onsdag, april 30, 2014

Travlhed.

På vej til Aarhus i dag.

Dagene går med mange gøremål, og blogskrivning kommer tilsyneladende nederst på listen.

I morgen kommer veninden fra Bornholm. Vi skal tilbringe weekenden i sommerhus sammen med gode venner.

Der er meget mere at skrive om Budapest, men tiden er ikke til det lige nu.
I ved sikkert, hvordan det er ...





De travle lego-'mænner' er med  ;-)

søndag, april 27, 2014

Hjemme igen ...

I Sønderjylland vokser de her vilde tulipaner i grøftekanten.
Jeg ville nu ikke have gættet på, de hed noget med tulipaner, men det gør de altså ifølge de lokale.
Jeg har været til fødselsdag i Tønder i dag.  Bordene var pyntet med de smukke gule blomster, der sammen med bøgegrene skabte den helt rigtige forårsstemning.
På vejen ned lagde jeg mærke til masser af mælkebøtter i grøftekanterne. Da jeg havde fået forklaringen på, hvor bordpynten kom fra, lagde jeg lige pludselig mærke til på vejen hjem, at det gule blomsterflor ikke kun var mælkebøtter.
Hvis jeg havde været alene, og hvis jeg havde haft en spade med, havde jeg gravet et par stykker op og taget med hjem. De er meget yndige med den lange spinkle stilk.

Jeg har tilbragt denne her skønne forårsdag indenfor.
Fire en halv time i bil. Heldigvis kørte vi tre sammen.
Fire-fem timer her i Hagge's Musik Pub.

Vi fik masser af lækker mad, og fødselaren blev hyldet i taler og sange.
Den bedste sang var, da 6 årige barnbarn stod op på sin stol og sagde, hun ville synge for farmor, og vi skulle synge med.
Det gjorde vi på "Farmor har fødselsdag, ja, det har hun jo i dag ...
og hør nu her, hvordan ... osv"

Og barnet var oven i købet meget yndig og charmerende.

Talerne udmærkede sig ved at være korte og underholdende.  
Og i gode venners selskab forsvandt eftermiddagen hurtigt.

Jeg er bare glad for, jeg er arbejdsfri og kan nyde det dejlige vejr udendørs i morgen.

lørdag, april 26, 2014

Så er jeg hjemme igen ...

Efter nogle dejlige familiedage i Budapest er jeg hjemme igen.

Vi havde bl.a. et par regnvejrsdage.


Så er det smart at sætte lego'mænnerne' i sving.












Her kigger de ned på Podmaniezky Utea, gaden hvor lejligheden ligger.



Herfra er der gå-afstand til de fleste seværdigheder.

Der er flotte bygninger, brede boulevader, grønne oaser og mange cafe'er og restauranter.

Det er egentlig utroligt, eftersom 75 % af byen lå i ruiner efter 2. verdenskrig.



På pladsen foran den fantastisk flotte parlamentsbygningen, kigger man over på etnografisk museum.

 Selve parlamentsbygningen kunne jeg ikke få et ordentligt billede af.



Hovedindgangen bevogtes af store løver.


En del af bygningen ses over plænen


Det er ikke almindeligt, der gives oplysninger på andre sprog end ungarnsk, når man står foran et skilt det ene eller andet sted.
Jeg gætter på, skiltets budskab handler om, at græsset ikke må betrædes.

Christian holder nøje øje med, hvad de andre børn på legepladsen foretager sig.

Langs Donau findes sko-monumentet. Det er et minde over den brutale udrensning af jøder, der fandt sted i 1944-45. De blev drevet ned til floden, beordret til at tage skoene af, hvorefter de blev skudt på kanten af floden.

Den sidste aften gik vi en tur langs Donau og nød synet af de smukt belyste bygninger på Buda siden af floden. Vejret var lunt og stille, som en af de sjældne sommeraftner, vi har herhjemme.

Så var det anderledes friskt at komme hjem i går aftes, og dejligt solskin med næsten sommertemperatur i dag.

torsdag, april 17, 2014

Fra anemoneskoven.

"Dagen er så fuld af anemoner,
fuglesang og farvespil i lyse kroner ..."
Sebastians dejlige sang rumsterer i mit hoved. Den Ronja Røverdatter synger en forårsdag i skoven.

For et par dage siden var jeg sammen med Mattias og hans mor i skoven..





Han er så åbenlyst glad for at være ude i naturen. Han er den, der går foran.





Han kravler op og løber ned igen.

Og kravler over og er helt upåvirket af, om der er sti eller ej.




Når man er 2 år, tænker man ikke på stilk, når man plukker blomster. Så plukker man bare blomsterhovederne af.

Det blev en fin håndfuld, Mattias plukkede.

søndag, april 13, 2014

En tur til Thy.

Jeg kørte til Thy i går og nød køreturen gennem landskabet.
Måske er rapsen sprunget ud andre steder i landet, men der hvor jeg var i går, stod den lige på spring.

