Jeg har knækket avokado-koden.

 

Jeg har fundet metoden til at få avokadosten til at spire.

Hvis sandheden skal frem, har jeg ikke selv fundet ud af det, men min frisør fortalte om det, sidst jeg var der. 

Man væder et stykke køkkenrullepapir, pakker stenen ind, lægger den i en plastikpose, som placeres inderst i det mørke rum under køkkenvasken. Jeg har ikke set den beskrivelse i nogen blomster/havebøger. Men den virker. Alle de fem sten, jeg har lagt ind i løbet af den seneste måned, har spiret.

Nu er jeg bare i tvivl. Er det rødder eller top? Det må være rodspirer. Måske har jeg pakket dem ud for tidligt? De havde sikkert fået topspirer  ved længere ophold i mørket, som den efterhånden gamle plante havde.

Avokadoplanten med det tætte rodnet, lå i en meget blød og uspiselig avokado og havde spirer i begge ender af stenen. Eller hedder den kernen? 

Det er jo ikke fordi, det er en særlig smuk plante. Jeg synes bare, det er sjovt at se, hvad der sker. Den vokser ikke mere. Det skyldes sikkert de trange forhold for rødderne. Jeg kunne sikkert tage den op og plante den i jord.

Jeg har lagt de fire tilbage i den fugtige mørke. Den femte vil jeg prøve at plante i jord.

Svømmeskolen og fodboldskolen sluttede i går, og et par trætte børn hyggede sig her i går eftermiddags sammen med mig.

Selvom jeg er storforbruger af elektroniske medier kan jeg slet ikke undvære aviser. Det føjer noget til læseoplevelsen at sidde med papirformatet i hånden, synes jeg.

Jeg abon. på Kristeligt Dagblad fredag og lørdag. Jeg får Politiken fra min genbo, når hun er færdig med den. En nabo synes sommetider, der er noget interessant i den lokale avis, som jeg skal læse og kommer med den. 

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at læse overskrifter og skimme artikler. Ellers ville det blive for tidskrævende.

Mattias, der ikke havde været på sommerskole, havde energi til at håndtere bolden alene.

Han er meget ferm til det.

Jeg var med som kommentator :-)

Jeg holder mig langt fra at prøve at løbe eller sparke til en bold. Ikke engang at stå på mål. Det har haft sin tid.

Jeg blogger for at huske, hvad der er sket, og hvad jeg har oplevet. Men jeg er kommet helt bagud.

Jeg må lave et tilbageblik for juni måned. Jeg har været på nogle spændende sommeruniversitetsdage i Aarhus. Jeg har haft fødselsdag. Har været i Løveparken i Givskud og været ude at bade med Johanne bl.a.

Så jeg vender tilbage ...

Det er allerede fredag?

 Sidste fredag var Mattias her til en sleepover. Vi skulle selvfølgelig tage os af haletudserne, som var fuldt udviklede 27. april - nogle af dem også lidt før. 

Der var for mange i baljen, så vi lod nogle løbe ind i et glas og hældte dem over i en spand. De skulle tilbage til deres fødested. 

I løbet af de seneste dage er det vandhul skrumpet rigtig meget. Det er alt for tørt. Vi fik hældt haletudser tilbage og tog en god portion vand og vandplanter med hjem igen. 

Et par dage senere så jeg et lille dyr GÅ nede i bunden af baljen, og tænkte, at det skulle reddes op. Men inden jeg nåede så langt, blev jeg klar over, at det måtte være et vanddyr af en slags. Er det så en ven eller fjende? Jeg har ikke set det siden. Mit billede er meget uskarpt, men det ses sådan cirka midt i billedet. Jeg er ude ved det vandhul et par gange om ugen. Heldigvis er det ikke så langt væk. Jeg har læst, at haletudser er op til 70 dage om at udvikle sig til tudser. Afhængig af temperaturen. Hos mig står de på terrassen, så der bliver ikke en hurtig udvikling. I morgen kommer Johanne. Så skal vi ud at aflevere nogle flere. Der er for mange, synes jeg. Jeg har også læst, at når de udvikler lemmer skal de fodres med lidt fiskefoder. Det vil jeg finde ud af til den tid. Indtil videre lever de af det, der sidder på vandplanterne, og som er usynligt for mig.

Vi spiste hos Joci Sushi. Ikke fordi nogen af os er vilde med sushi, men fordi det er sådan en sjov måde at få serveret sin mad på, og det skal da prøves. Der er mange andre ting at spise, hvis man helt vil undgå sushi, hvad jeg ikke vil, men hvad min følgesvend ville. Han var begejstret for konceptet og prøvede ihærdigt at spise pom' frit med pinde.

