af den danske flygtningeadministration, men det var et tysk mini-samfund, der havde valgt egen borgmester, og i vid udstrækning organiserede sig selv.
I februar 1947 blev lejren tømt bortset fra et oprydningshold, der blev tilbage. De 140 patienter, der var indlagt på sygeafdelingen, blev boende til de var raske nok til at rejse i maj måned.

Det er mærkeligt at gå derude i området og prøve at forestille sig, hvordan det har været engang.
At der har boet så mange mennesker på sådan et lille område.
Jeg ved ikke, hvor mange flygtninge der var i Danmark dengang i efterkrigstiden, men der var mange flygtningelejre som den på Silkeborg Bad.

Situationen dengang og nu kan ikke sammenlignes.
Men hvor skal alle de mange flygtninge, der kommer til Danmark nu, bo? Vores levestandard er en helt anden end dengang. De skal selvfølgelig ikke bo i barakker.
Jeg savner politisk lederskab både her i DK og EU.

Silkeborg Bad var nedslidt og ødelagt efter krigen. Der blev givet 900.000 i krigsskadeerstatning.
Det tog nogle år og et par millioner at genopbygge stedet.
I 1951 genåbnede Kurbadet.




mandag, september 28, 2015

En årle morgen.

 Det er ikke rigtig nat, men også for tidligt at vågne, har jeg tænkt de seneste 2 morgenen.
Men eftersom jeg ikke har kunnet overtale mig selv til at sove videre, så har jeg været tidligt oppe. I går kørte jeg ud for at se solen stå op over Gudenå.
Med en ostemad og te i termokanden.
 Der er meget stille og fredfyldt sådan en tidlig morgen.
Jeg sluttede min alene-søndagstur med at gå ind til bageren og købe en pose rundstykker. Og hvem er så tidligt oppe en søndag morgen? Det er selvfølgelig småbørnsfamilier.
Chr. og vi andre nød rundstykkerne og vi voksne en god kop kaffe.

Tidligt i morges gik jeg ned til Papirfabrik-området.
Jeg beundrede de mange flotte edderkoppespind. Der var så mange. Edderkopperne har ikke fået meget søvn i nat, skulle man tro.


søndag, september 27, 2015

En gentagelse.

I går var der stadig blommer tilbage på træet.



Sidste år fotograferede jeg den sidste blomme d. 7. september. Alting var meget tidligere. Det havde været en varm sommer.




I 2009 forsøgte jeg at lave blommesnaps.


Ved en gennemgang af flasker og glas i går, kom jeg forbi en rest at den gamle blommesnaps. Jeg havde omdøbt den likør, for der er en del sukker i. Egentlig har jeg ikke brudt mig om den, fordi den var så "tynd" i smagen.
Men jeg skal love for, det har ændret sig. Nu, efter 6 år, er den blevet fyldig og kraftig i smagen.

Jeg har forsøgt mig igen i år, men med kun 50 g. sukker. Jeg har åbnet blommerne, men ladet stenen sidde. Sidste gang prikkede jeg i blommerne med en gaffel.
Efter 3 mdr. skal blommerne filtreres fra. Og så om mange år ...

fredag, september 25, 2015

De små detaljer.



Vi nærstuderede 2 flotte skarnbasser, da vi gik hjem fra børnehaven i onsdag.

Den er flot med sit sortblanke skjold og ben, der lyser blåviolet, når solens stråler rammer den.

Den er naturens renovationsarbjeder.
Den lever af hestepærer, kokasser og alle andre dyrs ekskrementer.






Nu kan man stå op og gynge.






Det var en af de dage, da den korte hjemtur varede næsten halvanden time.



Man kan opleve meget, når man har øje for detaljer.

Og det har børn.





torsdag, september 24, 2015

En brøddrik.


Da min nysgerrighed, for nogle dage siden, førte mig ind i det baltiske supermarked i Stavtrup, mødte jeg en ung mand fra Litauen.
Han talte meget varmt for, at jeg skulle prøve en drik, der hedder Rigas Kvasa.

I går åbnede vi flasken. Indholdet kan godt ligne cola. Og øl.

Men smagen er meget anderledes.

Som min datter diplomatisk sagde, så skulle man nok være vokset op med den for at synes om den.


Nu har jeg googlet, og kvass er i sin oprindelige form en drik lavet på rugbrød, vand og sukker, som har stået og gæret. Altså en brøddrik. Der er ingen promille i den. Så længe har den ikke gæret.
Den er meget populær i Østeuropa og Rusland.
På min flaske står der, at det er lavet på bygmalt.

Så, nu er jeg blevet så klog.
Den kommer ikke til at høre til blandt mine favoritter.

tirsdag, september 22, 2015

Igen - igen - igen ...



Igen - igen ...

I dag i regnvejr.


Vandtemperaturen var ikke målt i dag.
Men det var ikke koldt.




Almindsø, vores dejlige skovsø.

I eftermiddags lavede Mattias og jeg en lille portion blommemarmelade.
Det sjoveste var vist at udstene blommerne.


