And og andelår.

Det viste sig, at mine venner serverede andesteg fredag aften, da jeg var der. Lækker langtidsstegt and. Ikke med rødkål, for det var jo ikke juleaften, men med en dejlig Waldorf salat.

Senere på aftenen spillede vi Mexican Train. Jeg kender ingen andre end Ruth og Jørgen, der har det spil. Vi var seks, og det er meget sjovt at prøve at slippe af med sine brikker. Tilsidst bliver det antal prikker, der er tilbage på ens brikker talt sammen, og det gælder om at have et lavt tal. Vi spillede seks omgange. Efter at have haft rigeligt med brikker i de første omgange, endte jeg med tre i næstsidste og ingen i sidste.
Der er meget strategi, som jeg først fik øje på sent i spillet.
Men også en del held.

I går lavede jeg middag til min familie. Jeg har brugt opskriften to gange før, men aldrig skrevet den ud, så det vil jeg gøre denne her gang.
Inspirationen kommer fra Dalsgaard i Skiveholme, men jeg følger den ikke helt.
Overskriften lyder: Langtidsstegte andelår med appelsin, ingefær og portvin.
Vi var seks voksne, så jeg brugte otte andelår, der fint kunne ligge i bradepanden. Børnene fik kyllingelår og alt blev spist rub og stub.

Opskriften her er til fire andelår, så jeg dobblede op:
Saft at 2 appelsiner.
1 tsk. hel allehånde
1 tsk. sorte peberkorn
Frø fra 5 kardemommekapsler
1/2 tsk. chiliflager
1 spsk mørkt muscovadosukker
2 spsk. fint revet ingefær
3-4 laurbærblade
Lidt portvin, salt og peber.
Kardemommefrø, peberkorn og allehånde stødes groft i en morter. Jeg har ikke kunnet finde hel allehånde, men brugte stødt. Jeg vil iøvrigt ikke bruge allehånde, hvis jeg laver retten igen. Alle ingredienser røres ud i appelsinsaft. Andelårene vendes i blandingen, inden de lægges i et ovnfast fad/bradepande, og resten af krydderiblandingen hældes over. Fadet sættes i en kold ovn og temperaturen sættes til 150 grader i 3 timer. Dryp dem af og til med væsken i fadet, står der i opskriften. Det glemte jeg.
Tilsidst tages andelårene op af stegskyen, som hældes gennem en si og skummes for fedt. (meget)
Stegeskyen koges godt igennem. Jeg synes, det var svært at smage den til. Der var sådan en lidt bitter smag, som om det hvide fra appelsinen var med, hvad det ikke var. Den var også lidt for sød efter min mening. Så jeg brugte lidt eddike, lidt fiskesovs, lidt sambal olek, lidt mere salt og rundede af med lidt fløde. Den blev jævnet med maizena, men den fik ikke en sjat portvin. Den var sød nok. Men den blev spist med velbehag, og det var det vigtige. Mine døtre havde sørget for ovnbagte kartofler og salat og dessert, som var is, og vi spiste hos hende, der bor nærmest.

Vi var lidt i alarm lørdag og søndag, fordi Chr. lørdag morgen havde så ondt i sit ene ben/lår, at han ikke kunne gå på det. Han har tidligere haft det i mindre grad, og egen læge kalder det vokseværk. Sådan var der også noget, der hed, da jeg var barn. Men Chr. kom med til lægevagten, som ville have en børnelæges vurdering, og da vi hører under Viborg sygehus, indebar det en 40 min. køretur.
I Viborg var der lang ventetid. De mange blodprøver var forholdvis hurtigt overstået, men hans hofte skulle ultralyds-skannes. Efter fem - seks timers ventetid fik de at vide, at det ikke kunne blive den dag, men de skulle møde søndag morgen kl 8 og være forberedt på yderligere ventetid. Først ved 12 tiden, var der tid, og derefter yderligere ventetid til en læge kunne fortælle om resultat og konklusion.
Heldigvis viste alle prøver og undersøgelser normale forhold.
Lægerne ville udelukke, at der var en coxitis på vej eller i gang. Det er en betændelse i hofteleddet. Jeg kan godt huske fra min tid i sygehusvæsenet, at det er et fænomen, der typisk rammer drenge i 7 - 10 års alderen. Den er nok ikke særlig hyppig, men jeg kendte det godt, og var glad for at det kunne udelukkes. Nu kan vi fortsætte med at tale om vokseværk og håbe, at det ikke vil genere ham for meget.