Oktober er pludselig lige om hjørnet. Når jeg tænker tilbage, er der sket mange ting i min lille verden. Det er der også i den store (især referater og kommentarer fra præsidentvalgkampagnen i USA - og det er for ubehageligt) men det er mest min lille verden, jeg skriver om.
Med udgangen af september slutter udendørs fodbold for Christians hold. Måske for alle hold? Mandag har været den dag, der blev spillet kamp, og jeg har flere gange hentet ham ved 19 tiden, når de sluttede.
Det har været hyggeligt at køre ud til småbyerne med de fine fodboldbaner, hvor flere aldersgrupper spillede på hver sin bane. Og hvor forældre stod og råbte og hujede på sidelinjen. Det skyldes nok, at jeg ikke er fodboldfan, at jeg synes, det er pinligt som forældre står og råber og hujer. Vi var ca 20 km. nordøst for Silkeborg i Fårvang.
Jeg plejer at komme i god tid, så jeg kan se det sidste af kampen. På vejen hjem snakker vi om, hvordan det er gået, og jeg lærer noget om det. Så var det, jeg sådan lidt henkastet spurgte, om ikke det var irriterende, når Bs forældre stod og råbte så meget. Især hans mor. "Nej, overhovedet ikke," svarede den kære dreng. Og jeg forstod, når man er fodboldentusiast, så skal der lyd på, og at det faktisk virker inspirerende på spillerne 😊
Mine vagter på Silkeborg Bad slutter her ved udgangen af september, da sommeråbningstiderne afløses af vintertider. Det passer mig godt. Der er ikke brug for så mange vagter, da åbningstiden er kortere. Billedet her er fra parken en morgen, da solen bryder gennem tågen. Der har været flere af den slags fantastiske morgenen med tåge, der blev afløst af dage med varmt solskin.
Billedet er en cementkopi, og forestiller den sandalbindende Hermes.
(nu kan jeg ikke finde etiketterne, det er forlænge siden sidst ...)