Fra i dag og en uge frem vil livet blive nydt i et sommerhus i Vorupør. Jeg vender tilbage til mine rødder for en kort stund - og det elsker jeg!
Vejrudsigten er lovende! Rigtig god pinse i Blogland.
lørdag, maj 30, 2009
fredag, maj 29, 2009
en fredag
Frivilligcenter Silkeborg og Sundhedshuset, Silkeborg Kommune er flyttet sammen i dejlige, lyse lokaler. I dag var der reception, og der var ikke mindre end 6 talere. Formanden for ældreudvalget og formanden for sundhedsudvalget stod for de længste taler. Jeg undrer mig over, at politikere holder så lange taler. Vi taber jo interessen og ønsker bare, de holder op. Men de var rigtig stolte over kombinationen af det frivillige og det professionelle.
Jeg stod stragetisk godt, idet jeg var tæt på serveringen og fordrev tiden med at spise jordbær og drikke hvidvin. Og det var faktisk heldigt, at min cykel var blevet flad, så jeg ikke skulle ud og balancere på 2 hjul.
et kig til det meget smukt beliggende vandrehjem i Silkeborg.
Jeg stod stragetisk godt, idet jeg var tæt på serveringen og fordrev tiden med at spise jordbær og drikke hvidvin. Og det var faktisk heldigt, at min cykel var blevet flad, så jeg ikke skulle ud og balancere på 2 hjul.
et kig til det meget smukt beliggende vandrehjem i Silkeborg.
torsdag, maj 28, 2009
Det der med alder......
I går, da jeg var til begravelse, mødte jeg fætre og kusiner som jeg ikke ser så tit, men alligevel heller ikke så sjældent, at jeg begynder at tænke på deres alder.
Men jeg mødte så en nabo"dreng", som jeg nok ikke har set siden, jeg var 14-15 år. Jeg kunne selvfølgelig ikke kende ham, og mens vi snakkede og redte trådene ud, stod jeg og tænkte "oj, hvor ser han gammel ud" Som om det ikke er okay at se gammel ud!
Det varede kun lige til jeg så mit eget spejlbillede....
Jeg har tit, mens jeg arbejdede på medicinsk afdeling mødt gamle mennesker, der sagde, at de altså ikke følte sig gamle. Og jeg har altid syntes, det lød så patetisk, de var jo åbenlyst gamle, og jeg sagde til mig selv, at det ville jeg aldrig sige!
Men nu har jeg gjort en opdagelse efterhånden som årene er kommet til mig: det er ganske overraskende at føle en glæde og lethed indeni, som slet ikke afspejler sig udenpå. Rynkerne og furerne er der uanset hvad. Tove Ditlevsen sagde engang i et interview "indeni mig er der en ung pige, der aldrig vil dø". Men det er ganske uforståeligt, når man er ung.
Så med alderens kvalifikationer vil jeg som så mange andre sige "jamen, jeg føler mig altså ikke ......:-)
Men jeg mødte så en nabo"dreng", som jeg nok ikke har set siden, jeg var 14-15 år. Jeg kunne selvfølgelig ikke kende ham, og mens vi snakkede og redte trådene ud, stod jeg og tænkte "oj, hvor ser han gammel ud" Som om det ikke er okay at se gammel ud!
Det varede kun lige til jeg så mit eget spejlbillede....
Jeg har tit, mens jeg arbejdede på medicinsk afdeling mødt gamle mennesker, der sagde, at de altså ikke følte sig gamle. Og jeg har altid syntes, det lød så patetisk, de var jo åbenlyst gamle, og jeg sagde til mig selv, at det ville jeg aldrig sige!
Men nu har jeg gjort en opdagelse efterhånden som årene er kommet til mig: det er ganske overraskende at føle en glæde og lethed indeni, som slet ikke afspejler sig udenpå. Rynkerne og furerne er der uanset hvad. Tove Ditlevsen sagde engang i et interview "indeni mig er der en ung pige, der aldrig vil dø". Men det er ganske uforståeligt, når man er ung.
Så med alderens kvalifikationer vil jeg som så mange andre sige "jamen, jeg føler mig altså ikke ......:-)
onsdag, maj 27, 2009
familiekomsammen
Jeg har været i Thy i dag til faster Almas begravelse. Jeg ved ikke, om det er respektløst at sige, at det var en rigtig hyggelig begravelse, men en 100 årig efterlader ikke sine nærmeste i stor sorg. Det tillader jeg mig i hvert fald at tro. Dog var jeg selv meget ked af det lige den dag, min mor døde, og hun var 86. Så man ved aldrig. Min kusine og de to fætre er sådan nogle thyboer, der ikke bærer deres følelser frem offentlig.