En af dagene mødtes jeg med Ingrid i Kaffekanden, som er en meget hyggelig cafe/butik, hvor der er stor travlhed, fordi det er et populært sted, der blev kåret som byens bedste butik i 2021.

Tæt på ligger Røde Kors Genbrug. Jeg har svært ved at overskue og vælge, når der er så stort udvalg, som der er der. Det er Ingrid en ørn til, og jeg fik et par fine toppe/bluser til sommerbrug. 

Da vi sad i Kaffekanden, havde vi denne her udsigt til barnevogne. Det er sådan et dejligt syn, der fortæller, at vi har trygge og rolige forhold i vores lille land. 

Én af mødrene kom ud for at hente sin baby, da vi gik forbi. Hun fortalte, at mødregruppen var inde og få ordnet negle og andre forkælelses-ting, som en kosmetolog kan sørge for. Det er dem vel undt.

Mine tanker vandrer tilbage til dengang for snart 50 år siden, da barselsorloven var tre mdr. En lidt ældre veninde er fra den tid, da orloven var på seks uger. I dag kan jeg undre mig over, hvordan det var muligt?? 

Der er sket meget siden. Men det er en helt anden snak.

For nogle dage siden solgte SuperBrugsen en Alocasia variant, som jeg måtte eje. De var sat ned i pris og ikke i den bedste forfatning, men jeg tænkte, jeg kunne få den på ret køl.

Alocasia Zebrina med de stribede stængler.

Den var pakket ind i cellofan, og da jeg pakkede den ud, bøjede de to stængler sig til hver sin side. Mon de retter sig? Mon de skal have en støttepind? Den står i stuen. Var kun ude for at blive fotograferet :-)

Min gamle Alocasia Polly, som ikke har tabt blade eller vist tegn på mistrivsel i den seneste tid. Heller ikke dens stikling, som har fået et nyt blad.

Sidste dag med mundbind.

 

I Sportscentret forsikrede vi hinanden om, at det var sidste dag med mundbind. I hvert fald er det fra i morgen tilladt at færdes overalt uden.

Da jeg fortalte Christian, at jeg havde været på indkøb med mundbind for sidste gang i dag, stillede han sig meget tvivlende? Faktisk er jeg også selv tvivlende. Jeg vil fortsætte med at have mundbind med i tasken og i lommen og så tage bestik af situationen efterhånden. 

Billedet her fra fra august 2020, da jeg første gang var på indkøb med mundbind.

Der er ingen tvivl om at smitten vil stige. Den er jo allerede steget. Jeg hører mest om børnenes klassekammerater, der er hjemme fordi de er testet positive. Ikke at de er meget syge eller forkølede. Kun lidt. Men problemet er på mange arbejdspladser, at medarbejdere må blive hjemme hos de positive børn. Der kommer nogle uger med bøvl, som Mette Frederiksen sagde. Eller noget i den retning. Så kommer sommeren og da forsvinder virus næsten. Jeg synes, det er lidt bekymrende at kigge ind i efteråret og vinteren, for kommer der da en ny variant? Men det er også at tage bekymringerne på forskud, så jeg vil nyde erantis og vintergækker, der pibler op ude i haven.

Jeg opdagede denne her spændende bog på biblioteket for nogle dage siden.

Forfatteren bor i en lejlighed i Oslo, hvor han har 100 grønne planter. 

Jeg blev inspireret til at kigge lidt mere på mine planter og overveje, hvor jeg kan anbringe flere :-) Jeg kan især godt lide at få planter til at gro fra stiklinger og bedst, hvis de kommer fra et sted eller nogen, der har betydet noget for mig.

I mit køkkenvindue er ribesbuskens blomst sprunget ud. Den er fotograferet i morgenlyset for et par dage siden,

Bare den ikke har taget skade ...

I begyndelsen af november sidste år, lagde Christian og jeg en kastanje i en urtepotte og et par andre i jorden for at se, om de kunne spire, og vi kunne få et lille træ ud af det.
Da jeg senere på måneden plantede et æbletræ, kom der noget ekstra jord over kastanjestedet.

Jeg har længe tænkt, vi skulle prøve at finde den urtepotte.

I dag gravede vi os ned til den.
Og hvor spændende: Der var små rødder og to blege spirer, der jo aldrig har set dagens lys.

