søndag, november 22, 2020

Skal vi mødes på Teams?

 Skal vi mødes på Teams og drikke vin kl 19 på fredag, skrev min tidligere kollega i en mail. Lige i første øjeblik tænkte jeg, om der var kommet en ny cafe, jeg ikke havde hørt om?  Men det er selvfølgelig et af flere virtuelle mødesteder, som jeg først nu har stiftet bekendtskab med.

Vi, seks tidligere kolleger, plejer at mødes på skift og spise hos hinanden hvert kvartal. På grund af corona-situationen havde vi aflyst vores planlagte møde. Vi kommer fra hver vores børnefamilier, hvor vi har tæt kontakt med store og små og så ingen grund til at blande os. Det var interessant at mødes på skærmen på den måde. At se hinanden dukke op. Bortset fra én, der ikke kunne slå kameraet til på sin computer. Men vi kunne høre hende. Jeg synes, ulempen var, at vi kom til at snakke ind over hinanden. Det havde været godt med en ordstyrer. Vi har aftalt, vi skal mødes igen om en måned, og da skal det være på Skype, som jeg heller ikke har erfaring med. Men det er godt at prøve det og blive fortrolig med den måde at ses på.

Jeg har været ved at flytte om på reoler, og da kom der bøger og spil frem, som ikke har været i brug i meget lang tid. Bl.a. Danmarksspillet. Christian, der var her i fredags, blev meget optaget af det.

Jeg blev mindet om remser fra min skoletid, da vi skulle lære udenad: Odense, Bogense, Middelfart, Assens, Fåborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde. Når jeg hører et bynavn, ser jeg altid Danmarkskortet for mig. Jeg er blevet klar over, at alle ikke har det sådan.
Geografi var et af mine yndlingsfag, og jeg elsker at kigge på kort. Især de gode kort med mange detaljer. Christian går i 3. klasse og kender ikke så mange bynavne og byernes placering endnu. Men han havde fortalt om det hjemme, og da Johanne var her i går, ville hun spille Danmarksspil også. Det blev selvfølgelig i en meget forenklet udgave, men sjovt alligevel. Jeg vil gerne smitte dem med min glæde over kort :-)


onsdag, november 18, 2020

I sidste uge.

 

I sidste uge, da der var dejligt vejr til havearbejde, valgte jeg at rydde op i sommerblomsterne. Stolt Kavaler og Mamelukærmer stod dog stadig med blomster, men de var lidt pjuskede, så jeg besluttede, at deres tid var forbi. Og jeg glæder mig til at lægge de små bitte frø i jorden næste forår, så jeg kan få de samme blomster igen.

Jeg har købt mange nye tulipanløg. Det er som om tulipanløg ikke har samme holdbarhed, eller kraft til at blomstre år efter år, som de havde engang. Nu bliver der i hvert fald nogen nye at kigge på til foråret. 



I sidste uge var det også Mortens Aften. Det var en hverdag, så vi spiste and i lørdags. Jeg gjorde det på den lette måde: Købte to dåser confit de canard og kyllinglår til børnene, der ikke er så vilde med and. Familien mener, vi fik det samme sidste år, hvad jeg ikke kan huske. Men jeg kan jo bare kigge i min blog fra november 2019, tænkte jeg. Men ak, jeg har ikke skrevet noget om det 😟 Så det er ikke kun i år, jeg ikke får skrevet så meget, som jeg gerne vil.
Vi var hos Mattias og hans forældre. Hans mor havde lavet en dejlig rødkålssalat med appelsin, æble og granatæblekerner.


I haven blomster den lille julerose og i dag har jeg hængt lysguirlander i vinduerne. Det er skønt med lys i denne her mørke tid.



mandag, november 09, 2020

Med maske og visir.

 

Johanne og jeg har været på børnebiblioteket. Der var ingen legetøj fremme eller andre børn, men vi hyggede os med at kigge rundt og finde bøger. Coronasituationen indbyder heller ikke til at løsne op. Tværtimod. 

Selv den udstoppede hjort (af en slags) har fået mundbind på. Jeg har købt et visir, og det er virkelig behageligt. Mit udslet i forbindelse med helvedesild er stærkt på retur, men alligevel føles det brændende, når jeg bærer maske. Så hurra for visir.


Vores lokale glaspuster, Mikkel Yerst, er begyndt at skabe julestemning i sit værksted, der også er butik. Det er altid en fornøjelse at se udstillingen af smukke, sjove, finurlige glas. 

Årets nisse er selvfølgelig udstyret med mundbind. 



mandag, november 02, 2020

Av for helvede, altså ...