Men ikke desto mindre var det meget hyggeligt på Snedsted kro, hvor vi fik boller smurt med forskelligt pålæg, flødeskumslagkage, 3 slags småkager og en masse kaffe. Det er ikke en forsamling, der holder taler, men det var jo ren fætter og kusine fest, og der blev snakket igennem.
Jeg var lidt på foto-safari på vejen hjem. Det er sjovt at se, hvordan læhegn og træer omkring gårde bliver formet af blæsten, der næsten altid fejer hen over den landsdel. Træerne står der skrutryggede og læner sig ind over bygninger, som om de vil pakke dem ind og beskytte dem mod det hårde vejr.
Men ikke desto mindre var det meget hyggeligt på Snedsted kro, hvor vi fik boller smurt med forskelligt pålæg, flødeskumslagkage, 3 slags småkager og en masse kaffe. Det er ikke en forsamling, der holder taler, men det var jo ren fætter og kusine fest, og der blev snakket igennem.
Jeg var lidt på foto-safari på vejen hjem. Det er sjovt at se, hvordan læhegn og træer omkring gårde bliver formet af blæsten, der næsten altid fejer hen over den landsdel. Træerne står der skrutryggede og læner sig ind over bygninger, som om de vil pakke dem ind og beskytte dem mod det hårde vejr.
tirsdag, maj 26, 2009
en kunstners kommentar
Exil møblerne er dansk design og har en venlig tekst på stole og bord. Alligevel demonstrerer de et budskab, der er helt anderledes, idet de spidse skruer i stolene vil gøre det direkte smertefuldt at tage plads og sætte sig. Gunnar Bay fortolker her sin opfattelse af af den danske gæstfrihed.
Vi var rundt i udstillingen i aften, og den er tung og tankevækkende, men vi sluttede af med at spise kalvesteg, dele en flaske rødvin, snakke om løst og fast og det var rigtig hyggeligt.
Vi var rundt i udstillingen i aften, og den er tung og tankevækkende, men vi sluttede af med at spise kalvesteg, dele en flaske rødvin, snakke om løst og fast og det var rigtig hyggeligt.
Aftenåbent.....
Den sidste tirsdag i en måned er der åbent til kl. 21.00 på Kunstcentret Silkeborg Bad. Cafe'en som normalt serverer kolde og varme drikke, kage og sandwich, har denne aften 2 varme retter på menuen. Jeg er blevet lidt skuffet tidligere, fordi jeg havde forventet mere sofistikeret mad end steg, kartofler og en masse sovs, men det er fint nok. Og i aften skal Henrik og Trine med derud. Jeg glæder mig til at se udstillingen igen.
Den meget grundige omvisning jeg var med på i sidste uge, har bundfældet sig lidt: 35 danske og udenlandske kunstnere har givet hver deres bud på begrebet exil eller den hjemløse og den fremmedgjorte. Udstilligen hedder EXILE og hvert kunsværk skal på den ene eller anden måde afspejle temaet. Der er ingen tvivl om, at det er en kunstudstilling, men det er også et stærkt politisk manifest.
Kunstnere er nok de første til at fornemme og problematisere de store skismaer i tiden, og flygtninge og fornemmelsen af det at være fremmed er noget, vi alle ser og oplever hver dag. Ingen tvivl om, at udstillingen på Silkeborg Bad holder os op på den politiske realitet, vi er en del af.
I første omgang kunne jeg ikke finde ud af, hvordan jeg skulle illustrere et indlæg om udstillingen. Så jeg står lidt tankefuld der i sidste uge. Billederne på væggen er af Bent Hedeby Sørensen. Han har lavet selvportrætter i gamle klassiske motiver.
Mange af kunstværkerne er installationer skabt til øjeblikket. Der er lyde, videoer, fotografier, malerier m.m.
Det er sjovt at tænke på, at mange kunstværker ikke kan købes - ikke kan tages med hjem, fordi de er installationer. De kan ikke bevares for eftertiden. Det må vel betyde, at der ikke er penge i kunst mere?
Jeg elsker malerier fra mange hundrede år tilbage og til nu. De fortæller så meget. De koster også en formue.
Men hvad mon der vil være tilbage fra vores tid??