Bare vi nu ikke har ødelagt noget ved at tage den frem?

Den er kommet ned i en større potte og blevet dækket med jord.
De to andre kastanjer, der var lagt løst i jorden har ingen spirer. Nu er jeg meget spændt på, hvad der vil blive ud af den, der er kommet så langt ...

Forvirrede planter, der tror, det er forår.

Det er ikke kun på blomsterhylderne i Føtex, der findes stedmoderblomster nu i september.
I haven blomstrer min lille hornviol.
Den har været fuldstændig visnet væk, og jeg havde opgivet at se den igen.
Den plejer at visne og forsvinde pga kulde, regn og mørke om efteråret for så at spire og blomstre, når det bliver forår.
Tørke og varme i tre, fire måneder fik den til at forsvinde, men da det begyndte at regne, 'troede' den åbenbart, det var tid til blomstring.

På samme måde gik det med den store kraftige bregne.
Den forsvandt fuldstændig, men nu vokser den frisk og frejdig, hvad den nok ikke får lov til så længe.

Jeg er spændt på, om den igen vil vokse frem næste forår?








Derimod er jeg sikker på, at den blå stormhat ikke kommer frem igen. Den har ikke overlevet tørken. Den kunne ellers blive så stor og flot - op til 1,5 m høj. Men jeg vil ikke anskaffe en ny,  jeg vil gå efter tørketålende planter.

Hvad mon det er for en plante?

Denne her mærkelige plante med 3 blade har lige pludselig fået en blomst.

Den står i en vindueskarm, jeg ikke kigger så meget på.

Men den hvide spidse ting, næsten i midten af billedet, er vel en blomst?

Jeg har ikke kunnet google mig frem til den

Der er mange ting at undersøge på vejen hjem fra børnehave, og vejret var så fint i går.

Den vokser stadig ...

Ikke fordi jeg har planer om dyrkning af bladselleri i stor stil.
Men bare fordi, det er sjovt.
Når man sætter 'bunden' af en bladselleri i vand, begynder den at skyde nye små stængler.

Det er da sjovt ;-)

Ah, regn.......

At komme hjem til regnvejr og en nyudsprungen syrén er bare lykken. Min nabo, der har meget tjek på vejret siger, at det er en måned siden, det har regnet.
I Vestjylland i går, da jeg kørte hjem, var der også gang i de store vandkanoner over de gule rapsmarker. Måske kan bønderne nu klare sig med vand, der kommer på en naturlig måde.

Farver med knald på

Hvis man synes, det hele er lidt blegt og farveløst, så er det en god ide at besøge Bazar Vest. Her er der knald på farverne - og de er spiselige.
Hvor ser man en frugt og grønthandler med sådan en fin lysekrone? (se baggrunden)
Den er ikke blevet så tydelig, den fine prismelysekrone......
De friske mandler er en lækker snack, fortalte de handlende os. Det måtte vi prøve. Min konklusion er, at man skal nok være vokset op med friske mandler for at synes det. Men de er sådan lidt fløjlsbløde at røre ved, og de har en fin støvet grøn farve.

Ribes

I forsommeren blomstrer ribes busken med røde klaser, hvis duft minder om kattetis.....
Jeg forbinder ribes med haver på landet. Busken er vist ikke særlig populær nu om stunder, men jeg synes, der er rigtig sommer på vej, når den blomstrer. Der er en sjov ting med ribes. Hvis man tager grene ind nu og sætter dem i vand, så får man ikke kun grønne blade, men blomsterklaserne er hvide!
Trylleri......

Min nabo har en ribes busk, og midt i januar får jeg lov til at klippe grene til min vase.

Nu venter jeg bare på, de springer ud med de hvide blomster.

Ny knop

Den hvide amaryllis, som har blomstret så flot og frodigt med 2 stængler og 8 blomster, blev træt i koderne tilsidst og lagde sig ned. Da jeg troede, løget var parat til at blive smidt ud, opdagede jeg, at et af de korte blade var mistænkeligt tykt. Og det er minsandten en ny knop! Dygtig blomst!

Jeg stirrer....

Jeg stirrer og stirrer og skubber til nogle visne blade, der hvor jeg ved, forårsbebuderne har deres plads.
Og minsandten om ikke erantis står der med hovedet ydmygt bøjet. Det varer ikke længe før den strækker nakken og løfter sit gule hoved. Vintergækkene, som står i skyggen, har også gjort opmæksom på, at de er på vej.
Det kan jeg kun være tilfreds med!