 Jeg har fået helvedesild. Det er derfor, jeg bander. Og så i mit højre øre! 

Ikke kun øret, men det område som højre femte kranienerve innerverer. Så jeg har smerter i huden i højre side af ansigtet og hovedbunden, i øret både indeni og udenpå, i kæben og i højre side af svælget. I den spæde begyndelse for et par uger siden, tænkte jeg først på forkølelse. Da jeg kom til læge for en uge siden, var jeg overhovedet ikke forkølet, men havde ondt i højre side af hoved og hals, og jeg var begyndt at få lidt udslet på kinden og tænkte herpes zoster. Den unge mand, læge i uddannelsesstilling, var meget fokuseret på rødme i mit øre. Han tilkaldte en anden, som også er i uddannelsestilling. De var sådan set enige, men i tvivl, så de målte mit infektionstal, som var 1 (normal mellem 1 og 10) De kunne godt høre min forklaring om herpes, men de valgte at udskrive en recept på øredråber med antibiotika og steroid. Jeg havde så ondt i øret, så jeg glædede mig bare til at få dryppet det. Først næste morgen læste jeg indlægssedlen, hvor der bl.a. stod, at dråberne ikke måtte bruges i tilfælde af herpes i øret. 

Det fik mig straks til at ringe og sige, at jeg var utryg og ikke ville bruge de øredråber. Jeg fik en tid samme dag hos de to. Nu følte jeg mig mere herpes-ramt, for udslettet var blevet større og jeg havde læst indlægssedlen i mellemtiden. Jeg havde den ikke med. Den ene læge sad med åben skærm og læste om øredråberne og sagde, at det var i tilfælde af herpes i øjet, man ikke skulle bruge dem. Og han fastholdt, det var vigtigt, jeg brugte dem. Til sidst blev de enige om, at de hellere måtte pode, fra det udslet jeg havde. Jeg gik idet jeg tænkte, jeg nok måtte fortsætte med øredråber. To dage senere ringede en fastlæge fra klinikken og sagde, at jeg havde en herpes zoster og straks skulle i gang med Valaciclovir, som er den relevante medicin. Det var bare ærgerligt, der var gået flere dage, for medicinen virker, når den gives så snart, man mærker hudsmerterne. 

Et herpes-udbrud brænder ud af sig selv. Det er et virus i skoldkoppefamilien, og den forsvinder ikke, men går i dvale. Den lægger sig langs en nerve og følger dens forløb, når den går i udbrud. Udslettet vil altid kun være på den ene side af kroppen eller hovedet. Nervesmerter kan være længe om at gå væk. Sommetider bliver de kroniske. Jeg håber, det ikke bliver sådan i mit øre. Har ikke kunnet bruge mit høreapparat de seneste par ugen.

Jeg har ikke været almen sløj af det. Jeg er heldig med, at det er et mildt udbrud. Jeg har set patienter på sygehuset, som var svært medtagne med sår over det hele, halve ansigt og øjet og andre med store områder på kroppen. Uden tvivl lever det op til navnet.

Billedet her er flere dage gammelt, da det var nyt at bære maske. Det var lidt besværligt i begyndelsen, men nu synes jeg, det er helt almindeligt. Gad vide om vi bliver så glade for det, så vi ikke vil af med det igen?? Sprit, tror jeg, er kommet for at blive. 
Jeg overvejer at anskaffe mig et visir, for hvis jeg har mundbindet på et stykke tid (?) så vil varmen under det sætte fyr på mit herpes udslet. Det føles brændende. 






Jeg gik ned til byen lørdag morgen. Jeg elsker at komme ud, mens tågen stadig ligger og dæmper alting. Da min datter så billedet, troede hun, jeg var begyndt at fotografere i sort/hvid 😊 Jeg var på apoteket for at se, om der var noget i håndkøb til at lindre udslettet. Men det var der ikke. Det skal tørre ud, og det er også fint og tørt med sårdannelse, så det går som det skal.
Jeg mødte min datters svigerforældre med en stor pose rundstykker i hånden. De var på cykeltur og på vej til vores fælles børnefamilie, så de inviterede mig med. De kom først for jeg var jo gående. 
Efter et par timers spisning og hyggesnak så der sådan ud, da jeg kom udenfor på vejen. Tågen var lettet og solen gav farve til træernes blade.
I dag er de fleste blade nok faldet af.
Jeg har været til træning i formiddag og på biblioteket, hvor jeg har fået it-support. Der bliver meget omhyggeligt sprittet af, og vi sidder på hver sin side af en plexiglasskærm. Det er en anelse besværligt, når man ikke kan pege og stikke hovederne sammen om en problematik. Men det fungerer nu udmærket.