Den meget grundige omvisning jeg var med på i sidste uge, har bundfældet sig lidt: 35 danske og udenlandske kunstnere har givet hver deres bud på begrebet exil eller den hjemløse og den fremmedgjorte. Udstilligen hedder EXILE og hvert kunsværk skal på den ene eller anden måde afspejle temaet. Der er ingen tvivl om, at det er en kunstudstilling, men det er også et stærkt politisk manifest.
Kunstnere er nok de første til at fornemme og problematisere de store skismaer i tiden, og flygtninge og fornemmelsen af det at være fremmed er noget, vi alle ser og oplever hver dag. Ingen tvivl om, at udstillingen på Silkeborg Bad holder os op på den politiske realitet, vi er en del af.
I første omgang kunne jeg ikke finde ud af, hvordan jeg skulle illustrere et indlæg om udstillingen. Så jeg står lidt tankefuld der i sidste uge. Billederne på væggen er af Bent Hedeby Sørensen. Han har lavet selvportrætter i gamle klassiske motiver.
Mange af kunstværkerne er installationer skabt til øjeblikket. Der er lyde, videoer, fotografier, malerier m.m.
Det er sjovt at tænke på, at mange kunstværker ikke kan købes - ikke kan tages med hjem, fordi de er installationer. De kan ikke bevares for eftertiden. Det må vel betyde, at der ikke er penge i kunst mere?
Jeg elsker malerier fra mange hundrede år tilbage og til nu. De fortæller så meget. De koster også en formue.
Men hvad mon der vil være tilbage fra vores tid??
mandag, maj 25, 2009
100 år
Min faster som fyldte 100 sidste år i september er død. Hun var den sidste i min fars generation og var gift med min fars bror, så egentlig var hun min tante, men hun blev altid kaldt faster Alma. Engang vi var på besøg, skulle vi smage deres æbler, som var helt blanke og skinnede. Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men jeg var begyndt at lære engelsk. Da jeg spurgte, hvad det var for en slags, svarede hun, "jamen, det er da james greve" Altså ikke den engelske udtale djeims, men james på jysk med et rigtig bredt a. Det syntes jeg var så ustyrlig sjovt. Æblerne smagte fantastisk godt, og da jeg mange år senere købte mit første æbletræ, valgte jeg et James Grieve.
Billedet er taget da faster Alma, af plejehjemslederen, får overrakt lykønskningstelegrammet fra dronning Margrethe. Hun er svært tilfreds med det.
Billedet er taget da faster Alma, af plejehjemslederen, får overrakt lykønskningstelegrammet fra dronning Margrethe. Hun er svært tilfreds med det.
søndag, maj 24, 2009
En omstridt motorvej
På motorvejen mellem Herning og Århus er der en 27 km. lang almindelig landevej omkring Silkeborg. I 30 år har borgere og politikere diskuteret, hvordan motorvejen skulle gå forbi det naturskønne område.
Jeg synes, som de fleste Silkeborg borgere, at motorvejen skal gå over Gudenåen på en højbro nord for byen. For få dage siden blev det besluttet på Christiansborg, at det bliver den bynære løsning kaldet Kombi-linjen.
Kombi-linjen blev udtænkt af en borger i Gudenådalen, som for få år siden byggede sit drømmehus der. Han er ingeniør og var straks klar over, at han havde brug for fagfolk og politikere for at få sit projekt kendt og accepteret. Han allierede sig med tidligere medarbejdere i Vejdirektoratet og de betydningsfulde ministre og politikere, så da Andres Fog var her til en borgerhøring, havde han allerede besluttet, at det skulle være kombilinjen. Gruppen "Borgere mod Kombi-linien" havde ikke rigtig gennemslagskraft eller kendskab til lobbyisme og fik ikke nogen betydning.
Så nu skal motorvejen gå over Gudenåen tæt ved byen, hvor Ringvejen nu går. Den skal gå gennem et boligområde, gennem det rekreative område, Dyrehaven, og gennem et industriområde. Det er rigtig ærgerligt!
I Funder Ådal er der fuld gang i byggeriet af Danmarks største dalbro. Det er et meget natursmukt område. Men på den færdige dalbro vil der blive opsat støjskærme, så kommende bilister vil ikke få glæde af en pragtfuld udsigt ud over Ådalen. Den 12 km. lange motorvejsstrækning åbnes for trafik i 2012.
Da Ringvejen blev åbnet i 1960, blev den kaldt "Danmarks længste og smukkeste ringvej", og byens borgere var stolte og begejstrede.
Sådan er det ikke med motorvejen. Der er utilfredshed med linjeføringen og tidsterminen og de kommende gener i forbindelse med byggeriet. Der er ingen begejstring over det store og imponerende bygningsværk og den menneskelige formåen.