Der var desærre ingen orm i nogen af dem.

Det er ellers så spændende.
(synes mormor)









Det kræver stor koncentration.

mandag, september 21, 2015

Mere om blommer ...

Der har været så eventyrligt mange blommer i år.
Jeg har allerede lagt mange i fryseren, og flere af mine naboer har været her og plukket.
I går lavede jeg en blommetærte, og forleden dag prøvede jeg at bage blommerne i ovnen.
I dag ville jeg jeg lave et par glas med råsyltede blommer med rom. Og en lille portion marmelade med vanille og kanel.

Men det var lidt svært at komme i gang, så jeg foretog en overspringshandling og kørte ud til Sminge sø. Det er sådan et dejligt område, hvor Gudenå udvider sig til en sø.
Det er slet ikke muligt at gå tur lige der for tiden. Det, der ligner en lille kanal, er der, hvor stien plejer at være.
Men det kunne lade sig gøre at komme op i fugletårnet. Jeg fik kun lidt våde tæer.
Næste gang skal jeg have støvler på.


Hjemme igen, gik jeg i gang med blommerne.

Råsyltede blommer med rom.
1 kg blommer.
700 g sukker
1 stang vanille
1 1/2 dl vand
2 dl rom.

De halverede, udstenede blommer lægges i et skoldet glas.
Sukker, vanille og vand bringes i kog og koger ca 10 min. Rom tilsættes.
Den varme væske hældes over blommerne og glassene lukkes.
Sukkeret nåede ikke at smelte under kogningen, så jeg er spændt på resultatet.

Marmeladen lavede jeg også af 1 kg. blommer.
1/2 dl vand tilsættes.
600 g sukker. (det skulle kun have været 500)
Saft af en lime (fordi jeg havde puttet for meget sukker i)
En vanille stang flækkes og kornene skrabes ud og blandes med lidt sukker inden de tilsættes blommerne sammen med vanillestangen.
3-4 kanelstænger.
Det hele koger ca. 5-10 min.
Jeg giver det lige en lille tur med stavblenderen, inden det hældes på glas.

Nu har jeg noget at give væk. Jeg spiser nemlig sjældent marmelade eller syltetøj.


lørdag, september 19, 2015

Septemberglæder.





Mit blommetræ bugner.



Jeg føler mig rig.




Og "Septembers himmel er så blå osv."

Udsigt til en solfyldt weekend.

onsdag, september 16, 2015

Vi var her igen ...





Vi var her igen i dag.

Det føles koldt det første øjeblik, men derefter bliver det dejligt.



Solen brød igennm skyerne, da vi stod på broen bagefter.
Den varmede. Og det gjorde godt at stå og lave yoga og strækøvelser i nogle minutter.



fredag, september 11, 2015

På tur ved søen og i skoven

Vi var på en lille skovtur i forgårs.


Der var mange andre ude at nyde den smukke septemberdag med den blå himmel.


Der var dykkere og kanoroere.
De var på tur fra et gymnasium i
Aalborg.







Der er mange spændende ting at foretage sig i skoven.





Det kan være svært at vurdere, når man endnu ikke er fyldt 4 år, om grenene er stærke nok til at bære.


mandag, september 07, 2015

Mine duftgeranier.

Sidste sommer købte jeg en lille forpjusket duftgeranie. Jeg synes, det er så interessant, der er sådan en fin duft, når man rører ved bladende. Jeg kender dog en, der er allergisk overfor planten, og så er den ikke hverken interessant eller pæn.
Mit eksemplar overvintrede i soveværelset.
Den blev anbragt i en stor krukke i foråret, og den er vokset virkelig meget.



Væksten har mest været i det vandrette plan.
Den er ikke vokset tilsvarende i højden, men har strakt nogle lange arme ud til siderne


Måske skulle den have været beskåret?



Den har fået lov at passe sig selv.


Jeg tog tre små aflæggere på et tidpunkt. De gror meget villigt. I løbet af få dage i et lille glas vand, sætter de rødder.





Den ene har en sjov vækst: en lang gren ud til den ene side og en kort blomsterrig gren lig ud fra midten.

Planten er ikke vinterhårdfør. Men jeg vil prøve at lade den store stå ude og se, hvordan det går.
Den er for stor til at jeg kan have den indendørs.

Den lille sjove på væggen, kommer ind.
Måske skulle jeg læse lidt op på, hvordan man tæmmer er duftgeranie?

søndag, september 06, 2015

Jeg har aldrig været der - i Polen og Litauen.



Jeg har set det her skilt et par gange.

Et supermarked med dagligvarer fra Polen og Litauen.

Eftersom jeg aldrig har været i de to lande, kunne et besøg i supermarkedet måske føre mig til nær-østlige himmelstrøg?


Min nysgerrighed vandt i dag, og jeg stak næsen indenfor.
Der var ikke ret mange kunder.






