onsdag, april 02, 2014

På flere fronter ...


 

 Mens vi venter på det grønne, nyder jeg synet af hvide blomster.






Jeg gik igennem parken ved Silkeborg Bad, da jeg skulle afløse i Skovvilla.








Pontus Kjermanns skulptur 'Far med børn'. Skovvilla i baggrunden.

Det har regnet i stride strømme krydret med lyn og torden her i eftermiddag.
Der var kun få gæster på Kunstcentret, hvor jeg har haft vagt.

Selvom jeg har været her flere gange, siger jeg altid 'hov' til mig selv, når jeg træder ind i søjlesalen første gang på en vagt.
Jeg ved ikke, hvad kunstneren Daniel Svarre Christiansen har tænkt med sin skulptur.

Min eftermiddag sluttede hos Mattias.
Det var holdt op med at regne. Og det var ikke svært at forstå, hvad han tænkte: der skulle flyttes noget jord fra et bed til et andet.

Og sådan er tingene jo slet ikke så indviklede.



6 kommentarer:

  1. Hvor er det fedt at opleve verden gennem de små, - flytte jord fra et sted til et andet...., det giver mening.

    Sikke et vejr med lyn og hagl og stærk regn. Men det er jo april, og hun har mange kjoler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er med at se det store i det små ;-)
      Ja, april er fuld af overraskelser.

      Slet
  2. Dejlige billeder, Betty - og herligt med Mattias og hans flytten jord! Også her regnede det stride strømme krydret med lyn og torden og så voldsomt, at ruderne klirrede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det lyder helt skræmmende, at ruderne klirrede. Godt, der ikke skete skader.
      Her blev nogle golfspillere slået omkuld, da lynet slog ned i et træ tæt på dem. Der er store kræfter på spil i vejret.

      Slet
  3. Daniel Svarre Christiansen har da tænkt, at han skal få folk til at styrte hen for at hjælpe den stakkels mand, som er faldet :-D Jeg holder meget af den slags kunst ...

    SvarSlet
  4. Ellen, den fortolkning kan jeg godt lide. ;-) Jeg holder med dig.

    SvarSlet