Vi vil bevare det idylliske natursceneri, vi har lige uden for døren, men vi vil også hurtigt kunne køre et andet sted hen. Måske er vi blevet forvænte?
Jeg synes, som de fleste Silkeborg borgere, at motorvejen skal gå over Gudenåen på en højbro nord for byen. For få dage siden blev det besluttet på Christiansborg, at det bliver den bynære løsning kaldet Kombi-linjen.
Kombi-linjen blev udtænkt af en borger i Gudenådalen, som for få år siden byggede sit drømmehus der. Han er ingeniør og var straks klar over, at han havde brug for fagfolk og politikere for at få sit projekt kendt og accepteret. Han allierede sig med tidligere medarbejdere i Vejdirektoratet og de betydningsfulde ministre og politikere, så da Andres Fog var her til en borgerhøring, havde han allerede besluttet, at det skulle være kombilinjen. Gruppen "Borgere mod Kombi-linien" havde ikke rigtig gennemslagskraft eller kendskab til lobbyisme og fik ikke nogen betydning.
Så nu skal motorvejen gå over Gudenåen tæt ved byen, hvor Ringvejen nu går. Den skal gå gennem et boligområde, gennem det rekreative område, Dyrehaven, og gennem et industriområde. Det er rigtig ærgerligt!
I Funder Ådal er der fuld gang i byggeriet af Danmarks største dalbro. Det er et meget natursmukt område. Men på den færdige dalbro vil der blive opsat støjskærme, så kommende bilister vil ikke få glæde af en pragtfuld udsigt ud over Ådalen. Den 12 km. lange motorvejsstrækning åbnes for trafik i 2012.
Da Ringvejen blev åbnet i 1960, blev den kaldt "Danmarks længste og smukkeste ringvej", og byens borgere var stolte og begejstrede.
Sådan er det ikke med motorvejen. Der er utilfredshed med linjeføringen og tidsterminen og de kommende gener i forbindelse med byggeriet. Der er ingen begejstring over det store og imponerende bygningsværk og den menneskelige formåen.
Vi vil bevare det idylliske natursceneri, vi har lige uden for døren, men vi vil også hurtigt kunne køre et andet sted hen. Måske er vi blevet forvænte?
lørdag, maj 23, 2009
Et hjørne af Danmark
Jeg har været i et hjørne, jeg ikke kendte i forvejen. Ældste og kæresten har lejet et sommerhus nær Fjellerup Strand På Norddjursland. De ledte efter et hus med havudsigt og blev anvist et lille gammelt hus med en unik beliggenhed. Grunden er forsømt på en malerisk måde med en brækket havelåge og tilgroet trappe ned af den stejle skrænt. Ældste udnævnte straks huset til at være et mormor-hus. Der er mange ting i møblering og udsmykning, der minder om hendes mormor. Det orangefarvede tapet, voksdugen på bordet, stramajpuden i sofaen osv. Men der var en flot udsigt fra stuen, og vi sad om aftenen i sofaen i mørket på første parket til et tordenvejr, der drog hen over landskabet med en vældig rumlen og store kuglelyn, der oplyste himlen.
Køkkenet var diminutivt og med maling og farver, som sikkert ikke er ændret de seneste 50 år.
En amagerhylde som den min mor havde.
Man kan næppe nøjes med at kalde det syn her for en grøftekant, så overdådig som den er. En afløser for de gule rapsmarker er den heller ikke. Der skal trods alt mere til.
Hvad mon det er for en blomst?
Køkkenet var diminutivt og med maling og farver, som sikkert ikke er ændret de seneste 50 år.
En amagerhylde som den min mor havde.
Man kan næppe nøjes med at kalde det syn her for en grøftekant, så overdådig som den er. En afløser for de gule rapsmarker er den heller ikke. Der skal trods alt mere til.
Hvad mon det er for en blomst?
onsdag, maj 20, 2009
Ingen happy end.........
Jeg var til omvisning for frivilliggruppen på Kunstcentret Silkeborg Bad her i aften. Det er den store udstilling EXILE. Mange kunstnere giver deres fortolkning på begrebet exil i bred forstand. Jeg glæder mig til at se nærmere på den. Men jeg var faktisk mest spændt på, hvordan det var gået med andemor og de 14 ællinger, der var blevet udklækket dagen før, jeg var der sidst og som var lukket inde i en atriumgård.
Personalet havde prøvet at lokke dem ud gennem museet, da der var gået to dage, men andemor var blevet så skræmt, så den var fløjet afsted. Der blev stillet papkasser og tæpper op til de små, men de kunne ikke klare sig uden varmen under andemors vinger. Så det var trist.
