Jeg har længe haft lyst til at lave bøf stroganoff, så da jeg så det her tilbud, tænkte jeg, det kunne være vores onsdags-middag, når familien kommer fra svømning.
I stedet for at købe de små bakker kød, der er skåret ud i strimler, ville jeg få mere ud af at købe bøfferne og selv skære dem ud.
Men ak, hvor blev jeg skuffet.
Kødet ligger med den pæne side opad. Jeg troede i min naivitet, at undersiden ville se ud på samme måde. Men der var fedt og sener i rigelig mængde. Jeg vejede ikke, hvor meget jeg skar fra. Det var ikke småting.
Vi vil alle helst vise os fra den bedste side. Således også kødet i Kvickly - godt hjulpet af slagteren :-)
Champignonerne er klar og kartoflerne er skrællet, så det varer ikke længe, før jeg går i gang. Det bliver sikkert godt.
Da vi for et par uger siden flere gange passerede et stort kastanjetræ og Christian meget ivrigt samlede kastanjer, spurgte han, om vi kunne få en kastanje til at gro?
Jeg læste op på det og fandt ud af, at kastanjerne skulle opbevares koldt, indtil de blev sat i jorden. Så jeg lagde nogle stykker i en plastikpose i køleskabet. I sidste uge lagde vi nogle i jorden og en enkelt i en urtepotte.
Nu bliver det spændende, om de vil spire. Der skal nogle måneders kulde til.
I princippet skulle de kunne spire i køleskabet, læste jeg.
Uha, du må da fortælle slagteren, at du er dybt skuffet.
SvarSletDet bliver spændende, om jeres kastanjer bliver til små træer til foråret.
Min mor lagde en kastanje i jorden som lille pige, og det blev til et kæmpestort træ.
Gitte, det er interessant, at din mor fik et stort træ ud af at lægge en kastanje i jorden. Så kan det altså lade sig gøre :-)
SletJeg forestiller mig, det er slagteriet eller et stort pakkested, der laver alle de udskæringer i plastikbakker, der ligger i køledisken i Kvickly? Og at slagteren laver sine egne udskæringer direkte til kunden. Men det kan jeg jo finde ud af ved at spørge.
Det er da bare ikke i orden! Og jeg synes ikke, det ligner Kvickly, men det kommer selvfølgelig an på slagtermesteren i den pågældende forretning. Klag, som Madame også foreslår!
SvarSletJeg tror sagtens, I kan få kastanjerne til at spire og gro.
Ellen, jeg vil prøve at snakke med slagteren. Jeg har altid troet, at de færdigpakkede udskæringer kom direkte fra slagteriet.
SletDet vil vise sig med kastanjen, jeg synes det er spændende at prøve.
Ærgerligt med kødet. Jeg er vokset op i min mormors og morfars slagterforretning, og jeg kan se for mig, hvor kødet blev taget op af bakken i vinduet og vist frem, så kunden kunne vælge det pæneste stykke. Selv det, der skulle hakkes. Du må da lige vende det med slagteren.
SvarSletSpændende med kastanjen. Det er dejligt, når børn gerne vil eksperimentere med naturen. I skulle da næsten lægge en kastanje i en stor potte udenfor, og så sammenligne.
Eva, dine morforældre var rigtig gode slagtere, som de var engang. Jeg kommer sjældent i den ene slagterforretning, der er tilbage her i byen, men jeg tror, der er samme omhu for kød og kunde, som du oplevede som barn. Der er lettere adgang, og det er hurtigere for mig at handle i Kvickly, og dermed går jeg glip af den hyggelige slagterbutik.
SletJa, det er spændende med kastanjerne. De er alle fire udenfor, også den ene der er i potte. :-)
Mht. kød fra supermarkedets, slagterafdeling. Når det er filmet med det løse plast, så er det fra deres egen slagterafdeling, er det vakuumpakket, er det fra ekstern. Sådan har jeg altid tænkt, dog ved jeg ikke om det er korrekt.
SvarSletDet bliver spændende med kastanjerne. Det er så sjovt at eksperimentere, det er med at lege det ind, måske kommer lysten til at finde et fag indenfor det naturvidenskabelige, når det engang bliver aktuelt.
Ok Karin, det vakuumpakkede er udefra, tænker du. Ja måske. Jeg vil prøve at finde ud af, hvordan det forholder sig i Kvickly. Nu synes jeg, det bliver helt spændende :-)
SletJa, det er sjovt at eksperimentere. Hvis der nu vokser et lille træ frem, så ved vi ikke,hvor det kan få plads på sigt. Både min og min datters have er for små til store træer. Men der er jo længe til, der sker noget :-)