Det kan meget vel være, at billedet ville se helt anderledes gult ud i dag.

Min fætter havde inviteret til fødselsdag.
Han kender mange mennesker og har en stor berøringsflade.
Så den nybyggede værkstedsbygning på Rosvang var udset til at rumme os alle.




Vi strømmede til.

Og passerede traktorer så store og flotte, at Mattias ville have elsket at være der.







Eftersom det 600 kvadratmeter store værkstedet ikke var taget i brug endnu, var det meget velegnet.
Et  lille udsnit af de 160 gæster.

Her praktiserer man på god jysk vis at gå rundt og give hånd, når man ankommer.
Jeg kender kun et lille udpluk af de mange mennesker, men mine fætre og kusiner på min fars side bor alle på den egn, og Henny og Salmon, min mors kære naboer
Vi fik dejlig mad, som familien selv havde lavet, og det var en rigtig hyggelig og vellykket eftermiddag.

Selvfølgelig skulle jeg lige omkring Vorupør, hvor vi har lejet sommerhus midt i juni.
Jeg er spændt på, om havbadet bliver færdig til badesæsonen.
Det er et stort projekt.

Update.
Læser lige i en artikel, at havbadet forventes færdigt til brug i uge 26.
Og da tager vi hjem ...
Øv. 

onsdag, april 09, 2014

Det har klaret sig godt ...

Et tulipanløg er åbenbart blevet tabt i efteråret, og det har i al ubemærkethed tilbragt vinteren oven på jorden.
Se bare, hvor godt det har klaret sig. Nu snart med blomst.


Jeg har haft en havemand et par timer i dag. Jeg så et opslag, da jeg gik forbi opslagstavlen i kolonihaverne for nogle dage siden og ringede for at lave en aftale. Han var en travl mand, men det lykkedes af finde tid.
Vi kom lidt i snak, da han var her. Det er nok en fordom hos mig, men jeg tænker, at en pensionist, der ordner haver for andre, har haft et arbejdsliv som håndværker eller arbejder. Ikke ham her. Han havde haft sit arbejde i den akademiske verden. Men som han sagde, så var han landmandssøn, og han ville gerne have haft jord og skovbrug, da han blev pensioneret. Det syntes hans kone ikke var nogen god ide.
Det er herligt at være pensionist. Og kan man ikke få det, man ønsker sig allermest, så kan man finde på alternativer.

fredag, april 04, 2014

Tre år går hurtigt.

I dag fylder Christian 3 år.  På en måde er det, som om jeg har kendt ham rigtig længe.
Men 3 år er jo ingen tid i det større perspektiv.
Der sker rigtig meget i de små menneskers liv, og det er et privilegium at være tæt på.
Og en stor glæde, når alting går godt.

Her er han ved at fortælle mig om en påskevilje.

Han begyndte i børnehave for nogle dage siden.
Det er en stor omvæltning at være den mindste i en gruppe på 38. Personalet har anbefalet, han bliver hentet efter frokost i den første uge. Jeg har hentet ham to gange, hvor han så kommer hjem til mig og får sin middagssøvn.
I går skulle vi bage muffins, som skulle med i dag, på fødselsdagen.
Jeg havde gjort det meste klar. Vi skulle bare mose bananerne og røre dem i dejen og fylde den i de små forme.
Men det var meget sjovere at lege med lego-mænner. Jeg måtte konstatere, at håndværket ikke er så interessant for tiden. Så bagningen begrænsede sig til at holde fast i den ene side af bagepladen, når den skulle ind i ovnen. Det var også fint.
Men vi fik gjort 40 muffins klar.

Egentlig vil jeg have lagt opskriften ind, så den bliver let at finde.
De er lette at lave og smager rigtig godt.
Men jeg skal til fødselsdag nu, så opskriften må vente.

onsdag, april 02, 2014

På flere fronter ...


 

 Mens vi venter på det grønne, nyder jeg synet af hvide blomster.






Jeg gik igennem parken ved Silkeborg Bad, da jeg skulle afløse i Skovvilla.








Pontus Kjermanns skulptur 'Far med børn'. Skovvilla i baggrunden.

Det har regnet i stride strømme krydret med lyn og torden her i eftermiddag.
Der var kun få gæster på Kunstcentret, hvor jeg har haft vagt.

Selvom jeg har været her flere gange, siger jeg altid 'hov' til mig selv, når jeg træder ind i søjlesalen første gang på en vagt.
Jeg ved ikke, hvad kunstneren Daniel Svarre Christiansen har tænkt med sin skulptur.

Min eftermiddag sluttede hos Mattias.
Det var holdt op med at regne. Og det var ikke svært at forstå, hvad han tænkte: der skulle flyttes noget jord fra et bed til et andet.

Og sådan er tingene jo slet ikke så indviklede.