Personalet havde prøvet at lokke dem ud gennem museet, da der var gået to dage, men andemor var blevet så skræmt, så den var fløjet afsted. Der blev stillet papkasser og tæpper op til de små, men de kunne ikke klare sig uden varmen under andemors vinger. Så det var trist.
I forlængelse af søndag.......
De timer vi havde om civilreligion i søndags har givet grobund for tanker om, hvorfor vi er så forskellige - amerikanere og os danskere (det var kun de to nationer, vi beskæftigede os med).
Vi har den selvopfattelse som danskere, at vi har kunnet klare os selv siden Gorm den Gamle og til Margrethe d. 2. og fremover.
Den befolkningsgruppe der blev toneangivende i USA, var en flok mennesker, der var forfulgt i Europa for deres calvinistiske tro og deres oprør mod katolicismen. Efter forgæves at have prøvet at finde fred i Holland og i England, begav de sig ud på en rejse med skibet Mayflower, der ankom til Amerika i 1620. Udmattede af sygdom og sult gik de i land overbeviste om, at de var kommet til Det Hellige Land og Forjættelsen var blevet opfyldt, idet det var Gud, der havde givet dem landet.
Fuld af taknemmelighed fejrede de deres første høst med et Thanksgiving måltid. I pagt med det nye land, bestod deres første festmåltid også af nye afgrøder som majs og yams.
Siden præsident Lincoln officielt bestemte i 1863, at sidste torsdag i november er Thanksgiving Day, og altså også et par hundrede år før, har amerikanerne på rituel vis tilberedt Thanksgiving måltidet, så det også indeholder råvarer som de første pilgrimme brugte.
Et andet stærkt ritual er fejringen af Memoriel Day, hvor krigsveteraner og faldne i krig mindes.
Præsidenten taler til det amerikanske folk på Thanksgiving Day og Memoriel Day. Indsættelsen til præsidentembedet har også en stærk rituel karakter. Man kan sige, det er areligiøse begivenheder, men præsidenten har nærmest rollen som en ypperstepræst, der samler nationen.
Den stærke etiske ideolgi i USA er og har altid været Den amerikanske Drøm. Det betyder, at du kan komme med dine bare hænder og blive noget stort uanset race, køn og religion. Præsident Obama er på alle måder opfyldelsen af den drøm. Bagsiden er, at hvis du ikke klarer dig godt, så er det din egen skyld, og du kan sejle i din egen elendige sø.
Vores Velfærdsmodel repræsenterer det menneskesyn, at mennesket er noget værd i kraft af dets væren og ikke i kraft af dets gøren. Så mennesker, der er ramt af sygdom, ulykker eller arbejdsløshed er sikret et udkomme, som måske ikke er stort, men det er til at leve et værdigt liv for.
De to forskellige ideologier resulterer uden tvivl i gundholdninger og menneskesyn, der er langt fra hinanden. Jeg ved godt, hvor jeg helst vil leve.
Der er kommet sprækker i Velfærdsmodellen i de senere år. Måske kan den ikke holde i globaliseringens tidsalder?
Vi har den selvopfattelse som danskere, at vi har kunnet klare os selv siden Gorm den Gamle og til Margrethe d. 2. og fremover.
Den befolkningsgruppe der blev toneangivende i USA, var en flok mennesker, der var forfulgt i Europa for deres calvinistiske tro og deres oprør mod katolicismen. Efter forgæves at have prøvet at finde fred i Holland og i England, begav de sig ud på en rejse med skibet Mayflower, der ankom til Amerika i 1620. Udmattede af sygdom og sult gik de i land overbeviste om, at de var kommet til Det Hellige Land og Forjættelsen var blevet opfyldt, idet det var Gud, der havde givet dem landet.
Fuld af taknemmelighed fejrede de deres første høst med et Thanksgiving måltid. I pagt med det nye land, bestod deres første festmåltid også af nye afgrøder som majs og yams.
Siden præsident Lincoln officielt bestemte i 1863, at sidste torsdag i november er Thanksgiving Day, og altså også et par hundrede år før, har amerikanerne på rituel vis tilberedt Thanksgiving måltidet, så det også indeholder råvarer som de første pilgrimme brugte.
Et andet stærkt ritual er fejringen af Memoriel Day, hvor krigsveteraner og faldne i krig mindes.