Der var en overdådighed af frugt og grønt, der lignede henkogt. Som det min mor gjorde for at opbevare sommerens afgrøder.

F. eks. som her, hvor der er jordbær i det ene glas og stikkelsbær i det andet.

Der var masser af glas med gulerødder og ærter. Og mange andre slags grønsager.

Der var oste og pølser, melprodukter, kager, chips, nødder, juice og læskedrikke og meget andet.
Jeg ville have købt boghvede til brug i en salat i går, men det var udsolgt i Kvickly.


I dag købte jeg boghvede, øko-honning og ost fra Litauen. Og ristet boghvede og peberkorn fra Polen.
Jeg kan godt forstå, det må være dejligt at købe varer fra ens hjemland, når man er langt hjemmefra. Men udvalget vil nok ikke appellere til danskere på samme måde som vareudvalget i asiatiske og mellemøstlige butikkker.
Der var en kunde, en ung mand fra Litauen, der har boet her i 7 år, som gerne ville give gode råd.
Han talte meget varmt for den sodavand, der hedder Rigas Kvasa. Jeg tror, det er en sodavand. Den må jeg prøve, selv om jeg ikke drikker søde læskedrikke. Det er nok noget for min svigersøn, der er meget glad for cola. Han vil dog ikke gerne give den drikkevane videre til de små.

Måske er det derfor colaen er endt under bordet?

Jeg måtte smile, da jeg så colaflasken halvt skjult under bordet efter gårsdagens middagsspisning hos mig.

Du må hellere få resten, onkel O.
Inden den bliver doven.





lørdag, september 05, 2015



Det så mystisk ud, da jeg kom ned til det øde og tomme søbad.

En kørestol og en rygsæk for enden af broen.

Lidt senere dukkede der en mand op af bølgerne. Han fortalte, der var nogle ude at dykke, og han havde set   to kunstige ben inde i omklædningen.

Stor respekt for en benamputeret mand, der dykker.

Jeg så ham ikke, for jeg var der kun kortvarigt.

Jeg er blevet inspireret af min datter, der udfordrede mig i mandags til at hoppe med i søen.
Nu er jeg blevet så ambitiøs, så jeg vil prøve, om jeg kan blive ved længe endnu. Måske også når det bliver rigtig koldt.
Vandet var slet ikke koldt i dag, selv om der var blæst og bølger. Jeg syntes, det var forfærdelig koldt i mandags. Måske er jeg allerede ved at vænne mig til det?


fredag, september 04, 2015

En modsætningsfyldt verden ...

Vi modtager så modsætningsfyldte nyheder gennem aviser og tv for tiden.
Eller måske er det ikke bare for tiden.
Sådan har det været meget længe.

Men lige nu jubles der over den første danske astronaut ude i verdensrummet.
Et udtryk for stor rigdom, stor viden og magt.
Jeg håber, Andreas Mogensen kommer godt hjem til sin mor og sin kone.

På samme tid gør det mig forfærdelig ondt, når jeg ser og hører om de millioner af mennesker, der er på flugt. Det er en gru uden ende - tilsyneladende. Europas ledere burde for længst have oprettet modtagecentre og fordelingsnøgler.
Det gør mig bange, at der findes mennesker her i landet, der synes, det er en løsning at sætte ild til en bil på et asylcenter.

Det er lige før, jeg synes, jeg ikke kan være bekendt at have det så godt.


Mit blommetræ bugner af blommer.

Den sene nattefrost, vi havde mens træet stod i blomst, gjorde ingen skade.

Jeg gik også dengang i foråret og holdt øje med bierne.
Jeg så kun et par stykker.

De har haft meget travlt.
Eller også har der sikkert været mange flere.
Christian og jeg delte den første blomme for to dage siden, men der mangler en hel del i modningen endnu.
Min terrasse er et godt udgangspunkt for en fisketur. En pind, en snor og en af mine øreringe som blink, og så kører det.

I går var der bedsteforældredag i Mattias' børnehave.
Jeg kender børnehaven godt, fordi jeg henter ham en gang om ugen.
Men der er en særlig stemning, når der er så mange gæster.

Så bliver alle børn vist opfyldt af "se, hvad jeg kan."

Og der bliver set og fulgt med.

Vi havde fordelt timerne. Først var jeg der, og aftalen var, at når bedstefar og bedstemor kommer, så skal mormor gå hjem.

Det kan nok blive svært, hvis 'publikum' bliver for stort.

Det er et godt initiativ fra børnehaven. Allerede kl. 10 slog de dørene op for gæsterne. Rigtig mange bedsteforældre mødte op.
Om et par uger er der et lignende arrangement i Christians børnehave. Men det er først kl 15. Måske fordi en del bedsteforældre stadig arbejder?
Det er bare for sent. Nogle børn er blevet hentet. Og det bliver noget med at sidde og få en kop kaffe.
Nå, det vil vise sig.

I min lille verden har vi det godt. Det er jeg inderlig taknemmelig for hver dag. Jeg ville ønske, det var sådan for alle.