Præsidenten taler til det amerikanske folk på Thanksgiving Day og Memoriel Day. Indsættelsen til præsidentembedet har også en stærk rituel karakter. Man kan sige, det er areligiøse begivenheder, men præsidenten har nærmest rollen som en ypperstepræst, der samler nationen.
Den stærke etiske ideolgi i USA er og har altid været Den amerikanske Drøm. Det betyder, at du kan komme med dine bare hænder og blive noget stort uanset race, køn og religion. Præsident Obama er på alle måder opfyldelsen af den drøm. Bagsiden er, at hvis du ikke klarer dig godt, så er det din egen skyld, og du kan sejle i din egen elendige sø.
Vores Velfærdsmodel repræsenterer det menneskesyn, at mennesket er noget værd i kraft af dets væren og ikke i kraft af dets gøren. Så mennesker, der er ramt af sygdom, ulykker eller arbejdsløshed er sikret et udkomme, som måske ikke er stort, men det er til at leve et værdigt liv for.
De to forskellige ideologier resulterer uden tvivl i gundholdninger og menneskesyn, der er langt fra hinanden. Jeg ved godt, hvor jeg helst vil leve.
Der er kommet sprækker i Velfærdsmodellen i de senere år. Måske kan den ikke holde i globaliseringens tidsalder?
mandag, maj 18, 2009
den enlige sok.......
Jeg kunne ikke stå for denne her opskrift på et cafe kort! Manden med sokkehalstørklædet ser så glad ud. Det garanterer vel for en god opskrift? Jeg forstår den ikke lige, men jeg er heller ikke en haj til håndarbejde.
Civilreligion.
Den netop overståede weekend har været præget af teologistudiet. Faget systematisk teologi handler om, at aktuelle problemstilliger belyses ud fra en teologisk og etisk synsvinkel.
Ingen af os på holdet havde hørt om civilreligion, da vores lærer introducerede det for os. Men for mig var det weekendens mest spændende emne og det, der får mange fænomener til at falde på plads.
Allerede Platon sagde, at religion er vigtig for en stat for at opbygge sammenhængskraft.
Civilreligion dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden og nutiden og knytter et folk sammen i et fællesskab, der overskrider kulturelle, religiøse og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.
Der er reference til det guddommelige eller højere magter.
Når Obama (og andre præsidenter før ham) taler så meget om Gud, så er det en civilreligions gud, som ikke støder muslimer eller jøder. Der er ikke tale om nogen confession. Civilreligionen fungerer som en paraply med en masse kirkesamfund under i USA, som ikke kun holdes sammen af nationalstater, men af et civilreligiøst fællesskab.
Da vi havde været igennem myter, ritualer og etik i USA og havde haft mange aha-oplevelser, skulle vi se på, hvordan det så forholder sig i DK.
For at tale om religion, skal der være en række myter, ritualer og en etik. Og hvad er det så for nogle myter vi har om Danmark, hvordan er landet og befolkningen blevet til det, det er i dag?
Der kan gives mange bud, men vi blev enige om nogle vigtige myter: Dannebrog, Jellingestenen, Besættelsen (redning af jøder), Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen. Reformationen (ingen blodig borgerkrig). Holger Danske. EM i fodbold i
1992. Passet.
Når det handler om ritualer, så er dronningens nytårstale nok et af de ritualer, der samler danskerne mest. Der er statsministerens nytårstale. Der er den måde, vi fejrer jul og nytår på. Der er nationalsangen og højskolesangbogen. Grundlovsdag. Sport (især fodbold).
Den danske etik handler bl.a. om Velfærdsstaten - i stærk modsætning til den amerikanske drøm (alle kan blive til noget stort - og hvis ikke, så er det deres egen skyld). Vi har også en Jantelov. Og ikke mindst Ytringsfriheden.
De fleste danskere vil nok være enige i, at sådan er vi skruet sammen af fortid og nutid.
Det store spørgsmål er så: hvad skal der skrives på, hvis civilreligionen skulle fremme integrationen?? Hvad er relevant for nutidens samfund?
Myten om at vi har klaret os selv lige fra Gorm den Gamle til Margrethe d. II - er den nu også sand? Måske skulle der lægges mere vægt på, at kontinuiteten har været der i kraft af påvirkning udefra. Kartoffeltyskerne - de franske huguenotter, der fandt religionsfrihed i Fredericia osv. Der har været mange, der har tilført vores samfund værdier af den ene og den anden slags.
Ingen af os på holdet havde hørt om civilreligion, da vores lærer introducerede det for os. Men for mig var det weekendens mest spændende emne og det, der får mange fænomener til at falde på plads.
Allerede Platon sagde, at religion er vigtig for en stat for at opbygge sammenhængskraft.
Civilreligion dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden og nutiden og knytter et folk sammen i et fællesskab, der overskrider kulturelle, religiøse og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.
Der er reference til det guddommelige eller højere magter.
Når Obama (og andre præsidenter før ham) taler så meget om Gud, så er det en civilreligions gud, som ikke støder muslimer eller jøder. Der er ikke tale om nogen confession. Civilreligionen fungerer som en paraply med en masse kirkesamfund under i USA, som ikke kun holdes sammen af nationalstater, men af et civilreligiøst fællesskab.
Da vi havde været igennem myter, ritualer og etik i USA og havde haft mange aha-oplevelser, skulle vi se på, hvordan det så forholder sig i DK.
For at tale om religion, skal der være en række myter, ritualer og en etik. Og hvad er det så for nogle myter vi har om Danmark, hvordan er landet og befolkningen blevet til det, det er i dag?
Der kan gives mange bud, men vi blev enige om nogle vigtige myter: Dannebrog, Jellingestenen, Besættelsen (redning af jøder), Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen. Reformationen (ingen blodig borgerkrig). Holger Danske. EM i fodbold i
1992. Passet.
Når det handler om ritualer, så er dronningens nytårstale nok et af de ritualer, der samler danskerne mest. Der er statsministerens nytårstale. Der er den måde, vi fejrer jul og nytår på. Der er nationalsangen og højskolesangbogen. Grundlovsdag. Sport (især fodbold).
Den danske etik handler bl.a. om Velfærdsstaten - i stærk modsætning til den amerikanske drøm (alle kan blive til noget stort - og hvis ikke, så er det deres egen skyld). Vi har også en Jantelov. Og ikke mindst Ytringsfriheden.
De fleste danskere vil nok være enige i, at sådan er vi skruet sammen af fortid og nutid.
Det store spørgsmål er så: hvad skal der skrives på, hvis civilreligionen skulle fremme integrationen?? Hvad er relevant for nutidens samfund?
Myten om at vi har klaret os selv lige fra Gorm den Gamle til Margrethe d. II - er den nu også sand? Måske skulle der lægges mere vægt på, at kontinuiteten har været der i kraft af påvirkning udefra. Kartoffeltyskerne - de franske huguenotter, der fandt religionsfrihed i Fredericia osv. Der har været mange, der har tilført vores samfund værdier af den ene og den anden slags.
søndag, maj 17, 2009
fredag, maj 15, 2009
En køkkendag.
Det er min tur til at lægge hus og mad til i dag. 6 af mine tidligere kolleger kommer og spiser og hygger, så jeg har skyllet og skrællet og snittet og blendet til den store guldmedalje. Men jeg har god tid, og laksen skal først i ovnen 10-15 min. før vi spiser, og inden skal vi nippe til noget pesto og tapenade og humus med noget godt brød og gulerods og agurkestave.
Vi skal snakke videre om det, vi begyndte på sidst: om vi skal udvide vores måde at være sammen på og tage på week-end. Så det skal nok blive hyggeligt.
Vi skal snakke videre om det, vi begyndte på sidst: om vi skal udvide vores måde at være sammen på og tage på week-end. Så det skal nok blive hyggeligt.
torsdag, maj 14, 2009
En smertelig smuk kombination......
Denne her kombination af guldregn og syren bringer mig tilbage til maj det år, jeg var i gang med de afsluttende eksaminer til min fysioterapeutuddannelse. Det var kort tid før jeg fyldte 22, og jeg var forlovet med Per. Men lige der før afslutningsfesten, blev han forelsket i en anden.
Jeg boede ved siden af en kæmpestor guldregn, og en syren som også var et stort træ. Og de blomstrede så fortvivlende smukt. Der gik jeg så rundt med mit grædende hjerte og syren + guldregn blev = smerte!
Efter min turnustid flyttede jeg til et helt andet sted end det planlagte i det store, smukke norske land. Jeg kendte ingen og ingen kendte mig, og det var en god ny begyndelse.
Smerten forsvandt, og familien Fossum forsvandt fra min radarskærm. Og der kom andre kærlighed'er.
Mens jeg sidder og skriver, kommer til til at tænke på den sang, som var lavet til vores afslutningsfest. Den gik på melodien "der bor en bager"
Verset om mig kunne ikke tages ud, så jeg sad der med min solbrændte hånd og en bleg streg der, hvor ringen havde siddet, mens der blev sunget:
"Skøn Betty elsker lidt norsk at lære,
så norsk det skal hendes lærer være.
Hun derfor særundervisning får,
vi ved blot ej hvori den består"
Ak, ak......
Engang var der en sang, hvor omkvædet var noget i retning af "åh, disse minder - det er dem der gi'r livet kulør". Og sådan går det til, at erindringens kludetæppe bliver kulørt. Det svære blegner, og det sjove bliver mere farvestrålende. Og som titlen på Johannes Møllehaves nyeste bog "Det ender godt"
Jeg boede ved siden af en kæmpestor guldregn, og en syren som også var et stort træ. Og de blomstrede så fortvivlende smukt. Der gik jeg så rundt med mit grædende hjerte og syren + guldregn blev = smerte!
Efter min turnustid flyttede jeg til et helt andet sted end det planlagte i det store, smukke norske land. Jeg kendte ingen og ingen kendte mig, og det var en god ny begyndelse.
Smerten forsvandt, og familien Fossum forsvandt fra min radarskærm. Og der kom andre kærlighed'er.
Mens jeg sidder og skriver, kommer til til at tænke på den sang, som var lavet til vores afslutningsfest. Den gik på melodien "der bor en bager"
Verset om mig kunne ikke tages ud, så jeg sad der med min solbrændte hånd og en bleg streg der, hvor ringen havde siddet, mens der blev sunget:
"Skøn Betty elsker lidt norsk at lære,
så norsk det skal hendes lærer være.
Hun derfor særundervisning får,
vi ved blot ej hvori den består"
Ak, ak......
Engang var der en sang, hvor omkvædet var noget i retning af "åh, disse minder - det er dem der gi'r livet kulør". Og sådan går det til, at erindringens kludetæppe bliver kulørt. Det svære blegner, og det sjove bliver mere farvestrålende. Og som titlen på Johannes Møllehaves nyeste bog "Det ender godt"
tirsdag, maj 12, 2009
Georgine eller Dahlia.........
Jeg tager chancen igen, og putter et par af de her sære, tørre knolde i jorden. For 2 år siden, var sneglene klar, så snart der kom grønne spirer op af jorden, og der kom ingen blomster ud af det. I år har det været så tørt, så jeg tror ikke der er så mange snegle. Jeg har læst, at hvis man dækker jorden over knoldene med bark, kan sneglene ikke lide at komme der, så det skal prøves. Jeg har undret mig over de 2 navne som denne skønne blomst har og troet, at det var 2 lige så skønne kvinder, der havde lagt navn til. Men sådan er det slet ikke. En russisk professor og botaniker, der hed Georgi har fået sit navn udødeliggjort gennem blomsten, som han har beskrevet. Han levede fra 1729-1802. I Østeuropa hedder blomsten Georgine.
Her i Vesteuropa bruges navnet Dahlia mest. Det stammer fra en svensk botaniker, der hed Andreas Dahl. Han levede fra 1751-1789.
Jeg har altid været vant til at bruge Georgine navnet, og det hedder de for mig. De flotteste eksemplarer, jeg har set, er i haven ved Nolde Museet syd for Tønder på den tyske side af grænsen. De står i lange rækker i alle mulige former og farver, og jeg synes, det er en større oplevelse at gå i haven i august/september end at se billederne inde i museet.
Her i Vesteuropa bruges navnet Dahlia mest. Det stammer fra en svensk botaniker, der hed Andreas Dahl. Han levede fra 1751-1789.
Jeg har altid været vant til at bruge Georgine navnet, og det hedder de for mig. De flotteste eksemplarer, jeg har set, er i haven ved Nolde Museet syd for Tønder på den tyske side af grænsen. De står i lange rækker i alle mulige former og farver, og jeg synes, det er en større oplevelse at gå i haven i august/september end at se billederne inde i museet.
mandag, maj 11, 2009
Nøjsomme planter.
Det fascinerer mig meget, når jeg ser planter, som kan vokse hvor der er meget lidt jord og plads. Selv en liljekonval kan klare sig i en lille sprække mellem fliserne.
søndag, maj 10, 2009
lørdag, maj 09, 2009
Sminge sø
Lidt nord for Silkeborg breder Gudenåen sig ud og bliver til Sminge sø. Yngste og jeg har været på aftentur derud med termokanden i håb om at høre nattergalen. Der er et meget rigt fugleliv i området. Vi så en andemor med ællinger og svaner på reder et par steder. Men vi hørte ingen nattergal. Det blæste og var koldt. Ikke engang fugletårnet gav læ, så det blev kun en kort tur.
Abonner på:
Opslag (Atom)